Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9432@2021-06-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold

J.nr. 19-32214 En kvinde blev afskediget fra sin stilling hos en kommune under en afskedigelsesrunde som følge af besparelser. Ved udvælgelsen af, hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes, foretog kommunen en samlet vurdering af blandt andet medarbejdernes kvalifikationer i forhold til klasseledelse. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden som følge af dissemineret sklerose og deraf følgende skånebehov havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet vurderede videre, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at de anvendte tilsyneladende neutrale udvælgelseskriterier stillede hende ringere som følge af hendes handicap og de deraf følgende skånebehov. Kommunen havde ikke dokumenteret, at der ved vurderingen af kvinden blev taget hensyn til hendes skånebehov, eller at hun under alle omstændigheder ville være blevet udvalgt til afskedigelse. Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af en lærer i en afskedigelsesrunde. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 385.000 kr. med procesrente fra den 2. juli 2019, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager blev uddannet lærer i juni 1999 med linjefag i matematik og fysik/kemi. Den 1. august 1999 blev klager ansat i et vikariat i den indklagede kommune, hvorefter ansættelsen blev ændret til en fastansættelse pr. 1. januar 2000. Den 31. oktober 2011 blev klager sygemeldt. I februar 2012 fik klager konstateret sklerose af attakvis subtype. Den 29. marts 2012 blev klager afskediget. I en statusattest af 9. april 2012 blev følgende anført om klagers helbred: ”Ud fra journalen kan følgende udtales: Pt. har fået diagnosen dissemineret sklerose af attakvis subtype. Hun er sat i profylaktisk immunmodulerende behandling med Rebif siden d. 27.03.2012. Rebifbehandling reducerer udelukkende antallet af såkaldte skleroseattakker. Dette indebærer, at man på trods af behandlingen kan opleve skleroseattakker. Dette indebærer, at pt. i perioder kan blive angrebet af sygdommen dissemineret sklerose, som viser sig med affektion i nervesystemet. Symptomernes varighed og intensitet vil afhænge af, hvor nervesystemet bliver angrebet. Hyppigheden og intensiteten af attakker samt evt. graden af forværring vil være meget individuel og kan ikke forudsiges på forhold. Sidste gang pt. havde et skleroseattak var ultimo februar, hvor hun havde nedsat funktion i de højresidige ekstremiteter og balanceusikkerhed. Foruden de fysiske symptomer døjer pt. med sklerosetræthed og kognitive vanskeligheder. Der forventes ikke en nævneværdig bedring af pt. sklerosetræthed og kognitive formåen. Der er allerede på nuværende tidspunkt behov for varige skånehensyn i erhverv. Der kan således være brug for nedsat arbejdstid og behov for pauser i arbejdstiden. …” Den 2. november 2012 blev klager bevilliget fleksjob. Den 17. december 2012 blev klager ansat i fleksjob i den indklagede kommune. Af bopælskommunens tilbud om ansættelse i fleksjob fremgår følgende om klagers skånehensyn: ”Nedsat tid til 12 timer om ugen, max. 2 lektioner om dagen Har behov for enkle overskuelige arbejdsfunktioner i et roligt arbejdsmiljø uden stor støjbelastning. Har på grund af balancebesvær skånehensyn for meget gående og stående arbejdsfunktioner og den nedsatte styrke i højre arm og ben medfører skånehensyn for arbejde, som kræver fysisk kraftudfoldelse med højre arm og ben. De kognitive vanskeligheder medfører øget trætbarhed med deraf følgende behov for nedsat arbejdstid, langsomt arbejdstempo og /eller hvilepauser i løbet af arbejdsdagen. ” Af aftalen om ansættelsen af klager i fleksjob fremgår følgende: ”… [Klagers] bruttoarbejdstimetal fastsættes til max ½ tid. … Ved planlægningen af arbejdet tages følgende hensyn: • Ingen fysisk belastende arbejdsopgaver • Ved arbejdets tilrettelæggelse tilstræbes, at lange arbejdsdage undgås • Der planlægges med ca 10 ugentlige lektioner • [Klager] deltager i det omfang, det er muligt i fælles aktiviteter for lærere på [skolen] …” Den 5. december 2018 besluttede den indklagede kommune at gennemføre rammebesparelser på skoleområdet. Det blev derfor nødvendigt at afskedige medarbejdere på klagers arbejdssted. Indklagede har oplyst, at der samlet set skulle afskediges 35 medarbejdere på skoleområdet, herunder 25 lærere. På klagers arbejdssted skulle der afskediges eller forflyttes ni ud af 69 lærere. I kommunen var der 12 folkeskoler med 781 ansatte, heraf 516 lærere. Parterne har oplyst, at MED-udvalget opstillede følgende fire kriterier, som medarbejdernes arbejdsindsats blev vurderet ud fra: - En samlet vurdering af medarbejderes kvalifikationer i forhold til skolens samlede opgavemængde - Kompetence i forhold til varetagelse af særlige funktioner skal stå i forhold til skolens fremtidige behov - Kompetencer i forhold til undervisning i bestemte fag skal stå i forhold til skolens fremtidige behov - Hensyn til generelt funktionsniveau i forhold til faglighed, klasseledelse, samarbejde og stabilitet Klager har for nævnet fremlagt indklagedes bedømmelsesskema over de ansatte lærere. Klager er lærer nr. 32: Indklagede har oplyst, at totalscoren i skemaet alene relaterede sig til det sidste vurderingskriterie. Indklagede har også oplyst, at de ni lærere, der blev indstillet til afskedigelse eller forflyttelse er markeret med gul. De lærere, der er markeret med rød, havde selv sagt op og var fratrådt pr. 1. februar 2019. Den 31. januar 2019 blev der afholdt en individuel samtale om personaleindskrænkning mellem klager og indklagede. Følgende fremgår af referatet: ”… Du er indkaldt til samtale d.d., fordi ledelsen desværre må meddele at vi agter at indlede opsigelse af dig. Indledning af opsigelsen er begrundet i de kriterier, der er vedtaget i MED-udvalget ved møde den 3. december 2018. … Den politiske beslutning om påtænkt afsked er truffet på baggrund af den på Børn og Ungeudvalgsmødet den 5. december 2018 besluttede rammebesparelse på skoleområdet samt - Elevtalsnedgang - Udfasning af læseklassetilbud - Lukning af modtagelsesklasse nr. 2 - 3 elever med særlige støttebehov går ud af skolen - Ekstra ansættelse i dette skoleår som følge af driftsoverskud i budget 2017 Begrundelsen for den påtænkte afsked er: - En samlet vurdering af medarbejderes kvalifikationer i forhold til skolens samlede opgavemængde, og her er der behov for at reducere inden for alle faggrupper – altså også matematik og fysik. Det er endvidere mit skøn, at andre i forhold til dig er lidt bedre, når det gælder klasseledelse, differentiering og kommunikation/samarbejde om de mest udfordrede elever. …” Samme dag forespurgte indklagedes HR-afdeling kommunens øvrige skoleområde om muligheden for omplacering af de afskedigelsestruede medarbejdere. Ved brev af 4. februar 2019 blev klager påtænkt afskediget med følgende begrundelse: ”… Begrundelsen for denne påtænkte opsigelse er således besparelse og deraf følgende manglende arbejde. …” Den 25. februar 2019 blev der foretaget forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede om den påtænkte afskedigelse. Der blev ikke opnået enighed. Efterfølgende blev klager afskediget med den påtænkte begrundelse. Den 10. april 2019 skrev klagers leder en e-mail til sine medskoleledere om omplacering af klager. Følgende fremgår af e-mailen: ”… Jeg vil gerne gøre jer opmærksom på en rigtig god løsning, såfremt I skulle komme til at sidde med en timerest på ca. 10 lektioner inden for fagene matematik, fysik, na/tek, biologi nu i forbindelse med skoleårets planlægning. Sådan et job vil lige være en opgave for en af vore opsagte medarbejdere, som har været i fleksjobordning siden 2012. Hun er klar til at undervise på alle klassetrin i såvel normal som specialklasser - hun er en særdeles mødestabil og ansvarlig medarbejder, og jeg vil kunne formidle kontakt til hende og sende jer hendes cv, hvis det skulle have jeres interesse. …” Ved lægeerklæring af 2. september 2019 blev følgende anført om klagers helbred: ”… Som det også er attesteret tidligere , lider hun af dissemineret sklerose (DS). DS er en kronisk sygdom, dvs den er livslang, men sygdomsforløbet for den enkelte varrierer. Patienten har haft sygdommen siden 2012. Hun led således af DS på opsigelsestidspunktet , 4. febr. 2019. På opsigelsestidspunktet var der stadig behov for de i 2012 iværksatte skånehensyn. Disse omfatter nedsat arbejdstid , max 2-3 sammenhængende lektioner på samme dag pga kognitiv påvirkning, koncentrationsbesvær. Desuden er der behov for hjælpemidler i forbindelse med tavleundervisning pga nedsat kraft i hø side af kroppen. Skånehensynene bevirker, at hun ikke kan deltage i arbejdslivet på lige fod med øvrige arbejdstagere. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. juli 2019. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at den indklagede kommune har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 ved at afskedige hende. Klager er omfattet af forskelsbehandlingsloven på grund af sit handicap. Klager lider af en lægeligt diagnosticeret sygdom, der medfører en fysisk begrænsning, der hindrer hende i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med sine kollegaer. De konkret anvendte kriterier giver anledning til at formode, at klagers handicap blev tillagt betydning ved udvælgelsen af hende til afskedigelse. Der foreligger indirekte forskelsbehandling når et kriterium, der tilsyneladende er neutralt, vil stille personer med handicap ringere end andre. Klager blev bl.a. afskediget fordi andre var bedre til klasserumsledelse, differentiering og kommunikation/samarbejde om de mest udfordrende elever. Klagers skånehensyn medførte, at hun ville have svært ved at skabe ro i en urolig klasse, da klager havde behov for overskuelige arbejdsfunktioner i et roligt arbejdsmiljø. Klagers skånehensyn medførte også, at hun blev bedømt dårligere på de andre kriterier. Klager havde stor forståelse for at inkludere de udfordrede elever. At klager foreslog bedre tilbud for elever, var ikke det samme som, at klager ikke kunne håndtere dem. Klager modtog ikke kritik for sin klasseledelse. Indklagede har endvidere indrømmet, at klagers karakter i klasseledelse er givet på baggrund af observationer af en anden kollegas undervisning. Alene det faktum, at klasserumsledelse indgik i vurderingen, medførte, at klager blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sit handicap. Til trods for, at 20 lærere fik samme eller dårligere karakter end klager, var der 11,5 af disse, der ikke blev afskediget. Indklagede tilsidesatte forpligtelsen til at foretage hensigtsmæssige tilpasninger. Indklagede har ikke dokumenteret, at indklagede undersøgte og afprøvede alle de tiltag, der kunne være hensigtsmæssige for at beholde klager i beskæftigelse. Indklagede burde have undersøgt omplaceringsmuligheder på andre arbejdspladser i kommunen. I kommunen er der 11 skoler og 1 specialskole. Der var bl.a. en stilling på 12 timer, der blev tilbudt en anden af de afskedigede medarbejdere uden om klager. Østre Landsrets dom af 16. januar 2004 (U. 2004.1203Ø), Østre Landsrets dom af 5. marts 2008 (U. 2008.1450Ø), Højesterets dom af 7. oktober 2013 (U. 2014.106/2H) og Højesterets dom af 12. september 2014 (U. 2014.3592H) er ikke relevante for nærværende sag. Der er i stedet henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 21. marts 2018 (2017-6810-34074) og 25. april 2018 (2017-6810-25558). Indklagede påstår frifindelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Subsidiært godtgørelse på et lavere niveau. Indklagede har altid tidligere kunne flytte rundt på ressourcer og medarbejdere, men denne gang var det nødvendigt med afskedigelsesrunden. Udover rammebesparelsen skulle der udfases specialtilbud, der ville være færre modtagerklasser og en elevnedgang. Der var også skoler, der skulle nedbringe gæld. Indklagede forsøgte sammen med de relevante faglige organisationer at begrænse antallet af afskedigelser. Fagfordelingen på skolen var den primære ramme for fastlæggelsen af de fire kriterier til afskedigelsesrunden. Lærere, der havde samme eller dårligere score end klager, og som ikke blev indstillet til afsked, havde alle særlig uddannelse, særlig funktion eller en kombination af fag, som skolen ikke kunne undvære. Indklagede mærkede ikke i det daglige arbejde klagers sklerosetræthed eller kognitive begrænsninger. Det var for skolen uproblematisk at overholde skånehensyn m.v. De opgaver, der var klagers, blev løst tilfredsstillende. Klager gav ikke udtryk for problemer i forhold til hendes arbejde. Hun gav heller ikke udtryk for, at hun var udfordret i forhold til at tackle nogen af sine elever. Indklagede anså klager som en dygtig og ansvarlig lærer, der på trods af sit handicap løste sine opgaver tilfredsstillende og på et kvalitetsniveau, der svarede til andre kollegaers. Klager blev ikke indkaldt til samtale om hendes klasserumsledelse, da den lå på et udmærket og acceptabelt niveau. Klager blev indstillet til afsked på baggrund af en kombination af hendes linjefag, ingen særlige funktioner eller særlige kompetencer til bestemte fag, og at det blev vurderet, at andre i forhold til klager var lidt bedre i klasseledelse m.v. Vurderingen af lærerens kvalifikationer og kompetencer er en relativ vurdering i relation til kollegaernes kvalifikationer og kompetencer. Havde der ikke skulle ske driftsmæssigt begrundede afskedigelser, havde klagers kvalifikationer og kompetencer på de enkelte parametre ikke givet anledning til ledelsesmæssig intervention. At få en lav score betyder derfor ikke nødvendigvis, at man ikke havde tilstrækkelige kompetencer på et område. Kriterierne om klasserumsledelse m.v. vedrørte ikke, som klager anfører, udfordrende elever, men udfordrede elever. Det bestrides således, at der alene blev lagt vægt på totalscoren i kriterie 4. Skolen afskedigede de lærere, der bedst kunne undværes i forhold til den fremtidige opgaveløsning. Efter at have taget de relevante skånehensyn skulle klager bedømmes efter samme kriterier som sine kollegaer. Afskedigelsen af klager havde derfor intet med hendes handicap at gøre. Indklagede implementerede løbende alle de tilpasningsforanstaltninger, som blev nævnt i opfølgninger m.v. på fleksjobbet. Der blev anskaffet elektroniske hjælpemidler, og skemalægningen tog hensyn til klager. Det blev undersøgt, om klager kunne flyttes til en anden skole, men hendes profil matchede ikke behovet. Klager blev ikke udsat for direkte forskelsbehandling, idet hun ikke blev afskediget på grund af sit handicap. Klager blev heller ikke udsat for indirekte forskelsbehandling, idet der blev anvendt neutrale kriterier ved udvælgelsen, som ikke stiller personer med handicap ringere end andre personer. Subsidiært var disse kriterier objektivt begrundede i et sagligt formål, og midlerne til at opnå dette var hensigtsmæssige og nødvendige. Det er sagligt at inddrage både objektive og subjektive kriterier, så længe de anvendes sagligt og proportionalt. Der er henvist til Østre Landsrets dom af 16. januar 2004 (U. 2004.1203Ø), Østre Landsrets dom af 5. marts 2008 (U. 2008.1450Ø), Højesterets dom af 7. oktober 2013 (U. 2014.106/2H) og Højesterets dom af 12. september 2014 (U. 2014.3592H). Der er ikke i forskelsbehandlingsloven pligt til positiv særbehandling af personer med handicap. Indklagede kunne derfor ikke udelade bedømmelseskriterier m.v. i relation til klager. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder. Subsidiært har indklagede løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Den reelle lønudgift til en medarbejder i fleksjob modsvares af den reelle arbejdsindsats. Relativt set belastes indklagedes lønbudget i nøjagtig lige så høj grad som en ordinært ansat medarbejder. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H. Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Det fremgår af statusattest af 9. april 2012, at klager lider af dissemineret sklerose af attakvis subtype. Det fremgår videre, at klager, foruden fysiske symptomer på sin sklerose, lider af sklerosetræthed og kognitive vanskeligheder. Endeligt anfører klagers læge, at der ikke kan forventes en nævneværdig bedring, og at der er behov for varige skånehensyn som f.eks. nedsat arbejdstid og pauser i arbejdstiden. Af aftalen om at ansætte klager i fleksjob fremgår, at hun havde nedsat arbejdstid, ikke måtte have fysisk belastende arbejdsopgaver, skulle undgå lange arbejdsdage og at hun alene skulle deltage i fælles aktiviteter for lærerne i det omfang, det var muligt. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sin diagnosticerede sygdom havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Faktiske omstændigheder Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Den 31. januar 2019 blev der afholdt en individuel samtale mellem klager og indklagede, hvor klager blev orienteret om sin påtænkte afskedigelse som følge af den vedtagne rammebesparelse på skoleområdet. Begrundelsen herfor var en samlet vurdering af medarbejdernes kvalifikationer i forhold til skolens samlede opgavemængde, herunder en vurdering af klasseledelse, differentiering og kommunikation/samarbejde om de mest udfordrede elever. Ved brev af 4. februar 2019 blev klager påtænkt afskediget som følge af besparelser og deraf manglende arbejde. Klager blev efterfølgende afskediget med den påtænkte begrundelse. Ved udvælgelsen af, hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes på klagers arbejdsplads foretog indklagede en samlet vurdering af medarbejdernes kvalifikationer i forhold til skolens samlede opgavemængde. Medarbejdernes kompetencer i forhold til særlige funktioner og undervisning i bestemte fag blev også vurderet. Endeligt blev der taget hensyn til det generelle funktionsniveau i forhold til faglighed, klasseledelse, samarbejde og stabilitet. Der blev ved afskedigelsen af klager bl.a. lagt vægt på vurderingen af hende i relation til klasseledelse. Klager har oplyst, at hun som følge af sin lidelse har behov for enkle overskuelige arbejdsfunktioner i et roligt arbejdsmiljø uden støjbelastning, og at dette hensyn kunne påvirke hendes klasseledelse. Efter oplysningerne i sagen er der ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afskedigelsen blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven. Nævnet vurderer imidlertid, at de anvendte tilsyneladende neutrale udvælgelseskriterier om blandt andet klasseledelse stillede klager ringere som følge af hendes funktionsbegrænsninger og de heraf følgende skånehensyn. Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen. Det påhviler derfor den indklagede kommune at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke blev krænket. Tilpasningsforpligtelsen Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor. Den indklagede kommune var i hvert fald fra 2012 bekendt med klagers sygdom, da hun på dette tidspunkt blev ansat i et fleksjob med skånehensyn. Nævnet vurderer på den baggrund, at kommunen vidste eller burde vide, at klager havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Indklagede har herefter bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt. Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte. Nævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at kommunen frem til afskedigelsen løbende havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse over for klager, herunder blandt andet ved at overholde de skånehensyn, der var nævnt i fleksjobansættelsen. Selv om kommunen frem til afskedigelsen løbende havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse over for klager, er det for nævnet afgørende for sagens udfald, hvorvidt kommunen på afskedigelsestidspunktet overholdt sin tilpasningsforpligtelse under hensyn til de pålagte besparelser. Der henvises til EU-Domstolens dom af 11. september 2019 i sag C-397/18 (DW mod Nobel Plastiques Ibérica SA). Den indklagede kommune har oplyst, at klager blev vurderet efter de samme kriterier som sine kollegaer, men med udgangspunkt i klagers fleksjobstilling og dertilhørende skånehensyn. Indklagede har ikke fremlagt dokumentation for, at der ved vurderingen af klager blev taget hensyn til hendes skånehensyn. Indklagede har heller ikke fremlagt dokumentation for, at klager – uanset at der var blevet taget hensyn til hendes skånehensyn f.eks. ved vurderingen af klasseledelse – under alle omstændigheder ville være blevet udvalgt til afskedigelse. Nævnet vurderer herefter, at den indklagede kommune ikke har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 385.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 385.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. juli 2019, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 2 a, om tilpasning - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-06-09