Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9336@2021-05-15/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0586

Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af overfald under demonstration En partileder klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale af partiets demonstration. Personen klagede over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet afviste at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen fremstod som mediets subjektive vurdering, samt at de upræcise oplysninger ikke var væsentlige i sammenhængen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af mediet for at afvise at bringe et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en video i artiklen ” Psykisk syg blev udnyttet, lyder tiltale: Presset til at myrde [Klager] ”, som blev bragt den 27. november 2020 af Ekstra Bladet på netavisen ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt ukorrekte oplysninger i forbindelse med omtalen, som de ikke har berigtiget. [Klager] har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Ekstra Bladet bragte den 27. november 2020 artiklen ” Psykisk syg blev udnyttet, lyder tiltale: Presset til at myrde [Klager] ”. Artiklen har følgende underrubrik: ”Politiet mener, at en 41-årig mand udpegede [Klager] og gav kniven til gerningsmanden” Af artiklen fremgår blandt andet: ”Drabsforsøget på [Klager], der blev angrebet af en knivbevæbnet mand ved [Område A] i [Bydel A] 5. juni, var nøje planlagt. Den 53-årige knivmand, som politiet skød i benet, var kendt i lokalområdet som psykisk syg, og han blev udnyttet og opildnet til at begå drabsforsøget mod [Klager] af en 41-årig lokal mand. Det mener Østjyllands Politi, der har tiltalt den 41-årige for ved ’råd, dåd og tilskyndelse’ at have opfordret den 53-årige til at dræbe [Klager]. Han nægter sig skyldig. Også den 53-årige nægter, men har tidligere forklaret sig til politiet. Forud for attentatforsøget på [Klager] fik den 53-årige overdraget en kniv og fik udpeget [Klager] på en video, lyder tiltalen. Gav ham kniven Ifølge anklageskriftet udpegede han [Klager] for den 53-årige, først på en video, siden på selve stedet, hvor [Partiet] demonstrerede. Han gav også den 53-årige en 12 centimeter lang kniv, der skulle bruges til drabet. Angiveligt sagde den 41-årige til knivmanden, at han ikke ville blive straffet, fordi han var psykisk syg. Iført en kridhvid habit løb den 53-årige kl. 15.25 gennem politiets afspærring og frem mod [Klager] med kniven i hånden, mens han råbte ’Allahu Akbar’. Fire betjente blev samtidig truet med kniven. De skød først varselsskud, men den 53-årige gav ikke op, og han blev så skudt i benet og anholdt. [. . . ]” Under underrubrikken er indsat en video fra begivenheden, hvor den 53-årige mand ses stående med en kniv, mens der er politi omkring ham. I videoen fremgik følgende tekst: ”FREDAG 5. JUNI 2020 [BYEN] ISLAM-KRITIKEREN [KLAGER] BRÆNDTE 5. JUNI IGEN KORANEN AF [bag teksten ses at skærmprint af et opslag på [Partiet]s Facebook-profil, der blev bragt den 5. juni 2020, og hvoraf følgende fremgår: ”Koranen skal brænde i [Område B] grundlovsdag 2020! Partileder [Klager] fortæller her, at koranen vil blive brændt i [Område B] i [Bydel B] til en demonstration grundlovsdag den 5. juni 2020 kl. 15:00 på parkeringspladsen ved [Centret]”] DET SKABER ALTID UROLIGHEDER, MEN DENNE GANG ESKALEREDE DET HER TRAK EN ÆLDRE MAND PLUDSELIG EN KNIV FREM MOD [KLAGER] POLITIET RÅBTE HAM AN, OG AFFYREDE ET VARSELSSKUD MANDEN EFTERKOM IKKE ORDREN OG BEHOLDT KNIVEN I HÅNDEN TIL SIDST LØD DER ER ET SKUD OG MANDEN MED KNIVEN FALDT OM ØSTJYLLANDS POLITI En 52-årig mand er blevet skudt i benet af politiet, efter han bevæbnet med kniv dukkede op ved en demonstration i [Område A] i [Byen]. [KLAGER] BLEV HURTIGT EVAKUERET VÆK FRA STEDET [KLAGER] FORTALTE EFTERFØLGENDE, AT HAN VAR BANGE [KLAGER] - Jeg når ikke se så meget, for han vil slå mig ihjel med en kniv” Ekstra Bladet ændrede efterfølgende teksten ”Islam-kritikeren [Klager] brændte den 5. juni igen koranen af” i videoen til ”5. juni ved en [Klager]-demonstration skulle koranen brændes af” . Efter offentliggørelsen [Klager] rettede den 30. november 2020 henvendelse pr. mail til Ekstra Bladet, hvoraf følgende fremgik: ” Fra: [Klager] <[Klagers mailadresse]> Til: "[Chefredaktøren]"<[Chefredaktørens mailadresse]> Cc: "[Partiets ledelse]<[Partiets mailadresse]>, "pet"<pet@pet.dk> Dato: ma, 30 nov. 2020 08:37:26 +0100 Emne: 10-50-100-0006 Klage og genmæle til Ekstra Bladet vedr. video (27.11.2020) om drabsforsøget den 5. juni 2020 Til ansvarshavende redaktør [Chefredaktøren] Jeg klager over 2 vedlagte passager fra videoen i denne artikel: [Den påklagede artikel] 1) ”ISLAM-KRITIKEREN [KLAGER] BRÆNDTE DEN 5. JUNI IGEN KORANEN AF” Det er faktuelt usandt, at jeg nogensinde har brændt en koran, hvorfor ordet ”igen” er i strid med fakta. Det er ligeledes faktuelt usandt, at jeg brændte en koran den 5. juni 2020, idet jeg kun havde opholdt mig få minutter på gerningsstedet, i øvrigt var den eneste demonstrant, og ikke havde noget at antænde med, hvilket skyldes, at det altid er andre end mig, der tænder koranen. Hvilket skyldes, at jeg aldrig har tændt en koran, og det har jeg heller ikke tænkt mig at gøre, så længe pressen bliver ved med at lyve og påstå, at jeg har tændt en koran. 2) ”DET SKABER ALTID UROLIGHEDER, MEN DENNE GANG ESKALEREDE DET” Sætningen er i sin helhed i strid med sandheden Hele den video EB har produceret er baseret på en løgn: nemlig at jeg den pågældende dag skulle have brændt en koran. Det gjorde jeg ikke. Der var ingen brændende koran til min demonstration den dag. Ej heller skaber det altid uroligheder, når andre fra [Partiet] brænder koranen. Genmæle: ”Jeg brændte ingen koran den 5. juni 2020. Jeg har aldrig brændt en koran. Afbrænding af koran skaber aldrig uroligheder, men andre folks opløb og vold kan skabe uroligheder. Jeg var ikke bange, men jeg blev efterfølgende meget ked af det. Det er jeg stadig. ” Med venlig hilsen [Klager] Partileder [Partiet]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. december 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Korrekt information og berigtigelse [Klager] har anført, at den video, som indgår i den påklagede artikel, indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev korrigeret, da han rettede henvendelse herom. Det drejer sig om følgende formuleringer: ”ISLAM-KRITIKEREN [KLAGER] BRÆNDTE 5. JUNI IGEN KORANEN AF” Og: ”DET SKABER ALTID UROLIGHEDER, MEN DENNE GANG ESKALEREDE DET” - Udsagnet ”Islam-kritikeren [Klager] brændte 5. juni igen koranen af” [Klager] har anført, at det er faktuelt forkert, at han har brændt koranen af ”igen”, idet han aldrig har brændt koranen af. [Klager] har endvidere anført, at han kun havde opholdt sig få minutter ved demonstrationen i [Område A] i [Byen], og at han var den eneste demonstrant til stede. Han havde ikke noget at antænde med, fordi det altid er andre end ham selv, som tænder koranen. [Klager] har oplyst, at han ikke har tænkt sig at antænde koranen, så længe pressen bliver ved med at lyve og påstå, at han har tændt en koran. Der var således ingen brændende koran til demonstrationen den 5. juni 2020. - Udsagnet ”Det skaber altid uroligheder, men denne gang eskalerede det” [Klager] har anført, at sætningen i sin helhed er i strid med sandheden. Det skaber ikke altid uroligheder, når andre fra [Partiet] brænder koranen. Således er hele videoen baseret på en løgn. Genmæle [Klager] har anført, at han har sendt en genmæletekst til Ekstra Bladet i mail af 30. november 2020, som han kræver, at Ekstra Bladet skal bringe. Af teksten fremgik følgende: ”Jeg brændte ingen koran den 5. juni 2020. Jeg har aldrig brændt en koran. Afbrænding af koran skaber aldrig uroligheder, men andre folks opløb og vold kan skabe uroligheder. Jeg var ikke bange, men jeg blev efterfølgende meget ked af det. Det er jeg stadig. ” 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Korrekt information og berigtigelse Ekstra Bladet har oplyst, at [Klager] og [Partiet] er kendt i offentligheden for udbredelsen af højreekstremistiske synspunkter, som særligt er rettet mod muslimske indvandrere. Det er almindelig kendt, at [Klager] som led i hetzen mod muslimer og islam har gennemført en lang række demonstrationer og happenings, hvor han brænder koranen af i offentligheden. Ekstra Bladet har anført, at det er velkendt, at koranafbrændingerne har medført uroligheder, moddemonstrationer og voldelige sammenstød mellem [Klager]/[Partiet] og politiske modstandere, herunder særligt muslimer, som er blevet provokeret af [Klager]s afbrændinger af koranen og hans fjendtlige ytringer om islam og muslimer. Ekstra Bladet har endvidere anført, at koranafbrændingerne har vakt betydelig offentlig og politisk debat. Det har almindelig bekendt været et kontroversielt og omdiskuteret tema, at politiet har måttet bruge de eksorbitante ressourcer på at beskytte [Klager], når han varslede og gennemførte demonstrationer og koranafbrændinger i offentligheden. Ekstra Bladet har anført, at [Klager] af de ovenfor anførte grunde har været genstand for en massiv presseomtale i dagspressen og på landsdækkende TV. Ekstra Bladet har hertil henvist til en række artikler, som har omtalt [Klager] og hans afbrændinger af koranen, heriblandt artiklen ” Detektor: [Klager] nægter at have brændt koranen af. Men det har han. Se det her ” bragt af DR den 15. maj 2019, som ifølge Ekstra Bladet dokumenterer [Klager]s afbrænding af koranen. Det er ifølge Ekstra Bladet ikke korrekt, når [Klager] anfører, at han aldrig har brændt en koran af, hvilket de medsendte artikler dokumenterer. Ordet ”igen” i det påklagede udsagn ”Brændte 5. juni igen koranen af” er således fuldstændig korrekt. Ekstra Bladet beskriver, at [Klager] den 5. juni 2020 gennemførte en demonstration, hvor en koran – igen – skulle brændes af. På grund af de forventede og sædvanlige uroligheder, som dette ville afstedkomme, var der et betydeligt politiopbud til stede under demonstrationen. Under demonstrationen forsøgte en psykisk mand at angribe [Klager] med en kniv, hvilket blev afværget af politiet. Ekstra Bladet bemærker, at [Klager] forud for demonstrationen den 5. juni 2020 offentligt havde varslet og adviseret om, at han ville gennemføre en afbrænding af koranen under demonstrationen. Ekstra Bladet har henvist til en Facebook-video fra [Partiet]s Facebook-profil. Ekstra Bladet har anført, at det er muligt, at [Klager] ikke nåede at brænde koranen af på grund af knivangrebet på ham, men at det ikke ændrer ved, at han ville gennemføre koranafbrændingen, og at han på forhånd havde annonceret det. Ekstra Bladet har endvidere anført, at det er muligt, at det i overskriften kunne være angivet mere præcist, at der var tale om en planlagt og annonceret afbrænding af koranen, som dog ikke nåede at blive gennemført på grund af angrebet på [Klager]. Ekstra Bladet er af den opfattelse, at det ikke gør nogen forskel, at [Klager] ikke nåede at brænde koranen af i forhold til det basale meningsindhold – nemlig at [Klager] planlagde og annoncerede en koranafbrænding. Det påklagede udsagn bør ikke give anledning til kritik fra Pressenævnet, henset til at [Klager] har gjort det til sit varemærke at provokere offentligheden med koranafbrændinger og også havde planlagt at gøre det den 5. juni 2020. Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til en række af Pressenævnets kendelser. Ekstra Bladet har bl.a. henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00799, hvor Ekstra Bladet skrev om en fejl på sportsudstyr, at virksomheden havde ”320 rasende anmeldelser på Trustpilot.dk, medens der var tale om 220 et-stjernede anmeldelser, som ikke var rasende, men utilfredse”. Pressenævnet fandt, at det var uheldigt, at artiklen herved indeholdt en upræcis angivelse af antallet af brugeranmeldelser, men at den upræcise angivelse ikke var af så graverende karakter, at der burde udtales kritik. Den upræcise angivelse ville endvidere ikke have ændret artiklens konklusion om, at der var mange utilfredse anmeldelser. Ekstra Bladet har endvidere henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00736. Ekstra Bladet har anført, at Pressenævnet i tidligere praksis har fastslået, at såfremt en forkert oplysning fremstår som uvæsentlig, er der ligeledes ikke et tilstrækkeligt grundlag for kritik. Ekstra Bladet har hertil henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00890, hvor klager anførte, at han havde arbejdet med køb og salg af biler, men ikke med udlejning af biler, som Århus Stiftstidende skrev. Pressenævnet udtalte ikke kritik af denne forveksling. Ekstra Bladet har derudover henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00881 og sag nr. 15-70-00844, hvor oplysninger som ifølge klager var ukorrekte ikke kunne anses for skadelige for klager og endvidere ikke havde betydning for omtalen af den sag ved Tvistighedsnævnet, som artiklen angik. Endelig har Ekstra Bladet henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00766. Ekstra Bladet har oplyst, at teksten i den påklagede video efterfølgende blev ændret til “5. juni ved en [Klager] demonstration skulle koranen brændes af”. Den påklagede formulering ”Brændte 5. juni igen koranen af” findes således ikke længere i den påklagede video af den 27. november 2020. En eventuel unøjagtighed i forhold til, om han som planlagt nåede at brænde en koran, eller om han ikke nåede at brænde en koran af den 5. juni 2020, er ifølge Ekstra Bladet uden betydning for sagens substans. [Klager]s koranafbrænding udløste under alle omstændigheder uroligheder og et drabsforsøg, som politiet måtte afværge. Ekstra Bladets overordnede budskab og meningen med udsagnet ”Brændte 5. juni igen koranen af . Det skaber altid uroligheder, men denne gang eskalerede det ” er blot, at [Klager]s politiske provokationer i form af koranafbrændinger igen skabte uroligheder, her i form af et drabsforsøg og derudover andre voldsomme reaktioner fra de tilstedeværende moddemonstrationer. Genmæle Ekstra Bladet har anført, at der ikke er grundlag for at bringe et genmæle. Der ikke er tale om oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Det pågældende udsagn om, at koranafbrændingen resulterede i uroligheder er ikke egnet til at påføre [Klager] skade af økonomisk eller anden karakter. Formuleringen er fuldstændig korrekt og veldokumenteret, ligesom der er tale om Ekstra Bladets vurdering af koranafbrændingens konsekvenser – en vurdering, der fuldt ud har tilstrækkeligt grundlag i sagens fakta. Ekstra Bladet har afslutningsvis bemærket, at [Klager] i alle andre sammenhænge har tilsigtet og været tilfreds med, at hans koranafbrændinger er blevet omtalt i medierne. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen God presseskik Korrekt information og berigtigelse [Klager] har klaget over, at videoen i artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet ikke straks berigtigede oplysningerne, da de blev gjort opmærksom på det. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 1 og A. 7. - Udsagnet ”Islam-kritikeren [Klager] brændte 5. juni igen koranen af” [Klager] har klaget over, at det ikke er korrekt, når det fremgår af den påklagede artikel, at han har brændt koranen af ”igen” med henvisning til, at koranen ikke blev brændt af ved demonstrationen den 5. juni 2020, og desuden har [Klager] aldrig selv brændt koranen af. Ekstra Bladet har under behandlingen af sagen for Pressenævnet henvist til indholdet af en video, som [Klager] og partiet [Partiet] har offentliggjort på Facebook. I videoen udtaler [Klager], at [Partiet] vil afholde demonstration med koranafbrænding den 5. juni 2020. Som sagen er oplyst for nævnet, lægger Pressenævnet til grund, at [Partiet] ikke brændte koranen af til den omtalte demonstration den 5. juni 2020, men at det var planlagt, at det skulle ske. Ekstra Bladet har erkendt, at det kunne være angivet mere præcist, at der var tale om en planlagt og annonceret afbrænding af koranen, som dog ikke nåede at blive gennemført på grund af angrebet på [Klager], og Ekstra Bladet bragte efterfølgende en præcisering af udsagnet, således at der herefter fremgår følgende af den påklagede video: ”5. juni ved en [Klager]-demonstration skulle koranen brændes af” Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at den ukorrekte oplysning om, at [Klager] igen brændte koranen af den 5. juni, ikke kan anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen. Nævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at [Klager] i egenskab af leder af partiet [Partiet] og fra partiets offentlige platform annoncerede den dengang forestående demonstration den 5. juni 2020 med afbrænding af koranen. Nævnet bemærker desuden, at Ekstra Bladet efterfølgende har bragt en præcisering af udsagnet. Nævnet udtaler herefter ikke kritik i forhold til udsagnet. - Udsagnet ”Det skaber altid uroligheder, men denne gang eskalerede det” [Klager] har klaget over, at det ikke er korrekt, at det altid skaber uroligheder, når [Partiet] afholder demonstration og afbrænder koranen. Pressenævnet finder, at det påklagede udsagn fremstår som Ekstra Bladets subjektive vurdering af konsekvenserne af [Partiet]s demonstrationer og koranafbrændinger, som ikke er uden dækning i de faktiske forhold. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af formuleringen. Genmæle [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har imødekommet hans genmæletekst. Af teksten fremgår følgende: ”Jeg brændte ingen koran den 5. juni 2020. Jeg har aldrig brændt en koran. Afbrænding af koran skaber aldrig uroligheder, men andre folks opløb og vold kan skabe uroligheder. Jeg var ikke bange, men jeg blev efterfølgende meget ked af det. Det er jeg stadig. ” Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at udsagnet ” Islam-kritikeren [Klager] brændte 5. juni igen koranen af” ikke er egnet til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning, idet [Partiet] forinden demonstrationen havde planlagt og annonceret den forestående afbrænding af koranen. At afbrændingen ikke blev gennemført kan ikke føre til andet resultat. Pressenævnet finder, at udsagnet ”Det skaber altid uroligheder, men denne gang eskalerede det” fremstår som Ekstra Bladets vurdering. Der er således ikke tale om faktiske oplysninger, ligesom oplysningerne ikke anses for at være af en sådan karakter, at de er egnede til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning. Samlet set finder Pressenævnet således, at der ikke er grundlag for genmæle over for de påklagede udsagn i videoen. Afgjort den 11. maj 2021

Versioner

1. 2021-05-15