Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9500@2021-06-26/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0605

Person får ikke slettet eller anonymiseret artikel fra 2015 I en artikel bragt i oktober 2015 omtalte Ekstra Bladet en række personers erhvervsmæssige virke inden for ejendomsbranchen. Omtalen indeholdt oplysninger om en persons erhvervsmæssige salg af en ejendom til to private købere og adfærd i forbindelse hermed, som medførte, at der blev indbragt en klage over personen og hans virksomhed. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen fortsat havde klar almen interesse, og at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af det omtalte selskab.

[Klager] ved advokat Tim Krarup Nielsen har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at slette eller anonymisere artiklen ” Sådan snyder de dig: Ejendomsmæglernes skjulte tricks ”, som blev bragt den 10. oktober 2015 af Ekstra Bladet på netavisen ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Ekstra Bladet bragte den 10. oktober 2015 artiklen ” Sådan snyder de dig: Ejendomsmæglernes skjulte tricks ” på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Mæglere bruger skjulte tricks og ulovlige metoder, når de sælger boliger” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Økonomisk ruin De fleste ved, at mange ejendomsmæglere lukker muntert salgsgas ud i bestræbelserne på at ophøje middelmådige boliger – i værste fald nærmest ruiner – til små liebhaverejendomme og håndværkertilbud med muligheder. Hvad færre ved er, at både Erhvervsstyrelsens Disciplinærnævn for ejendomsmæglere og en dommer i mæglernes eget klagenævn de seneste måneder har grebet hårdt ind mod en række mæglere, der har snydt boligkøbere, så det driver. Mæglernes tricks er særdeles risikable for ofrene. For et boligkøb er som bekendt den største og vigtigste privatøkonomiske disposition, forbrugere foretager. EKSTRA Lørdag har gennemgået de seneste 90 nævns-sager og talt med to ejendomsmæglere samt deres modparter – nemlig boligadvokaterne, som hjælper boligkøberne. Det har vi gjort for at kunne advare om branchens mest tvivlsomme og ulovlige metoder, som rammer både sælgerne og især køberne på de overophedede boligmarkeder i de store byer, hvor det atter er sælgers marked. Overordnet set er der to ting, som ejendomsmæglerne udfordrer boligkøberne med: Tvivlsomme løfter og klokkeklare ulovligheder. Klart ulovligt er det for eksempel, når ejendomsmæglere afviser købere, som gør brug af en boligrådgiver – altså en advokat, der vil hjælpe køberen til ikke at blive snydt. […] EKSTRA Lørdag kan i dag afsløre, at den ellers nogenlunde velrenommerede mæglerkæde [Mæglerkæden] har haft et årelangt samarbejde med en mægler, som, ifølge Erhvervsstyrelsens Disciplinærnævn, har forbrudt sig mod snart alt alle de regler, der skal beskytte sagesløse forbrugerne mod livslang økonomisk ruin. Sådanne ’mæglere’ er der heldigvis forholdsvis få af, men utallige boligkøbere klager over, at autoriserede mæglere fra de store kæder har lovet dem noget, som efter boligkøbet viser sig slet ikke at holde. […] De to mæglere, som EKSTRA Lørdag har talt med, indrømmer også, at det er udbredt i branchen, at man i strid god ejendomskik påstår, at mange huse og lejligheder er særligt eftertragtede. Mægler forsøger på den måde at fremskynde handlen med røverhistorier om, at mange andre købere er interesserede. […] [Person A] og [Person B] gik til [Mæglerkæden], men røg i kløerne på Danmarks mest kritiserede ’ejendomsmægler’ Pas på! [Person A] og kæresten [Person B] advarer alle boligkøbere mod at tro, at der er i trygge hænder, når de henvender sig til en anerkendt ejendomsmæglerkæde. Parret bor i København, men drømte et lille hus i landlige omgivelser. Derfor henvendte de sig hos mægler-kæden [Mæglerkæden], som annoncerede for et beskedent 68 kvadratmeter sydsjællandsk parcelhus med indbo. - Vi syntes godt om det lille fine hus, så [Mæglerkæden] bad os ringe til en herre ved navn [Klager], som vi troede, var ansat hos [Mæglerkæden]. I hvert fald var vi sikre på, at han var ejendomsmægler og på alle måder var godkendt af [Mæglerkæden], siger [Person A]. - Det var også ham, som skulle stå fremvisningen under et åbent hus-arrangement, forklarer hun. Men det unge forældrepar syntes, at noget virkede mystisk. For [Klager] anbefalede parret at bruge dygtig byggesagkyndig, han kendte. Det virkede skummelt. En byggesagkyndig skal nemlig udarbejde en retvisende tilstandsrapport på en bolig. Så parret fandt det ikke trygt, at den sagkyndige var gode venner med [Klager]. Og som salgsprocessen skred frem, blev det hele mere og mere mystisk. - Vi blev først for alvor utrygge ved [Klager], da vi begyndte at fatte mistanke om, at han faktisk selv ejede huset. Men det han afviste igen og igen, at han gjorde. Han henviste under prisforhandlingerne til, at han ville tale med sælger, hvorefter der gik lidt tid, hvorefter han vendte tilbage med sælgers bud, siger [Person A]. [Klager] ejede faktisk selv huset, viste det sig. - Men det oplyste han ikke om. Han benægtede det simpelt hen til det sidste, siger hun. Og husspektaklerne fortsatte. Inden det unge par skulle overtage boligen, der ligger i Store Heddinge på Sydsjælland, var der indbrud. Det indbo, de havde betalt for, blev rippet. Det havde en værdi af op i mod 5000 kr. Men [Klager] oplyste, at ’ejerens advokat’ (altså hans egen advokat, red.) vurderede det forsvundne indbo til at have en værdi på 0,00 kroner. Han havde ikke sørget for, at indboet var forsikret. - Grotesk, siger [Person A]. [Klager] stak det unge par 250 kroner til at købe en ny lampe, men tilbød dem senere 1128,56 kroner for det, han nu anså som ’skrammel uden væsentlig værdi. ’ Men parret fik nok og kontaktede en boligrådgiver, som indklagede [Klager] til Erhvervsstyrelsens Disciplinærnævn. Her har man netop givet ham en rekordstor bøde på 250.000 kroner, fordi nævnet mener, at han forbrudt sig mod nogle af de helligste principper i den ejendomsmægler-lov, som skal beskytte boligkøber mod at blive røvrendt og ruineret. ’Nævnet har ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at der er tale om flere alvorlige overtrædelser af lov om omsætning af fast ejendom’, skriver nævnsformanden, landsdommer [Nævnsformanden]. Ingen andre danske ’mæglere’ har på det seneste fået en så hård en kritik og så stor en bøde. For det første var [Klager], der gennem flere år har betalt [Mæglerkæden] for at annoncere for sine boliger, slet ikke godkendt eller udannet ejendomsmægler. Men ifølge nævnet udgav han sig for – i strid med loven – at være godkendt. Han beskyldes for at være det, som autoriserede mæglere betegner ’piratmægler’. For det andet forsøgte han ifølge nævnet at sælge et hus, han selv ejede, hvilket bragte ham i en ulovlig dobbeltrolle, hvor han varetog sine egne økonomiske interesser. Han sagde til kunden, at sælger var en anden end ham selv, skriver nævnet, som også kritiserer ham for at anbefale en byggesagkyndig. Men nævnets værste beskyldning mod [Klager] er, at han skulle have bedt om at få hele købesummen overført til sin egen firmakonto, indtil salget var gennemført. Var han gået konkurs, mens pengene havde stået på sådan en konto, havde køberne betalt for et hus, de i værste fald aldrig ville få. Boligrådgiveren hjalp [Person A] og kæresten, så det endte med, at de faktisk købte boligen, som de nu sætter i stand, inden de vil fraflytte København til fordel for Sydsjælland. [Mæglerkæden] tager afstand fra [Mæglerkæden] [Kommunikationschefen], kommunikationschef i [Mæglerkæden] Hvorfor har I sendt [Person A] og [Person B] i kløerne på en såkaldt piratmægler? - Det er bestemt heller ikke en del af vores forretningskoncept, men vi har (fra hovedkontoret hos [Mæglerkæden], red.) ikke været opmærksomme på det, før du her gør opmærksom på det. Hvad synes du om det, der er sket? Jeg vil gerne lægge afstand til, at det er foregået. Det er ikke den måde, det skal foregå på. Vi tager afstand fra, at hans ejendom kunne være til salg på [Mæglerkæden]. dk. Hvad er det så sket nu? - Vi har øjeblikket indskærpet over for [Mæglerkæden] på Møn, som er en selvstændig virksomhed, at det ikke er sådan, man gør, når man er medlem af [Mæglerkæden]. Det kommer ikke til at gentage sig. Hvor mange huse har han solgt via [Mæglerkæden]. dk Der har vist været et par andre ejendomme, men det er altså slut nu. Men I har vel godkendt ham som samarbejdspartner, siden han har kunnet annoncere for jer? - Han har på ingen måder været godkendt af [Mæglerkæden]. Han har været en sælger af et hus, der ved en fejl har fået lov til at annoncere på [Mæglerkæden]. dk. Forstår du, hvis kunderne troede, at [Klager] var [Mæglerkæden]-mægler eller i hvert faldt godkendt af [Mæglerkæden]? - Ja, men det har altså ikke været tilfældigt. Tager I ansvaret for den svære situation, kunderne blev bragt i? - Jeg vil ikke kommentere det, som [Klager] har gjort. Men vi tager ansvaret for, at denne mand har kunnet oprette annoncer på [Mæglerkæden]. Hvordan vil I kompensere kunderne? [Klager] ville ikke erstatte det tyvstjålne indbo med en anslået værdi på 5000. - Vi vil gerne betale kunden en kulance-erstatning på 5000. Formelt har vi ikke et erstatningsansvar, men vi betaler gerne det beløb som et plaster på såret. Piratmægler: - Jeg har intet gjort galt [Klager] afviser al kritik. Han har lagt sag an mod Disciplinærnævnet. Forretningsmanden [Klager] vil ikke stille op til et interview med EKSTRA Lørdag. - Jeg har intet gjort galt, er hans eneste kommentar. Han henviser til, at han med hjælp fra topadvokaten [Advokaten] har stævnet Disciplinærnævnet med krav om, at bøden på 250.000 kroner ophæves. Advokaten påstår, at Disciplinærnævnet slet ikke har ret til at pålægge ham en bøde, da nævnet kun kan give bøder til registrerede ejendomsmæglere, hvilket [Klager] ikke er. Og han afviser, at han har udgivet sig for at være det. I stævningen påstår han, at han aldrig lagde skjul på, at han var sælger. Og det fremgår, at købssummen faktisk blev deponeret på en sikker konto, så købernes penge aldrig var i fare. […]” Til artiklen er indsat to billeder af [Klager]. På det ene billede ses Bjarne Schultz-Andersen siddende iført en sort blazer, hvid skjorte og en sort kasket. På det andet billede ses [Klager] stående iført en sort blazer, hvid skjorte og mørke bukser. Efter offentliggørelsen Ekstra Bladet indsatte den 26. oktober 2020 i begyndelsen af den påklagede artikel følgende opdatering fremhævet med kursiv: ”Opdatering: Det fremgår længere nede i denne artikel, at [Klager] skulle være Danmarks mest kritiserede ejendomsmægler og have modtaget en rekordstor bøde på 250.000 af Erhvervsstyrelsens Disciplinærnævn for at have forbrudt sig mod nogle af de helligste principper i ejendomsmægler-loven, der skal beskytte køber mod at blive snydt. Efterfølgende er sagen dog prøvet ved både landsret og højesteret, der har fundet, at [Klager] ikke kan kategoriseres som ejendomsmægler og derfor ikke kan dømmes af disciplinærnævnet. Dermed skal han heller ikke betale bøden på de 250.000 kr.” Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra Ekstra Bladet modtaget kopi af Disciplinærnævnet for Ejendomsmægleres kendelse af 10. juni 2015, hvoraf fremgår, at den indklagede ejendomsmæglervirksomhed, virksomheden [Virksomhed A], havde overtrådt lov om omsætning af fast ejendom, §§ 7, 8, stk. 5, 23, stk. 2, og handlet i strid med god ejendomsmæglerskik, og at [Virksomhed A] som følge af ovenstående forhold blev tildelt en bøde på 250.000 kr., jf. lov om omsætning af fast ejendom § 29 b. Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af Østre Landsrets dom af 5. september 2017, [Virksomhed A] mod Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, hvoraf fremgår, at Disciplinærnævnet for Ejendomsmægleres kendelse af 10. juni 2015 blev ophævet, idet [Virksomhed A] ikke udøvede virksomhed som ejendomsformidler i forbindelse med den handel, som klagen angik, og at Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere ikke har haft kompetence til at behandle klagen over [Virksomhed A]. Nævnet har endvidere fra [Klager] modtaget kopi af Højesterets dom af 19. september 2018, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere mod [Virksomhed A], hvoraf fremgår, at Højesteret stadfæstede Østre Landsrets afgørelse om ophævelse af Disciplinærnævnets kendelse i henhold til de af Østre Landsret anførte grunde. Den 20. oktober 2020 rettede [Klager] henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om sletning eller anonymisering af artiklen. Ekstra Bladet afviste den 26. oktober 2020 [Klager]s anmodning om sletning eller anonymisering. [Klager]s klage over Ekstra Bladets afvisning er modtaget i Pressenævnet den 18. januar 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Sletning og anonymisering – punkt B. 8 [Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at slette eller anonymisere artiklen. Artiklen er fra 2015 og omhandler kritik af en række navngivne personer, der ifølge Ekstra Bladet var ejendomsmæglere og handlede i strid med reglerne herfor. En af de navngivne personer var [Klager]. [Klager] har navnlig henvist til, at artiklens indhold er i strid med god presseskik, at indholdet af artiklen er ukorrekt og vildledende, og at artiklen er yderst belastende for [Klager] både som privatperson og som forretningsmand. [Klager] optrådte i artiklen i forbindelse med en ejendomshandel, hvor køberne af ejendommen efterfølgende indgav en klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Klagen blev efterfølgende behandlet i byretten, Østre Landsret og Højesteret, hvor [Klager] blev frikendt. I artiklen foreligger ingen oplysninger om andre ejendomshandler, hvor [Klager] har modtaget kritik eller angiveligt skulle have optrådt som ejendomsmægler. Ekstra Bladets beskyldning om, at han er ”Danmarks mest kritiserede ejendomsmægler” er derfor grundløs. Både Østre Landsret og Højesteret har slået fast, at [Klager] ikke er ejendomsmægler og ikke udøvede virksomhed som ejendomsformidler i forbindelse med den pågældende ejendomshandel, som artiklen vedrører. Allerede af denne grund bør [Klager] ikke optræde i en artikel vedrørende ”ejendomsmæglernes skjulte tricks” eller omtales som ”Danmarks mest kritiserede ejendomsmægler”. [Klager] har oplyst, at årsagen til, at køberne indgav en klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, ifølge købers forklaring for Østre Landsret var begrundet i en tvist vedrørende dækning af stjålent indbo. Indgivelsen af klagen var således ikke begrundet i den adfærd, som [Klager] påstået udviste, da han fremviste ejendommen for køberne. [Klager] har hertil bemærket, at køberne må have haft en overvejende grad af tillid til ham, da de rent faktisk endte med at købe den omtalte bolig af [Virksomhed A]. [Klager] har anført, at en lang række af oplysningerne om sagen vedrørende den omtalte ejendomshandel og om ham personligt er urigtige. Dette gælder blandt andet oplysningerne om det indgåede aftaleforhold mellem [Mæglerkæden] og [Virksomhed A], deponeringen af købesummen, ejeren af den pågældende bolig, [Klager]s virksomhed samt årsagen til, hvorfor køberne indgav en klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Det synes urimeligt, hvis [Klager] og den omtalte ejendomshandel skal optræde i en artikel vedrørende ”ejendomsmæglernes skjulte tricks”, når oplysningerne, der har dannet grundlag for, at Ekstra Bladet valgte at inddrage ham i artiklen, er urigtige og særligt belastende for hans person og virksomhed. Disse urigtige beskyldninger mod [Klager] og deres omtale om ham som blandt andet ”Danmarks mest kritiserede ejendomsmægler” er således egnet til at skade hans personlige integritet og virksomheden [Virksomhed A]s omdømme. [Klager] har endvidere anført, at oplysningerne i artiklen om ham udgør persondata, særligt da han nævnes adskillige gange med navns nævnelse, og da Ekstra Bladet har indsat et privat billede af ham taget fra Facebook. Artiklens indhold er derfor egnet til at identificere [Klager] som person, hvorfor oplysningerne som udgangspunkt skal betragtes som særligt belastende. [Klager] har hertil bemærket, at det er hans vurdering, at netop da der er tale om yderst belastende oplysninger om [Klager]s person, der udgør persondata, skal indholdet, herunder både billed- og tekstoplysninger, i artiklen omhandlende [Klager] slettes. Slettelse af personoplysningerne om [Klager] skal ske, uanset om Pressenævnet måtte finde, at indholdet om ejendomshandlen blot skal rettes eller ajourføres. Ekstra Bladet kan nemt kan slette og afindeksere artiklen. Dernæst er det [Klager]s vurdering, at punkt B. 8 indeholder en pligt for mediet (i denne sammenhæng Ekstra Bladet) til at slette ”tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger”, når ”det er muligt og skønnes rimeligt”. Ekstra Bladet har i svaret til Pressenævnet anført, at det som udgangspunkt er overladt til mediets skøn at vurdere, hvorvidt en anmodning om sletning og afindeksering skal efterkommes. Dette er korrekt, men hvis mediet ikke efterkommer en anmodning om sletning og afindeksering, når det objektivt set må skønnes rimeligt, er mediets handlemåde i strid med medieansvarslovens § 34, stk. 1. [Klager] har i den forbindelse bemærket, at det ikke er eller bør være Ekstra Bladet, der fastsætter grænsen for, hvad der er rimeligt i relation til fortolkningen af punkt B. 8. i de vejledende regler om god presseskik. Derfor bestrides samtidig, at Ekstra Bladet i medfør af punkt B. 8. har en vid adgang til at foretage et skøn af, hvorvidt en anmodning om sletning skal imødekommes, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist bør tilsidesætte et medies skøn. Det er [Klager]s vurdering, at punkt B. 8. i de vejledende regler om god presseskik skal fortolkes således, at mediets adgang til at foretage et skøn over, hvorvidt en anmodning om sletning og afindeksering skal efterkommes, skal foretages på baggrund af en rimelighedsvurdering, hvor der skal foreligge meget tungtvejende grunde til ikke at slette og afindeksere en artikel indeholdende personoplysninger. Dette særligt, da det persondataretlige udgangspunkt er, at man som person har ret til at få slettet oplysninger om sig selv. Skal det persondataretlige udgangspunkt fraviges, bør der foreligge meget tungtvejende grunde. Den påklagede artikel omhandler [Klager]s person. [Klager] har bestridt, at Ekstra Bladets artikel som angivet er udformet som en kritik af hans virksomhed. Ekstra Bladet har alene omtalt [Klager]s person i artiklen. Ekstra Bladet har i svaret til Pressenævnet henvist til, at [Klager] fortsat er direktør i [Virksomhed A]. Dette er korrekt, og netop derfor er artiklen yderst belastende for [Klager] både som privatperson og som forretningsmand. Ekstra Bladet har fremsendt et udskrift fra Google, hvori det fremgår, at [Klager]s virksomhed refereres til som ejendomsmæglervirksomhed. Dette har ingen betydning for nærværende sag. Dette særligt, da det er Google, der har indsat betegnelsen, og da [Klager]s virksomhed, som det fremgår af udskriftet fra Erhvervsstyrelsen, driver virksomhed med det formål at udleje og sælge ejendomme – og altså ikke ”ejendomsmæglervirksomhed” eller ”formidle salg af ejendomme”. [Klager] har afvist, at Ekstra Bladets kritik af ham er i offentlighedens interesse, som anført af Ekstra Bladet. Hensynet til [Klager]s ret til at få slettet dennes personoplysninger bør veje tungere. Samtidig bør hensynet til den skadende effekt, som Ekstra Bladets artikel har for [Klager]s omdømme veje tilsvarende tungt. Artiklen er egnet til, at ”folkedomstolen” dømmer [Klager]s person og dennes erhvervsvirksomhed på et fejlagtigt grundlag. [Klager] har endvidere afvist, at artiklen omhandler et væsentligt samfundsanliggende, som anført af Ekstra Bladet, da artiklen indeholder urigtige og vildledende oplysninger om [Klager]s person og dennes erhvervsvirksomhed, og da han netop efterfølgende blev frifundet af Østre Landsret og Højesteret i forhold til den omtalte bolighandel. [Klager] har hertil bemærket, at der ikke findes andre sager om ham, og at samtlige forhold i afgørelsen fra Disciplinærnævnet, herunder spørgsmålet om deponeringen, blev frafaldet af køberne og ikke fundet bevist ved Østre Landsret. Indholdet af Disciplinærnævnet for Ejendomsmægleres afgørelse kan derfor ikke tages i betragtning. Dette særligt, da Disciplinærnævnet fejlagtigt behandlede [Klager]s virksomhed som en ejendomsmæglervirksomhed. Såfremt Pressenævnet måtte finde, at Ekstra Bladet ikke kan pålægges at slette og afindeksere hele artiklen, bør Pressenævnet i hvert fald pålægge Ekstra Bladet at slette [Klager]s navn samt billeder af ham i artiklen. [Klager] har afslutningsvis bemærket, at han den 1. november 2020 modtog en bekræftelse fra søgemaskinen Bing på, at de ville fjerne søgeresultaterne om ham. Dette har Bing efterfølgende også gjort. Bing har altså allerede vurderet indholdet af artiklen som værende krænkende for [Klager] som person. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Sletning og anonymisering – punkt B. 8 Ekstra Bladet har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklen. Ekstra Bladet har afvist at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen på grundlag af en konkret og grundig vurdering af sagens omstændigheder. Klagen vedrører en artikel, der ikke drejer sig om [Klager]s personlige eller private forhold, men derimod om en kritik af hans erhvervsvirksomhed. Det fremgår af artiklen, at [Klager] har haft et løbende samarbejde med [Mæglerkæden] om annoncering af ejendomme. Det fremgår af den for Østre Landsret afgivne forklaring fra [Klager], ”at hans selskab køber huse på tvangsauktion og foretager oprydning i og omkring husene, hvorefter de sælges videre. Han har normalt husene i op til ½ år, før de videresælges. Huset i [Adressen] havde været ubeboet i flere år, efter at en ældre dame var flyttet på plejehjem. Dødsboet lod huset gå på tvangsauktion […]” [Klager] forklarede endvidere blandt andet følgende: ”De ejendomme, som udbydes på hjemmesiden [Hjemmesiden], ejes enten af [Virksomhed B] eller [Virksomhed A]. Anparterne i [Virksomhed B] ejes af hans søster, [Person C]. Hun ejer også personligt 50 % af anparterne i selskabet [Virksomhed C]. Ved hver af de udbudte ejendomme står anført, om det er [Person C] eller ham, man skal kontakte. For så vidt angår ejendommene ejet af [Virksomhed A] er det alene ham, der varetager salgsarbejdet for selskabet, herunder kontakt til og forhandlinger med potentielle købere. ” Af Østre Landsrets dom fremgår det blandt andet vedrørende selskabet [Virksomhed A], at [Klager] var registreret som direktør for selskabet. Det kan konstateres, at [Klager] aktivt har drevet og driver virksomhed med salg af tilsyneladende mere eller mindre faldefærdige huse, som han opkøber og videresælger under omstændigheder, som er kritiseret i artiklen, og som er kritiseret af [Mæglerkæden] og Erhvervsstyrelsens Disciplinærnævn. Ekstra Bladet har til belysning af [Klager]s forhold i øvrigt henvist til en udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [Virksomhed A], hvoraf det fremgår, at [Klager] stadigvæk ejer selskabet og er direktør for selskabet, hvis formål er salg og udlejning af ejendomme. Ekstra Bladet har endvidere henvist til en udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [Virksomhed C], hvoraf det fremgår, at [Klager] er direktør for selskabet, som [Klager] og [Person C] begge ejer – hver for halvdelen. Selskabets formål er at udleje og sælge ejendomme. Ekstra Bladet har endelig henvist til en udskrift fra Google vedrørende [Klager], hvor hans erhvervsmæssige virksomhed inden for ejendomsbranchen omtales og refereres – i øvrigt er der også et billede af [Klager] under overskriften ”Ejendomsmægler”. Det fremgår således af sagen, at [Klager] fortsat er erhvervsmæssig aktiv i forbindelse med køb og salg af ejendomme og udlejning af ejendomme. Beskyttelsen af forbrugere i forhold til virksomheder, der anvender eller har anvendt tvivlsomme metoder, er et væsentligt samfundsanliggende, og den påklagede artikel, der afdækker korrekt en kritik af [Klager] i forbindelse med hans erhvervsmæssige aktiviteter med opkøb og salg af ejendomme, skal derfor hverken slettes eller afindekseres. Oplysningerne om [Klager]s erhvervsmæssige salg af ejendommen og kritikken af hans adfærd i forbindelse hermed har fortsat offentlighedens interesse – så meget desto mere, som [Klager] stadigvæk er registeret som indehaver af virksomheden [Virksomhed A] og [Virksomhed C]. Der er tale om, at [Klager] blev pålagt en usædvanlig stor bøde på 250.000 kr. for forhold, som af nævnet blev vurderet til at være ”flere alvorlige overtrædelser af lov om omsætning af fast ejendom. ” Østre Landsret og Højesteret tog ikke stilling til de enkelte kritikpunkter af [Klager], men afgjorde, som det fremgår af dommene, sagen på det rent formelle grundlag, at [Klager] formelt ikke var registreret som ejendomsmægler og derfor ikke var omfattet af Disciplinærnævnets kompetence. Uanset om Disciplinærnævnet havde kompetence til at træffe afgørelse om en bøde, er det et faktum, at Disciplinærnævnet har fundet [Klager]s adfærd særdeles kritisabel. Ved Ekstra Bladets afvisning af at slette eller anonymisere artiklen har mediet også lagt vægt på, at artiklen er af relativt nyere dato, idet artiklen blev offentliggjort i oktober 2015, og at [Klager]s synspunkter er gengivet udførligt i den påklagede artikel, ligesom der herudover nu er indsat en opdatering i artiklen. Af den påklagede artikel fremgår det, at [Klager] afviser al kritik, at han mener, at han intet har gjort galt, og at han har anlagt sag mod Disciplinærnævnet. Det blev oplyst i artiklen, at [Klager]s advokat under retssagen påstod, at Disciplinærnævnet slet ikke har ret til at pålægge [Klager] en bøde, da nævnet kun kan give bøder til registrerede ejendomsmæglere, hvilket [Klager] gør gældende, at han ikke er. Det fremgår også af [Klager]s bemærkninger, som er gengivet i den påklagede artikel, at han afviser al kritik, og at han ikke ville stille op til et interview med EKSTRA lørdag. [Klager]s synspunkter og det forhold, at han havde indbragt sagen for Disciplinærnævnet, fremgik således allerede af den påklagede artikel. Ekstra Bladet har til belysning af sagens fakta henvist til mail af 29. januar 2021 fra journalist [Journalisten] vedrørende sagen og vedrørende baggrunden for, at [Klager] blev omtalt som ”Danmarks mest kritiserede ejendomsmægler”. Ekstra Bladet har generelt bemærket, at det af de presseetiske reglers punkt B. 8 fremgår, at et medie ”kan” hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte oplysninger ”i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”. Punkt B. 8 blev indsat ved justeringen af de presseetiske regler i 2013. Det fremgår af reglens formulering, at det som udgangspunkt er overladt til pressens redaktionelle vurdering og skøn, hvorvidt en anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering af en artikel skal imødekommes. Det har ved tilblivelsen af punkt B. 8 været forudsat, at det som udgangspunkt er medierne selv, der administrerer spørgsmålet om, i hvilket omfang anmodning om sletning mv. skal imødekommes – dog således, at mediets beslutning kan indbringes for Pressenævnet. Af notatet af 8. marts 2013 fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier fremgår følgende: ”Det er redaktørens beslutning, hvornår oplysninger bør fjernes, og det er da også vanskeligt at udforme klare regler herfor, idet det i mange tilfælde vil resultere i en uønsket og urimelig historieforfalskning. ” Punkt B. 8 skal i overensstemmelse med reglens baggrund og forarbejder efter Ekstra Bladets opfattelse forstås således, at Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning mv. skal imødekommes, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist og kun i helt særlige tilfælde bør tilsidesætte dette redaktionelle skøn. Pressenævnets praksis er efter Ekstra Bladets opfattelse i overensstemmelse hermed. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence. God presseskik Sletning og anonymisering – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at slette eller anonymisere artiklen ” Sådan snyder de dig: Ejendomsmæglernes skjulte tricks ”. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen indeholder omtale af en række personers erhvervsmæssige virke inden for ejendomsbranchen, herunder [Klager]s erhvervsmæssige salg af en ejendom til to private købere og adfærd i forbindelse hermed, som medførte, at der blev indbragt en klage over [Klager] og hans virksomhed [Virksomhed A]. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere i 2015 tildelte virksomheden [Virksomhed A] en bøde på 250.000 kr. for at have overtrådt lov om omsætning af fast ejendom, og handlet i strid med god ejendomsmæglerskik. Nævnet lægger endvidere til grund, at klagen efterfølgende blev behandlet i Østre Landsret og Højesteret, hvor kendelsen blev ophævet, da [Klager] ikke kunne anses for ejendomsmægler i lovens forstand, og at Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere derfor ikke havde kompetence til at behandle klagen over [Virksomhed A]. Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2015 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk, som angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virksomhed, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager]. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen fortsat har klar almen interesse, og at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af [Virksomhed A], der beskæftiger sig med erhvervsmæssigt udbud og salg af fast ejendom. Nævnet bemærker, at Ekstra Bladet ved artiklens indledning har opdateret artiklen med oplysning om, at sagen er blevet prøvet ved både landsret og Højesteret, der har fundet, at [Klager] ikke kan kategoriseres som ejendomsmægler og derfor ikke kan dømmes af Disciplinærnævnet. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre artiklens tilgængelighed. Afgjort den 22. juni 2021

Versioner

1. 2021-06-26