Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9435@2021-06-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold - medhold

J.nr. 20-56318 En kvinde var i 2018 arbejdsløs og på dagpenge. Kvinden var omfattet af en lønforsikring hos det indklagede forsikringsselskab og modtog derfor lønsikring som tillæg til dagpengene. I august 2018 blev kvinden sygemeldt, da hun i uge 22 af sin graviditet var gået i fødsel. Kvinden var uarbejdsdygtig i resten af sin graviditet. Kvinden henvendte sig i den anledning til sit forsikringsselskab vedrørende muligheden for fortsat at modtage lønsikring. Forsikringsselskabet anførte, at det af forsikringsbetingelserne fremgik, at forsikringsselskabet ikke udbetalte ydelse ved uarbejdsdygtighed eller ufrivillig ledighed som direkte eller indirekte skyldtes svangerskab, fødsel eller tilknyttede tilstande. Forsikringsselskabet skrev i forlængelse heraf til kvinden, at hun ikke kunne modtage udbetaling fra forsikringen ved ledighed som følge af sygdom i forbindelse med graviditet. Nævnet vurderede, at forsikringsselskabets praksis var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget blev udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på at modtage lønsikring med henvisning til, at hendes uarbejdsdygtighed var relateret til svangerskab. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at klager fik afslag på lønsikring med henvisning til, at hendes uarbejdsdygtighed var relateret til svangerskab. Indklagede 1 er ikke rette indklagede. Indklagede 2 skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000. kr. med procesrente fra den 16. december 2020, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager har tegnet en lønforsikring igennem indklagede 1, som er klagers faglige organisation. Forsikringen er indgået mellem klager og indklagede 2, som er et forsikringsselskab. Klagen er indbragt over for både indklagede 1 og indklagede 2. Indklagede har oplyst, at forsikringen primært er en forsikring mod arbejdsløshed, men at den også indeholder en sygdomsdækning i forbindelse med arbejdsløshed. Klager har oplyst, at forsikringen fremstår som en forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed og uarbejdsdygtighed med lige vægt på begge scenarier. I 2018 var klager arbejdsløs og på dagpenge. Klager modtog desuden lønsikring fra indklagede 2 som tillæg til dagpengene. I august 2018 blev klager akut indlagt på et hospital. Klager blev sygemeldt, da hun i uge 22 af sin graviditet var gået i fødsel. I et forsøg på at redde barnet fik klager lagt en cerklage. En del af behandlingen efterfølgende var, at hun skulle være strengt sengeliggende, hvilket betød, at hun skulle ligge ned 23 timer i døgnet. Klager var derfor uarbejdsdygtig resten af sin graviditet. Klager skrev den 20. august 2018 en mail til indklagede 2: ”Hej. Jeg har været ledig siden 1 Marts - og er nu sygemeldt frem til forventet termin 12 December, da jeg var ved at gå i fødsel godt 4 måneder for tidlig. Så vidt jeg kan læse mig frem til, får jeg ikke udbetalt min lønsikring frem til barsel, da jeg er sygemeldt grundet graviditet Stemmer det? Og; kan det passe at jeg ikke kan opretholde min lønsikring under sygdom/barsel så den er gældende når jeg er retur fra barsel; fordi jeg ikke har et fast arbejde under barsel? Se afsnittet Graviditet og Barsel her: [Link til indklagede 1’s hjemmeside]. ” Indklagede 2 svarede ved mail af 21. august 2018: ”Hej [Klager] Tak for din henvendelse. Af betingelserne fremgår det, at forsikringsselskabet ikke udbetaler ydelse ved uarbejdsdygtighed eller ufrivillig ledighed som direkte eller indirekte skyldes: Svangerskab, fødsel eller tilknyttede tilstande. Så det er korrekt, at du ikke kan modtage udbetaling fra forsikringen ved ledighed som følge af sygdom i forbindelse graviditet. Samtidig kan jeg bekræfte, at forsikringen stiller krav om, at du på tegningstidspunktet er fastansat som lønmodtager i Danmark og i øvrigt ikke har kendskab til ledighed eller kommende ledighed. Håber denne mail besvarer dine spørgsmål og ellers er du velkommen til at kontakte os igen. Venlig hilsen [Navn på medarbejder]” Forsikringsbetingelserne er ikke fremlagt for nævnet. Den 9. november 2020 rettede klager henvendelse til indklagede 2 i forbindelse med, at hun igennem medierne var blevet opmærksom på, at der var sket ulovlig forskelsbehandling. Den 17. november 2020 gav indklagede 2 klager tilsagn om dækning og udbetalte det beløb, som klager var berettiget til i lønsikring for perioden den 9. august 2018 til den 13. december 2019. Den 24. november 2020 rettede klager igen henvendelse til indklagede med ønske om en kompensation i forbindelse med kønsdiskrimination. Indklagede 2 sendte den 27. november 2020 en mail til klager med tilbud om en kompensation på 5.000 kr., samt renter af ydelserne for perioden fra den 9. august 2018 til den 13. december 2019. Klager sendte i forlængelse heraf en mail til indklagede 2 med spørgsmål til kompensationens størrelse. Indklagede 2 besvarede mailen. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. december 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 17.200 kr. Klager har oplyst, at godtgørelsen bør svare til det beløb, som klager var berettiget til, men som hun først modtog, da hun klagede to år efter, og at dette beløb var 17.200 kr. Indklagede 1 har fremlagt en artikel fra december 2020, som vedrører ulovlige afslag fra forsikringsselskaber til gravide. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Klager har de sidste mange år været medlem af fagforeningen og A-kassen indklagede 1. Klager har desuden haft en lønsikring hos dem siden 2015. Kontrakten på lønsikringen er indgået med indklagede 2, men produktet bliver solgt igennem indklagede 1. Der henvises også til indklagede 1’s hjemmeside i den mail, man får retur, når man skriver til [navn på mail]. Klager mener, at indklagede 1 har et ansvar for, at de produkter, som de sælger til sine medlemmer, overholder gældende love og regler. Dette særligt i kraft af, at de er en fagforening, som man som medlem betaler for at tage hånd om sine rettigheder. Klager blev irriteret og skuffet over svaret fra indklagede 1, men havde ikke kræfter eller overskud til at forholde sig kritisk til tilbagemeldingen. Klager havde nok i at passe på sin store dreng på fem år og sit ufødte barn. Klager stolede desuden på, at hun modtog et korrekt svar. For nyligt blev klager i medierne gjort opmærksom på, at praksissen var ulovlig. Klager kontaktede dem derfor, og fik de penge, som hun var berettiget til. Pengene kom dog to år for sent. Klager er enig i, at hendes faglige organisation hurtigt erkendte, at de ikke havde behandlet hendes sag korrekt, og at de hurtigt udbetalte den manglende uarbejdsdygtighedssikring. Klager er dog ikke tilfreds med det, som de har tilbudt i kompensation for de mange måneder, som klager skulle undvære det forsikringsbeløb, som hun havde ret i. Indklagede 1 har undskyldt og tilbudt klager 5.000 kr. i godtgørelse for kønsdiskrimination til en endelig afgørelse af sagen. Klager vil gerne have konstateret, at sagen er i strid med loven og have fastsat en godtgørelse. Klager har debatteret med sig selv om, hvorvidt hun skulle tage sagen videre til nævnet eller godtage den tilbudte godtgørelse. Hun er kommet frem til, at det er en principiel sag. Klager ser desuden fordelen i, at en afgørelse i sagen bliver offentliggjort, så den kan ligge tilgængelighed for andre, der eventuelt er blevet udsat for lignende. Klager mener ikke, at sagen, man kan finde om lønsikring i ligebehandlingsnævnets afgørelsesdatabase, kan sammenlignes med nærværende sag. Indklagede 1 gør gældende, at der bør ske frifindelse. Indklagede 1 er en fagforening og driver ikke forsikringsvirksomhed, men formidler aftaler mellem medlemmet og forsikringsselskabet. Indklagede 1 er derfor ikke i besiddelse af den konkrete forsikringsaftale mellem et medlem og forsikringsselskabet, ligesom indklagede 1 ikke har udfærdiget forsikringsbetingelser, sagsbehandlet eller foretager udbetaling af evt. forsikringsdækning. Muligheden for at tegne lønforsikring fremgår af indklagede 1’s hjemmeside. Den nævnte mailadresse tilgår forsikringsselskabet. Indklagede 1 formidler også andre såkaldte ”medlemsfordele” eksempelvis andre private forsikringer og mulighed for at opnå rabat på benzin og overnatning. Brug af medlemsfordelene forudsætter medlemskab af indklagede 1. Forbeholdet om undtagelse fra dækning i forhold til klager blev indklagede 1’s samarbejdspartner opmærksom på efter omtale i DR og dagspressen i øvrigt. På samme tidspunkt blev indklagede 1 opmærksom herpå og drøftede dette med forsikringsselskabet. Forsikringsdækningen er berigtiget af forsikringsselskabet i forhold til klager ved, at der er udbetalt dækning med tillæg af renter. Dette skete promte. Der er indklagede 1 bekendt ikke fundet tilsvarende sager. Der er ingen medlemmer, som har rettet henvendelse til indklagede 1 om samme problemstilling. Indklagede 1 omtalte forholdet generelt og konkret på sin hjemmeside med en afsluttende bemærkning fra forsikringsselskabet om at rette henvendelse til forsikringsselskabet i tilfælde af, at et medlem havde oplevet tilsvarende behandling. Artiklen blev desuden sendt i et elektronisk medlemsblad til alle medlemmer i december 2020. Indklagede 1 har noteret sig, at indklagede 2 har tilbudt at betale en godtgørelse på 5.000 kr. Indklagede 1 er ikke egentlig part i sagen, som formidler af lønforsikringen. Dette ændrer dog ikke på, at indklagede 1 er ærgerlig over forholdet og har beklaget, da klager har oplevet manglende dækning fra forsikringen. Indklagede 1 har imidlertid ikke forskelsbehandlet klager på grund af køn. Uanset om indklagede 1 regnes som egentlig part i sagen vil flere indklagede vedrørende et og samme forhold efter indklagede 1’s opfattelse ikke medføre yderligere godtgørelse. Godtgørelse til medlemmet vil i henhold til praksis for nævnet under omstændighederne angiveligt udgøre kr. 2.500,00 jf. afgørelse KEN nr. 10191 af 12/10/2017 Indklagede 2 gør gældende, at en godtgørelse bør fastsættes til 5.000 kr. Da klager blev ramt af graviditetskomplikationer, henvendte hun sig på mail, hvor hun ikke modtog et korrekt svar. Indklagede 2 modtog i den forbindelse ikke en anmeldelse. Fejlbehandlingen i forhold til klager er alene sket i relation til forsikringen og dermed indklagede 2 og dennes repræsentant. Indklagede 1 er ikke aftalepart i forsikringen, hvorfor fejlbehandlingen ikke bør kunne henføres til indklagede 1. Klager henvendte sig til indklagede 2 i forbindelse med, at hun hørte en podcast. Indklagede 2 blev herved opmærksom på, at der var begået en fejl og behandlede anmeldelsen for perioden, hvor klager var sygemeldt med graviditets komplikationer, samt udbetalte den relevante erstatning for perioden. Nogle dage senere henvendte klager sig igen omkring kompensation for diskriminering. Indklagede 2 anerkender behovet for kompensation, da der jo desværre er foretaget en diskriminerende sagsbehandling. I den forbindelse noterede indklagede 2 sig, at Ligebehandlingsnævnet tidligere har afgjort en enkelt sag vedrørende lønsikring, hvor der blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr. Ligeledes inddragede indklagede 2 arbejdsmarkedet, da produktet relaterer sig hertil. Indklagede 2 kom på den baggrund frem til at tilbyde klager en kompensation på 5.000 kr. Indklagede 2 har således hele tiden anerkendt, at sagsbehandlingen ikke var korrekt. Indklagede 2 prøvede at behandle klagers sag hurtigst muligt. Henset til, at der må påregnes nogen sagsbehandlingstid, har indklagede 2 besluttet at udbetale renterne af ydelserne på i alt 2.851,32 kr. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Indklagede 1 har alene formidlet aftalen mellem klager og indklagede 2. Indklagede 1 har ikke udfærdiget forsikringsbetingelserne, sagsbehandlet eller foretaget udbetaling med videre. Nævnet vurderer herefter, at rette indklagede i relation til klagen er indklagede 2, som i det følgende benævnes ”forsikringsselskabet”. Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen. Ankenævnet for Forsikring er et privat klagenævn. Ligebehandlingsnævnet er derfor ikke afskåret fra at behandle klagen. Det ændrer ikke herved, at Ankenævnet for Forsikring er godkendt af Erhvervsministeren til at behandle forsikringsklager. Det fremgår af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at der i de erhvervstilknyttede sikringsordninger, der vedrører blandt andet arbejdsløshed, ikke må ske forskelsbehandling på grund af køn. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, et kriterium eller en praksis vil stille personer af et bestemt køn ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. I 2018 var klager arbejdsløs og på dagpenge. Hun modtog desuden lønsikring fra sit forsikringsselskab som tillæg til dagpengene. I august 2018 blev klager sygemeldt, da hun i uge 22 af sin graviditet var gået i fødsel. Klager var uarbejdsdygtig i resten af sin graviditet. Det indklagede forsikringsselskab anførte ved mail af 21. august 2018 til klager, at det af forsikringsbetingelserne fremgik, at forsikringsselskabet ikke udbetalte ydelse ved uarbejdsdygtighed eller ufrivillig ledighed som direkte eller indirekte skyldtes svangerskab, fødsel eller tilknyttede tilstande. Forsikringsselskabet skrev i forlængelse heraf til klager, at det var korrekt, at klager ikke kunne modtage udbetaling fra forsikringen ved ledighed som følge af sygdom i forbindelse graviditet. Nævnet vurderer, at forsikringsselskabets praksis var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at klager ved afslaget blev udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Det indklagede forsikringsselskab skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 16. december 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, om klagebehandling Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser • 1, stk. 2, om erhverstilknyttede sikringsordninger • § 4, stk. 1, om lovens anvendelsesområde • § 7, om forbud mod forskelsbehandling • § 9, stk. 2, om delt bevisbyrde • § 11, stk. 1, om godtgørelse

Versioner

1. 2021-06-09