Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9429@2021-06-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

J.nr. 20-38861 En mand, der er døv, blev kontaktet af et vikar- og rekrutteringsbureau om en håndværkerstilling. Da klager oplyste, at han er døv, svarede bureauet, at de desværre ikke kunne tilbyde ham stillingen. Efter indholdet af bureauets afslag vurderede nævnet, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap. Efter indholdet af korrespondancen fandt nævnet videre, at bureauet ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som håndværker igennem et vikar- og rekrutteringsbureau. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som håndværker igennem et vikar- og rekrutteringsbureau. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 26. september 2020, hvor klager nedlagde en beløbsmæssig påstand for nævnet. Sagsfremstilling Klager har oplyst, at han er døv. Den 1. september 2020 blev klager på baggrund af sin profil på Jobnet.dk kontaktet af det indklagede vikar- og rekrutteringsbureau vedrørende en håndværkerstilling. Af klagers profil på Jobnet.dk fremgik ikke, at han er døv. Indklagede har oplyst, at yderligere 25 personer blev kontaktet om stillingen. Af indklagedes mail af 1. september 2020 kl. 9:18 til klager om stillingen fremgår blandt andet: ”Kære [klager] Jeg har fundet dit CV på Jobnet. Du bedes kontakte mig vedrørende en jobmulighed i [indklagede]. Med venlig hilsen [Personalekonsulent] [Telefonnummer]” Klager svarede på mailen senere samme dag kl. 14:56. Heraf fremgår: ”Hej [personalekonsulent]. Grunden til at der ikke er telefon nummer på mit CV eller Jobnet, er fordi jeg er døv, så alt kontakt foregår pr. mail eller sms. Men lad mig da endelig høre, hvad du tilbyder? ” Indklagede svarede klager på hans mail senere samme dag kl. 15:08. Af mailen fremgår: ”Hej [klager] Tak for din mail, det beklager jeg. det var jeg ikke klar over. . Så kan jeg desværre ikke tilbyde dig det job jeg havde i tankerne, da vores kunde søger en der skal kunne køre [service] hos private kunder. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. september 2020. Klager fremsatte den 26. september 2020 en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til omkring tre måneders løn af 17.000-18.000 pr. måned efter skat, hvis han var blevet ansat i den pågældende stilling. Ved opkald til sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet af 2. november 2020 med brug af tekst-til-tale hævede klager godtgørelsespåstanden med 10.000 kr. Klager har under sagen fremlagt dokumentation for sit høretab i form af et audiogram foretaget den 28. januar 2015. Klager har desuden fremlagt et skærmbillede af en undersøgelse fra Incita, om hvilke grupper af jobsøgere som danske arbejdsgivere er mest utilbøjelige til at invitere til jobsamtale. Heraf fremgår, at alene på grund af det faktum, at en person er døv, afviser 67 % af de adspurgte arbejdsgivere at tage personen til samtale. Det fremgår videre, at personer der er døve eller blinde topper listen af grupper, som de adspurgte arbejdsgivere afviser. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han blev fravalgt til stillingen på grund af sit handicap. Der er intet krav om, at ens handicap skal fremgå af ens profil på Jobnet.dk, som det er anført af indklagede. Klager oplever, at der er en stigende tendens til, at der sker forskelsbehandling. Af statistikker som kan hentes på Danske Døves Landsforbund, fremgår desuden, at hvis man nævner sit handicap i sit CV, bliver man hurtigt valgt fra uden at få et svar. De handicappede, som undlader at nævne deres handicap, bliver derimod hyppigere kontaktet og indkaldt til samtaler. Det er derfor bevidst, at klagers handicap ikke fremgår af hans CV. Klagers tidligere kollega ringede til indklagede umiddelbart efter afslaget over for klager. Den tidligere kollega fik at vide, at stillingen ikke var besat. Afslaget over for klager skyldtes således ikke, at stillingen allerede var besat, som anført af indklagede. Afslaget skyldtes derimod, at klager åbenlyst blev frasorteret pga. sit handicap. Inden for klagers specifikke område af håndværksbranchen er der kun få andre døve personer på landsplan. Klager ved, hvad disse personer laver, og hvor de arbejder, da de alle har tæt kontakt. I klagers landsdel er han den eneste inden for branchen, der er døv. Klager undrer sig derfor over, hvorfra indklagede har fået oplyst, at døve personer skulle bruge papirblok. Denne metode er ikke brugt siden omkring år 2000. Siden da er der kommet en masse hjælpemidler til, da teknologien er eksploderet. Klager har ikke kontaktet jobcentret angående stillingen. Klager har i øvrigt ikke nogen kontaktperson hos jobcentret. Det er derfor ikke korrekt, at jobcentret skulle have kontaktet indklagede om afslaget, som indklagede har anført over for nævnet. Klager kender under alle omstændigheder intet til dette. Hvis klager havde fået chancen for at blive ansat i stillingen, er han sikker på, at han havde arbejdet i stillingen i mindst tre måneder. På den baggrund bør han tilkendes en godtgørelse svarende hertil. Klager bør tilkendes yderligere 10.000 kr. pga. sagens grovhed. En godtgørelse svarende til omkring tre måneders løn vil signalere kraftigt, at det ikke kan betale sig at udøve forskelsbehandling, og at alle skal have samme muligheder for ansættelse uanset etnisk oprindelse, handicap m.v. Klager er ikke blot ude efter en godtgørelse, som indklagede har gjort glædende. Klager bør blot tilkendes en helt almindelig godtgørelse for at have været udsat for forskelsbehandling. Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Som vikar- og rekrutteringsbureau er det indklagedes opgave at gøre, hvad kunderne siger. Det er kunderne, der bestemmer, hvem der skal have et job ud fra nogle forskellige kvalifikationer. Da klager blev kontaktet af indklagede, reagerede han ikke i tide herpå. Det fremgik desuden ikke af klagers profil på Jobnet.dk, at han er døv, hvilket der ellers er krav om. Da klager skrev tilbage, at han var interesseret, kontaktede indklagede kunden om muligheden for, at de kunne bruge en kandidat mere, da indklagede tidligere samme dag kl. 11 allerede havde fundet en kandidat til dem. Kunden takkede nej på baggrund af, at indklagede allerede havde fundet en kandidat til dem og på baggrund af, at stillingen bestod i at køre service for private kunder. Det ville være en for stor udgift for kunden, hvis medarbejderen kun kunne kommunikere på en papirblok. Det havde kunden erfaringer med. Hvis stillingen havde bestået i at arbejde på en byggeplads, så havde det sikkert været en anden situation. Men det ved indklagede i øvrigt ikke mere om, da de alene formidler kontakten mellem kunde og kandidat. Kunderne takker ofte nej til en kandidat, uanset hvilke kvalifikationer de har. Efter afslaget blev personalekonsulenten hos indklagede kontaktet og truet af klagers kontaktperson hos jobcentret. Dette forhold er indklagede og jobcentret ved at køre en særskilt sag om. Indklagede opfatter alene klagen som et forsøg på at udnytte situationen og få tilkendt en godtgørelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H. Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Klager har oplyst, at han er døv, og han har til dokumentation herfor fremlagt et audiogram. På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer nævnet, at klager har et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager oplyste i sin mail af 1. september 2020 til personalekonsulenten hos indklagede, at han er døv. Personalekonsulenten oplyste herefter, at idet klager er døv, kunne de desværre ikke tilbyde ham den stilling, som de havde i tankerne. Efter indholdet af indklagedes afslag vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap. Efter indholdet af korrespondancen finder nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 26. september 2020, hvor klager nedlagde en beløbsmæssig påstand for nævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1-2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, stk. 1, om godtgørelse • § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-06-09