Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9492@2021-06-26/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0630

Person får ikke slettet artikel fra 2019 I en artikel bragt i december 2019 omtalte POV International et forløb forud for og efter tvangsfjernelsen af et barn. Det omtalte barn klagede til Pressenævnet over, at POV International havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for belastende for klageren, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af POV International for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at klagerens navn ikke fremgik af artiklen, og at der var tale om nyere oplysninger.

[Klager] har ved [Person A] klaget til Pressenævnet over, at Point of View International har afvist hans anmodning om at slette artiklen ” DEBAT: Når staten slår til – en historie om en mors manglende rettigheder ”, som blev bragt den 7. december 2019 af Point of View International på hjemmesiden pov.international, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Point of View International (herefter POV International) bragte den 7. december 2019 artiklen ” DEBAT: Når staten slår til – en historie om en mors manglende rettigheder ”. Artiklen har følgende underrubrik: ”DEBATINDLÆG // TVANGSFJERNELSE – Alle sager, hvor der sker en tvangsfjernelse af et barn, er per definition ulykkelige, skriver [Skribenten], der har fået aktindsigt i en konkret børnesag, hvor hun også har været bisidder. Vi bliver nødt til at diskutere, hvordan staten griber tvangsfjernelse an, og hvor retssikkerheden er blevet af, skriver hun, der undrer sig over såvel sagsbehandlingen som den manglende overholdelse af internationale konventioner i sagen, som hun fortæller om nedenfor. ” Af artiklen fremgår følgende: ”Den femte november i år fik en dansk [Person Bs erhverv] bosiddende i [Landet] tvangsfjernet sit barn efter et hektisk forløb på nogle få uger. Jeg har fået aktindsigt i sagen og har gennemlæst alt, hvad der er skrevet, før denne artikel blev skrevet. Forud gik flere års anmeldelser af hendes moderskab til socialforvaltningen. Alle påstande blev undersøgt og afvist af kommunen som værende grundløse. Hendes forældreevne blev fastslået som yderst kompetent. Hendes barn var i trivsel. Hvordan kunne der så pludselig ske tvangsfjernelse et par år senere? Vi starter i [Landet]. Den danske kvinde og hendes søn har siden starten af 2017 boet i [Bynavn A], hvor moderen er [Person Bs erhverv]. Hun skriver bl.a. for danske medier om konflikten i [Regionen]. Hendes søn på [Alder] gik frem til tvangsanbringelsen i Danmark på [Privatskolen] og spillede tennis tre gange om ugen. Hun fortæller, at hun selv kommer ud af en svær familie med en psykisk syg mor og en far, som hun beskriver som voldelig. Hun fortæller også, at et andet nært familiemedlem forsøgte at hindre hende og sønnens tilbagevenden til [Landet], hvor barnet er født, og hvor moderen har boet i mange år. Hun savnede [Landet] og kan som enlig mor bedre få familiens økonomi til at hænge sammen uden at gå til af stress. Hun brød med det nære familiemedlem kort før udrejse, og samme dag startede slægtningens mange anmeldelser til børnemyndighederne. Bortset fra den første anmeldelse er alle anmeldelserne sket efter udrejse, uden at slægtningen ser noget til moderen og hendes barn, eller kender til deres omgivelser i [Landet]. Med til historien hører dog, at der allerede i 2014 indløb en anonym anmeldelse til [Bynavn B] Kommune om, at både mor og barn skulle være psykisk syge. Den bliver afvist af [Bynavn B] Kommune som absolut grundløs. Socialforvaltningen finder, at barnet er en dreng i trivsel. Familiemedlemmet er her med som bisidder under møderne med BBU [Bynavn B] (Borgercenter Børn og Unge, som har ansvaret for indsatsen overfor børn og unge under 18 år med sociale eller psykiske problemer), og personen støtter moren og hendes søn. Anmeldelserne begynder, da moren har sagt familiens danske lejlighed op og underskrevet kontrakt på et nyt hjem i [Landet]. Hun spørger BBU [Bynavn B], om de har noget imod, at familien flytter. Det har BBU ikke, de siger, at det bestemmer hun selv. I [Landet] giver sønnen imidlertid udtryk for, at han gerne vil tilbage til Danmark, fordi han savner sine venner, og hun lover ham, at de skal rejse hjem til næste sommer (i 2020). Hun er begyndt at forberede hjemkomsten og har sendt ham på sommerskole i Danmark med [Forening A] sammen med de ældste børn, som lærer om det danske uddannelsessystem. Sønnen har været meget i Danmark i den lange [Sommerferien] og også gået kortvarigt på sin gamle skole, mens der stadig var ferie sydpå. Moren meldte ham ind der. Under det sidste ophold meddeler sønnen pludselig, at han ikke kommer tilbage til [Landet]. Moren er i chok og opdager, at han nu er i kontakt med sin slægtning, som en af kammeraternes mødre har gjort fælles sag med. Sønnen bliver væk og må spores af politiet. Han bliver fundet hos kammeratens mor og får lov at blive der. Danske myndigheder er ellers forpligtet af de internationale Haagerkonventioner til at hjembringe barnet til forældrene i bopælslandet. Moren beder sin søns gamle barnepige hente ham hos kammeraten, hvor forælder ikke vil lukke op for den unge pige, og sender sin kæreste ud for at tjekke, om pigen har andre med sig. Moren spørger hver dag kammeratens forælder, om hun stadig har barnet. Kammeratens forælder svarer, at hun ”venligst” skal lade være med at skrive mere. Moren rejser nu til Danmark for selv at hente sit barn, og igen nægter kammeratens forælder at lukke op. Moren tilkalder politiet, som ikke vil lade hende overhøre deres samtale med kammeratens forælde. Politiet kommer ned ad trappen og fortæller, at ingen ved, hvor hendes søn er, og at hun ikke selv må lede, men må ’afvente’. Når hun spørger, hvad det er, hun skal afvente fra hvem, lægger politiet røret på. Når hun beder politiet om fuld sagsindsigt, får hun ikke indsigt i den del af sagen, der har at gøre med efterlysningen og tilbageholdelsen af hendes barn. Moren tager hen til den Sociale Døgnvagt, som siger, at de heller ikke ved, hvor hendes barn er. Hun møder frem fra morgenstunden på BBU [Bynavn B], da socialcentret åbner to dage senere. Teamlereden siger, at børnemyndighederne ikke ved, hvor hendes barn er. Men pludselig ved de det godt alligevel. [Bynavn B] Kommune synes simpelthen ikke at vide, hvad de skal stilles op med denne sag af international karakter. Børnemyndighederne står med en stor dreng, som bliver holdt skjult af morens familiemedlemmer, og med dem som bisiddere ytrer ønske om at gå på sin gamle skole. Heroverfor står en mor, som har sit virke og familiens hjem i [Bynavn A]. Mor og søns registrerede og faktiske fælles bopæl er i [Landet], og så tilsiger Haagerkonventionerne, at kun [Landet] kan behandle en eventuel børnesag. Alligevel tvangsfjerner [Bynavn B] Kommune herefter barnet 2.000 kilometer fra deres bopæl og folkeregistrerer ham uden om moren i Danmark. BBU [Bynavn B] har, mens barnet blev holdt skjult for sin mor, fået nye instrukser fra Socialministeriet om, at den danske Servicelov trumfer Haagerkonventionerne. Det vil jeg gerne stille mig tvivlende overfor. De internationale konventioner, som Danmark er med i, indgår i national lovgivning og skal overholdes. [Ministeriet] har nu anmodet det danske socialministerium om at udlevere sønnen. Deres sag vil danne præcedens for, om Danmark uden noget særligt belæg må tvangsfjerne børn fra udlændinge og udlandsdanskere på ferie i Danmark. Moren vil skulle opgive sit arbejde og rejse 4.000 kilometer i alt hver gang for at se sit barn. En begrundelse for tvangsfjernelsen er at normalisere barnets skolegang, skønt barnet i forvejen og fortsat er tilmeldt en privatskole i [Bynavn A]. Sønnen går på sin gamle skole i [Bynavn B] nu, men det har kommunen ikke oplyst om. Moren fandt ud af det ad omveje, og skolen hindrer i praksis at lade hende deltage i skole/hjem-samarbejde. BBU fjernede alle tre skoleudtalelser fra [Landet], da de fremsendte sagen til kontrol hos Børn- og Ungeudvalget. [Skolen] har kun lovord at sige om moren og hendes søn, som er en vellidt og dygtig elev, der har gjort enorme akademiske fremskridt i det seneste år. [Skolen] undrer sig i sit seneste brev over, at Danmark hindrer drengens kontinuerlige skolegang. I lyset af, at [Bynavn B] Kommune har lukket sagen, hver gang en ny anmeldelse er løbet ind, og at der foreligger en stribe udtalelser fra både Danmark og [Landet] om, at personen er en kompetent mor, kan det undre, at børnemyndighederne pludselig finder det relevant at tvangsfjerne et barn på så løst et grundlag. Det er aldrig let at savne sit hjemland og skulle omstille sig til andre omgivelser og levevaner. Det er det hverken for voksne eller børn og da slet ikke for en teenager. Det er kun naturligt, at man helst vil være sammen med sine venner. Men det er også en berigende oplevelse, ved jeg af egen erfaring. Og det er under al kritik, at en dansk kommune underminerer forældrerollen, giver et barn forældreansvaret for sig selv, krænker Haagerkonventionerne og gennemfører så besynderlig en sagsbehandling. Selv fyldes jeg som hjemvendt udenlandsdansker med rædsel. Hvis jeg får børn, skal det ikke være i Danmark. ” Af noter til artiklen fremgår med kursiv, at artiklen er opdateret ultimo december af redaktionen. Til artiklen var indsat et billede af [Person B] og [Klager]. Billedet var ledsaget af teksten ”[Person B] og sønnen tilbage i 2014, privat. ” Billedet i artiklen blev fjernet af POV International. Det opdaterede billede er et genrebillede, der ikke viser nogen ansigter, men alene benene på en dreng, der sidder på et plankeværk Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af [Bynavn B]s Politis afgørelse af 15. januar 2021 om [Person B]s tilhold mod at kontakte eller følge efter [Klager]. Tilholdet er gyldigt i 3 år efter, at det er blevet meddelt for [Person B]. Den 26. marts 2021 rettede [Klager] henvendelse til POV International med anmodning om sletning af artiklen. POV International afviste den 27. marts 2021 [Klager]s anmodning om sletning. [Klager]s klage over POV Internationals afvisning er modtaget i Pressenævnet den 27. marts 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Sletning – punkt B. 8 [Klager] har anført, at POV International har afvist hans anmodning om at slette artiklen. [Klager] har oplyst, at artiklen omtaler hans børnesag. Artiklen er angiveligt baseret på sagsakter fra sagen, men dette er ikke korrekt. Artiklens indhold er således ikke sandfærdigt, men en del af en chikanekampagne, som har udløst et polititilhold til hans mor [Person B]. [Klager] har oplyst, at der er nedlagt navneforbud i hans sag. [Klager] har henvist til, at artiklen indeholder oplysninger, der er yderst private og af meget følsom karakter, og som er meget psykisk belastende for ham. [Klager] har brug for at være i fred og have sit privatliv i fred. [Klager] var [Alder] på tidspunktet for omtalen og stod i en sårbar situation. I dag er han [Alder] og vil have sin ret til privatliv og fred håndhævet, så han ikke bliver ”brændemærket” langt ind i sit voksenliv. [Klager] har endvidere henvist til, at artiklen krænker ham og er en del af den psykiske vold, som han har været og fortsat er udsat for. [Klager] skal beskyttes imod den fortsatte psykiske vold, som [Person B] og forfatteren til artiklen udsætter ham for. [Klager] har brug for alle sine ressourcer til at hele fra det, som han har været igennem. [Klager] har oplyst, at hans mor [Person B] fik aktindsigt i [Person A]s tidligere pressenævnssag nr. 2019-80-0437, hvorefter [Person B] på et enkelt døgn skrev 94 hadefulde opslag på Facebook med link til artiklen i hvert opslag. I opslagene hævdede [Person B], at [Klager] er blevet bortført, og hun omtalte [Person A] som leder af ”bortførerbanden”. Østre Landsret har stadfæstet afgørelsen om tvangsfjernelse. Haagerkonventionen er således ikke overtrådt, og der er ikke tale om ”børnebortførsel”. [Klager] har i den forbindelse bemærket, at han selv har bedt om at komme hjem og bo hos hans moster, [Person A], og at hun nu er hans netværksplejemor. [Klager] har endvidere anført, at Journalisten i fire artikler omtalte nævnets kendelse i sagen, hvortil [Person B] skrev flere kommentarer. [Person B]s kommentarer blev slettet af Journalisten med følgende begrundelse fra chefredaktør [Chefredaktøren]: ”Redaktionen har slettet to indlæg i denne debattråd, da der rejses en række alvorlige anklager mod en person, som vil være nem at identificere. ” [Klager] har til klagen vedlagt skærmbilleder af [Person B]s kommentarer samt en række af [Person B]s Facebook-opslag og hertil anført, at disse dokumenterer den længerevarende chikane. [Klager] har henvist til [Person B]s kommentarer bragt i kommentarsektionen til Journalistens artikel: ”Qua sletningen af mine indlæg mangler der en forklaring: Jeg er mor til det barn, som Danmark tilbageholder konventionsstridigt 2.000 kilometer fra hjemmet trods krav fra [Landet]s justitsministeriums afdeling fra internationale barnebortførelser om hjemgivelse af mit barn til mig. ” […] ”Jeg får det skidt af at se mit fagblad opmale klageren som en ”krænket, det skal have oprejsning”, når den eneste mediefejl var at tilbyde hende replik for sent, og når debatindlægget omhandler noget så sårbart som et barns forsvinden. (Det må jeg vel godt sige, uden at I sletter mit indlæg? ). ” [Klager] har hertil anført, at han ikke vil have sit navn eller sin identitet genkendt. Så længe artiklen eksisterer, vil [Person B] sørge for, at alle får at vide, at den handler om [Klager] og [Person A]. Artiklen fungerer således udelukkende som chikane og oplyser på ingen måder om Haagerkonventionens anvendelse og indhold. [Klager] har videre anført, at artiklen fortsat er linket til det oprindelige billede af ham og [Person B], som blev offentliggjort sammen med artiklen, og som [Person A] har ophavsrettighed over. Alle de steder, hvor artiklen er blevet delt, ligger dette billede og fungerer som link til artiklen. Idet artiklen allerede er delt flere steder på de sociale medier, og da [Person B] i perioder jævnligt linker til artiklen, vil en afindeksering således ikke være nok. [Klager] har oplyst, at [Person B] for nyligt har offentliggjort en lang række dokumenter om ham af yderst personfølsom karakter, og at hun lægger samtlige af hans personfølsomme data offentligt ud og sender dem til diverse journalister mv. imod hans vilje. Dette drejer sig blandt andet om skoleudtalelser, sagsakter og psykologudtalelser. [Klager] har endvidere oplyst, at ved en Google-søgning på ”[Person B] søn” eller ”[Person B] barn” er det første søgeresultat et Facebook-opslag af 9. december 2019 fra [Forening B], som omtaler tvangsfjernelsen med link direkte til artiklen. Opslaget viser det oprindelige billede af ham og [Person B], og af opslaget fremgår blandt andet: ”[Person B] er en god mor og hendes søn trives. Desværre er der problemer i hendes familie, hvor hendes søster og hendes far har manipuleret myndighederne, så det er endt med denne tvangsfjernelse. ” [Klager] har afslutningsvis anført, at artiklen ikke er i offentlighedens interesse, da offentligheden ikke har interesse i private hævntogter og udbredelse af injurierende chikane. 2.2 Point of View Internationals synspunkter Sletning – punkt B. 8 POV International har afvist, at der er grundlag for at slette artiklen. POV International har henvist til mediets svar i forbindelse med behandlingen af klagen i sag nr. 2019-80-0437, da der ikke er tilføjet noget substantielt i forhold til den tidligere sag. POV International har anført, at POV International på tidspunktet for artiklens offentliggørelse henholdte sig til, at forældremyndighedsindehaveren [Person B] ingen ophævelser havde, hverken i forhold til teksten eller det oprindelige billede, som hun selv havde fremsendt til POV Internationals brug. Da POV International fandt ud af, at [Person B] ikke havde ophavsretten til billedet, som er taget af [Person A], slettede mediet det omgående. Artiklen er nu ledsaget af et anonymt genrebillede. POV International har bemærket, at [Klager] aldrig har været nævnt ved navn i artiklen. POV International har endvidere anført, at debattøren skrev med de oplysninger, hun havde til rådighed på tidspunktet for artiklens tilblivelse, herunder at [Person B] havde forældremyndigheden. Nye oplysninger, der er kommet frem, efter at artiklen blev publiceret, kan ikke bruges med tilbagevirkende kraft. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. God presseskik Sletning – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at POV International har afvist at slette artiklen ” DEBAT: Når staten slår til – en historie om en mors manglende rettigheder ”. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen indeholder omtale af forløbet forud for og efter tvangsfjernelsen af et barn, herunder et nært familiemedlems rolle i sagen. [Klager]s navn fremgår ikke af den påklagede artikel, ligesom de øvrige omtalte personers navne heller ikke fremgår. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i artiklen er omtalt som ”barnet” og ”sønnen”. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Person B], som er [Klager]s mor, i januar 2021 blev meddelt et tilhold mod [Klager]. [Klager] har til støtte for klagen henvist til, at artiklen indeholder oplysninger, der er yderst private og af meget følsom karakter, og som er meget psykisk belastende for ham. [Klager] har brug for at være i fred og have sit privatliv i fred. [Klager] var [Alder] på tidspunktet for omtalen og stod i en sårbar situation. I dag er han [Alder] og vil have sin ret til privatliv og fred håndhævet, så han ikke bliver ”brændemærket” langt ind i sit voksenliv. Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2019, der angår [Klager]s tvangsfjernelsessag, indeholder oplysninger, som må anses følsomme eller private i en sådan grad, at de er egnet til at være belastende for [Klager]. Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet imidlertid, at omtalen ikke har en sådan privat og følsom karakter, at det kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at POV International har afvist at slette artiklen. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager]s navn ikke fremgår af artiklen, ligesom billedet af ham er fjernet, at [Klager] er omtalt som ”barnet” og ”sønnen”, og at der er tale om nyere oplysninger. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere POV International for ikke at imødekomme [Klager]s anmodning om at slette artiklen. Afgjort den 22. juni 2021

Versioner

1. 2021-06-26