Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9327@2021-05-15/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0583

Politiken får kritik for ikke at forelægge indhold af private annoncer Politiken bragte i november 2020 flere annoncer, som var blevet indrykket af en privat person. I to af annoncerne blev der rettet konkrete beskyldninger om lovovertrædelser mod en navngiven advokat. Advokaten klagede til Pressenævnet over, at Politiken havde bragt annoncerne uden nærmere efterprøvelse, herunder ved forelæggelse for ham. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne mod advokaten var af en sådan karakter, at de skulle have været forelagt for ham inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over to annoncer bragt henholdsvis den 15. november 2020 og 22. november 2020 i Politiken, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at annoncerne indeholder ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger, som burde have været forelagt for ham inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Politiken bragte den 15. november 2020 nedenstående annonce, som fyldte mere end halvdelen af den pågældende avisside. Annoncen forestillede et dokument, der lå på en overflade af mørkt træ. I øverste venstre hjørne, på den mørke træbaggrund, sås med hvide bogstaver i versaler ordet ”ANNONCE”, og nederst midt i annoncen fremgik afsenderens mailadresse. I dokumentets øvre, højre hjørne lå oven på papiret en kuglepen, mens der i nederste venstre hjørne var placeret et stort paragraftegn. Af selve dokumentet fremgik: ”Kære Højesteretsadvokat og Formand for Danske Skatteadvokater [Klager] [Navnet [Klager] var fremhævet med fed skrift og i en større skrifttype end resten af teksten, Pressenævnet ] Kopi Statsminister og tidligere Justitsminister Mette Frederiksen De rådgiver Ministre og er Demokratiets Vagthund Jeg skriver til Dem, fordi De i årevis er lykkedes med at forhindre undersøgelse af et skattesvindeldokument udstedt af Deres tidligere firma nu [Advokatfirmaet]. Dette dokument undergraver demokratiet. De er en person med stor indflydelse i retsvæsenet. Dette skabtes der formodning om søndag den 25. oktober i Politiken gennem brevet til Præsidenten for Vestre Landsret [Retspræsidenten]. 25 gange har Vestre Landsret stået i valget mellem at beskytte Dem/Deres firmas interesser eller beskytte demokratiet. 25 gange har Vestre Landsret opteret for Dem/Deres firmas interesser. Venlig hilsen [Personen]” Den 22. november 2020 bragte Politiken yderligere en annonce, der visuelt fremstod som den ovenstående, dog uden teksten ”ANNONCE” øverst i venstre hjørne. Af annoncen fremgik følgende tekst: ”Kære Formand for Advokatnævnet Højesteretsdommer [Højesteretsdommeren] Kopi Statsminister og tidligere Justitsminister Mette Frederiksen Når advokat [Advokaten], formanden for danske skatteadvokater højesteretsadvokat [Klager]s partner, i Retten* ikke svarer på spørgsmål, så er det for Dem/Nævnet et tegn på, at vedkommende er uskyldig og Deres ”Dommere” i Nævnet vil følgelig frifinde advokaten. Når formanden for danske skatteadvokater, højesteretsadvokat [Klager], som for Nævnet er dokumenteret løgner, udtaler, at en ”hemmelig aftale” blot er en misforståelse, så er dette for Nævnet en troværdig udtalelse. For Nævnets dommere har en advokat, der er dokumenteret løgner, større troværdighed end en borger. Havde ”Arne” været i Deres ”Dommerpanel”, ville ovenstående aldrig have været muligt. Kendsgerningen er, har det senere vist sig, at ovennævnte ”hemmelige aftale” dækker over et skattesvindeldokument, udstedt af ovennævnte to advokaters eget firma: [Advokatfirmaet]. Fordi højesteretsadvokat [Klager] lykkedes med at holde skattesvindeldokumentet skjult under hele sagsforløbet, skal undertegnede betale for ovennævntes ”succesrige” indsats for at dække over [Advokatfirmaet]s skattesvindeldokument. Denne omvendte verden havde aldrig været mulig, hvis ”Arne” havde haft plads i Deres ”dommerpanel”. Jeg beder Dem omstøde ovenstående Kendelse, som er GIFT for et demokratisk samfund. De har skabt præcedens for, at en advokat, der ikke ville udtale sig, er uskyldig. Dette kan konstateres NU i praksis i retsvæsenet. Jeg beder Dem sørge for, at et mangeårigt ønske om demokrati i dommerpanelet ENDELIG opfyldes. Venlig hilsen [Personen]” Øvrige oplysninger [Klager] har oplyst over for Pressenævnet, at [Personen] som en forløber for ovenstående annoncer på et for Pressenævnet ukendt tidspunkt i Politiken indrykkede nedenstående annonce, der blev bragt med samme grafiske opsætning som de ovenstående. Denne annonce havde følgende indledning: ”Kære Statsminister Mette Frederiksen Kære Socialdemokrati I har indført Internettet i Retsvæsenet uden at ledsage det med en KONTROLLOVGIVNING. Sideløbende har Justitsminister Nick Hækkerup indført STOP for borgerkontakt. Derfor denne annonce. Uden Kontrollovgivning kan Internettet misbruges af Retsvæsenet. Det kan dokumenteres, at Internettet misbruges i Retsvæsenet. Et eksempel fra praksis på den nyopståede situation: Mange års proces for at opklare skattesvindel tilintetgøres, da Den afgørende Dom i Sagen aldrig bliver informeret borgeren, idet Dommen SIDDER PERMANENT FAST I E-BOKS. Borgeren kan kun konstatere, at alt er tabt, men han ved ikke hvorfor. […]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. november 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at de påklagede annoncer er krænkende, skadelige og agtelsesforringende for ham, hvorfor Politiken har handlet i strid med god presseskik ved at bringe annoncerne i stedet for at have afvist dem. [Klager] har henvist til, at det af annoncen af 15. november 2020 blandt andet fremgår: ”Jeg skriver til Dem, for De i årevis er lykkedes med at forhindre undersøgelse af et skattesvindeldokument udstedt af Deres tidligere firma nu [Advokatfirmaet]. Dette dokument undergraver demokratiet. ” [Klagers understregning, Pressenævnet ] Hertil har [Klager] anført, at beskyldningen om udstedelsen af skattesvindelsdokument fremstår udokumenteret, og at afsenderen [Personen] i annoncen, særligt med ovenstående udsagn, har fremsat udtalelser, der er egnet til at krænke og skade klager. Til ovenstående har [Klager] tilføjet, at [Personen] aldrig har modtaget skatterådgivning af ham. For så vidt angår annoncen bragt den 22. november 2020 har [Klager] henvist til, at det bl.a. fremgår, at han skulle være en ”dokumenteret løgner” . Udover, at dette udsagn er udokumenteret, er det krænkende for [Klager]s ære, hvorfor han har oplyst også at have indgivet politianmeldelse af [Personen] for overtrædelse af straffelovens § 267, jf. § 268, jf. § 275, stk. 2. [Klager] har herefter anført, at der i annoncerne ikke er tale om en meningstilkendegivelse, men derimod om beskyldninger, som rammer klager særligt hårdt, da han som formand for Danmarks Skatteadvokater og medlem af bl.a. Skattelovrådet er særligt eksponeret for en sådan tilsværtning. Politiken burde derfor have efterprøvet annoncens indhold, herunder ved forelæggelse for klager, inden offentliggørelsen. Inden sin klage til Pressenævnet har [Klager] kontaktet Politikens ansvarshavende chefredaktør, uden at dette har medført noget resultat. Tværtimod er det en særdeles skærpende omstændighed, at Politiken, trods [Klager]s forudgående henvendelse, desuagtet valgte at medvirke til at bringe ærekrænkende usandheder i den nye annonce den 22. november 2020. Til Politikens bemærkninger under Pressenævnssagen har [Klager] anført, at han ikke har klaget over [Personen]s ”generelle bekymringer om retssikkerhed”, men over annoncernes udokumenterede beskyldninger mod ham. [Klager] har endvidere anført, at de to kendelser fra Pressenævnet, som Politiken har henvist til, ikke er sammenlignelige med nærværende sag. Af nævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0061 fremgår bl.a., at: ”Det er Pressenævnets opfattelse, at en klummeartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger , og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. [Klagers understregning, Pressenævnet ]” Udsagnene, der fremgår af de påklagede annoncer, og som er rettet mod [Klager], fremstår ikke ”vurderende, kommenterende og som subjektive betragtninger”. Derimod fremstår udsagnene som direkte beskyldninger om påståede ulovligheder begået af [Klager] i sin egenskab af advokat og som formand for Danmarks Skatteadvokater, og sådanne udtalelser kan dermed ikke sidestilles med meningstilkendegivelser om det af klager udførte arbejde. [Klager] har herefter henvist til Pressenævnets kendelse af 4. september 2019 i sag nr. 2018-80-0115 og kendelse af 17. januar 2018 i sag nr. 2017-80-0046, hvori der netop blev udtalt kritik af de to medier for at bringe krænkende oplysninger, uden at den pågældende forinden blev forelagt oplysningerne. 2.2 Politikens synspunkter God presseskik Politiken har afvist at have handlet i strid med god presseskik ved at bringe de påklagede annoncer. Hertil har Politiken anført, at de påklagede annoncer klart fremstår som personlige meningstilkendegivelser, hvorfor de er at sidestille med debatindlæg. Tekster af den karakter kan i langt videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og det er anerkendt af Pressenævnet, at der skal indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Politiken har til støtte for ovenstående henvist til Pressenævnets kendelser i sag nr. 2017-80-0061 og 2018-80-0076. Herefter har Politiken bemærket, at de påklagede annoncers indhold fremstår dels som generelle og ret diffuse bekymringer om retssikkerheden, dels som en tidligere klients vurdering af de ydelser, han har fået leveret af klager. Endelig har Politiken for en god ordens skyld understreget, at [Klager] er meget velkommen til at tage til genmæle over for annoncerne i et debatindlæg. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik [Klager] har klaget over, at annoncerne indeholder ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om ham, som burde være blevet forelagt for ham inden offentliggørelsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3. Pressenævnet finder, at nævnet efter medieansvarslovens § 34 har kompetence til at tage stilling til, om de presseetiske regler er tilsidesat i relation til annonce- og reklamestof. Der henvises i den forbindelse til nævnets Årsberetning 1997, s. 9. Det er Pressenævnets opfattelse, at en annonce i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en højere grad af frisprog. Det bør dog tages i betragtning, at annoncer bringes mod betaling til mediet, samt at annoncer ofte kan have en mere fremtrædende placering end eksempelvis et læserbrev. De påklagede annoncer, der begge fyldte mere end halvdelen af en avisside, forestillede et dokument, der lå på en mørk overflade af træ. Uanset, at kun den ene af annoncerne øverst i venstre hjørne var markeret med ordet ”ANNONCE”, finder nævnet, at det i begge tilfælde fremgik tilstrækkelig klart, at der var tale om en annonce. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på det grafiske udtryk, der klart adskilte sig fra avisens øvrige artikler, samt at afsenderens mailadresse tydeligt fremgik nederst i annoncerne. Teksterne vurderes derfor efter de videre rammer for annoncer. [Klager] har navnlig klaget over udsagnet ”Jeg skriver til Dem, fordi De i årevis er lykkedes med at forhindre undersøgelse af et skattesvindeldokument udstedt af Deres tidligere firma nu [Advokatfirmaet]. ” , som fremgik af annoncen den 15. november 2020, samt udsagnet ”Når formanden for danske skatteadvokater, højesteretsadvokat [Klager], som for Nævnet er dokumenteret løgner […] ” , som fremgik af annoncen den 22. november 2020. Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn har en sådan faktisk karakter, som grundet de heri fremsatte beskyldninger om lovovertrædelser kan være krænkende, skadelige og virke agtelsesforringende for [Klager]. Udsagnene skulle derfor forelægges for klager inden offentliggørelsen. Nævnet udtaler herefter kritik af Politiken for at have bragt de påklagede annoncer uden forudgående forelæggelse for [Klager]. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Politiken. [underrubrik] Private annoncer med beskyldninger om lovovertrædelser blev bragt uden nærmere efterprøvelse. [tekst] I november 2020 bragte Politiken to annoncer, som blev indrykket af en privat person. Annoncerne indeholdt kritisk omtale af en navngiven advokat, som blev beskyldt for lovovertrædelser. Pressenævnet kritiserer Politiken for at have bragt annoncerne uden at have henvendt sig til den omtalte advokat og forelagt ham beskyldningerne om lovovertrædelser. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse. Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte. Politiken har oplyst ”1. sektion side 2 i ”Fejl og fakta” eller side 4 i overbliksbåndet” Dagblade – Pressenævnet (pressenaevnet.dk) ). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet. Afgjort den 11. maj 2021

Versioner

1. 2021-05-15