Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9337@2021-05-18/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0574

Redox får ikke kritik for omtale af beskyldninger mod politiker Redox omtalte i en artikel i oktober 2020 en politisk aktiv persons konflikter med forskellige andre personer. Artiklen indeholdt blandt andet omtale af beskyldninger, som den politisk aktive person, navnlig i videoer på YouTube, havde rettet mod en anden politiker. Den anden politiker klagede til Pressenævnet over artiklen, som efter hans opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Redox’ forelæggelse forud for artiklen havde været tilstrækkelig, og at der var dækning for artiklens formuleringer om klageren, og nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Koranafbrænder for retten i kølvandet på konflikter” , som blev bragt af Redox på redox.dk den 19. oktober 2020, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at Redox har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger om ham, som ikke blev tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Pressenævnet har fra Redox modtaget tre lydoptagelser af telefonsamtaler, som efter det af Redox oplyste fandt sted mellem [Klager] og Redox’ chefredaktør [Redaktøren] den 30. september 2020. Af lydoptagelse nr. 1 fremgår blandt andet: ”[…] [Redaktøren]: Jamen, jeg ringer simpelthen fordi, at jeg er ved at skrive en artikel om [Person A] og nogle af de konflikter, han har været involveret i i det seneste stykke tid. Og i den forbindelse kan jeg forstå, at dig og ham, I har haft en konflikt. [Klager]: Nå? [Redaktøren]: Og den vil jeg gerne have dig til at kommentere på. Og høre, hvad du mener om nogle af de ting, [Person A] siger om dig, og hvad du egentlig mener om konflikten overordnet. [Klager]: Jeg har ikke nogen konflikt med [Person A]. [Redaktøren]: […] Har [Person A] så en konflikt med dig? [Klager]: Det må du spørge ham om. [Redaktøren]: Det er fordi, at [Person A] har skrevet følgende, og nu citerer jeg ham: Der går i hvert fald rygter, historier om, at… [Redaktøren], henvendt til [Klager] : og det er om dig, at han skriver det her [Redaktøren] fortsætter oplæsningen : Der går i hvert fald rygter, historier om, at han piller meget på pigerne. [Den juridiske rådgiver], juridisk rådgiver, har hjulpet [Klager] med én i salsamiljøet, der fik ham bortvist fra nogle fester. Fordi han efter sigende skulle have pillet på pigerne. Jeg kan kun fortælle én ting allersidste gang. Nu har jeg smidt [Klager] ud af min lejlighed, og han kommer aldrig ind i min lejlighed igen. Han opfører sig dårligt. Sidst hun, den unge kvinde, var her, havde jeg inviteret [Klager] til et selskab, hvor [Klager] simpelthen sad og pillede ved en pige hele aftenen. Blev ved og ved og ved og ved. Og hun ser også godt ud, så det forstår man måske også godt. Men det var så pinligt. Det var bare pinligt. Og det var underligt, og jeg blev nødt til at sende hende en undskyldning bagefter, fordi det simpelthen var for ulækkert. Det er hvad jeg ved om, at han piller ved pigerne. [Redaktøren], igen henvendt til [Klager] : Det skriver [Person A] om dig. Hvad er dine kommentarer til det? [Klager] : Ingen kommentarer. [Redaktøren] : Du har ingen kommentarer. [Klager] : Nej. [Redaktøren] : Men er det korrekt det her med, at du har været på besøg hos [Person A] og er blevet smidt ud derfra? [Klager] : Det har jeg heller ingen kommentarer til. […] [Redaktøren]: Hvordan er det med den her retssag, du har skullet føre mod én fra salsamiljøet, fordi du er blevet bortvist fra en fest? [Klager]: Det tror jeg er. Hvad hedder det. Jeg kender ikke noget til det. [Redaktøren]: Så du er ikke blevet bortvist fra nogen salsaarrangementer? [Klager]: Jeg kender ikke noget til det. [Redaktøren]: Okay, det er interessant, fordi vi har fra andre kilder også, at du er blevet bortvist fra arrangementer i salsamiljøet. […] [Klager]: Jeg er venner med alle i salsamiljøet. Så jeg har ikke nogen retssager mod nogen i salsamiljøet. [Redaktøren]: Okay. Så du har ikke nogen konflikt med [Person A], du er venner med alle i salsamiljøet, og du har ikke nogen retssager med nogen i salsamiljøet. [Klager]: Nej. […]” Af lydoptagelse nr. 2 fremgår blandt andet: ”[Redaktøren]: Ja, det er [Redaktøren]. Hej [Klager]. [Klager] : Det her, det er uden for citat. Det er uden for citat. [Redaktøren]: Okay, men jeg vil jo gerne snakke med dig til citat til den her artikel. [Klager] : Ja, men vi prøver lige først uden for citat. Hvordan vil du titulere mig? Titulerer mig som tidligere Pegida-leder. [Redaktøren]: Det har jeg ikke styr på endnu. Jeg har ikke skrevet artiklen endnu. [Klager] : Nå, fordi det synes jeg, at du skal lade være med, fordi jeg har aldrig været leder af Pegida. Så I skal holde op med… [Redaktøren]: Ej men [Klager], du var jo med til at starte, du var jo faktisk initiativtager til det, der blev Pegida Danmark. [Klager] : Nej, nej, nej. [Redaktøren]: Det var du. [Klager] : Jamen det får vi jo en kendelse på fra Pressenævnet. Men jeg har ikke startet Pegida, og jeg har aldrig været til et Pegida-møde. Nu har du jo læst mine svar i forhold til Pressenævnet, og jeg har aldrig deltaget i en Pegida-demo, og jeg har aldrig deltaget i Pegida-møder, og jeg, ja. Så jeg har aldrig sådan rigtig haft noget med det at gøre. Så jeg synes, at I skal holde op med at titulere mig som… [Redaktøren]: Hvorfor har du ikke deltaget i noget Pegida-arrangement? Det er da interessant. […] [Klager] : Er det til citat eller ikke til citat? [Redaktøren]: Det er til citat. [Klager] : Nej, men så vil jeg ikke svare. [Redaktøren]: Så uden for citat. Hvorfor har du ikke deltaget i nogen Pediga-arrangementer? Det er da vældig… [Klager] : Jamen, det harmonerede ikke med mine holdninger på det tidspunkt. [Redaktøren]: Okay, så du har ændret holdninger? Så nu er det okay? [Klager] : Undskyld? [Redaktøren]: Så du har ændret holdninger? [Klager] : Nej. Nej. […]” Endelig fremgår blandt andet følgende af lydoptagelse nr. 3: ” [Redaktøren]: Hej [Klager]. [Klager] : Ja, sig mig, det blogindlæg, som du refererer til fra [Person A], er det ikke slettet af Facebook? [Redaktøren]: Uh, det ved jeg sørme ikke. Jeg sidder her med kopier af det hele, så det ved jeg sgu ikke. [Klager] : Det er slettet af Facebook. [Redaktøren]: Okay. Og? […] [Klager] : Du må godt tilføje, det må du selv finde ud af, du må godt tilføje til mit citat, at det der [mumlen] Facebook-opslag, formentlig er slettet, fordi det ikke overholder Facebooks regler. [Redaktøren]: Ved du hvad, er det ikke en udskrift af en video? [Klager] : Du må sige den eksakte titel. [Redaktøren] : Jamen jeg sidder sgu her med en række citater. Og jeg har, jeg kan sgu ikke huske, hvor de lige præcis er fra. [Klager]: Nå, men så må du gå tilbage og se, om det er et Facebook-opslag, eller om det er et udskrift fra en video. Hvis det er en udskrift fra en video, så er videoen slettet af Google, fordi den ikke overholdt Googles regler. Forstår du, hvad jeg siger? Hallo, [Redaktøren]? […] [Redaktøren]: Der står her: [Person A] siger følgende: [Klager]: Nå, men og så siger han, det er en video. [Redaktøren]: Jeg har misforstået, at det var åbenbart… [Klager]: Det var ikke et Facebook-opslag. Nej, det siger du for at trolle mig og for at fange mig på det forkerte ben. Det ved du udmærket godt. Og du ved udmærket godt, at det stammer fra den video. Den video er slettet, fordi den var falsk. [Redaktøren]: Altså videoen var vel ikke falsk? Den eksisterede vel? [Klager]: Ja, men indholdet var falsk. [Redaktøren]: Nå, indholdet var falsk. Så hvad er det, at jeg skal tilføje til det, siger du? Videoen er slettet, fordi at hvad? [Klager]: Fordi den var usandfærdig og ikke overholdt Googles regler. [Redaktøren]: Usandfærdig og ikke overholdt Googles regler. Super, det citerer jeg dig for, [Klager]. […] [Klager]: Men vil du virkelig begynde at citere fra en video, som, hvad hedder det, er blevet slettet, fordi den både overtræder både det ene og det andet og det tredje reglement. Synes du, at det er god journalistik? [Redaktøren]: Altså at citere fra en video, det er da ikke noget problem. Men nu er det heldigvis ikke dig, der er redaktør af Researchkollektivet Redox, så derfor er det heller ikke dig, der får lov til at træffe de beslutninger […] […] [Klager]: Det kan godt være. Nu skal du høre. Det, øh, det der er vigtigt, du skriver. Må jeg lige høre, hvad har du citeret mig for specifikt for nu? [Redaktøren]: Videoen er slettet, fordi den var usandfærdig og ikke overholdt Googles regler. [Klager]: Og hvad har du citeret fra før det? [Redaktøren]: […] nu skal jeg lige finde det. Hvad fanden var det. Jamen, der sagde du: Jeg har ikke nogen konflikt med [Person A]. Jeg er venner med alle i salsa-miljøet. Jeg har ikke nogen retssager med nogen i salsa-miljøet. Og yderligere til det konkrete citat: Ingen kommentarer. […]” Pressenævnet har fra Redox endvidere modtaget kopi af en mailkorrespondance, som mediet havde med [Klager] den 14. oktober 2020. Af korrespondancen fremgår, at Redox indledningsvis skrev følgende til [Klager]: ”Hej [Klager]. Jeg kan se, at [Person A] har lagt en ny video op af dig med teksten 'Salsa-mytomanen fra [By A]' her: [I mailen er der her indsat et link til den omtalte YouTube-video, Pressenævnet ] Har du nogen kommentarer til den? mvh [Person I], Redox” Hertil svarede [Klager]: ”Hej [Person I] Nærværende er ikke til citat: Har du et pressekortnr eller lignende [Person I]? Hvad er dit efternavn? Jeg vil gerne vide hvem jeg skriver med Og så har den video da intet med nazisme eller racisme at gøre, hvorfor vil du så skrive om den? Redox vil skrive om racisme og nazisme, sådan noget tager jeg afstand fra og har intet at gøre med det, så jeg forstår ikke I bliver ved med at kontakte mig på denne provokerende facon, som intet har med ægte journalistik at gøre. Pressenævnet vil blive underrettet om denne dine upassende henvendelser Ovenstående er ikke til citat [Klager]” Det fremgår af den fremsendte korrespondance, at Redox og [Klager] udvekslede yderligere tre mails, uden at [Klager] ønskede at kommentere på den omtalte, nye YouTube-video fra [Person A]. Den påklagede artikel Redox bragte den 19. oktober 2020 artiklen ” Koranafbrænder for retten i kølvandet på konflikter ” på redox.dk. Artiklen havde følgende underrubrik: ”Onsdag skal koranafbrænderen [Person A] i retten for vold mod en sikkerhedsvagt. Det sker efter et halvt år, hvor han er endt i konflikt med både loven og sine gamle allierede på den yderste højrefløj. ” Af artiklen fremgår: ”Den 21. oktober lægger retten på Frederiksberg lokaler til en voldssag. Her er [Person A], der stod bag Stram Kurs’ første koranafbrændinger, tiltalt for vold mod en sikkerhedsvagt i [Område A]. Retsmødet finder sted kort efter [Person A] er blevet politianmeldt i en anden sag. I sidste uge stod han selv frem på Youtube og fortalte, at han var blevet anmeldt for trusler. Det er sket i forbindelse med bispevalget i [By B], hvor han havde kastet sig ind i kandidaten [Kandidaten]s kampagne. […] UTALLIGE KONFLIKTER I 2020 Voldssagen og trusselssagen er bare et lille udsnit af de konflikter [Partiformanden]s tidligere højre hånd har været involveret i i år. Siden foråret har en veritabel angrebskrig raset blandt personer, der de seneste år har spillet vigtige roller på den yderste højrefløj i Danmark. I facebookopslag og Youtube-videoer har de stridende parter hånet, ydmyget og tilsvinet hinanden i en grad, som sjældent har været set før. Beskyldningerne handler blandt andet om overgreb, voldtægt og pædofili. […] “PILLER PÅ PIGERNE” I forlængelse af konflikten mellem [Person A] og [Person B] blandede [Klager] sig flere gange i en tråd på [Person A]s facebookprofil. Her bad han [Person A] om at slette sine opslag og lagde afstand til ham. [Klager] er et kendt ansigt i den nationalkonservative bevægelse. Han tog initiativ til den første Pegida-demonstration i København i januar 2015 og har siden da deltaget i blandt andet For Frihed-demonstrationer, men også en række andre arrangementer på den yderste højrefløj. Selvom [Klager] og [Person A] en overgang var venner, så røg de altså i klinch med hinanden, og det eskalerede, da [Person A] i maj offentliggjorde en video med titlen ‘[Klager]’ på Youtube. Her fortalte [Person A] om en episode, der fandt sted i [Person A]s egen lejlighed, hvor en ung kvinde, som [Person A] er venner med, var på besøg samtidig med [Klager]: “Der går i hvert fald rygter, historier, om at han piller meget på pigerne. Og jeg ved at en juridisk rådgiver (navnet udeladt, red.) har hjulpet [Klager] med en retssag mod én i salsa-miljøet, der fik ham bortvist fra nogle fester, fordi han efter sigende skulle have pillet på pigerne. Jeg kan kun fortælle én ting, allersidste gang, nu har jeg smidt [Klager] ud af min lejlighed og han kommer aldrig ind i min lejlighed igen, fordi han opfører sig dårligt. (…) Sidst hun (den unge kvinde, red.) var her havde jeg inviteret [Klager] (…) til et selskab, hvor [Klager] simpelthen sad og pillede ved den muslimske pige hele aftenen. Blev ved og ved og ved og ved, og hun ser også godt ud, så det forstår man måske godt. Men det var så pinligt – det var bare pinligt og det var underligt, og jeg blev nød til at sende hende en undskyldning bagefter, fordi det var simpelthen for ulækkert. Så det er hvad jeg ved om, hvad han piller på piger. ” [Klager] var ikke den eneste, der offentligt vendte sig mod [Person A] efter konflikten mellem [Person A] og [Person B]. […] MORDERENS SJÆLEVEN [Person A] har også lagt sig ud med [Person C]. Den unge kvinde blev landskendt, da hun sidste år stod frem i BT og fortalte om sit forhold til morderen [Person D]. Hun har flere gange deltaget i Stram Kurs’ demonstrationer. ” I artiklen er der indsat et billede, som forrest viser [Klager] og [Person C], der sidder på en græsplæne. I baggrunden ses andre ikke identificerede stående og siddende personer. Billedet er ledsaget af billedteksten ”[Klager] (t.v.) og [Person C] ved Stram Kurs’ 1. maj-arrangement i Fælledparken i København i år. ” . Artiklen fortsætter: ”[…] [Person C] skriver til Redox: “[Klager] ([Klager], red.) og jeg er venner. Vi mødes sjældent, når der er festlig begivenhed, da han er en humørspreder. Så vi er nærmere kun bekendte for hinanden. Jeg har ikke kontakt med [Person A] og tager afstand fra deres konflikt, da jeg ikke er en del af den og ikke ønsker at blande mig. “ […] [KLAGER] BENÆGTER Redox har forelagt [Person A]s beskyldninger for [Klager]. Han siger, at [Person A]s udtalelser ikke har noget på sig: “Jeg har ikke nogen konflikt med [Person A]. Jeg er venner med alle i salsa-miljøet og jeg har ikke nogen retssager mod nogen i salsamiljøet. ” [Klager] siger til Redox, at [Person A]s Youtube-video om at [Klager] “piller på piger” blev fjernet: “Videoen er slettet, fordi den var usandfærdig og ikke overholdt Googles regler. ” [Klager] har ikke ønsket at svare på [Person A]s påstande fra videoen. Tidligere i oktober lagde [Person A] en ny video på Youtube, hvor [Klager] er filmet, mens han danser. Titlen på videoen var ‘Salsa-mytomanen fra [By A]’. [Klager] har ikke ønsket at kommentere på videoen. ” Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] modtaget et skærmbillede af et tweet, som ses at være blevet lagt på Twitter den 15. januar 2015 af chefredaktør for Redox, [Redaktøren]. Af tweetet fremgår: ”Nu har [Klager], den ene af arrangørerne bag Pegida-demoen i Kbh, åbenbart trukket sig, pga personlige og politiske årsager. ” Nævnet har fra [Klager] endvidere modtaget et skærmprint, som efter [Klager]s oplysninger viser beskeder sendt mellem ham og en kvinde ved navn [Person E]. På skærmprintet fremgår, at [Person E] på en ikke synlig dato skrev følgende til [Klager]: ”Hej [Klager]! Har du det godt? Og ja det var vi vidst, hvorfor? ” , hvortil [Klager] svarede: ”Hej jeg har det storartet, [Person A] mener at jeg begik sexchikane imod dig, gjorde jeg det? ” . Det ses, at [Klager] den 4. december forsatte tråden med følgende besked ”Kan du huske middagen? ” , hvortil [Person E] den 27. januar svarede ”Hej [Klager], beklager mit sene svar. Men du begik ikke sex chikane imod mig! Vi havde en hyggelig aften os alle sammen [Beskeden afsluttes af en glad smiley, Pressenævnet ]. Pressenævnet har fra Redox modtaget et skærmprint, som viser et opslag med tilhørende kommentarspor, der efter det oplyste stammer fra Facebook. Det fremgår, at opslaget, som indeholder et link til en YouTube-video med overskriften ”Til slagsmål i [Område B]” , er lagt op af [Person A] den 14. marts. Der ses ikke et årstal på datoen. Det fremgår videre, at der er 31 kommentarer til opslaget, hvor 12 kan ses på skærmbilledet. Af disse 12 er fem fra [Klager], hvoraf to lyder: ”Slet det l o r t […] F u c k folk der står og roder rundt med en kølle. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. oktober 2020. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har indledningsvist anført, at han aldrig haft noget med nazisme eller fascisme at gøre, men at han bliver reelt udråbt som nazist og ”tosset højreradikal” ved uden anledning at være blevet omtalt i fire af Redox’ artikler. Redox ønsker det perfekte karaktermord og er ligeglad med sandheden, som er, at alle folk, der kender [Klager], er komplet uforstående over for, hvorfor et magasin som Redox er så interesseret i ham. Redox er godt selv klar over, at [Klager] ikke er en ”tosset højreradikal”, men alligevel omtaler de ham igen og igen. Hvis man googler [Klager], kommer artiklerne fra Redox op som noget af det første, hvilket i sig selv stempler ham som nazist og har haft betydning i forhold til klagers muligheder på jobmarkedet mv. Efter [Klager]s opfattelse bringer Redox generelt ”fake news”, og klager forstår ikke, hvorfor Redox kan være anmeldt Pressenævnet. Når Pressenævnet modtager en klage over Redox, burde det derfor heller ikke være klageren, der skal bevise Redox’ skyld, men Redox, der skal bevise sin uskyld. Hertil kommer, at Redox misbruger Pressenævnet, da de har brugt oplysninger fremkommet under nærværende Pressenævnssag til at skrive nye artikler, hvilket er en intimiderende adfærd, der har som formål at afholde andre fra at klage over Redox. [Klager] har herefter anført, at Redox i forbindelse med den påklagede artikel på en række punkter har handlet i strid med god presseskik, navnlig idet artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. [Klager] har hertil oplyst, at han sideløbende med Pressenævnssagen har politianmeldt Redox for ærekrænkelse som følge af artiklen. [Klager] har i forbindelse med klagen over god presseskik blandt andet henvist til følgende: - Oplysninger fra [Person A]s Facebook-profil [Klager] har anført, at følgende udsagn er ukorrekt og burde have været forelagt for ham inden offentliggørelsen: ”I forlængelse af konflikten mellem [Person A] og [Person B] blandede [Klager] sig flere gange i en tråd på [Person A]s facebookprofil. Her bad han [Person A] om at slette sine opslag og lagde afstand til ham. ” [Klager] mener ikke, at han har blandet sig i nogen Facebook-tråde som beskrevet i udsagnet, ligesom han ikke mener at have taget afstand fra [Person A] i en Facebook-tråd. Hertil kommer, at Redox overtræder GDPR og god dataetik ved at registrere alle [Klager]s handlinger, han foretager sig på Facebook. Hertil har klager bemærket, at Redox har det med at citere fra Facebook, men at mediet undlader at oplyse tidspunkt og dato for de anvendte citater, der tages ud af en sammenhæng. Kvaliteten af de kommentarer, der findes på Facebook, er ofte så lav, at de ikke egner sig til at blive anvendt i seriøs journalistik. Det er derfor dårlig presseskik, når Redox finder gamle, glemte kommentarer på Facebook og forsøger at gøre dem til store nyheder, mens mediet samtidig undlader at specificere citaternes oprindelse. Facebook er fuld af ”trolde”, og der er flere på Facebook, der hedder [Klager]. - Udsagn om ”den nationalkonservative bevægelse” , ”den yderste højrefløj” og Pegida [Klager] har anført, at Redox i artiklen har anvendt ukonkrete og uspecifikke betegnelser om ham, som synes opfundet til lejligheden. [Klager] har henvist til udsagnet ”[Klager] er et kendt ansigt i den nationalkonservative bevægelse” , som burde have været forelagt for ham inden offentliggørelsen, og anført, at han ikke synes, at han er kendt. Klager har aldrig været taler eller foredragsholder til en politisk begivenhed, og han har aldrig været i TV i forbindelse med en politisk begivenhed. [Klager] stiller sig også uforstående over for betegnelsen ”nationalkonservativ bevægelse”, som ikke er en bevægelse, han kender eller er medlem af. [Klager] er derimod medlem af et politisk parti. [Klager] har endvidere henvist til udsagnet ”en række arrangementer på den yderste højrefløj. ” , som han heller ikke fik mulighed for at kommentere på inden offentliggørelsen. Hertil har klager anført, at udsagnet er ukorrekt og i øvrigt uspecifikt. Således kan læseren ikke vide, om Redox refererer til nazistiske arrangementer eller arrangementer arrangeret af Stram Kurs, hvor sidstnævnte nærmest kan betragtes som moderate i sammenligning med eksempelvis Den Nordiske Modstandsbevægelse. [Klager] har aldrig deltaget i en demonstration arrangeret af Stram Kurs, men han har nogle gange været observerende tilskuer på afstand til den slags demonstrationer. Klager har, mest som tilskuer, deltaget til et 1. maj-arrangement arrangeret af Stram Kurs, hvilket han i øvrigt ikke betragter som et arrangement på den yderste højrefløj. For [Klager] er en højreradikal en person, som forsøger at gå uden om demokratiet, hvilket Stram Kurs, som var opstillet til Folketingsvalget i 2019, ikke gør. Til Redox’ bemærkninger under sagen for Pressenævnet har [Klager] anført, at han aldrig har deltaget i noget i Pegida. Klager har deltaget i Mosbjerg Folkefest én gang i 2019 for at se [Politikeren], som hverken er højrerabiat eller nazistisk, og han ønsker ikke at komme til det arrangement igen. For Frihed, som mest er tilknyttet Dansk Folkeparti, og som [Klager] har deltaget i en række gange, er heller ikke hverken højrerabiat eller nazistisk. [Klager] har herefter anført, at det ikke er korrekt, som oplyst i artiklen, at han ”tog initiativ til den første Pegida-demonstration i København i januar 2015. ” . Oplysningen herom blev heller ikke forelagt for klager inden offentliggørelsen. Det var [Person F], der startede Pegida og stod for den pågældende demonstration, hvilket blandt andet er oplyst i artiklen ”Islamkritisk demo gennemføres i Danmark trods tysk aflysning” , som blev bragt på nyhederne.tv2.dk den 18. januar 2015. Dette er også bekræftet af [Repræsentant] for For Frihed, [Person G], ligesom Redox’ chefredaktør, [Redaktøren], i et tweet den 15. januar 2015 [Gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] skrev, at [Klager] ikke var med. Ligeledes fremgår følgende af artiklen ”Trængsel på dansk højrefløj for at omfavne Pegida” , bragt den 17. januar 2015 på information.dk, som Redox har henvist til i sine bemærkninger: ”Den anden initiativtager, socialdemokraten [Klager], valgte torsdag at trække sig på af »personlige og politiske årsager«. ” [Klager] har aldrig deltaget i en Pegida-demonstration, og han kommunikerede i 2015, at den pågældende demonstration burde aflyses. [Klager] har heller aldrig været leder af pegidadk, ligesom han heller ikke har oprettet en Facebook-side med navnet pegidadk. Det er i øvrigt ukorrekt, når Redox konsekvent omtaler PEGIDAdk som ”Pegida”, hvilket Redox må berettige eller slette. - Anvendelse af YouTube-videoen ”[Klager]” I den påklagede artikel fremgår der flere citater fra en YouTube-video med titlen ”[Klager]” . [Klager] har oplyst, at den pågældende video var blevet slettet længe inden artiklens offentliggørelse, fordi dens indhold var usandt og ærekrænkende. Dette ved Redox, ligesom Redox ved, uanset deres bemærkninger under Pressenævnssagen, at [Person A], som har produceret videoen, er psykisk ustabil. Hertil har [Klager] anført, at Redox har handlet i strid med god presseskik ved at citere fra en slettet video, som er lavet af en person, der viderebringer åbenlyse usandheder. [Klager] har endvidere anført, at eftersom videoen blev offentliggjort i maj 2020 og slettet få dage senere, burde Redox inden offentliggørelsen af den påklagede artikel have spurgt [Person A], om han fortsat står inde for videoens indhold. Dette har Redox undladt, fordi svaret hertil ville være nej. Til Redox’ bemærkninger under Pressenævnssagen om, at [Klager] i artiklen udtaler, at den pågældende video er slettet, har [Klager] anført, at oplysningen herom skal komme fra Redox selv, da Redox læsere ikke tror på, hvad [Klager] siger. - Beskyldningen om, at [Klager] ”piller på piger” [Klager] har anført, at artiklens oplysninger herom ikke er korrekte, hvilket Redox var vidende om inden offentliggørelsen, da klager naturligvis ikke kunne finde på at berøre en pige uden hendes samtykke. Formuleringen indikerer imidlertid, at [Klager] udøver pædofili og sexchikane mod børn, hvilket er ekstremt ødelæggende for ham, blandt andet i fremtidige jobsituationer. Redox har således gjort sig skyldig i ærekrænkelse ved at bringe oplysningerne mod bedrevidende. På samme måde er det ærekrænkende, at Redox har viderebragt øgenavnet ”Salsamytoman” , som [Person A] har givet [Klager] i en anden YouTube-video. [Klager] har herefter anført, at Redox nemt kunne have genfundet den muslimske pige, som [Person A] i den omtalte YouTube-video oplyste, at [Klager] har ”pillet på”, for at få verificeret de krænkende beskyldninger. Eksempelvis kunne Redox have bedt [Klager] oplyse kvindens identitet. Dette har Redox imidlertid undladt, fordi Redox ved, at kvinden ville afkræfte de fremsatte beskyldninger. [Klager] har i forbindelse med Pressenævnssagen selv ringet kvinden ved navn [Person E] op, og hun fortalte med det samme, at han naturligvis ikke ”gramsede” på hende ved det i videoen omtalte arrangement. Dette har [Person E] endvidere bekræftet i en Facebook-besked til [Klager] [Gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], hvorfor Redox nænsomt må berigtige artiklen. - Mellemrubrikken ”[Klager] benægter” [Klager] har anført, at mellemrubrikken er vildledende, da den får læseren til at tro, at han benægter noget af indholdet af den nu slettede YouTube-video fra [Person A]. Sandheden er, at [Klager] ikke har benægtet noget, men at han har fortalt Redox, at videoen er slettet, fordi indholdet var usandt og ærekrænkende. At [Klager] ikke har benægtet noget fremgår i øvrigt af lydoptagelse nr. 3 af telefonsamtalerne mellem klager og Redox, som Redox har fremlagt under Pressenævnssagen. [Klager] har videre bemærket, at Redox’ chefredaktør [Redaktøren] i sommeren 2020 hånligt oplyste ham, at Redox har en kopi af den slettede video – en bemærkning som alene kan forstås sådan, at videoen skulle anvendes til et senere karaktermord på klager. - Omtale på Redox’ Facebook-side [Klager] har oplyst, at det fremgår af Redox’ omtale af den påklagede artikel på mediets Facebook-side, at [Person A] er blevet uvenner med en ”salsamytoman”. Hertil har klager anført, at Redox ikke har dokumentation for, at han skulle være uvenner med [Person A], samt at betegnelsen ”salsamytoman” er ærekrænkende. [Klager] har endvidere anført, at Redox modererer kommentarerne til opslag på deres Facebook-side på en måde, der er i strid med god presseskik. - Artiklens billede af [Klager] [Klager] har anført, at det er i strid med god presseskik, at Redox i artiklen har bragt et billede af ham taget ved Stram Kurs’ 1. maj arrangement i 2020 uden forinden at have givet ham mulighed for at forholde sig hertil. Det er også i strid med GDPR, at Redox nægter at fortælle [Klager], hvilke tekster og billeder, de gemmer om ham i deres databaser. - Øvrige klagepunkter [Klager] har herudover blandt andet anført, at Redox har handlet i strid med GDPR i forhold til artiklens billede af [Person A], samt at Redox burde have verificeret artiklens oplysninger vedrørende [Person H]. [Klager] har også anført, at det er i strid med god presseskik, at der i artiklen fremgår en annonce for en indsamling til fordel for Redox, samt at han mistænker, at hans bekendtskabskreds er blevet infiltreret af to personer, som muligvis arbejder for Redox. Den ene af disse to personer har [Klager] anmeldt til politiet, blandt andet for stalking og spionage af ham. 2.2 Redox’ synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse Redox har indledningsvist bemærket, at Redox er et journalistisk medie, der beskæftiger sig med den yderste politiske højrefløj. Redox har i løbet af de seneste fem år flere gange omtalt [Klager] i forbindelse med arrangementer på den yderste højrefløj. I den forbindelse er [Klager] hverken blevet omtalt som racist, fascist eller nazist. Redox har oplyst, at mediet var i kontakt med [Klager] flere gange forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel. Således var Redox den 30. september 2020 i telefonisk kontakt med [Klager] flere gange, ligesom mediet via mail den 14. oktober 2020 anmodede [Klager] om hans kommentarer til artiklens oplysninger. - Oplysninger fra [Person A]s Facebook-profil Redox har oplyst, at der i den påklagede artikel bliver refereret til et Facebook-opslag af [Person A] fra den 14. marts 2020 og det dertilhørende kommentarspor, hvor [Klager] flere gange var aktiv samme dag. Med henvisning til skærmbilleder af kommentarsporet til det omtalte Facebook-opslag [Gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], hvoraf det fremgår, at [Klager] blandt andet skrev ”Slet det l o r t” og ”F u c k folk der står og roder rundt med en kølle” , har Redox anført, at der er fuld dækning for artiklens udsagn om, at [Klager] i kommentarsporet bad [Person A] om at slette sine opslag, og at klager lagde afstand til ham. Redox har i øvrigt bemærket, at mediet citerer fra mange forskellige kilder, heriblandt Facebook, og at det er en redaktionel vurdering, hvilke citater der anvendes, og hvilken kvalitet disse har. - Udsagn om ”den nationalkonservative bevægelse” , ”den yderste højrefløj” og Pegida For så vidt angår udsagnet ”[Klager] er et kendt ansigt i den nationalkonservative bevægelse” har Redox henvist til sin egen artikel ”De nationalkonservative fra A-Z” , bragt den 9. marts 2016, hvori Redox har forsøgt at skabe et overblik over, hvad den nationalkonservative bevægelse dækker over. I den pågældende artikel fremgår det blandt andet, at PEGIDAdk, For Frihed og Mosbjerg Folkefest er nogle af de organisationer og arrangementer, der forstås som værende en del af den nationalkonservative bevægelse. Hertil har Redox anført, at de omtalte arrangementer alle er nogen, som [Klager] har deltaget i igennem de senere år, og at der med [Klager]s rolle som initiativtager til den første danske Pegida-demonstration er dækning for at omtale ham som ”et kendt ansigt i den nationalkonservative bevægelse. ” Om udsagnet ”en række arrangementer på den yderste højrefløj” har Redox henvist til ovenstående bemærkninger om, at [Klager] igennem de senere år har været en del af den nationalkonservative bevægelse, og at han i den forbindelse har deltaget i en række arrangementer på den yderste politiske højrefløj, herunder Mosbjerg Folkefest, Stram Kurs-demonstrationer og For Frihed-demonstrationer. Hertil har Redox anført, at Mosbjerg Folkefest gennem årene er blevet et samlingspunkt for den nationalkonservative bevægelse og resten af den yderste højrefløj, hvilket er noget både Redox og den danske dagspresse har dækket i flere artikler, bl.a. i artiklen ”Højreradikale samles til stor folkefest ved Skanderborg” , som blev bragt af Ugebladet Skanderborg den 21. juni 2019. Redox har videre anført, at [Klager] ved flere lejligheder har deltaget i Stram Kurs’ demonstrationer. Det er muligt, at [Klager] blot mener, at det har været som ”observerende tilskuer”, men dette fremstod ikke tydeligt ved Stram Kurs’ demonstration i Fælledparken den 1. maj 2020, hvor [Klager] sad sammen med de resterende deltagere foran scenen med demonstrationens talere. At Stram Kurs tilhører den yderste højrefløj i dansk politik er i øvrigt noget, som både Redox og resten af den danske presse gentagne gange har skrevet om. Som dokumentation herfor har Redox blandt andet henvist til artiklen ”Stram Kurs’ entre på den yderste højrefløj deler vandene i blå blok” , bragt den 11. maj 2019 på Informations netavis. Endelig har Redox anført, at [Klager] flere gange har deltaget i demonstrationer arrangeret af For Frihed, som er efterfølger til Pegida, hvilket Redox gentagne gange har dokumenteret, blandt andet i artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” , bragt på redox.dk den 7. august 2015. Af samme artikel fremgår det, at For Frihed tilhører den yderste politiske højrefløj, hvilket også er blevet beskrevet i andre medier, eksempelvis i artiklen ”Vermunds væbner til fadøls-fest med racismedømt” , som blev bragt i Ekstra Bladets netavis den 5. februar 2017. Redox har anført, at artiklens omtale af [Klager] som værende initiativtager til Pegida-demonstrationerne i København er baseret på offentligt kendte oplysninger og ældre artikler, hvori [Klager]s rolle i forbindelse med Pegida-demonstrationerne er omtalt. Redox har i den forbindelse blandt andet henvist til artiklen ”Omstridt bevægelse på vej til Danmark: Bagmand kendt for aggressiv islamkritik” , bragt den 14. januar 2015 på Berlingskes netavis, hvoraf det fremgår: ”Ud over ham er der indtil videre kun én anden initiativtager – nemlig [Klager], som står for mere af det praktiske arbejde med Facebook og polititilladelser”. Redox har også henvist til artiklen ”Trængsel på dansk højrefløj for at omfavne Pegida” , bragt på Informations netavis den 17. januar 2015, artiklen ”Demonstration mod islam vækker harme” bragt på Århus Stiftstidendes netavis den 13. januar 2015, og Redox’ egen artikel ”Danske højreradikale kopierer antimuslimske mandagsmarcher” bragt den 9. januar 2015. - Anvendelse af YouTube-videoen ”[Klager]” Redox har anført, at oplysningerne, der fremkommer i den omtalte YouTube-video, er blevet forelagt for [Klager], og at klagers kommentar hertil er blevet bragt i artiklen som følger: ”[Klager] siger til Redox, at [Person A]s Youtube-video om, at [Klager] ”piller på piger” er blevet fjernet: ”Videoen er slettet, fordi den var usandfærdig og ikke overholdt Googles regler””. Redox er ikke bekendt med, at [Person A] skulle være psykisk ustabil, og at det således skulle diskvalificere ham som kilde eller hans generelle troværdighed. - Beskyldningen om, at [Klager] ”piller på piger” Redox har anført, at der i den påklagede artikel beskrives en lang række konflikter, som [Person A] er havnet i. I den forbindelse citeres [Person A] for en række alvorlige beskyldninger mod andre højrefløjsaktivister, herunder [Klager]. Redox har forelagt de pågældende beskyldninger for [Klager], hvilket han i noget omfang har kommenteret. Redox har i artiklen bragt [Klager]s kommentarer til de fremsatte beskyldninger. Redox har ikke kunnet identificere den pågældende kvinde, som [Person A]s beskyldning angår, og Redox har derfor heller ikke haft mulighed for at forholde hende oplysningerne. [Klager] er derimod blevet forelagt oplysningerne den 30. september 2020, og hans udtalelse i den forbindelse er gengivet i artiklen: ”Videoen er slettet, fordi den var usandfærdig og ikke overholdt Googles regler” . - Mellemrubrikken ”[Klager] benægter” Redox har anført, at der er fuld dækning for den påklagede mellemrubrik, da [Klager] har afvist at skulle være i konflikt med [Person A], og at han skulle være uvenner med nogen i salsa-miljøet. Således fremgår følgende citat fra [Klager] i afsnittet under den påklagede mellemrubrik: ”Jeg har ikke nogen konflikt med [Person A]. Jeg er venner med alle i salsa-miljøet og jeg har ikke nogen retssager med nogen i salsamiljøet. ” Redox har herefter bemærket, at da chefredaktør [Redaktøren] i en telefonsamtale den 30. oktober 2020 oplyste [Klager], at han var i besiddelse af en kopi af den pågældende video, var dette ud fra et dokumentationsmæssigt perspektiv, da klager gjorde opmærksom på, at videoen var blevet slettet. Privatlivets fred Redox har anført, at artiklens billede af [Klager] fra 1. maj 2020 blev taget i forbindelse med en offentligt indkaldt demonstration, som blev afholdt på et offentligt tilgængeligt område. At blive fotograferet i denne forbindelse er således ikke i sig selv krænkende. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Nævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Tilsvarende henhører spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, under domstolene og Datatilsynet og falder ligeledes uden for Pressenævnets kompetence. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til et eventuelt spørgsmål om sletning af oplysninger i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser, da klager ikke har fremsendt en konkret anmodning herom til mediet, som mediet har afvist. - Omtale på Redox’ Facebook-side [Klager] har klaget over omtale, som Redox har bragt på sin Facebook-side, facebook.com/researchkollektivetredox. Internetsiden facebook.com/researchkollektivetredox er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Da facebook.com/researchkollektivetredox ikke kan anses for anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over Redox’ Facebook-side hører således ikke under nævnets kompetence. Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår artiklen på redox.dk. Klageberettigelse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne. [Klager] er nævnt i den påklagede artikel og har derfor retlig interesse i, at sagen behandles. Klagen ses ikke indgivet på vegne af andre personer, der omtales i artiklen. Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager]. God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte, skadelige og krænkende oplysninger om ham, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3. - Oplysninger fra [Person A]s Facebook-profil [Klager] har klaget over, at Redox har bragt ukorrekte oplysninger om, at han har været aktiv på [Person A]s Facebook-profil, samt at disse oplysninger ikke blev forelagt for ham inden offentliggørelsen. Af artiklen fremgår: ”I forlængelse af konflikten mellem [Person A] og [Person B] blandede [Klager] sig flere gange i en tråd på [Person A]s facebookprofil. Her bad han [Person A] om at slette sine opslag og lagde afstand til ham. ” Redox har i forbindelse med sagen for Pressenævnet fremlagt et skærmprint, som viser et opslag med tilhørende kommentarspor, der efter det oplyste stammer fra Facebook. Det fremgår, at opslaget, som indeholder et link til en YouTube-video med overskriften ”Til slagsmål i [Område B]” , er lagt op af [Person A] den 14. marts. Årstallet ses ikke på den fremlagte udskrift. Det fremgår videre, at der er 31 kommentarer til opslaget, hvor 12 kan ses på skærmbilledet. Af disse 12 er fem fra [Klager], hvoraf to lyder: ”Slet det l o r t […] F u c k folk der står og roder rundt med en kølle. ” På baggrund heraf finder Pressenævnet, at der er tilstrækkelig dækning for det påklagede udsagn. Nævnet finder samtidig, at udsagnet ikke kan betragtes som værende skadeligt eller krænkende for [Klager], og nævnet udtaler herefter ikke kritik af Redox for at have bragt udsagnet uden forudgående forelæggelse for [Klager]. - Udsagn om ”den nationalkonservative bevægelse” , ”den yderste højrefløj” og Pegida [Klager] har klaget over, at det fremgår af artiklen, at han er et kendt ansigt i den nationalkonservative bevægelse, at han tog initiativ til den første Pegida-demonstration i København i januar 2015, samt at han har deltaget i en række arrangementer på den yderste højrefløj. [Klager] har endvidere klaget over manglende forelæggelse af ovennævnte oplysninger. Af artiklen fremgår følgende: ”[Klager] er et kendt ansigt i den nationalkonservative bevægelse. Han tog initiativ til den første Pegida-demonstration i København i januar 2015 og har siden da deltaget i blandt andet For Frihed-demonstrationer, men også en række andre arrangementer på den yderste højrefløj. ” [Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at han er medlem af et politisk parti og ikke af en bevægelse, samt at han én gang har deltaget i Mosbjerg Folkefest og ikke ønsker at gøre det igen, at han har deltaget i demonstrationer arrangeret af Stram Kurs som observerende tilskuer på afstand, samt at han har deltaget i For Friheds arrangementer en række gange. Efter [Klager]s opfattelse er For Frihed mest tilknyttet til Dansk Folkeparti og kan hverken betegnes som højrerabiat eller nazistisk. For så vidt angår Pegida har [Klager] oplyst, at PEGIDAdk blev stiftet af [Person F]. [Klager] har endvidere henvist til, at det fremgår af et ”tweet” af 15. januar 2015 fra Redox’ chefredaktør [Redaktøren] samt af artiklen ”Trængsel på dansk højrefløj for at omfavne Pegida” , bragt den 17. januar 2015 på information.dk, at klager inden den første PEGIDAdk-demonstration trak sig af ”personlige og politiske årsager”. Pressenævnet finder, at det i artiklens udsagn om, at [Klager] er et ”kendt ansigt i den nationalkonservative bevægelse”, og han har deltaget i arrangementer på den ”yderste højrefløj” , fremgår tilstrækkeligt klart, at betegnelserne ”nationalkonservativ bevægelse” og ”yderste højrefløj” er udtryk for Redox’ subjektive vurdering af den politiske holdning hos de omtalte partier, grupper og arrangementer, hvor [Klager] ifølge egne oplysninger under sagen for Pressenævnet flere gange har været til stede. Nævnet finder imidlertid, at ovenstående udsagn, sammenholdt med artiklens oplysning om, at [Klager] ”tog initiativ til den første Pegida-demonstration i København i januar 2015” , har faktisk karakter. Da udsagnene samlet set kan være skadelige og krænkende for [Klager], skulle de forelægges for ham inden artiklens offentliggørelse. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Redox og [Klager] under ét af de tre telefoninterviews, der fandt sted inden artiklens offentliggørelse, drøftede [Klager]s tilhørsforhold til Pegida: ”[Redaktøren]: Ja, det er [Redaktøren]. Hej [Klager]. [Klager] : Det her, det er uden for citat. Det er uden for citat. [Redaktøren]: Okay, men jeg vil jo gerne snakke med dig til citat til den her artikel. [Klager] : Ja, men vi prøver lige først uden for citat. Hvordan vil du titulere mig? Titulerer mig som tidligere Pegida-leder. [Redaktøren]: Det har jeg ikke styr på endnu. Jeg har ikke skrevet artiklen endnu. [Klager] : Nå, fordi det synes jeg, at du skal lade være med, fordi jeg har aldrig været leder af Pegida. Så I skal holde op med… [Redaktøren]: Ej men [Klager], du var jo med til at starte, du var jo faktisk initiativtager til det, der blev Pegida Danmark. [Klager] : Nej, nej, nej. [Redaktøren]: Det var du. [Klager] : Jamen det får vi jo en kendelse på fra Pressenævnet. Men jeg har ikke startet Pegida, og jeg har aldrig været til et Pegida-møde. Nu har du jo læst mine svar i forhold til Pressenævnet, og jeg har aldrig deltaget i en Pegida-demo, og jeg har aldrig deltaget i Pegida-møder, og jeg, ja. Så jeg har aldrig sådan rigtig haft noget med det at gøre. Så jeg synes, at I skal holde op med at titulere mig som… [Redaktøren]: Hvorfor har du ikke deltaget i noget Pegida-arrangement? Det er da interessant. […] [Klager] : Er det til citat eller ikke til citat? [Redaktøren]: Det er til citat. [Klager] : Nej, men så vil jeg ikke svare. [Redaktøren]: Så uden for citat. Hvorfor har du ikke deltaget i nogen Pediga-arrangementer? Det er da vældig… [Klager] : Jamen, det harmonerede ikke med mine holdninger på det tidspunkt. [Redaktøren]: Okay, så du har ændret holdninger? Så nu er det okay? [Klager] : Undskyld? [Redaktøren]: Så du har ændret holdninger? [Klager] : Nej. Nej. […]” Nævnet finder herefter, at de påklagede udsagn blev tilstrækkeligt forelagt inden artiklens offentliggørelse, og nævnet udtaler ikke kritik. -- Anvendelse af YouTube-videoen ”[Klager]” og beskyldningen om, at [Klager] ”piller på piger” [Klager] har klaget over, at Redox i artiklen har viderebragt oplysninger fra en YouTube-video, der alene var online i få dage efter dens offentliggørelse i maj 2020, fordi den indeholder krænkende og forkerte oplysninger. [Klager] har endvidere klaget over, at Redox har viderebragt beskyldningen fra [Person A] om, at [Klager] ”piller på piger”, uden at Redox har efterprøvet oplysningen hos [Person A] eller hos den kvinde, som den omtalte YouTube-video omhandler. Endelig har [Klager] klaget over, at Redox i artiklen har oplyst, at [Person A] i en ny YouTube-video har givet [Klager] øgenavnet ”Salsa-mytoman”. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Redox forud for artiklens offentliggørelse forelagde indholdet af den omtalte YouTube-video for [Klager]. Af lydoptagelsen fra den første telefonsamtale mellem [Klager] og Redox, som Pressenævnet har modtaget i kopi fra Redox, fremgår blandt andet følgende: ”[…] [Redaktøren]: Det er fordi, at [Person A] har skrevet følgende, og nu citerer jeg ham: Der går i hvert fald rygter, historier om, at… [Redaktøren], henvendt til [Klager] : og det er om dig, at han skriver det her [Redaktøren] fortsætter oplæsningen : Der går i hvert fald rygter, historier om, at han piller meget på pigerne. [Den juridiske rådgiver], juridisk rådgiver, har hjulpet [Klager] med én i salsamiljøet, der fik ham bortvist fra nogle fester. Fordi han efter sigende skulle have pillet på pigerne. Jeg kan kun fortælle én ting allersidste gang. Nu har jeg smidt [Klager] ud af min lejlighed, og han kommer aldrig ind i min lejlighed igen. Han opfører sig dårligt. Sidst hun, den unge kvinde, var her, havde jeg inviteret [Klager] til et selskab, hvor [Klager] simpelthen sad og pillede ved en pige hele aftenen. Blev ved og ved og ved og ved. Og hun ser også godt ud, så det forstår man måske også godt. Men det var så pinligt. Det var bare pinligt. Og det var underligt, og jeg blev nødt til at sende hende en undskyldning bagefter, fordi det simpelthen var for ulækkert. Det er hvad jeg ved om, at han piller ved pigerne. [Redaktøren], igen henvendt til [Klager] : Det skriver [Person A] om dig. Hvad er dine kommentarer til det? [Klager] : Ingen kommentarer. [Redaktøren] : Du har ingen kommentarer. […]” Af lydoptagelsen af parternes tredje telefonsamtale fremgår herefter blandt andet: ”[…] [Redaktøren]: Der står her: [Person A] siger følgende: [Klager]: Nå, men og så siger han, det er en video. [Redaktøren]: Jeg har misforstået, at det var åbenbart… [Klager]: Det var ikke et Facebook-opslag. Nej, det siger du for at trolle mig og for at fange mig på det forkerte ben. Det ved du udmærket godt. Og du ved udmærket godt, at det stammer fra den video. Den video er slettet, fordi den var falsk. [Redaktøren]: Altså videoen var vel ikke falsk? Den eksisterede vel? [Klager]: Ja, men indholdet var falsk. [Redaktøren]: Nå, indholdet var falsk. Så hvad er det, at jeg skal tilføje til det, siger du? Videoen er slettet, fordi at hvad? [Klager]: Fordi den var usandfærdig og ikke overholdt Googles regler. [Redaktøren]: Usandfærdig og ikke overholdt Googles regler. Super, det citerer jeg dig for, [Klager]. […] [Klager]: Det kan godt være. Nu skal du høre. Det, øh, det der er vigtigt, du skriver. Må jeg lige høre, hvad har du citeret mig for specifikt for nu? [Redaktøren]: Videoen er slettet, fordi den var usandfærdig og ikke overholdt Googles regler. […]” Nævnet har endvidere lagt til grund, at Redox i mails af 14. oktober 2020 gav [Klager] mulighed for at forholde sig til den efterfølgende YouTube-video, hvor [Person A] har omtalt klager som ”salsa-mytoman”. Det fremgår af denne mailkorrespondance, at [Klager] ikke ønskede at forholde sig hertil. Af den påklagede artikel fremgår: “PILLER PÅ PIGERNE” […] Selvom [Klager] og [Person A] en overgang var venner, så røg de altså i klinch med hinanden, og det eskalerede, da [Person A] i maj offentliggjorde en video med titlen ‘[Klager]’ på Youtube. Her fortalte [Person A] om en episode, der fandt sted i [Person A]s egen lejlighed, hvor en ung kvinde, som [Person A] er venner med, var på besøg samtidig med [Klager]: “Der går i hvert fald rygter, historier, om at han piller meget på pigerne. Og jeg ved at en juridisk rådgiver (navnet udeladt, red.) har hjulpet [Klager] med en retssag mod én i salsa-miljøet, der fik ham bortvist fra nogle fester, fordi han efter sigende skulle have pillet på pigerne. Jeg kan kun fortælle én ting, allersidste gang, nu har jeg smidt [Klager] ud af min lejlighed og han kommer aldrig ind i min lejlighed igen, fordi han opfører sig dårligt. (…) Sidst hun (den unge kvinde, red.) var her havde jeg inviteret [Klager] (…) til et selskab, hvor [Klager] simpelthen sad og pillede ved den muslimske pige hele aftenen. Blev ved og ved og ved og ved, og hun ser også godt ud, så det forstår man måske godt. Men det var så pinligt – det var bare pinligt og det var underligt, og jeg blev nød til at sende hende en undskyldning bagefter, fordi det var simpelthen for ulækkert. Så det er hvad jeg ved om, hvad han piller på piger. ” […] [KLAGER] BENÆGTER Redox har forelagt [Person A]s beskyldninger for [Klager]. Han siger, at [Person A]s udtalelser ikke har noget på sig: “Jeg har ikke nogen konflikt med [Person A]. Jeg er venner med alle i salsa-miljøet og jeg har ikke nogen retssager mod nogen i salsamiljøet. ” [Klager] siger til Redox, at [Person A]s Youtube-video om at [Klager] “piller på piger” blev fjernet: “Videoen er slettet, fordi den var usandfærdig og ikke overholdt Googles regler. ” [Klager] har ikke ønsket at svare på [Person A]s påstande fra videoen. Tidligere i oktober lagde [Person A] en ny video på Youtube, hvor [Klager] er filmet, mens han danser. Titlen på videoen var ‘Salsa-mytomanen fra [By A]’. [Klager] har ikke ønsket at kommentere på videoen. ” Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt indholdet af den omtalte YouTube-video fra [Person A] er korrekt. Pressenævnet finder, at [Person A]s beskyldninger mod [Klager], der stammer fra den omtalte YouTube-video, og som er gengivet i den pågældende artikel, kan være skadelige og krænkende for [Klager]. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] af Redox fik forelagt de konkrete beskyldninger inden offentliggørelsen, og at Redox i artiklen har citeret [Klager] som aftalt under parternes forudgående telefonsamtaler. Idet nævnet finder, at det fremgår tilstrækkelig klart af artiklen, at de omtalte beskyldninger om, at [Klager] ”piller på piger” stammer fra [Person A]s YouTube-video, som [Klager] i artiklen omtales som havende en konflikt med, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Redox for at have bragt beskyldningerne. Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af Redox for at have gengivet [Person A]s øgenavn til [Klager], ”Salsa-mytoman”. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] fik mulighed for at forholde sig til øgenavnet inden offentliggørelsen, samt at det fremgår tilstrækkelig klart af artiklen, at det er [Person A], der har givet [Klager] øgenavnet. - Mellemrubrikken ”[Klager] benægter” [Klager] har klaget over, at der ikke er dækning for artiklens mellemrubrik ”[Klager] benægter” . Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A. 6. Af artiklens afsnit under den påklagede mellemrubrik fremgår: ”[KLAGER] BENÆGTER Redox har forelagt [Person A]s beskyldninger for [Klager]. Han siger, at [Person A]s udtalelser ikke har noget på sig: “Jeg har ikke nogen konflikt med [Person A]. Jeg er venner med alle i salsa-miljøet og jeg har ikke nogen retssager mod nogen i salsamiljøet. ” […]” Pressenævnet finder, at mellemrubrikken har dækning i artiklens oplysninger, samt at det fremgår tilstrækkelig klart, at det, [Klager] benægter, er at have en konflikt med [Person A]. Nævnet udtaler ikke kritik. Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at Redox i den påklagede artikel har bragt et foto af ham uden forinden at have indhentet hans samtykke hertil. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Billedet i artiklen viser [Klager] og [Person C], som sidder på en græsplæne. I baggrunden ses andre ikke identificerede stående og siddende personer. Billedet er ledsaget af billedteksten ”[Klager] (t.v.) og [Person C] ved Stram Kurs’ 1. maj-arrangement i Fælledparken i København i år. ” . Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil. Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår. Pressenævnet finder, at artiklens billede af [Klager] ikke kan betragtes som værende krænkende over for ham, og nævnet udtaler ikke kritik af Redox for at have bragt billedet uden forinden at have indhentet klagers samtykke hertil. Afgjort den 11. maj 2021

Versioner

1. 2021-05-18