Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9433@2021-06-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold

J.nr. 19-32621 En kvinde blev afskediget fra sin stilling hos en kommune under en afskedigelsesrunde som følge af besparelser. Ved udvælgelsen af hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes, foretog kommunen en samlet vurdering af blandt andet medarbejdernes kvalifikationer i forhold til kriterier som faglig bredde og klasserumsledelse. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden som følge af periodevise behandlingskrævende depressioner med kroniske følger og deraf følgende skånebehov havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet vurderede videre, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at de anvendte tilsyneladende neutrale udvælgelseskriterier stillede hende ringere som følge af hendes handicap og de deraf følgende skånebehov. Kommunen havde ikke dokumenteret, at der ved vurderingen af kvinden blev taget hensyn til hendes skånebehov, eller at hun under alle omstændigheder ville være blevet udvalgt til afskedigelse. Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Den konkrete afgørelse Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af en lærer i en afskedigelsesrunde. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 550.000 kr. med procesrente fra den 2. juli 2019, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager blev i 1981 uddannet lærer med linjefag i fransk og dansk. Klager havde derudover tilegnet sig kompetencer inden for specialundervisning gennem det specialpædagogiske grundkursus samt undervisningserfaring i tysk, engelsk, billedkunst, historie og faglig inklusion. Fra år 1991 til 2002 havde klager forskellige ansættelser på forskellige skoler i den indklagede kommune, hvorefter hun den 1. august 2002 overgik til fast ansættelse med tjenestested på en bestemt skole i kommunen. I en lægeattest af 27. februar 2006 blev følgende bl.a. anført om klagers helbred: ”… På trods af behandlingsforløbet fremtræder patienten fortsat sårbar i psykisk henseende, og belastet af kroniske følger efter det depressive sygdomsforløb. Det gælder især svækkede kognitive funktioner (nedsat hukommelse, nedsat koncentrationsevne og nedsat stresstærskel med hurtigere udtrætning til følge). Det er almindeligt kendt, at patienter efter svære depressive sygdomsforløb efterlades med sådanne funktionstab, der naturligvis berører arbejdsevnen. Det forekommer derfor yderst relevant, at patienten - for overhovedet at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet fremover - varigt støttes med en eller anden form for skåneordning. ” I en lægeattest af 30. marts 2006 skrev klagers læge bl.a. følgende om behovet for skånehensyn: ”… Det er fortsat min vurdering, at såfremt patienten skal bevare en varig tilknytning til arbejdsmarkedet fremover må hun skånes, både hvad angår arbejdsmængden i form at det ugentlige timetal og i form af arbejdsmængden og miljømæssige stressfaktorer i arbejdstiden, fordi de depressive sygdomsforløb har gjort hende sårbar over for at kunne genudvikle fornyede depressive sygdomsforløb og desværre har budt hende væsentlige kognitive funktionsnedsættelser, dvs. at hun er belastet af svækket hukommelse, svækket evne til at bevare overblikket ved flere gøremål samtidig eller store arbejdsbelastninger. Der er nedsat koncentrationsevne og hurtigere udtrætning end, før sygdomsforløbet begyndte. ” Klagers kroniske helbredsmæssige tilstand blev bekræftet ved lægeerklæring af 8. december 2006. Indklagede har oplyst, at skoleforvaltningen i kommunen ikke, før sagen for nævnet, havde kendskab til de tre ovennævnte lægeattester. Den 1. januar 2007 overgik klager til ansættelse i fleksjob ved den indklagede kommune. Følgende fremgår af aftalen om ansættelse: ”[Klager]s bruttoarbejdstimetal fastsættes til højst ½ tid. Arbejdet planlægges efter bestemmelserne i Arbejdstidsaftale for lærere. Ved planlægningen af arbejdet tages følgende hensyn: • Der foretages En 'jævn fordeling' af undervisningslektionerne ugen igennem, så arbejdsopgaverne og dermed arbejdsbelastningen bliver spredt bedst muligt i løbet af en arbejdsuge. • Ikke deltagelse i lejrskoler i fuldt timemæssigt omfang - jvf. ovenstående punkt. • Ikke tildeling af vikartimer. • Kun tildeling af gårdvagt svarende til ½ tid. • Ikke placering i arbejdsgrupper/udvalg, hvor der kræves et stort strukturelt overblik. Der fortages en evaluering af arbejdstimetallet og hensynene ved arbejdstilrettelæggelsen 1 gang årligt inden 1. marts, eller når helbredsmæssige forhold nødvendiggør det. ” I bevilling af løntilskud til fleksjob af 12. januar 2007 blev det tillige anført, at der skulle tages hensyn til samarbejdsrelationer i forhold til klager. Pr. den 1. august 2009 blev klagers bruttoarbejdstimetal ændret til ca. 1/3 af fuldtid. Den 5. december 2018 besluttede den indklagede kommune at gennemføre rammebesparelser på skoleområdet. Det blev derfor nødvendigt at afskedige medarbejdere på klagers arbejdssted. Parterne har oplyst, at det lokale MED-udvalg opstillede følgende fire kriterier, som medarbejdernes arbejdsindsats blev vurderet ud fra: - Faglig bredde, herunder kompetencer til at varetage klasselæreropgave og dække dansk- eller matematikundervisning - Kompetencer i klasserumsledelse - Samarbejdskompetencer - Mødestabilitet Indklagede har oplyst, at der samlet set skulle afskediges 35 medarbejdere på skoleområdet, herunder 25 lærere. I kommunen var der 12 folkeskoler med 781 ansatte, heraf 516 lærere. Parterne har fremlagt følgende bedømmelsesskema over lærerne på klagers arbejdssted. Klager er det overstregede navn med et karaktergennemsnit på 5,75: Indklagede har oplyst, at det var den laveste gennemsnitlige score, der dannede grundlag for ledelsens helhedsvurdering i forhold til hvem, der skulle indstilles til afsked. Lærerne markeret med gul blev afskediget. Antallet af afskedigede lærere blev først besluttet efter lærerene var blevet bedømt. Den 31. januar 2019 blev der afholdt en individuel samtale mellem klager og indklagede: ”… REFERAT Du er indkaldt til samtale d.d., fordi ledelsen desværre må meddele at vi agter at indlede opsigelse af dig. Indledning af opsigelsen er begrundet i de kriterier, der er vedtaget i MED-udvalget ved møde den 18. dec. 2018. Kriterierne er følgende: … Den politiske beslutning om påtænkt afsked er truffet på baggrund af den på Børn og Ungeudvalgsmødet den 5. december 2018 besluttede rammebesparelse på skoleområdet samt afvikling af skolens budgetunderskud. Begrundelsen for den påtænkte afsked er: Afgørelsen om at du afskediges er taget med udgangspunkt i kriterie 1 og 2 Jeg i særlig grad lagt vægt på, at du efter en samlet vurdering ikke er blandt de, som bedst vil kunne varetage klasselærerfunktion med undervisning i dansk eller matematik, hvilket er tvingende nødvendigt for alle ansatte i det kommende skoleår. …” Samme dag forespurgte indklagedes HR-afdeling kommunens øvrige skoleområde om muligheden for omplacering af de afskedigelsestruede medarbejdere. Ved brev af 4. februar 2019 blev klager påtænkt afskediget med følgende begrundelse: ”Begrundelsen for denne påtænkte opsigelse er således besparelse og deraf følgende manglende arbejde. ” Den 25. februar 2019 blev der afholdt forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede. Parterne opnåede ikke enighed om afskedigelsen. Ved brev af 26. februar 2019 blev klager afskediget med den påtænkte begrundelse. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. juli 2019. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. I en lægeerklæring af 23. august 2019 anførte klagers læge følgende: ”Det kan herved bekræftes at patienten har en fleksjob ordning som er tilkendt for 12 år siden på grund periodiske behandlingskrævende depressioner. Patienten har haft diagnosen i omkring 15 år, og er fortsat belastet af denne. Således gennem årene haft perioder med behandlingskrævende depressive symptomer som har medført behov for sygemeldinger, medicinsk behandling og skånehensyn i form af nedsat arbejdstid. Derfor haft god glæde af fleksjob ordningen med de skånehensyn, der har været her. Skånehensyn som fortsat er en forudsætning for at patienten vil kunne tilgå arbejdsmarkedet. Der er tale om en varig lidelse. ” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap. Klager lider af periodiske depressioner af en ganske svær type. Klager har været i medicinsk og terapeutisk behandling for denne sygdom siden 2004. Som følge af sin lidelse har klager svækkede kognitive funktioner, nedsat hukommelse, nedsat koncentrationsevne og nedsat stresstærskel. Der er derfor tale om en lægeligt diagnosticeret sygdom, der forhindrer klager i at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet på lige vilkår med sine kollegaer. Afskedigelsen af klager skete på baggrund af hendes handicap. Den konkrete anvendelse af kriterier, der dannede grundlag for udvælgelsen af medarbejdere til afskedigelse giver anledning til at formode, at klagers handicap blev tillagt betydning ved udvælgelsen af hende til afskedigelse. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Klager blev sammenlignet med ansatte på almindelige vilkår uden begrænsninger. Klager scorer derfor lavt på kriterier om faglighed. Klagers begrænsninger medførte endvidere, at hendes klasserumsledelse blev påvirket f.eks. i forhold til at skabe ro i en urolig klasse. Klager kombinerede sin danskundervisning med en stilling som klasselærer. Der var derudover ikke andre fransklærere end klager ansat. Klager planlagde og gennemførte danskundervisning. Det er korrekt, at klager ikke var klasselærer de seneste fem år. Dette var fra ledelsens side begrundet med hendes lave timetal. Klagers lidelse havde derfor betydning for vurderingen af hendes karakter i kriterie 1, da hun som følge af sin lidelse havde et lavt antal timer, og dermed ikke kunne være klasselærer. Indklagede tilsidesatte pligten til at foretage hensigtsmæssige tilpasninger. Der var aldrig dialog om klagers skånehensyn. Klager klagede blandt andet over manglende skånehensyn ved skemalægningen i 2018-2019. Det var klagers opfattelse, at lederen tog det ilde op, at hun klagede. Indklagede har ikke dokumenteret, at man undersøgte og afprøvede alle de tiltag, som kunne være hensigtsmæssige for at beholde klager i beskæftigelse, herunder opkvalificering. Klager var ansat med hele kommunen som ansættelsesområde. Kommunen burde have undersøgt muligheden for at omplacere eller overflytte klager. Det gøres gældende, at indklagede har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 ved at afskedige klager, idet klager var kompetent, egnet og disponibel. Østre Landsrets dom af 16. januar 2004 (U. 2004.1203Ø), Østre Landsrets dom af 5. marts 2008 (U. 2008.1450Ø), Højesterets dom af 7. oktober 2013 (U. 2014.106/2H) og Højesterets dom af 12. september 2014 (U. 2014.3592H) er ikke relevante for nærværende sag. Der er i stedet henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 21. marts 2018 (2017-6810-34074) og 25. april 2018 (2017-6810-25558). Indklagede påstår frifindelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Subsidiært godtgørelse på et lavere niveau. Klager har samlet set ikke påvist faktiske omstændigheder. Subsidiært har indklagede løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede har altid tidligere kunne flytte rundt på ressourcer og medarbejdere, men denne gang var det nødvendigt med afskedigelsesrunden. Udover rammebesparelsen skulle der udfases specialtilbud, der ville være færre modtagerklasser og en elevnedgang. Der var også skoler, der skulle nedbringe gæld. Indklagede forsøgte sammen med de relevante faglige organisationer at begrænse antallet af afskedigelser. Skolen, hvor klager arbejdede, havde løbende økonomiske udfordringer, da skolen betalte for et større antal elever i specialtilbud. Disse udfordringer blev tidligere klaret ved naturlig afgang. Den reducerede medarbejderstab skulle løse den samme undervisningsopgave som tidligere. Det var derfor tvingende nødvendigt, at sammensætningen af lærerstaben sikrede, at skolen kunne få dækket de to store fag, dansk og matematik, i alle klasser samtidig med, at lærerne skulle være fagligt bredt funderet. Klager blev på lige fod med sine kollegaer vurderet med henblik på at vælge de, i henhold til kriterierne, medarbejdere, som ledelsen fandt bedst kvalificerede ud fra behovet i den fremtidige opgaveløsning. At indklagede tog udgangspunkt i kriterie 1 og 2 ved afskedigelsen af klager var udtryk for, at klager virkelig var mødestabil, hvorfor hun scorede 8 i dette kriterie. At klager samlet scorede 5,75 var ikke et udtryk for, at hun var en dårlig lærer, men et udtryk for, at hun ikke var den, der bedst ville kunne varetage de opgaver, som skolen stod over for. Det var således klagers samlede score, der placerede hende blandt de afskedigede lærere. Kriterie 3 og 4 blev ikke udtaget i relation til klager og hendes skånehensyn. Klager blev vurderet ud fra den stilling, som hun bestred, og ikke en fuldtidsstilling. Når de nødvendige skånehensyn blev taget skulle medarbejderen bedømmes efter de samme kriterier som de øvrigt ansatte. At klager var uddannet dansklærer gjorde hende ikke pr. automatik bedst egnet til at løse opgaver som dansklærer og klasselærer. Ingen lærere blev tilbudt opkvalificering i forbindelse med afskedigelsesrunden. Klager havde ikke i de seneste fem år undervist i dansk og varetaget en klasselærerfunktion for en klasse. Klager varetog holddelingstimer i samarbejde med klassernes faste dansklærer. Klagers kvalifikationer til at undervise i fransk var ikke afgørende for vurderingen af medarbejdere til afskedigelse. Franskundervisningen varetages fremadrettet af en i forvejen ansat lærer. Klager blev alene afskediget som følge af arbejdsmangel på baggrund af budgettilpasninger. Klager blev ikke udsat for direkte forskelsbehandling, idet hun ikke blev afskediget på grund af sit handicap. Klager blev heller ikke udsat for indirekte forskelsbehandling, idet der blev anvendt neutrale kriterier ved udvælgelsen, som ikke stiller personer med handicap ringere end andre personer. Subsidiært var disse kriterier objektivt begrundede i et sagligt formål, og midlerne til at opnå dette var hensigtsmæssige og nødvendige. Selvom klagers handicap ville vanskeliggøre hendes klasseledelse udgør dette ikke ulovlig forskelsbehandling grundet handicap, da kriteriet er objektivt begrundet i et sagligt formål, ligesom midlerne til at opfylde dette er hensigtsmæssige og nødvendige. At klager ikke var klasselærer var begrundet i fagfordelingen, herunder klagers eget ønske om at undervise i fransk, hvorved klager ikke havde timer nok til at være klasselærer. Hertil bemærkes, at der var et overskud af lærere på skolen med dansk som linjefag. Klasserumsledelse og differentieret undervisning var væsentlige funktioner i stillingen som lærer. Faglig bredde og antal undervisningstimer har ikke sammenhæng. Vurderingen af lærerens kvalifikationer og kompetencer er en relativ vurdering i relation til kollegaernes kvalifikationer og kompetencer. Havde der ikke skulle ske driftsmæssigt begrundede afskedigelser, havde klagers kvalifikationer og kompetencer på de enkelte parametre ikke givet anledning til ledelsesmæssig intervention. Det er sagligt at inddrage både objektive og subjektive kriterier, så længe de anvendes sagligt og proportionalt. Der findes ikke en forpligtelse til ikke at lægge vægt på bestemte kriterier i relation til en medarbejder med handicap. Der er henvist til Østre Landsrets dom af 16. januar 2004 (U. 2004.1203Ø), Østre Landsrets dom af 5. marts 2008 (U. 2008.1450Ø), Højesterets dom af 7. oktober 2013 (U. 2014.106/2H) og Højesterets dom af 12. september 2014 (U. 2014.3592H). Indklagede overholdte forpligtelsen til at iværksætte hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, hvilket også gav sig udtryk i klagers høje score ved mødestabilitet. Der var løbende dialog mellem klager og skoleleder om jobindhold og skånehensyn. Det bestrides, at der var problemer med skemalægningen i 2018-2019. Der var en dialog og problemerne blev løst i fællesskab. Skolelederen tog det ikke ilde op. Der er ikke i forskelsbehandlingsloven pligt til positiv særbehandling af personer med handicap. Der var ikke en ledig lærerstilling at omplacere klager til. Den reelle lønudgift til en medarbejder i fleksjob modsvares af den reelle arbejdsindsats. Relativt set belastes indklagedes lønbudget i nøjagtig lige så høj grad som en ordinært ansat medarbejder. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H. Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Det fremgår af lægeerklæringer af 27. februar 2006, 30. marts 2006, 8. december 2006 og 23. august 2019, at klager lider af periodevis behandlingskrævende depressioner med kroniske følger. Det fremgår videre, at klager som følge heraf lider af kognitive vanskeligheder som nedsat hukommelse, nedsat koncentrationsevne og nedsat stresstærskel. Endeligt anfører klagers læge, at klagers lidelse er en varig lidelse. Af aftalen om at ansætte klager i fleksjob fremgår, at hun havde nedsat arbejdstid og særlige planlægningsmæssige hensyn såsom ingen tildeling af vikartimer. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sin diagnosticerede sygdom havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Faktiske omstændigheder Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Den 31. januar 2019 blev der afholdt en individuel samtale mellem klager og indklagede, hvor klager blev orienteret om sin påtænkte afskedigelse som følge af den vedtagne rammebesparelse på skoleområdet. Begrundelsen herfor var særligt, at klager blev vurderet til ikke at være blandt de lærere, der bedst ville kunne varetage klasselærerfunktion med undervisning i dansk eller matematik i det kommende skoleår. Ved brev af 4. februar 2019 blev klager påtænkt afskediget som følge af besparelser og deraf manglende arbejde. Klager blev efterfølgende afskediget med den påtænkte begrundelse. Ved udvælgelsen af hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes på klagers arbejdsplads, foretog indklagede en samlet vurdering af medarbejdernes kvalifikationer i forhold til skolens samlede opgavemængde. Medarbejderne blev vurderet ud fra kriterier om faglig bredde, klasserumsledelse, samarbejdskompetencer og mødestabilitet. Der blev ved afskedigelsen af klager bl.a. lagt vægt på vurderingen af hende i relation til faglig bredde og klasserumsledelse. Klager har oplyst, at hun som følge af sin lidelse arbejder på nedsat tid samt har kognitive vanskeligheder, og at dette kan påvirke hendes faglige bredde samt klasserumsledelse. Efter oplysningerne i sagen er der ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afskedigelsen blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven. Nævnet vurderer imidlertid, at de anvendte tilsyneladende neutrale udvælgelseskriterier om blandt andet klasserumsledelse og faglig bredde stillede klager ringere som følge af hendes funktionsbegrænsninger og de heraf følgende skånehensyn. Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen. Det påhviler derfor den indklagede kommune at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke blev krænket. Tilpasningsforpligtelsen Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor. Den indklagede kommune var i hvert fald fra 2007 bekendt med klagers sygdom, da hun på dette tidspunkt blev ansat i et fleksjob med skånehensyn. Nævnet vurderer på den baggrund, at kommunen vidste eller burde vide, at klager havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Indklagede har herefter bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt. Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte. Nævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at kommunen frem til afskedigelsen løbende havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse over for klager, herunder blandt andet ved at overholde de skånehensyn, der var nævnt i fleksjobansættelsen. Selv om kommunen frem til afskedigelsen løbende havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse over for klager, er det for nævnet afgørende for sagens udfald, hvorvidt kommunen på afskedigelsestidspunktet levede op til tilpasningsforpligtelsen under hensyn til de pålagte besparelser. Der henvises til EU-Domstolens dom af 11. september 2019 i sag C-397/18 (DW mod Nobel Plastiques Ibérica SA). Den indklagede kommune har oplyst, at klager blev vurderet efter de samme kriterier som sine kollegaer, men med udgangspunkt i klagers fleksjobstilling og dertilhørende skånehensyn. Indklagede har ikke fremlagt dokumentation for, at der ved vurderingen af klager blev taget hensyn til hendes skånehensyn. Indklagede har heller ikke fremlagt dokumentation for, at klager – uanset at der var blevet taget hensyn til hendes skånehensyn f.eks. ved vurderingen af klasserumsledelse og faglig bredde – under alle omstændigheder ville være blevet udvalgt til afskedigelse. Nævnet vurderer herefter, at den indklagede kommune ikke har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 550.000 kr., svarende til omkring 12 måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 550.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. juli 2019, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 2 a, om tilpasning • § 7, stk. 1, om godtgørelse • § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-06-09