Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9326@2021-05-15/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0566

Indblik.net får kritik for utilstrækkelig forelæggelse i artikelserie Indblik.net bragte i efteråret 2020 tre artikler, som omtalte en journalists researcharbejde vedrørende spørgsmålet om en potentiel retssag mod Radio- og tv-nævnet for at have udråbt Radio Loud som vinder af udbuddet om en DAB-kanal. Der blev i artiklerne rejst tvivl om, hvorvidt journalisten, som arbejdede for et andet medie, havde handlet ud fra personlige frem for professionelle interesser i forbindelse med sin research. Pressenævnet udtalte kritik af Indblik.net for at have bragt flere krænkende og skadelige udsagn om journalisten, som han ikke havde fået mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at et medie ikke er fritaget fra sin forelæggelsespligt, selvom en omtalt person tidligere har afvist at kommentere andre forhold i sagen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Trods forhold til [Radiostation 1]-chef: DR-journalist gik aktivt ind i radiosag ”, bragt den 29. september 2020, ” DR: Journalist har ikke ”entydigt” handlet i strid med regler ”, bragt den 13. oktober 2020, og ” [Politikeren]: Uhørt arrogance hersker i DR” , bragt den 14. oktober 2020, alle på Indblik.net, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt tilstrækkeligt for ham inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Pressenævnet har fra Indblik.net modtaget en udskrift fra Twitter, der viser en række opslag skrevet af [Klager] og [Fonden]s formand [Formanden] i november 2019. Opslagene omhandlede en sag, hvor [Fonden] havde tilkendegivet at ville yde økonomisk støtte til selskabet bag [Radiostation 2], [Selskabet] A/S [Herefter [Selskabet], Pressenævnet ], i en potentiel retssag mod Radio- og tv-nævnet vedrørende nævnets udnævnelse af [Radiostation 1] som vinder af udbuddet af en ny DAB-kanal. Af udskriften fremgår blandt andet, at [Formanden] i tre forskellige opslag den 15. november 2019 skrev følgende: ”Anytime. Jeg er ved at miste overblikket over forgreningerne af dine tweets, men du ringer bare til [Person A] […], som har alle dokumenter behørigt lagret i sikkert system. […] Altså, kan du ikke bare skrive direkte, som jeg har spurgt om en del gange nu, hvis du faktisk ER interesseret? Det her forgrener sig i et stort virvar. […] Det bliver altså for langt & useriøst til tweet, specielt da ændringerne også letter nogen komplekse skattekonsekvenser for de borgere, vi hjalp med advokat. Men ring evt. til mig for at få de fulde vedtægter […]” Indblik.net har endvidere fremsendt kopi af en mailkorrespondance mellem [Klager] og [Formanden], der fandt sted den 16. og 17. november 2019. Sidst i korrespondancen ses blandt andet følgende mail fra [Klager]: ”Indledningsvist vil jeg sige, at jeg aldrig nogensinde – og slet ikke så tidligt i en researchfase – er blevet mødt med denne type spørgsmål fra en kilde. Og jeg må konstatere, at karakteren af spørgsmålene og din generelle retorik i forhold til mig og mit arbejde ikke er forenelig med fortsat kontakt mellem os to. Så jeg overleverer til min redaktør mandag. […]” Fra [Klager] har Pressenævnet modtaget kopi af en mail, som ses at være sendt den 20. november på et ikke synligt årstal fra ham til en person ved navn [Redaktøren], som ses at arbejde i DR. Af mailen, der havde et vedhæftet word-dokument med titlen ”[Fonden] OG [Radiostation 2]”, fremgår: ”Hej [Redaktøren] Her får du lidt oplysninger i tekstform om det, vi talte om den anden dag. Mvh [Klager]” Pressenævnet har fra Indblik.net endvidere modtaget kopi af en mail, som mediet den 24. september 2020 sendte til [Klager]. Af mailen fremgik: ”Kære [Klager] Jeg har over tid lagt mærke til dit store engagement i diverse Twitter-debatter om [Radiostation 1] og [Radiostation 2]s ”aflyste” retssag mod Radio- og tv-nævnet. Jeg kan samtidig konstatere, at du har haft en professionel interesse i sagen og været i både formel og uformel korrespondance med [Fonden], ligesom du i din egenskab af journalist på DR har søgt aktindsigt i sagen ved Civilstyrelsen. Siden er jeg blevet gjort bekendt med, at du er i et parforhold med [Radiostation 1]s kommunikationschef [Person B]. Dermed kan man jo foranlediges til at tænke, at du har en personlig interesse i sagen. Til brug for en kommende artikel på Indblik.net har jeg derfor følgende spørgsmål, som jeg håber, du vil besvare: Var du kæreste eller på anden måde i samlivsforhold med [Person B], da du i november sidste år søgte aktindsigt i Civilstyrelsens afgørelse vedr. [Fonden]? Har du, som det fremgår på Twitter, overfor fondens formand [Formanden] ”afkræftet skriftligt, at [dine] mange henvendelser til [Fonden]] som journalist for DR Nyheder er personligt motiverede. Oplyst, at hverken [dig] selv eller [dine] nærmeste har en personlig og eller økonomisk interesse i sagen, [Radiostation 1] mv.”? Mener du, at det er en korrekt udlægning, at du ingen personlige interesser har i sagen, når din samlever er kommunikationschef på [Radiostation 1]? Ved din redaktør, at du har indhentet oplysninger om sagen i din egenskab af DR-journalist, og at din samlever er ansat ved [Radiostation 1]? Endelig håber jeg, at du vil dele kontaktoplysningerne på din redaktør. ” Det fremgår af sagens oplysninger, at parterne den 25. september 2020 var i telefonisk kontakt. De påklagede artikler Indblik.net bragte den 29. september 2020 artiklen ” Trods forhold til [Radiostation 1]-chef: DR-journalist gik aktivt ind i radiosag ”. Artiklen har følgende underrubrik: ”DR-journalist [Klager] brugte sin officielle DR-mail til henvendelser om radiosag, selvom hans kæreste er chef på [Radiostation 1]. Nu er der indgivet en klage. ” Af artiklen fremgår: ”Interesserer man sig for [Radiostation 1], og følger man med i den løbende debat om stationen på Twitter, har man med stor sandsynlighed stiftet bekendtskab med DR-journalisten [Klager], der gentagne gange har markeret sig i debatten og er gået i brechen for den udfordrede ungdomsradio, mens de fleste andre har været mere tilbageholdende. På Twitter er det i hovedreglen foregået som privatperson, men nu viser det sig, at [Klager] også i sin egenskab af journalist på DR Nyheder har vist stor interesse for nogle af de begivenheder, der er gået forud for [Radiostation 1]s debut i æteren i starten af april. Det er der for så vidt intet odiøst i, hvis det altså ikke var fordi, at DR-journalisten i sit privatliv danner par med [Person B], der er kommunikationschef på [Radiostation 1]. Dermed opstår der tvivl om, hvorvidt [Klager] kan have en personlig interesse i de sager, han selv har researchet på, og som har haft betydning for hans partners professionelle virke på radiostationen. Henvendte sig til formand på Twitter Det er særligt sagen om [Radiostation 2]s mislykkede forsøg på at føre en retssag mod Radio- og tv-nævnet i kølvandet på nederlaget i DAB-udbuddet, der har haft DR-journalistens professionelle opmærksomhed. 8. november 2019 kunne Fagbladet 3F fortælle, at [Fonden] ville stille 3 millioner kroner til rådighed for ejerne bag [Radiostation 2] til at føre retssagen. Kort efter rettede fondsstifter [Fondsstifteren]s rådgiver [Rådgiveren] imidlertid henvendelse til Civilstyrelsen med henblik på at afklare, om fondens fundats og vedtægter gav mulighed for at yde økonomisk støtte til virksomheder. 6. februar i år nåede styrelsen frem til, at det ikke var tilfældet, hvorefter [Fonden]s støttetilkendegivelse blev trukket tilbage og retssagen opgivet helt. [Klager] har undervejs i forløbet vist stor interesse i sagen. 15. november, kun en uge efter artiklen i Fagbladet 3F, rettede han således via Twitter henvendelse til [Fonden]s formand [Formanden], der ad flere omgange henviste til, at hun foretrak kommunikation med journalister ad mere officielle kanaler og ikke på hendes private profil. Allerede dagen efter flyttede korrespondancen derfor over i en mailtråd, hvori journalisten fra sin officielle DR-mailkonto dels bad om at få udleveret [Fonden]s vedtægter og om et interview med [Formanden]. Interviewforespørgslen blev afvist med henvisning til de forudgående Twitter-korrespondancer. Må være imod DR’s etiske retningslinjer Undervejs i mailtråden med [Formanden] nåede DR-journalisten dog at nægte at have nogen personlig interesse i sagen, skrev [Formanden] i et efterfølgende opslag på Twitter. Netop den påstand er faldet [Person C], som har fulgt sagen fra sidelinjen, for brystet. Han har indgivet en klage til Danmarks Radio over [Klager]s optræden i sagen. ”[Klager] har deltaget intensivt i debatten om DAB-udbuddet på Twitter, og har fremstået som den nuancerede journalist fra DR Nyheder, lige indtil meme-profilen Dkpolmemes afslørede, at han dannede par med [Radiostation 1]s kommunikationschef [Ordene ”afslørede, at han dannede par med [Radiostation 1]s kommunikationschef” udgør et link til et Twitter-opslag af 8. september 2020 fra profilen Dkpolmemes med teksten ”DR-journalisten, [Klager], er derimod HELT uden dagsorden når han med mere end 200 tweets om [Radiostation 1]s fortræffeligheder, glemmer at fortælle, at han deler seng med en af cheferne på… ja. . [Radiostation 1]”, Pressenævnet ]. Herefter faldt jeg over en Twittertråd, hvor han overfor [Fonden]s formand oplyser, at han ikke har personlige interesser i sagen. Han har altså talt usandt, og derfor har jeg indgivet en klage, da det må være imod DR’s etiske retningslinjer,” fortæller [Person C], der klagede den 15. september, men endnu ikke har hørt fra DR. Klagen er indgivet til brugernes redaktør, [Brugerredaktøren], og Indblik.net har derfor spurgt [Brugerredaktøren] ind til reglerne for inhabilitet i DR’s koncern. Han henviser til DR’s presseetiske regelsæt, hvoraf det blandt andet fremgår: ”Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DR’s integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private interesser med dit arbejde. ” Og videre: ”DR skal lægge vægt på saglighed og upartiskhed ifølge radiolovens § 10. Det betyder, at DR’s medarbejdere skal være uafhængige af personlige og økonomiske interesser i forhold til det arbejde, de udfører i DR. ” Kendte ikke til klage [Klager] har også for nylig vist både professionel og personlig interesse for sagen, idet han den 10. februar – samme dag, som Berlingske kunne fortælle om Civilstyrelsens afvisning – søgte aktindsigt i sagen hos samme instans. Da det 20. april stod klart, at ejergruppen bag [Radiostation 2] så sig nødsaget til at opgive retssagen, slog [Klager] følgende kortfattede tweet op: ”Ærgerligt. https://t.co/uJZkDPD6Ze ( https://t.co/uJZkDPD6Ze ) — [Klager] ([Klagers Twitter-navn])” Flere af de personer, som Indblik.net har været i kontakt med, har spekuleret i, om det var henvendelser fra DR-journalisten, der ansporede fondsstifter [Fondsstifteren] og dennes rådgiver [Rådgiveren] til at henvende sig til Civilstyrelsen for at få den til at se nærmere på støttetilkendegivelsen til [Radiostation 2]. [Rådgiveren] afviser dog selv, at dette skulle være tilfældet. Så vidt Indblik.net har kunnet konstatere, har DR-journalistens månedlange interesse og research heller ikke udmøntet sig i nogen artikler om [Fonden], [Radiostation 2] eller [Radiostation 1]. Indblik.net har spurgt [Klager] ind til sagen, men han har efter eget udsagn endnu ikke hørt om klagen og nægter derfor at udtale sig. ” Indblik.net bragte den 13. oktober 2020 artiklen ” DR: Journalist har ikke ”entydigt” handlet i strid med regler ”. Artiklen har følgende underrubrik: ”Det var ikke ”entydigt” i strid med DR’s egne regler, at journalist [Klager] lavede journalistisk research i radiosag, trods han var kæreste med [Radiostation 1]s kommunikationschef og vakte forundring i [Fonden]. ” Af artiklen fremgår: ”Det får ikke konsekvenser for DR’s nyhedsjournalist [Klager], at han gennem flere måneder – og fra sin DR-mail – researchede på [Fonden]s økonomiske støtte til [Radiostation 2]s planlagte retssag mod Radio- og tv-nævnet. Det er heller ikke problematisk, at han over for en central kilde hemmeligholdt sit forhold til [Radiostation 1]s kommunikationschef [Person B]. Det er konklusionen i et kortfattet skriftligt svar, som Indblik.net har modtaget fra DR Nyheders ledende redaktionschef [Redaktionschefen], efter at vi i tirsdags stillede en række spørgsmål. Sagen afstedkom en brugerklage over [Klager] (https://indblik.net/2020/09/29/trods-forhold-til-[Radiostation 1]-chef-dr-journalist-gik-aktivt-ind-i-radiosag/) og er da heller ikke gået upåagtet hen, forsikrer redaktionschefen. ”Jeg har drøftet sagen indgående med journalisten. De drøftelser holder vi internt i DR,” skriver [Redaktionschefen] i svaret til Indblik.net og uddyber om sin afgørelse: ”Det er en sag med mange nuancer, heraf nogle i gråzonen. Der er ikke et entydigt sammenfald mellem journalistens interesse for retssagen og vedkommendes kærestes ansættelse hos [Radiostation 1], og han har ikke entydigt handlet i strid med DR’s etiske retningslinjer. ” Dermed er sagen efter alt at dømme lukket i regi af Danmarks Radio, og der er ikke meget, der tyder på, at sagen om [Klager]s påståede inhabilitet tildeles yderligere opmærksomhed fra den side. Fortiede kæresteforhold for central kilde [Klager]s energiske forsvar for [Radiostation 1] er velkendt blandt deltagerne i debatten og er kommet til udtryk gennem meningstilkendegivelser om [Radiostation 2]s protester og efterfølgende juridiske krampetrækninger. Det meste af aktiviteten er foregået på [Klager]s egen Twitter-profil ([Link til klagers Twitter-profil]), hvor tilhørsforholdet til DR dog er tydeligt deklareret. DR-journalistens personlige sympatier ville dog næppe have givet anledning til andet end et par løftede øjenbryn, hvis ikke han også havde demonstreret en indgående journalistisk interesse for sagen. Den blev tilsyneladende vakt, da [Fonden] i november 2019 bebudede, at man ville stille tre millioner kroner til rådighed for ejerne bag [Radiostation 2]. Pengene skulle bruges på en retssag mod Radio- og tv-nævnet i kølvandet på stationens kuldsejlede DAB-ansøgning, som, ifølge [Selskabet], ikke var blevet behandlet efter forskrifterne. [Fonden]s udmelding kickstartede en længere personlig research, der blandt andet gav udslag i flere Twitter-henvendelser og interviewforespørgsler til [Fonden]s formand, [Formanden], som ad flere omgange måtte minde [Klager] om, at professionelle forespørgsler skulle gå ad de rette kanaler. Undren og løftede øjenbryn blev til regulær forargelse, da det siden kom frem, at [Klager] overfor netop [Formanden] skriftligt afviste at have personlige eller økonomiske interesser i sagen om fondens økonomiske støtte til [Radiostation 2], selvom han altså dannede – og fortsat danner – par med førnævnte [Person B]. Troede, at han var en internet-trold Kontakten med [Klager], der altså startede på Twitter, var i det hele taget en mærkværdig oplevelse, fortæller [Formanden]. ”Jeg synes, det virker lidt sært, at han ikke fortalte om sin kæreste, når jeg nu direkte spurgte – endda skriftligt – efter, om han havde personlige interesser i sagen. Altså, ja, jeg kan da godt se, at jeg ikke spurgte helt konkret: ’Er din kærestes ansættelse i fare? ’ Alligevel: Det virker som skæg og blå briller og konspirations-mystisk at holde det det skjult, når der faktisk bare blev spurgt ærligt, direkte og ligeud. Hvad skulle det have gjort af forskel for ham at fortælle det? ” reflekterer [Formanden]. [Klager]s optræden var så aparte, at [Formanden] for en stund var i tvivl om, hvorvidt han i det hele taget repræsenterede DR. Derfor indvilligede hun alene i at stille op til interview med DR, på betingelse af at man sendte en anden journalist: ”At mit spørgsmål blandt andet skyldtes, at jeg og andre på det tidspunkt tænkte, at hans opførsel mere mindede om en af de mere bimse internet-trolde end en seriøs journalist fra Danmarks Radio, synes jeg, er et andet spørgsmål. Det var også derfor, jeg spurgte efter at få det sendt et andet sted hen i DR – det kunne jo være, at han ikke fandtes. Hvad ved jeg? Det er ret nemt at lave falske profiler og mails. Og han virkede altså både ret underlig og med en besynderlig sprogbrug, der ikke rigtig stemte. Forstå mig ret, han oplyste jo ikke at komme fra en engelsk formiddagsavis – men fra Danmarks Radio, der sidst jeg tjekkede er en offentlig myndighed og de ansatte dermed retligt set underlagt god forvaltningsskik, vandelskrav, sandhedspligt osv.” Fravær af konkrete svar fra DR Indblik.net stillede på baggrund af klagen såvel som [Formanden]s kommentarer om forløbet [Redaktionschefen] en række konkrete spørgsmål, som dog ikke er besvaret i den kortfattede mail, han har sendt tilbage. Blandt andet ville vi gerne have haft svar på, om det er i overensstemmelse med DR’s etiske retningslinjer for habilitet, at man som DR-journalist arbejder på sager, som afhængigt af udfaldet kan få konsekvenser for ens kærestes ansættelsesforhold. Tilsvarende ville vi gerne have haft svar på, om det er i overensstemmelse med virkeligheden og det etiske regelsæt, at [Klager] direkte adspurgt svarer afkræftende på [Formanden]s spørgsmål til eventuelle personlige og økonomiske interesser. Endelig fremsendte Indblik.net spørgsmål til, hvorvidt reglerne om habilitet alene tages i betragtning i sager, som er prioriterede historier på DR – altså om inhabilitet ikke er en bekymring, så længe researchen ikke udmønter sig i artikler eller indslag. Svarene har vi stadig til gode. ”Som jeg tidligere har oplyst, har sagen om [Fonden] og Radio- og tv-nævnet ikke været en historie, som DR Nyheder har prioriteret højt. F.eks. har dr.dk alene beskrevet sagen tre gange det seneste år, hvoraf to af omtalerne har været Ritzau-telegrammer,” skriver [Redaktionschefen]. ” Indblik.net bragte den 14. oktober 2020 artiklen ” [Politikeren]: Uhørt arrogance hersker i DR ”. Artiklen har følgende underrubrik: ”Dansk Folkepartis fungerende medieordfører [Politikeren] kalder DR’s håndtering af sagen om journalist [Klager] et eksempel på en ”arrogant og absolutistisk selvforståelse” i Danmarks Radio. ” Af artiklen fremgår: ”Hos DR Nyheder er diskussionen om journalist [Klager] efter alt at dømme et afsluttet kapitel. Nyhedsjournalisten har ikke entydigt brudt koncernens etiske regler for habilitet(https://indblik.net/2020/10/13/dr-journalist-har-ikke-entydigt-handlet-i-strid-med-regler/), og dermed er der heller ikke grundlag for at foretage sig andet og mere end en samtale med nyhedsjournalisten, lød beskeden fra redaktionschefen, da Indblik.net forleden spurgte ind til sagen. Flere iagttagere har ellers kritiseret [Klager] for at være inhabil i sin research af [Fonden]s støtte til [Radiostation 2]s planlagte retssag mod staten (https://indblik.net/2020/09/29/trods-forhold-til-[Radiostation 1]-chef-dr-journalist-gik-aktivt-ind-i-radiosag/), fordi han undlod at fortælle en central kilde om sit forhold til [Radiostation 1]s kommunikationschef. Kritikerne får nu opbakning fra Dansk Folkepartis fungerende medieordfører, [Politikeren], der har fulgt sagen fra sidelinjen. [Klager] burde have givet historien videre til en kollega, mener han. ”Jeg synes, det er vigtigt, at man som journalist forsøger at holde sig habil. Hvis man overhovedet kan mistænkes for at have en privat interesse ved for eksempel at være samboende kæreste eller gift med en person, som har en interesse i den sag, man arbejder med, og dens udfald, synes jeg, at man – især i en institution som Danmarks Radio, der vælter sig i journalister – skal give sagen videre til en kollega,” siger han. [Klager] havde ”åbenlys interesse i sagen” [Klager]s månedlange researcharbejde blev aldrig givet videre, men førte senere til en brugerklage, da det på Twitter kom frem, at han over for [Fonden]s formand, [Formanden], havde nægtet at have personlige interesser i sagen. Klagen blev efter 17 dages behandlingstid – tre dage længere end DR’s egen frist (https://indblik.net/2020/10/02/radiotavshed-fra-dr-i-klagesag-om-habilitet/) – afvist af DR Nyheders ledende redaktionschef [Redaktionschefen], der har beklaget den lange svartid. [Politikeren] stiller sig uforstående over for, at DR ikke satte en anden journalist på sagen. ”Det virker bizart, at man som samboende med en, der helt åbenlyst havde en interesse i at få bremset [Fonden]s sag, på den måde kan agere med al den magt og vælde, som Danmarks Radio jo har, når man som journalist turer frem i stedet for at give det videre til en kollega – eller i hvert fald orientere sin overordnede om, at der kan være en interessekonflikt her. ” Indblik.net stillede på baggrund af afvisningen af brugerklagen [Klager]s chef, [Redaktionschefen], en række spørgsmål, som han dog kun besvarede i generelle vendinger. Derfor ved ingen andre end han og [Klager], hvordan man på redaktionen er nået frem til, at der ingen interessekonflikt var, og at ingen ”entydige” regelbrud har fundet sted. [Klager] nægter over for [Formanden] at have nogen personlig interesse i sagen. Hvad siger du til det? ”Så må det være et ret distanceret forhold, han har til sin kæreste, for der er ingen tvivl om, at [Radiostation 1] fik den her sendetilladelse og statstilskuddet på nogle mildest talt tvivlsomme vilkår. Hele den måde, Radio- og tv-nævnet arbejdede med sagen på, og betingelserne for udbuddet kom til verden på, lugter jo langt væk af justitsmord i den forstand, at afgørelsen var truffet, før man åbnede buddene. At [Klager] ikke skulle have en åbenlys interesse på vegne af sin kæreste i, at der ikke blev gravet mere i den sag, det forekommer altså tvivlsomt,” konkluderer [Politikeren]. DR udviser ”uhørt arrogance og nedladenhed” [Politikeren] giver heller ikke meget for, at [Redaktionschefen]s tillægger det vægt, at [Klager]s researcharbejde aldrig udmøntede sig i artikler eller indslag til DR’s platforme. Betyder det noget, at redaktionschefen argumenterer, at det ikke har været en prioriteret historie på DR Nyheder? ”Nej, for det er sådan set ikke, hvad DR skriver. Det er mere den betydning, det har for [Fonden], at den her sag kører. Når en journalist fra Danmarks Radio begynder at spørge til noget, er det klart, at der vil sidde nogen i den anden ende, som vil tænke ’okay, skal vi lige trække følehornene til os her’. Det er det, der er problemet. Det er sådan set ikke det journalistiske. Det er den magt, [Klager] har til at optræde på vegne af Danmarks Radio over for [Fonden], som er udfordringen. ” [Politikeren] er i det hele taget meget lidt imponeret af DR-chefernes manglende villighed til at stille op og forsvare sig, når de modtager kritik. I en verserende sag om P1-værtens [Radioværten]s systematiske chikane af branchekolleger og partnere kunne ikke engang DR’s egne radio- og tv-værter få cheferne i tale, og for nylig oplevede [Politikeren] selv at få slukket sin mikrofon under en livedebat i radioen. Der tegner sig et billede af, at man ikke tager sig selv alvorligt på DR, mener han. ”Der er en dunst af magtfuldkommenhed, som udgår fra Danmarks Radio, hvad end kritik kommer udefra eller indefra. Det er selvfølgelig et demokratisk problem. Danmarks Radio er den vigtigste mediespiller overhovedet i Danmark, fordi de har tre milliarder statskroner hvert eneste år på finansloven. At man så optræder med den her uhørte arrogance og nedladenhed over for enhver form for kritik, det er simpelthen usmageligt. ” Så den her sag skriver sig ind i en større problematik? ”Ja, det vil jeg i høj grad sige. Det her er endnu et eksempel på den arrogante og absolutistiske selvforståelse, der præger Danmarks Radio. ”” Efter offentliggørelsen Parterne har over for Pressenævnet begge oplyst, at Indblik.net efter [Klager]s klage til Pressenævnet har indsat en præcisering nederst i de påklagede artikler. Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af præciseringens ordlyd: ”Præcisering 02.11.2020: Det fremgik tidligere af artiklen, at [Klager]s research var “månedlang”. Henvendelsen til [Fonden]s formand fandt sted i november 2019, og siden søgte [Klager] aktindsigt i sagen ved Civilstyrelsen i februar 2020. Der er ikke noget, der tyder på, at [Klager] har foretaget journalistisk research i den mellemliggende periode. Indblik.net beklager uklarheden. ” På tidspunktet for sagens behandling i Pressenævnet fremgår præciseringen ikke længere af Indblik.net. Indblik.net har trods opfordring fra Pressenævnet herom ikke dokumenteret, at det modsatte skulle være tilfældet. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. oktober 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har anført, at Indblik.net i de tre påklagede artikler har bragt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, samt at Indblik.nets forelæggelse forud for artiklernes offentliggørelse var utilstrækkelig. - Artiklen ”Trods forhold til [Radiostation 1]-chef: DR-journalist gik aktivt ind i radiosag” [Klager] har anført, at artiklens hovedbudskab og vinkling om, at han for egen vindings skyld skulle have forsøgt at påvirke eller afværge den retssag, som selskabet bag [Radiostation 2], [Selskabet], forsøgte at anlægge mod Radio- og tv-nævnet, er ren spekulation og uden dokumentation. Beskyldningen er absurd, dybt krænkende og egnet til alvorligt at skade [Klager]s personlige og journalistiske integritet og generelle omdømme. Faktum er, at [Klager] arbejdede ud fra en journalistisk tese om, at [Fonden] risikerede at komme i karambolage med sine egne vedtægter ved at udbetale penge til en juridisk person, [Selskabet]. Dette ønskede [Klager] at undersøge ved som journalist i DR Nyheder at bede fondens formand om vedtægterne. Tesen blev bekræftet, da Civilstyrelsen den 6. februar 2020 afgjorde, at fonden ifølge sine egne vedtægter ikke kunne støtte [Selskabet]. [Klager] har imidlertid ikke har haft noget ønske om at forhindre en retssag. Tværtimod har han flere gange offentligt, herunder på Twitter, helt tilbage til begyndelsen af november 2020 [Det må antages at være i 2019, Pressenævnet ], ytret støtte til en retssag. Artiklens rubrik om, at [Klager] ”gik aktivt ind i radiosag” , er med formuleringen ”Trods forhold til [Radiostation 1]-chef” imidlertid egnet til at tegne et fejlagtigt billede af, at klager havde uhæderlige motiver for sine henvendelser, og at han forsøgte at påvirke [Fonden]s formand til at trække fondens støtte til selskabet bag [Radiostation 2]. Med rubrikken konstrueres en falsk præmis om en konflikt mellem [Klager]s forhold til en ”[Radiostation 1]-chef”, hvilket hans kæreste ikke var på tidspunktet for hans henvendelse til [Fonden] den 17. november 2019, hvor hun kun var tilknyttet på løs basis, og klagers journalistiske research som ansat i DR. Den konflikt findes ikke, for man skal meget langt ud i en argumentationsrække for at finde noget, der minder om en personlig interesse i sagen. På samme måde fremgår det af artiklen, at der opstår ”tvivl om, hvorvidt [Klager] kan have en personlig interesse i de sager, han selv har researchet på, og som har haft betydning for hans partners professionelle virke på radiostationen. ” . Det anskueliggøres imidlertid ikke hvilke personlige interesser, [Klager] skulle have haft, ligesom klagers researchs påståede betydning for hans partners professionelle virke ikke dokumenteres. [Klager]s har afvist Indblik.nets bemærkninger under Pressenævnssagen om, at artiklen skulle have karakter af en journalistisk behandling af en meget overordnet og generel problemstilling vedrørende journalisters habilitet, da ingen sådan generel problemstilling er behandlet i artiklen. Tværtimod understreger underrubrikken, at vinklen omhandler [Klager]: ”DR-journalist [Klager] brugte sin officielle DR-mail til henvendelser om radiosag, selvom hans kæreste er chef på [Radiostation 1]. ” . [Klager] har herefter henvist til følgende udsagn i artiklen om, at han via Twitter rettede: ”henvendelse til [Fonden]s formand [Formanden], der ad flere omgange henviste til, at hun foretrak kommunikation med journalister ad mere officielle kanaler og ikke på hendes private profil. ” Hertil har klager anført, at udsagnets formulering er egnet til fejlagtigt at tegne et billede af, at han chikanerede [Formanden] ved at henvende sig via hendes private Twitter-profil. På [Formanden]s Twitter-profil fremgik det på daværende tidspunkt – den 15. november 2019 – imidlertid af ”bio-teksten”, at hun tweetede ”som privatperson og/eller formand for [Fonden]” . Der var således tale om en officiel profil for [Fonden]s formand, hvorfor [Klager]s henvendelse via denne profil var fuldt berettiget. Profilen blev efterfølgende ændret til at være rent privat, hvilket [Formanden] meddelte klager via mail den 16. november 2019. Endvidere var der, vedrørende fondens vedtægter, kun tale om en enkelt henvendelse, der førte til en dialog. Klagers andre henvendelser på Twitter havde karakter af deltagelse i en offentlig debat, som fondsformanden velvilligt indgik i. Det er endvidere ikke korrekt, som oplyst i artiklen, at [Klager] ”for nylig” har ”vist både professionel og personlig interesse for sagen, idet han den 10. februar – samme dag, som Berlingske kunne fortælle om Civilstyrelsens afvisning – søgte aktindsigt i sagen hos samme instans. ” Det er korrekt, at [Klager] søgte aktindsigt hos Civilstyrelsen, men det var ikke i research-øjemed, og det var ikke ”for nylig”. Dermed kan [Klager]s omtalte henvendelse ikke med rette opfattes som en del af researchperioden i Indblik.nets forsøg på at definere denne periode som langvarig. Sandheden er, at [Klager]s henvendelse til Civilstyrelsen den 10. februar 2020 havde som formål at undersøge, om hans navn ville fremgå af en klage over [Fonden]s støtte på tre millioner kroner til [Selskabet]. Årsagen til henvendelsen var, at [Klager] samme dag var blevet kontaktet af en journalist fra Berlingske, som konfronterede klager med usande oplysninger fra en anonym kilde om, at det var klager, der stod bag en klage til Civilstyrelsen, hvilket han naturligvis pure afviste. Under forelæggelsen forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel oplyste [Klager] Indblik.nets journalist om baggrunden for sin omtalte henvendelse til Civilstyrelsen, men disse oplysninger valgte journalisten at udelade i artiklen. I tråd hermed er det faktuelt forkert, som oplyst gentagne gange i artiklen, at [Klager]s research var ”månedlang” . Den ukorrekte formulering er egnet til at overdrive klagers engagement i sagen og underbygge den usande vinkel om, at han forsøgte at påvirke retssagen. Hertil har klager oplyst, at research-henvendelsen til [Fonden] retteligt strakte sig over tre dage fra og med den 15. september 2019 til og med den 17. september 2019 [Formodentlig den 15. til den 17. november 2019, Pressenævnet ]. [Klager] har noteret sig Indblik.nets efterfølgende rettelser i de relevante artikler. Rettelsen indeholder imidlertid en usand påstand om, at hans henvendelse til Civilstyrelsen udgjorde journalistisk research. Hertil kommer, at rettelsen burde være blevet placeret i toppen af artiklerne, som det er kutyme i andre medier, i stedet for i bunden. Indblik.nets slutning om, at alt, [Klager] foretager sig via sin DR-mailkonto, kan karakteriseres som research, er i øvrigt forkert, da han bruger sin mail til en række andre arbejdsrelaterede formål. DR-mailen blev i den konkrete situation anvendt, fordi klager blev beskyldt for at have klaget til Civilstyrelsen i sin egenskab af DR-journalist, og fordi han var på arbejde, da han henvendte sig. At [Klager] søgte aktindsigt i samme omfang som Berlingske, skete på opfordring fra Civilstyrelsen for at lette styrelsens sagsbehandling, samt for at klager kunne sikre sig, at hans navn ikke fremgik uretmæssigt af sagsakterne. [Klager] har herefter henvist til følgende udsagn, som indeholder ukorrekte og udokumenterede anklager, der er dybt krænkende og egnede til alvorligt at skade hans personlige politiske integritet og omdømme: ”Flere af de personer, som Indblik.net har været i kontakt med, har spekuleret i, om det var henvendelser fra DR-journalisten, der ansporede fondsstifter [Fondsstifteren] og dennes rådgiver [Rådgiveren] til at henvende sig til Civilstyrelsen for at få den til at se nærmere på støttetilkendegivelsen til [Radiostation 2]. [Rådgiveren] afviser dog selv, at det skulle være tilfældet. ” Klager har hertil anført, at det faktum, at [Rådgiveren] afviser anklagerne, og at de fremstår aldeles udokumenterede, burde have fået Indblik.nets journalist til helt at se bort fra dem. I stedet valgte han at bringe dem mod bedre vidende. Til Indblik.nets bemærkninger herom under Pressenævnssagen har [Klager] tilføjet, at Indblik.nets gengivelse af klagepunktet er misvisende, samt at beskyldningen om, at [Klager] skulle have forsøgt at påvirke fondsstifteren til at henvende sig til Civilstyrelsen, først kom til hans kendskab, da den blev bragt i artiklen. Det er derfor ikke korrekt, at påstanden allerede var alment kendte på tidspunktet for artiklens offentliggørelse. Afslutningsvist har [Klager] anført, at han ikke er blevet forelagt anklagerne fra de anonyme kilder i artiklen om, at han skulle have ansporet [Fonden]s stifter til at henvende sig til Civilstyrelsen, selvom Indblik.nets journalist kontaktede ham én gang på mail og én gang på telefon. Den af Indblik.net fremlagte mail til klager af 24. september 2020 dokumenterer netop, at [Klager] ikke er blevet forelagt de konkrete påstande, da de ikke fremgår af den pågældende mail. Da Indblik.nets journalist under telefonsamtalen den 25. september 2020 oplyste klager, at der var indgivet en klage over ham til DR – en klage han ikke havde hørt om på daværende tidspunkt – måtte han afslå at udtale sig med henvisning til DR’s interne retningslinjer, der slår fast, at en journalist ikke må udtale sig, så længe en klagesag om vedkommende verserer. Dette fører dog ikke til, at Indblik.net i al evighed kan skrive nye artikler om [Klager] med andre kilder og andre kritikpunkter uden at forelægge ham disse. Klagen var i øvrigt blevet afvist af DR, da Indblik.net bragte artikel nr. to og tre. Dette ændrer dog ikke på, at klager burde have været forelagt de ekstremt alvorlige og usande anklager, som den af Indblik.net fremlagte mail til klager af 24. september 2020 dokumenterer ikke skete, da påstandene ikke fremgår af den pågældende mail. - Artiklen ”DR: Journalist har ikke ”entydigt” handlet i strid med regler” [Klager] har anført, at denne artikel ligeledes indeholder flere ukorrekte oplysninger, som er skadelige for ham. [Klager] har henvist til, at det i artiklen påstås, at han har løjet over for [Formanden], idet det fremgår, at ”Undren og løftede øjenbryn blev til regulær forargelse, da det siden kom frem, at [Klager] overfor netop [Formanden] skriftligt afviste at have personlige eller økonomiske interesser i sagen […] selvom han altså dannede – og fortsat danner – par med førnævnte [Person B]. ” Klager har anført, at udsagnet er ekstremt krænkende for ham i forhold til hans personlige og journalistiske integritet og ordentlighed. Det fremgår flere steder af artiklen, at [Klager] over for [Formanden] har afkræftet at have personlige interesser i sagen. Således er [Formanden] i artiklen eksempelvis citeret for følgende: ”Jeg synes, det virker lidt sært, at han ikke fortalte om sin kæreste, når jeg nu direkte spurgte – endda skriftligt – efter, om han havde personlige interesser i sagen. Altså, ja, jeg kan da godt se, at jeg ikke spurgte helt konkret: ’Er din kærestes ansættelse i fare? ”. [Klager] har i den forbindelse anført, at [Formanden] ikke spurgte ham, om han havde personlige interesser i sagen, da det konkrete spørgsmål i en mail af 17. november 2019, som klager svarede afkræftende på, lød som følger: “Ville du påtage dig en journalistisk opgave, der involverede virksomheder eller personer samt slægtninge hertil, der havde været involveret i en beslutning om, at du, dine slægtninge, eller andre du har en personlig eller økonomisk relation til, blev forflyttet, afskediget eller fik afslag på en søgt stilling? ” Ovenstående viser, at [Klager] ikke [klagers kursivering, Pressenævnet ] har svaret på det spørgsmål om personlige interesser, som formanden for [Fonden] og Indblik.net påstår, at han har svaret på. Hertil har [Klager] bemærket, at [Fonden] ikke havde været involveret i en beslutning, der betød, at klager, hans slægtninge, eller andre han har en personlig eller økonomisk relation til, blev forflyttet, afskediget eller fik afslag på en søgt stilling. Og klagers kæreste var ikke ansat som kommunikationschef på [Radiostation 1] den 17. november 2019 men kun tilknyttet på løs basis, idet hendes nuværende, tidsbegrænsede ansættelse først blev en realitet i løbet af december 2019. Hverken klager eller DR vurderer, at han havde personlige interesser i fondens tilsagn om støtte til [Selskabet]s retssag mod Radio- og tv-nævnet. [Klager] har endvidere bemærket, at Indblik.nets journalist ifølge [Formanden] har fået udleveret mailkorrespondancen mellem ham og hende fra november 2019, hvorfor journalisten derved kunne have konstateret, at [Formanden]s udlægning var usand. [Klager] har herefter anført, at det i lighed med ovennævnte artikel fremgår flere steder i nærværende artikel, i strid med sandheden, at [Klager] i flere måneder har researchet på [Fonden]s økonomiske støtte til [Selskabet]s planlagte retssag mod Radio- og tv-nævnet. Artiklens oplysninger om, at researchperioden var længerevarende og ”personlig” er ukorrekt og egnet til at tegne et overdrevent og fejlagtigt billede af [Klager]s engagement i sagen. Som anført ovenfor strakte research-henvendelsen sig over tre dage og blev foretaget i klagers egenskab af journalist i DR Nyheder og derfor ved brug af hans DR-mail. Det er også ukorrekt, at [Klager] rettede ”flere Twitter-henvendelser” til [Fonden]s formand, [Formanden], da der var tale om én henvendelse, der førte til dialog. Tværtimod henvendte [Formanden] sig i to omgange til klager, da han havde afsluttet korrespondancen på Twitter. Som anført ovenfor var det i øvrigt fuldt legitimeret, at klager indledte sin kontakt til [Formanden] via Twitter. Ligeledes er det ikke korrekt, som oplyst i artiklen, at klager efterspurgte et interview med [Formanden], hvilket kan dokumenteres i korrespondancen med hende. Under mailkorrespondancen spurgte [Klager] indledningsvist [Formanden], om en fællesbesvarelse fra [Fonden] skulle forstås således, at fonden ikke ønskede at udtale sig yderligere. Det spørgsmål besvarede [Formanden] med, at hun ikke ønskede at lade sig interviewe af [Klager] specifikt, men gerne af hans kollegaer. Dette svar overraskede klager, hvorfor han flere gange bad [Formanden]s begrundelse herfor. [Klager] har endelig anført, at han af Indblik.net burde have fået mulighed for at forholde sig til de grove og usande anklager, journalisten og [Formanden] har rettet mod ham i artiklen, herunder at hans ”opførsel mere mindede om en af de mere bimse internet-trolde end en seriøs journalist fra Danmarks Radio” , at han virkede ”både ret underlig og med en besynderlig sprogbrug, der ikke rigtig stemte” , samt udsagnet, at klagers ”optræden var så aparte, at [Formanden] for en stund var i tvivl om, hvorvidt han i det hele taget repræsenterede DR. ” . De to henvendelser den 24. og 25. september 2020, som Indblik.net har henvist til, indeholder ingen oplysninger om [Formanden]s udtalelser og kan ikke udgøre forelæggelse i forbindelse med en ny artikel, der blev bragt 14 dage efter den første, som de to henvendelser var knyttet til. - Artiklen ”[Politikeren]: Uhørt arrogance hersker i DR” [Klager] har anført, at kilden [Politikeren] i følgende udsagn ukritisk får lov til at rette beskyldninger om magtmisbrug mod klager: “Når en journalist fra Danmarks Radio begynder at spørge til noget, er det klart, at der vil sidde nogen i den anden ende, som vil tænke ’okay, skal vi lige trække følehornene til os her’. Det er det, der er problemet. Det er sådan set ikke det journalistiske. Det er den magt, [Klager] har til at optræde på vegne af Danmarks Radio over for [Fonden], som er udfordringen. ” Den i udsagnet indlagte påstand om, at [Klager]s henvendelse til [Fonden]s formand [Formanden] medførte, at hun følte sig presset til at trække fondens økonomiske støtte til [Selskabet] tilbage, er udokumenteret. Ligeledes anskueliggøres det på ingen måde i artiklen, hvorledes en journalistisk henvendelse skulle have den påståede effekt. Tværtimod trak fonden ikke sin økonomiske støtte tilbage men nåede derimod at betale ca. 980.000 kr. til [Selskabet]s advokater, inden Civilstyrelsen afgjorde, at støtten var ulovlig. Det er dybt krænkende, at en højt profileret folkevalgt politiker i artiklen får lov til, uden at blive stillet et eneste kritisk spørgsmål, at beklikke en navngiven menig DR-medarbejders personlige journalistiske integritet og ordentlighed. [Klager] har herefter anført, at Indblik.net i artiklen gentager den fejlagtige påstand om, at han over for [Fonden]s formand [Formanden] har nægtet at have en personlig interesse i sagen. I denne artikel foreholdes [Politikeren] tilmed den urigtige påstand og får lov til at reagere på den – dette til trods for, at Indblik.nets journalist havde modtaget mailkorrespondancen mellem klager og fondens formand, hvor det konkrete spørgsmål og svar fremgår. Endvidere er [Politikeren] i artiklen citeret for, at han mener, at [Klager] burde have givet historien videre til en kollega på DR. Faktum er imidlertid, at [Klager] den 20. november 2019 netop overleverede sin research til en redaktør på DR Nyheders erhvervs- og økonomiredaktion, hvorfor [Politikeren]s præmis er lodret forkert. Hvis Indblik.net havde udført sin research ordentligt, eksempelvis ved at spørge klager eller den ledende redaktør i DR Nyheder, som Indblik.net flere gange var i kontakt med, ville de være blevet gjort bekendt med, at påstanden var forkert. I stedet vælger Indblik.net i artiklen at udlægge følgende falsum som et faktum: ”[Klager]s månedlange researcharbejde blev aldrig givet videre […]” Hertil har [Klager] bemærket, at det naturligvis er ekstra kritisabelt, hvis påstanden er tilgået [Politikeren] fra Indblik.nets journalist. Til Indblik.nets bemærkninger under Pressenævnssagen har [Klager] tilføjet, at hverken Indblik.net eller [Politikeren] har nogen som helst viden om, hvorfor klager gav sin research videre internt i DR. Spekulationer af denne karakter kan ikke bruges som et forsvar for at bringe usandheder. Som tidligere anført fortsatte [Klager] ikke sit researcharbejde i forbindelse med sin henvendelse til Civilstyrelsen i februar 2020. Den fejlagtige påstand gentages af [Politikeren] senere i artiklen, hvor han samtidig er citeret for følgende: ”Det virker bizart, at man som samboende med en, der helt åbenlyst havde en interesse i at få bremset Borgerforeningens sag […] ” . Hertil har [Klager] anført, at postulatet om, at hans kæreste ”helt åbenlyst” havde en interesse i at få bremset [Fonden]s sag, på ingen måde dokumenteres og i øvrigt er ren spekulation. For at dette postulat skulle blive sandt, skulle retssagen falde ud på en måde, der betød, at [Radiostation 1] ville miste sin sendetilladelse, hvilket af flere grunde må anses for usandsynligt. Endvidere forekommer det meget tvivlsomt, at retssagen skulle være endelig afgjort inden sendetilladelsens udløb den 31. marts 2024, ikke mindst med tanke på [Fonden]s daværende tilsagn om at ville støtte ”hele vejen til EU-domstolen”. Det er absurd at påstå, at [Klager] skulle ville risikere sit gode journalistiske ry og rygte for at redde sin kærestes job på [Radiostation 1]. [Klager] har endelig anført, at han heller ikke er blevet kontaktet af Indblik.net i forbindelse med denne artikel, og at han derfor ikke har haft mulighed for at kommentere de alvorlige anklager, journalisten og [Politikeren] retter mod ham, og korrigere de graverende faktuelle fejl, artiklen indeholder. Journalisten burde have søgt at opklare, om påstanden om, at [Klager] ikke overleverede sin research til en kollega, var korrekt. Til Indblik.nets afsluttende bemærkninger til hans klage til Pressenævnet har [Klager] anført, at det, at han er en ”erfaren journalist”, er helt uden relevans for, hvordan man skal finde sig i at blive behandlet. Klager er ikke enig i, at man som menig journalist ”må kunne forventes at holde til mere end den almindelige borger” . Klager har intet redaktøransvar eller såkaldte ”gyldne kæder”, og i de påklagede artikler bliver hans personlige og journalistiske integritet uden dokumentation beklikket i en sådan grad, han aldrig har været i nærheden af at opleve før. Det er i den forbindelse irrelevant, at den konkrete sag udspringer af, at klager har deltaget i den offentlige debat. 2.2 Indblik.nets synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse Indblik.net har afvist, at de påklagede artikler er i strid med god presseskik. - Artiklen ”Trods forhold til [Radiostation 1]-chef: DR-journalist gik aktivt ind i retssag” Indblik.net har anført, at [Klager]s udlægning af artiklens hovedbudskab og vinkling er absolut forkert, idet artiklen handler om grænserne for, hvad en journalist skal eller bør forholde sig til, når en af hans nærmeste er helt eller delvis involveret. Enhver nyhedsredaktion kender til overvejelser i den retning. Sådanne regelsæt eller praksisser er ikke begrundet i mistillid til journalisten og hans motiver, men med omtanke for at undgå mistanke i den retning. At rejse et spørgsmål om, hvor grænserne for formel eller faglig habilitet ligger eller bør ligge, indebærer således ikke en anklage om, at nogen agerer ”for egen vindings skyld”, og Indblik.net har ikke anklaget [Klager] for at forsøge at berige sig selv eller sin kæreste. Spørgsmålet om personlig interesse og habilitet i artiklen skal således forstås i bredeste forstand. Problemet med moralsk og faglig habilitet handler om at undgå tvivl, hvilket stadig kan være en problematik, uanset at en person udøver sit virke med de bedste af alle hensigter. I sine bemærkninger under Pressenævnssagen har [Klager] forsøgt at underbygge sin misforståede påstand om artiklens hovedbudskab og vinkling ved at gengive artiklens rubrik på misvisende facon; fragmenteret i to omgange i omvendt rækkefølge og med udeladelsen af det vigtige ord ”DR-journalist”. Indblik.net har anført, at det fremgår af rubrikken i sin helhed, at fokus for artiklen ligger på klagers rolle som journalist i landets største mediekoncern, ikke hans eventuelle bagtanker i sit journalistiske arbejde. Indblik.net har herefter afvist at have forsøgt at ”skabe et billede af chikane” ved i artiklen at have nævnt [Klager]s fejlslagne henvendelser fra ham til formanden for [Fonden], [Formanden]. Der er tale om faktiske og dokumenterede forhold, og Indblik.net har meget svært ved at forestille sig, at nogen læser skulle betragte det som chikanøst i sig selv, at en journalist henvender sig mere end en gang til en uvildig kilde. For så vidt angår udsagnet om, at [Klager] ”for nylig [har] vist både professionel og personlig interesse for sagen, idet han den 10. februar – samme dag, som Berlingske kunne fortælle om Civilstyrelsens afvisning – søgte aktindsigt i sagen hos samme instans. ” har Indblik.net anført, at mediet er enig i, at ”for nylig” ikke er en fyldestgørende betegnelse for et forhold, der ligger et halvt år tidligere, hvorfor det nu er præciseret i teksten. Betegnelsen ”månedlang” sigtede på at beskrive et hændelsesforløb, hvor klager tog aktiv del i sagen også i 2020 i form af yderligere henvendelse. Indblik.net har medgivet, at ”månedlang” dog ikke var et egnet ord, hvorfor teksten er blevet justeret. I forhold til [Klager]s bemærkninger under sagen for Pressenævnet om baggrunden for sin henvendelse til Civilstyrelsen har Indblik.net hæftet sig ved, at klager brugte sin DR-mail til formålet, hvorfor han fremstod for enhver som en person i ”research-øjemed”. At Indblik.net i artiklen ikke har gengivet [Klager]s oplysninger om formålet med henvendelsen, ligger inden for redigeringsretten. Indblik.net har anført, at det forhold, at flere personer, som mediet har talt med, har spekuleret i, om det var henvendelser fra [Klager], der fik [Fonden]s stifter og dennes rådgiver til at henvende sig til Civilstyrelsen, er væsentligt at nævne i artiklen. Der er et spøjst modsætningsforhold i, at [Klager] selv har gjort gældende, at Indblik.net burde have omtalt hans oplysning til deres journalist om, at en klage fra en anonym kilde var årsag til hans aktindsigtsbegæring hos Civilstyrelsen, mens han finder det i strid med god presseskik, at Indblik.net har valgt at omtale præcis samme forhold i artiklen. De omtalte påstande om baggrunden for [Fonden]s henvendelse til Civilstyrelsen fik ikke deres debut i den påklagede artikel, men havde forinden floreret på de sociale medier. Selvom personerne bag disse spekulationer er unavngivne i artiklen, er de således ikke så anonyme endda. Indblik.net har også i en tidligere artikel om [Radiostation 1] været åbne om, at de har talt med og fået materiale fra en satireside. Indblik.net har ved at omtale spekulationerne således forholdt sig til påstande, der allerede foreligger, og det har Indblik.net gjort, netop fordi de agerer på en journalistisk platform. Dette nødvendiggør, at mediet tager hensyn til berørte parter og er kritisk over for alle parter, hvilket er præcis, hvad Indblik.net har gjort, også selvom [Klager] ikke oplevede det sådan. [Klager] havde meddelt Indblik.nets journalist, at han ikke ønskede at udtale sig i sagen. Indblik.net har respekt for hans bevæggrund og beslutning i en sag, der unægtelig må være svær for ham og hans partner. Indblik.net ønskede med det påklagede afsnit at præcisere, at det ikke er alt, hvad man hører på sociale medier, som der foreligger konsolideret belæg for at tro på. Den af klager kritiserede passage var i hans interesse og på ingen måde begrundet i tilsidesættelse af hensynet til ham. Indblik.net har herefter anført, at det ikke er korrekt, at [Klager] ikke har fået forelagt anklagerne fra ”de anonyme kilder i artiklen”. Det fremgår af mailudvekslingen, at [Klager] fik lov til at kommentere præcis det spørgsmål, om han har påvirket en bestemt fondsbestyrer. At der findes folk, unavngivne eller ej, der har eller havde den opfattelse, har [Klager] selv tilkendegivet i sin klage til Pressenævnet, idet han, som nævnt ovenfor, har vedstået at have oplyst Indblik.net om sin kontakt med Berlingske. Det virker for Indblik.net absurd, at klager først orienterer Indblik.net om folk, der spreder rygter til journalister, og efterfølgende bebrejder Indblik.net for ikke at orientere ham om disse menneskers eksistens. - Artiklen ”DR: Journalist har ikke ”entydigt” handlet i strid med regler” Indblik.net har anført, at det både er deres og deres kilde, [Formanden]s, opfattelse – og det er udtrykt på skrift [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] –, at [Klager] over for hende afviste at have personlige eller økonomiske interesser i sagen. For så vidt angår påstanden om, at betegnelsen ”månedlang” var upræcis, har Indblik.net henvist til sine bemærkninger ovenfor vedrørende artiklen ”Trods forhold til [Radiostation 1]-chef: DR-journalist gik aktivt ind i radiosag” til et lignende klagepunkt. Herefter har Indblik.net anført, at det er en underordnet, semantisk diskussion, om klagers henvendelser på Twitter til [Fonden]s formand, som skete ad flere omgange, udgør én eller flere henvendelser. Klagers iagttagelse af, hvorvidt en tredjeparts Twitter-konto føres som privatperson eller ej, kan Indblik.net ikke se har noget substantielt med klagepunkterne at gøre. Ingen har på noget tidspunkt anfægtet, at klager som alle andre journalister har ret til at skrive en besked på Twitter. Indblik.net har endvidere anført, at [Klager]s påstand om, at han ikke har efterspurgt et interview med [Fonden]s formand, er lodret forkert. Ser man nærmere på den korrespondance, klager selv har henvist til, fremgår hans interesse for et interview helt tydeligt. Således fremgår det af korrespondancen, at [Klager] i forskellige mails sendt den 16. november 2019 skrev følgende til [Formanden]: ”Er det korrekt forstået, at I ikke ønsker at stille op til interview om jeres økonomiske støtte til [Selskabet] A/S? […] Hvorfor vil du ikke lade dig interview af mig, hvis jeg må spørge? […] Nuvel. Jeg noterer, at du uden begrundelse nægter at lade dig interviewe af mig. Jeg finder en løsning. ” Til [Klager]s klage over manglende forelæggelse af indholdet af artiklen, har Indblik.net anført, at klager blev bekendt med alle væsentlige forhold senest gennem mailkorrespondance og telefonsamtale den 24.-25. september 2020, og at han selv har fravalgt at udtale sig. - Artiklen ”[Politikeren]: Uhørt arrogance hersker i DR” Indblik.net har anført, at spørgsmålet om, hvor kritisk man bør gå til kilder, og om noget kunne være gjort bedre, selvfølgelig er interessant i en journalistfaglig diskussion, men at det ikke er en overtrædelse af de presseetiske regler, at et interview er for ukritisk efter nogens opfattelse. Indblik.net er ikke enig i, at [Politikeren] i artiklen beskylder [Klager] for magtmisbrug. [Politikeren] konstaterer, at noget kunne gøres bedre. Den politiske kritik går på DR som institution frem for en menig medarbejder. For så vidt angår [Politikeren]s udsagn i artiklen om, at [Klager] burde have givet historien videre til en kollega på DR, har Indblik.net anført, at der er tale om en holdningstilkendegivelse, der ikke kan være ny for klager på dette tidspunkt. [Politikeren]s udmelding går på, at [Klager] aldrig skulle have begyndt på sagen overhovedet, og den kan derfor ikke læses som, at det var i orden for klager at beskæftige sig med sagen i et par dage først. Det er korrekt, som anført af [Klager] under Pressenævnssagen, at han overleverede sagen til en kollega. Dette skete imidlertid først efter hans fejlslagne interviewforespørgsler hos formanden for [Fonden] og dermed ikke på baggrund af presseetiske overvejelser, men fordi klager ikke selv kunne komme videre med historien. I øvrigt fortsatte [Klager] sit arbejde med problemstillingen i februar 2020 gennem sin aktindsigt til Civilstyrelsen, hvor han brugte sin arbejdsmail. På den baggrund er der således stadig belæg for at sige, at klager ikke i helheden har afgivet sagen til en anden. Til [Politikeren]s udsagn om, at [Klager]s kæreste ”helt åbenlyst havde en interesse i at få bremset Borgerforeningens sag” , har Indblik.net anført, at det ikke udgør en voldsom beskyldning, at en person har interesse for fremtiden for sin egen arbejdsplads – hvilket var tilfældet her, hvis den påtænkte retssag var blevet realiseret. For så vidt angår [Klager]s klage over manglende forelæggelse har Indblik.net anført, at klager er bekendt med alle kritikpunkter, der er kommet frem i denne artikel, og han har selv meddelt Indblik.net, at han ikke ønsker at forholde sig dertil. Hertil har Indblik.net bemærket, at [Politikeren] på intet tidspunkt i artiklen ytrer ønske om at tage sagen op med egentlig politisk handling. Den kritik, der fremsættes i artiklen, retter sig mod institutionen Danmarks Radio frem for klager som privatperson. Således fremgår det af rubrikken, at DR er magtfuldkommen, og i [Politikeren]s afsluttende bemærkninger, at sagen kun er en del af en større problematik. Afslutningsvist har Indblik.net anført, at Pressenævnet ved sin afgørelse bør iagttage, at klager er en erfaren journalist. Naturligvis har pressens repræsentanter også ret til at klage til Pressenævnet og få medhold, hvis sagen er god nok. Som journalist må man dog kunne forventes at holde til mere end den almindelige borger. Hertil kommer, at den konkrete sag kommer af, at klager selv har valgt at tage en kamp i offentligheden i form af sociale medier. Indblik.net håber og tror, at Pressenævnet nøje vil tage i betragtning, hvilken præcedens man eventuelt vil sætte for medier, der udøver mediekritik i fremtiden. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over, at Indblik.net har bragt ukorrekte, skadelige og krænkende oplysninger om ham. [Klager] har endvidere klaget over, at Indblik.net ikke forelagde størstedelen af disse oplysninger for ham inden offentliggørelsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4. - Artiklen ” Trods forhold til [Radiostation 1]-chef: DR-journalist gik aktivt ind i radiosag ” [Klager] har klaget over artiklens hovedbudskab og vinkling, herunder i rubrikken og underrubrikken, hvormed det fremstår som om, at [Klager] af personlige årsager har forsøgt at påvirke [Fonden] til at droppe sin støtte til [Selskabet]s sagsanlæg mod Radio- og tv-nævnet. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den påklagede artikel, jf. punkt A. 6. Artiklen indledes med følgende rubrik og underrubrik: ” Trods forhold til [Radiostation 1]-chef: DR-journalist gik aktivt ind i radiosag DR-journalist [Klager] brugte sin officielle DR-mail til henvendelser om radiosag, selvom hans kæreste er chef på [Radiostation 1]. ”, hvorefter der af artiklen blandt andet fremgår: ”[…] På Twitter er det i hovedreglen foregået som privatperson, men nu viser det sig, at [Klager] også i sin egenskab af journalist på DR Nyheder har vist stor interesse for nogle af de begivenheder, der er gået forud for [Radiostation 1]s debut i æteren i starten af april. Det er der for så vidt intet odiøst i, hvis det altså ikke var fordi, at DR-journalisten i sit privatliv danner par med [Person B], der er kommunikationschef på [Radiostation 1]. Dermed opstår der tvivl om, hvorvidt [Klager] kan have en personlig interesse i de sager, han selv har researchet på, og som har haft betydning for hans partners professionelle virke på radiostationen. […]” Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at Indblik.net i følgende mail af 24. september 2020 bad om [Klager]s eventuelle kommentarer til sagen: ”Kære [Klager] Jeg har over tid lagt mærke til dit store engagement i diverse Twitter-debatter om [Radiostation 1] og [Radiostation 2]s ”aflyste” retssag mod Radio- og tv-nævnet. Jeg kan samtidig konstatere, at du har haft en professionel interesse i sagen og været i både formel og uformel korrespondance med [Fonden], ligesom du i din egenskab af journalist på DR har søgt aktindsigt i sagen ved Civilstyrelsen. Siden er jeg blevet gjort bekendt med, at du er i et parforhold med [Radiostation 1]s kommunikationschef [Person B]. Dermed kan man jo foranlediges til at tænke, at du har en personlig interesse i sagen. Til brug for en kommende artikel på Indblik.net har jeg derfor følgende spørgsmål, som jeg håber, du vil besvare: Var du kæreste eller på anden måde i samlivsforhold med [Person B], da du i november sidste år søgte aktindsigt i Civilstyrelsens afgørelse vedr. [Fonden]? Har du, som det fremgår på Twitter, overfor fondens formand [Formanden] ”afkræftet skriftligt, at [dine] mange henvendelser til [Fonden]] som journalist for DR Nyheder er personligt motiverede. Oplyst, at hverken [dig] selv eller [dine] nærmeste har en personlig og eller økonomisk interesse i sagen, [Radiostation 1] mv.”? Mener du, at det er en korrekt udlægning, at du ingen personlige interesser har i sagen, når din samlever er kommunikationschef på [Radiostation 1]? Ved din redaktør, at du har indhentet oplysninger om sagen i din egenskab af DR-journalist, og at din samlever er ansat ved [Radiostation 1]? Endelig håber jeg, at du vil dele kontaktoplysningerne på din redaktør. ” Nævnet har endvidere lagt til grund, at Indblik.net den 25. september 2020 i en telefonsamtale med [Klager] orienterede ham om, at der var indgivet en klage til DR over ham som journalist, hvorfor [Klager], grundet interne retningslinjer i DR, afviste at udtale sig. Pressenævnet finder, at det fremgår tilstrækkelig klart af artiklen, at det er udtryk for Indblik.nets subjektive vurdering, at det forhold, at [Klager]s kæreste har en arbejdsmæssig tilknytning til [Radiostation 1], er egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt klager handlede ud fra personlige interesser, da han som DR-journalist undersøgte forhold omkring [Fonden]s støttetilkendegivelse til [Selskabet]. Idet [Klager] forud for artiklens offentliggørelse fik mulighed for at forholde sig til den heri fremsatte påstand, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af Indblik.net for at have bragt de påklagede udsagn og rubrikker. [Klager] har herefter klaget over artiklens omtale af karakteren af hans henvendelser på Twitter til [Formanden]: ”15. november, kun en uge efter artiklen i Fagbladet 3F, rettede han således via Twitter henvendelse til [Fonden]s formand [Formanden], der ad flere omgange henviste til, at hun foretrak kommunikation med journalister ad mere officielle kanaler og ikke på hendes private profil. ” Pressenævnet har fra Indblik.net modtaget en udskrift af opslag på Twitter udvekslet mellem blandt andet [Klager] og [Formanden] den 15. november 2019. Af udskriften fremgår, at [Formanden] blandt andet skrev følgende opslag, som var henvendt til [Klager]: ”Anytime. Jeg er ved at miste overblikket over forgreningerne af dine tweets, men du ringer bare til [Person A] […], som har alle dokumenter behørigt lagret i sikkert system. […] Altså, kan du ikke bare skrive direkte, som jeg har spurgt om en del gange nu, hvis du faktisk ER interesseret? Det her forgrener sig i et stort virvar. […] Det bliver altså for langt & useriøst til tweet, specielt da ændringerne også letter nogen komplekse skattekonsekvenser for de borgere, vi hjalp med advokat. Men ring evt. til mig for at få de fulde vedtægter […]” På den baggrund finder Pressenævnet, at der er dækning for formuleringen af det påklagede udsagn, og nævnet udtaler ikke kritik. [Klager] har også klaget over følgende udsagn i artiklen: ”[Klager] har også for nylig vist både professionel og personlig interesse for sagen, idet han den 10. februar – samme dag, som Berlingske kunne fortælle om Civilstyrelsens afvisning – søgte aktindsigt i sagen hos samme instans. ” Hertil har [Klager] anført, at Indblik.net i artiklen burde have omtalt, at hans aktindsigtsanmodning ikke skete som led i journalistisk research, men havde til hensigt at afklare, om hans navn uretmæssigt fremgik af sagens akter. [Klager] har oplyst, at han orienterede Indblik.nets journalist herom under deres telefonsamtale den 25. september 2020. [Klager] har også anført, at formuleringen ”for nylig” om hans henvendelse til Civilstyrelsen, samt at Indblik.net i artiklen har omtalt hans interesse for sagen som ”månedlang” er ukorrekt, da hans research strakte sig over tre dage i november 2019. Pressenævnet finder, at oplysningen om [Klager]s aktindsigtsanmodning hos Civilstyrelsen i artiklen er fremstillet som om, at den skete som led i hans research om sagen vedrørende [Fonden]s støtte til [Selskabet]. Henvendelsen fremstår derfor som ét af flere eksempler på tilfælde, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt [Klager] har handlet ud fra personlige eller professionelle interesser. Nævnet finder på den baggrund, at Indblik.net burde have inkluderet [Klager]s bemærkninger hertil i artiklen, således at han havde fået mulighed for at forsvare sig mod det konkrete angreb. Nævnet udtaler kritik. [Klager] har herefter klaget over følgende udsagn i artiklen, som han ikke fik mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen: ”Flere af de personer, som Indblik.net har været i kontakt med, har spekuleret i, om det var henvendelser fra DR-journalisten, der ansporede fondsstifter [Fondsstifteren] og dennes rådgiver [Rådgiveren] til at henvende sig til Civilstyrelsen for at få den til at se nærmere på støttetilkendegivelsen til [Radiostation 2]. [Rådgiveren] afviser dog selv, at dette skulle være tilfældet. ” Pressenævnet finder, at der i ovenstående udsagn ligger en beskyldning om, at [Klager] aktivt forsøgte at påvirke [Fonden] til at trække sin støtte til [Selskabet]s retssag mod Radio- og tv-nævnet. Da beskyldningen herom kan være skadelig for [Klager] i sit virke som journalist, skulle den forelægges for ham inden offentliggørelsen. Nævnet finder i den forbindelse, at den konkrete beskyldning ikke kan betragtes som indeholdt i de forelæggelsesspørgsmål, som fremgik af Indblik.nets mail af 24. september 2020 til [Klager]. Nævnet udtaler herefter kritik af Indblik.net for ikke på tilstrækkelig vis at have forelagt [Klager] kritikken, som fremgik af det påklagede udsagn. - Artiklen ”DR: Journalist har ikke ”entydigt” handlet i strid med regler” [Klager] har klaget over, at der i artiklen fremgår krænkende og nedsættende udsagn fra [Formanden], som han ikke fik mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen, herunder blandt andet følgende: ”Jeg synes, det virker lidt sært, at han ikke fortalte om sin kæreste, når jeg nu direkte spurgte – endda skriftligt – efter, om han havde personlige interesser i sagen. Altså, ja, jeg kan da godt se, at jeg ikke spurgte helt konkret: ’Er din kærestes ansættelse i fare? ’ Alligevel: Det virker som skæg og blå briller og konspirations-mystisk at holde det det skjult, når der faktisk bare blev spurgt ærligt, direkte og ligeud. Hvad skulle det have gjort af forskel for ham at fortælle det? ” reflekterer [Formanden]. [Klager]s optræden var så aparte, at [Formanden] for en stund var i tvivl om, hvorvidt han i det hele taget repræsenterede DR. Derfor indvilligede hun alene i at stille op til interview med DR, på betingelse af at man sendte en anden journalist: ”At mit spørgsmål blandt andet skyldtes, at jeg og andre på det tidspunkt tænkte, at hans opførsel mere mindede om en af de mere bimse internet-trolde end en seriøs journalist fra Danmarks Radio, synes jeg, er et andet spørgsmål. Det var også derfor, jeg spurgte efter at få det sendt et andet sted hen i DR – det kunne jo være, at han ikke fandtes. Hvad ved jeg? Det er ret nemt at lave falske profiler og mails. Og han virkede altså både ret underlig og med en besynderlig sprogbrug, der ikke rigtig stemte. Forstå mig ret, han oplyste jo ikke at komme fra en engelsk formiddagsavis – men fra Danmarks Radio, der sidst jeg tjekkede er en offentlig myndighed og de ansatte dermed retligt set underlagt god forvaltningsskik, vandelskrav, sandhedspligt osv.” Pressenævnet finder, at artiklens udsagn fra [Formanden] kan være krænkende, skadelige og virke agtelsesforringende for [Klager]. Udsagnene skulle derfor forelægges for ham inden offentliggørelsen således, at han kunne få mulighed for at forsvare sig mod de heri fremsatte angreb. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at [Klager] tidligere havde afvist at kommentere andre forhold vedrørende en klage til DR over ham, ikke kan undskylde, at Indblik.net ikke på ny rettede henvendelse til ham. Nævnet udtaler derfor kritik af den manglende forelæggelse. - Artiklen ”[Politikeren]: Uhørt arrogance hersker i DR” [Klager] har klaget over, at [Politikeren] i artiklen ukritisk har fået lov til at rette grove beskyldninger om magtmisbrug mod klager. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. [Klager] har for så vidt angår beskyldningen om magtmisbrug navnlig henvist til følgende udsagn i artiklen: “Når en journalist fra Danmarks Radio begynder at spørge til noget, er det klart, at der vil sidde nogen i den anden ende, som vil tænke ’okay, skal vi lige trække følehornene til os her’. Det er det, der er problemet. Det er sådan set ikke det journalistiske. Det er den magt, [Klager] har til at optræde på vegne af Danmarks Radio over for [Fonden], som er udfordringen. ” I forhold til Indblik.nets kildevalg finder Pressenævnet, at [Politikeren] i artiklen har udtalt sig kritisk navnlig om DR som institution, men også om [Klager] personligt. Nævnet finder, at dette gav Indblik.net anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af [Politikeren]s oplysninger, da disse kunne være farvet af personlig interesse. Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilden er, at han er kritisk over for [Klager], og at hans udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af, at [Politikeren] medvirker i artiklen. [Klager] har også klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger og grove beskyldninger, som han ikke fik mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen. [Klager] har, ud over ovenstående beskyldning om magtmisbrug, henvist til artiklens oplysninger om, at han ikke gav sin research om [Fonden] videre til kollegaer i DR: ”Jeg synes, det er vigtigt, at man som journalist forsøger at holde sig habil. Hvis man overhovedet kan mistænkes for at have en privat interesse ved for eksempel at være samboende kæreste eller gift med en person, som har en interesse i den sag, man arbejder med, og dens udfald, synes jeg, at man – især i en institution som Danmarks Radio, der vælter sig i journalister – skal give sagen videre til en kollega,” siger han. [Klager] havde ”åbenlys interesse i sagen” [Klager]s månedlange researcharbejde blev aldrig givet videre, […]” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] under sin mailkorrespondance med [Formanden] den 16. og 17. november 2019 afsluttede korrespondancen med at oplyse hende, at han ville give sagen videre til sin redaktør: ”Indledningsvist vil jeg sige, at jeg aldrig nogensinde – og slet ikke så tidligt i en researchfase – er blevet mødt med denne type spørgsmål fra en kilde. Og jeg må konstatere, at karakteren af spørgsmålene og din generelle retorik i forhold til mig og mit arbejde ikke er forenelig med fortsat kontakt mellem os to. Så jeg overleverer til min redaktør mandag. […]”, samt, at [Klager] den 20. november 2019 sendte sin research til en redaktør i DR. Pressenævnet finder, at de fremsatte beskyldninger mod [Klager] er af en faktisk karakter og kan være krænkende og skadelige for ham, hvorfor han burde have fået mulighed for at forholde sig til dem og korrigere eventuelle faktuelle fejl inden offentliggørelsen. Som anført ovenfor kan det forhold, at [Klager] tidligere havde afvist at kommentere andre forhold vedrørende en klage til DR over ham, ikke undskylde, at Indblik.net ikke på ny rettede henvendelse til ham. Nævnet udtaler derfor kritik af den manglende forelæggelse. [Klager] har endelig klaget over, at [Politikeren] i følgende udsagn har udtalt, at [Klager]s kæreste havde en helt åbenlys interesse i at få bremset [Fonden]s sag: ”Det virker bizart, at man som samboende med en, der helt åbenlyst havde en interesse i at få bremset [Fonden]s sag […]” Pressenævnet finder, at udsagnet klart fremstår som [Politikeren]s subjektive vurdering af sagen. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Indblik.net for at have bragt udsagnet uden forudgående forelæggelse for [Klager]. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Indblik.net at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Indblik.net. [underrubrik] Indblik.net får kritik for ikke at have ladet DR-journalist komme tilstrækkeligt til orde i artikler, hvor han blev beskyldt for at have handlet ud fra personlige interesser i arbejdsmæssig sammenhæng. [tekst] Indblik.net bragte i efteråret 2020 tre artikler, som omtalte en DR-journalists researcharbejde vedrørende spørgsmålet om en potentiel retssag mod Radio- og tv-nævnet for at have udråbt [Radiostation 1] som vinder af udbuddet om en DAB-kanal. Der blev i artiklerne rejst tvivl om, hvorvidt DR-journalisten havde handlet ud fra personlige frem for professionelle interesser i forbindelse med sin research. DR-journalisten klagede til Pressenævnet over artiklerne. Pressenævnet udtalte kritik af Indblik.net for at have bragt flere krænkende og skadelige udsagn, som DR-journalisten ikke havde fået mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også, at Indblik.net havde bragt kritik af DR-journalisten uden at have inkluderet DR-journalistens besvarelse af den fremsatte kritik, som Indblik.net ellers var blevet gjort bekendt med. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 11. maj 2021

Versioner

1. 2021-05-15