Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9425@2021-06-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold

J.nr. 20-11522 En beboer i et alment boligselskab påstod sig udsat for forskelsbehandling, da hun fik afslag på tildeling af en fast handicapparkeringsplads til sin bil. I beboerrådet var der vedtaget en regel om, at man alene kunne få tildelt en fast handicapparkeringsplads, hvis man var omfattet af Servicelovens § 114. Beboeren var ikke omfattet af Servicelovens § 114. Nævnet vurderede, at handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en pligt for boligselskabet til rimelig tilpasning i form af etablering af en fast parkeringsplads til beboeren. Nævnet vurdere videre, at boligselskabet ikke havde en pligt til at etablere en handicapparkeringsplads for beboeren eller til at tildele hende en fast parkeringsplads. Beboeren fik allerede af denne grund ikke medhold i sin klage.

Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at et boligselskab ikke tildelte klager en fast parkeringsplads. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke fik tildelt en fast parkeringsplads. Sagsfremstilling I helbredserklæring af 9. november 2018 anførte klagers læge følgende: ”[Klager] har årelangt sygdomsforløb med artrose i ryg samt artrosegener fra skuldre, knæ, hofter mv . Hun har daglige smerter, der tiltager ved belastning . Gener giver også ischiaspåvirkning. Hun lider af fibromyalgi. Tilstanden medfører smerter i bevægeapparatet , hurtig udtrætning, hukommelses-og koncentrationsbesvær . Hun har desuden medfølgende søvnsforstyrrelse og perioder med depressionssymptomer Meget lav stesstærskel. Hun har ofte hovedpine . . Begge tilstande er kroniske og varige uden behandlingsmuligheder . …” Klager har hertil oplyst, at hun som vedligeholdelsestræning alene kan gå uden rollator 10-15 minutter to gange dagligt med indlagte pauser. Klager har videre oplyst, at hun både er bevilliget handicapbolig, handicapparkeringskort, ledsagerkort, hjemmehjælp og diverse hjælpemidler i øvrigt. Den 12. marts 2019 var der beboermøde i afdelingen, hvor følgende forslag blandt andet blev fremsat: ”… Præcisering og udvidelse af parkeringsordning. I husordenen indføjes flg. passus vedr. retten til handicap-parkeringspladser: Ret til handicap-parkeringsplads i afdelingen gives efter ansøgning til personer, der opfylder et eller flere af følgende punkter: • Personer, der opfylder betingelserne for at få støtte til køb af bil i henhold til servicelovens bestemmelser. • Personer, der af et regionalt trafikselskab er godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede - f.eks. [trafikselskab]s handicapkørsel. • Personer med stærkt reduceret gangdistance, varig nedsættelse af funktionsevnen eller lignende helbredsmæssige forhold, der i væsentlig grad forringer eller vanskeliggør 1) evnen til at færdes, 2) muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde, eller 3) muligheden for at gennemføre en uddannelse. Retten gives for to år ad gangen. Forslaget indebærer at en allerede bevilget ret til handicapparkeringsplads i afdelingen skal fornyes senest 11/3-2020. …” Forslaget blev vedtaget på beboermødet. Ved brev af 17. juni 2019 blev klager tildelt førtidspension. Klager har oplyst, at hun, efter at have hentet sin indkøbte bil den 17. oktober 2019, ønskede at ansøge om en reserveret handicapparkeringsplads hos det indklagede boligselskab. Klager blev ikke umiddelbart tildelt en reserveret handicapparkeringsplads. Ved brev af 18. november 2019 klagede hun til boligselskabet over en besluttet nedlæggelse af handicapparkeringspladser, samt manglende tildeling af en reserveret handicapparkeringsplads. Ved e-mail af 2. december 2019 skrev boligselskabet følgende til klager: ”… Der hvor du søger en plads, er på privatvej og her alene råde beboermødet. Hverken [kommunen] eller varmemester [navn], kan altså bestemme hvem der skal have plads. På afdelingens beboermøde, blev det besluttet at alle handicap tilladelser skal revurdere hvert andet år, samt at der skal være en gyldig grund til at få en handicap plads. Vores personale eller administration skal ikke være dommer om hvem der skal have eller ej og derfor skal forslaget tages op igen til næste beboermøde. Vi har pr. kulance vedhæftet en tilladelse, men skal minde dig om, at en bevilget ret skal fornyes igen i marts 2020. ” Medio januar 2020 modtog klager sit parkeringsskilt. Den 13. februar 2020 blev der afholdt et nyt beboermøde, hvor nedenstående regler for handicapparkering blev vedtaget: ”… Denne del gælder kun for strækningen [adresse] samt [adresse]. Handicapparkering generelt Der er 8 handicapparkeringspladser fordelt på strækningen [adresse] samt [adresse]. Beboere med handicapparkeringskort kan benytte de handicappladser, der ikke er reserveret, ved brug af parkeringstilladelse og handicapparkeringskort. Reserveret handicapplads Ret til reserveret handicapplads i afdelingen gives efter ansøgning til personer, der opfylder betingelserne for at få støtte til køb af bil i henhold til servicelovens §114. Ansøgning foretages på ejendomskontoret. Beboeren skal vedlægge kopi af for- og bagside af sit gyldige kørekort og handicapparkeringskort samt dokumentation for støtte i henhold til servicelovens § 114. Hvis ansøgningen godkendes, gives pladsen for op til to år ad gangen. Handicapskiltet til parkeringspladsen bestilles på ejendomskontoret. Der må ikke foretages rettelser på skiltet. Skifter man bil, skal der bestilles et nyt skilt med korrekt registreringsnummer. Den pågældende beboer skal betale for handicapskiltet, stander og eventuelle rettelser. ” Den 18. februar 2020 indgav klager en ansøgning til sin bopælskommune om hjælp til bil efter servicelovens § 114. Kommunen oplyste, at ventetiden var otte til ni måneder, hvorefter kommunen havde en sagsbehandlingstid på 5 til 6 måneder. Klager har oplyst, at hun herefter mistede sin plads ved forslagets ikrafttræden den 12. marts 2020. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. marts 2020. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun blev forskelsbehandlet på grund af handicap, da kun to beboere havde en bevilling efter servicelovens § 114, og derfor var der kun to beboere, der kunne tildeles en fast handicapparkeringsplads. At klager ikke blev tildelt en parkeringsplads kunne medføre en forværring af hendes helbred, da hun ikke kunne være sikker på at finde en parkeringsplads tæt på sin bolig. Klager mistænker snyd og brug af uautoriserede handicapskilte, således at der ikke var plads til folk med reelle handicapskilte. Der var ikke ledige handicappladser om morgenen tæt på klagers bopæl, og der var ingen ledige pladser om eftermiddagen. Indklagede gør gældende, at der er tale om en privatvej, hvor der er 300 boliger med parkeringsplads til hver tredje bolig. Det var således et generelt problem, at der ikke var parkeringspladser nok. På et afdelingsmøde i februar 2020 blev det vedtaget, at det kun var personer, der opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil efter servicelovens § 114, der kunne få en reserveret handicapparkeringsplads. Der blev derudover etableret 8 handicapparkeringspladser til brug for beboere med parkeringstilladelse og handicapkort. Der blev efterfølgende tilføjet 2 ekstra handicapparkeringspladser. Handicappladserne var de eneste pladser, der var ledige, når ejendomsmestrene mødte ind om morgenen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Handicap Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.). Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå. Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand. Det fremgår af helbredserklæringen af 9. november 2018, at klager lider af slidgigt samt fibromyalgi. Det fremgår videre, at klager bl.a. har smerter i bevægelsesapparatet og hurtigt bliver udtrættet. Endeligt har klagers læge anført, at begge tilstande er kroniske og uden behandlingsmuligheder. På denne baggrund er det godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Klager blev i december 2019 tildelt en fast handicapparkeringsplads i overensstemmelse med de på daværende tidspunkt gældende retningslinjer. Klager blev samtidig oplyst om, at tildelingen skulle revurderes i marts 2020. På et afdelingsmøde i februar 2020 blev retningslinjerne for tildeling af en fast handicapparkeringsplads ændret således, at der kun kunne tildeles faste pladser til personer, der modtog støtte til køb af bil efter servicelovens § 114. Ved revurderingen i marts 2020 fik klager ikke fornyet sin tilladelse til fast handicapparkeringsplads, da hun ikke modtog støtte efter servicelovens § 114. Det indklagede boligselskab har oplyst, at der generelt mangler parkeringspladser, og at retningslinjerne for tildeling af en fast handicapparkeringsplads er begrundet i, at boligselskabet ikke skal bedømme, hvorvidt folks begrænsninger berettiger til en fast parkeringsplads. Boligselskabet har også oplyst, at man har etableret 10 handicapparkeringspladser. Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles krav om rimelig tilpasning, og at der ved rimelig tilpasning forstås, at tilbud og ydelser tilpasses, således at enkeltpersoner med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne som andre. Nævnet vurderer, at det indklagede boligselskab ikke havde en pligt til at etablere en handicapparkeringsplads for klager eller til at til at tildele klager en fast parkeringsplads. Nævnet finder allerede af denne grund, at klager ikke skal have medhold i sin klage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling • § 10, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-06-09