Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9502@2021-06-26/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0599

Ikke kritik af Frihedens Stemme for at gengive oplysninger fra Facebook I to artikler fra januar måned gengav Frihedens Stemme oplysninger, som en person havde delt på forskellige måder på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme ikke havde indhentet hendes samtykke til at gengive indholdet af hendes Facebook-opslag i artiklerne. Pressenævnet fandt, at Frihedens Stemme havde omtalt personens Facebook-aktivitet på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklerne, udtalte nævnet ikke kritik af Frihedens Stemme.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook” og ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” , bragt af Frihedens Stemme henholdsvis den 4. og 8. januar 2021 på netavisen tv.frihedensstemme.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at Frihedens Stemme i artiklerne har omtalt et Facebook-opslag fra hende uden forinden at have indhentet hendes samtykke hertil. 1 Sagsfremstilling Frihedens Stemme bragte den 4. januar 2021 artiklen ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook ” på netavisen tv.frihedensstemme.dk. Af artiklen fremgår: ”Lørdag aften døde den dømte hjemmerøver [Person A] i en kugleregn. Han blev bragt til [Bynavn B] Sygehus i en gennemhullet bil. Den muslimske [Person A’s efternavn]-klan og tyrkiske onlinemedier bragte hurtigt nyheden om den kriminelle [Person A]s endeligt. “I dag mistede jeg min elskede bror [Person A] Vil i være søde, at huske ham i jeres duaa. Må Allah Swt belønne jer,” skriver [Person B], der er søster til den afdøde hjemmerøver. Efterfølgende truer et medlem af den tyrkiske [Person A’s efternavn]-klan en kvindelig Facebookbruger, der fortæller nyheden om den 38-årige [Person A], der har huseret som medlem af flere voldelige indvandrerbander. “Alt hvad der har med min bror at gøre og min familie skal du bare slette,” lyder truslen fra en tyrkisk mand, der angiveligt er den afdødes bror. Trusselmageren går under navnet ‘[Person C]’, og han kan begå sig på både tyrkisk og dansk. Alt tyder derfor på, at [Person C] er en tyrkisk indvandrer, der opholder sig på dansk jord. [Person A’s efternavn]-klanen er berygtet i [Bynavn B]-området i [Landsdelen], hvor en del af den tyrkiske klan i årevis har terroriseret danskerne. “Jeg er født og opvokset i [Bynavn B]. [Person A’s efternavn] familien er noget af det mest berygtede, du kunne komme i nærheden af,” lyder det fra en mandlig Facebookbruger. Både den skuddræbte hjemmerøver og resten af [Person A’s efternavn]-klanen stammer fra byen [Bynavn A] i [Provinsen] i det centrale [Området]. Selv efter skudopgøret, hvor muslimske [Person A] udånder, fortsætter den tyrkiske klan med at true danskerne. Den dømte hjemmerøver [Person A] efterlader sig en kone og fem børn i alderen fra under et år til 12 år. ” Artiklen er ledsaget af et skærmbillede af en Messenger-besked på Facebook fra [Person C] til [Klager]. Af beskeden fremgår: ”Hvor mange steder har du slået det op henne? Alt hvad der har med min bror at gøre og min familie skal du bare slette” Den 8. januar 2021 bragte Frihedens Stemme herefter artiklen ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” , som ses at være skrevet af [Journalisten]. Af artiklen følgende fremgår: ”Det er kommet til mit kendskab, at [Klager], som jeg ikke var Facebookvenner med (jeg har blokeret hende nu), opfordrer folk til at slette mig som Facebookven, fordi jeg har skrevet noget med udgangspunkt i oplysninger, hun har sendt mig privat. Det er rent vås. [Klager] havde postet en række screenshots på min offentlige profil vedrørende den skuddræbte hjemmerøver [Person A]. Med baggrund i disse offentlige screenshots skrev jeg en postering. En postering, hvor [Klager] vel at mærke var fuldstændig anonymiseret. Det blev [Klager] meget vred over, og hun krævede, at jeg slettede posteringen og en artikel med samme indhold på Frihedens Stemme. Jeg sletter gerne ting, men det kræver, at folk henvender sig med en vis ydmyghed og eventuelt argumenterer for, hvorfor de ønsker noget slettet. Jeg bryder naturligvis ikke den fortrolighed, jeg har med eventuelle kilder. Det ved alle, der kender mig. Hvis jeg ikke værnede om denne fortrolighed, havde jeg ikke kunnet virke som journalist i 16 år og få de oplysninger fra mange forskellige kilder, som jeg får. Jeg opfatter hele “[Klager]-sagen” som en storm i et glas vand. Hvis man som [Klager] poster noget på en offentlig Facebookprofil, er det nærliggende at gå ud fra, at vedkommende (i dette tilfælde [Klager]) ønsker offentlighed om emnet – der er jo allerede offentlighed omkring det, når det postes offentligt. Det gjorde [Klager] så ikke. Eller også fik hun kolde fødder og blev bange for [Person A]s familie (til trods for at hun altså var anonymiseret i min postering og artikel). Det er en ærlig sag, og det kunne hun have skrevet til mig privat, så havde vi nok fundet ud af det. Nu fremturer hun i stedet på den mest maniske måde imod mig på Facebook, hvilket er helt urimeligt, da jeg vitterligt INTET forkert har gjort i denne sag. Men derimod beskrevet [Ordet ”beskrevet” er i artiklen markeret med fed, blå skrift og udgør et link til ovenstående artikel på tv.frihedensstemme.dk, Pressenævnet ] virkeligheden ud fra offentlige kilder, som jeg oven i købet har gjort mig den umage at anonymisere. PS: Jeg havde oprindeligt slet ikke tænkt mig at skrive om dette, men da [Klager] angiveligt har skrevet til alle de Facebookvenner, hun har, der også er venner med mig, ser jeg mig nødsaget til at give den ædruelige version af sagen. ” Under artiklens overskrift og inden brødteksten fremgår et skærmbillede af et Facebook-opslag fra [Klager] med følgende tekst: ”Jeg lukker sagen, Den er afsluttet […] Tak for al opbakningen. Det har været helt fantastisk og positivt. Jeg er utroligt taknemmelig! Alle som har [Journalisten] som fb ven bedes slette sig fra min venneliste snarest! ” Det fremgår, at 42 personer har reageret på opslaget fra [Klager], som endvidere har fået 124 kommentarer. Af profilbilledet, som er synligt på det i artiklen gengivne opslag, fremgår ikke et foto af en person. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. januar 2021. Klagen er den 10. januar 2021 udvidet til også at omfatte artiklen ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” . 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Privatlivets fred [Klager] har oplyst, at hun i fortrolighed sendte en privat besked til [Journalisten] på Facebook Messenger, som omhandlede hendes korrespondance med [Person C]. [Klager] har som dokumentation herfor til Pressenævnet fremsendt kopi af skærmbilleder af, hvad der fremstår som værende en dialog på Facebook Messenger mellem [Journalisten] og [Klager] selv. Det fremgår af de fremsendte skærmbilleder, at [Klager] den 3. januar [Årstallet er ikke synligt, Pressenævnet ] kl. 22.06 sendte en besked til [Journalisten] med teksten ”Fik lige beskeder i dag [Beskeden afsluttes af to vrede emoji-ansigter, Pressenævnet ]”. Beskeden blev besvaret af [Journalisten] den 4. januar kl. 11.12 med teksten ”tak – blogger” efterfulgt kl. 11.38 af yderligere en besked med teksten ”blogget her – tak [I beskeden er der her indsat et link til den påklagede artikel ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook” på tv.frihedensstemme.dk, Pressenævnet ]. Herefter fremgår det af skærmbillederne, at [Journalisten] og [Klager] kl. 12.33 havde følgende dialog: ” [Klager]: Slet det omgående i Frihedens Stemme, og evt andre steder. Jeg har ikke givet accept af offentliggørelse. Jeg skal ikke forfølges og trues af en psykopatisk klan familie. Mvh [Klager]. [Journalisten]: du har skrevet det offentligt på min profil. Og jeg nævner ikke dit navn. Der er ingen grund til at sende mig ting, som du ønsker at holde hemmelige. [Klager]: Nej. Jeg har sendt det i en messenger. Kunne aldrig falde mig ind at skrive det offentligt! ! Det er vel indforstået at man IKKE ønsker offentliggørelse. Er det slettet! [Journalisten]: du har skrevet det i tråden. [Klager]: Ja men din profil er vel ikke åben. Og uanset om det er skrevet i tråden skal du have tilladelse til at offentliggøre det andetsteds. [Journalisten]: min profil er åben. […] ” Uden at have indhentet [Klager]s samtykke hertil, offentliggjorde [Journalisten] således oplysninger fra den omtalte besked på Facebook Messenger i artiklen ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook” på Frihedens Stemmes netavis. [Klager] har i den forbindelse oplyst, at hun er den person, som i artiklen bliver omtalt som ”en kvindelig Facebook-bruger” . Derefter har [Journalisten] i artiklen ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” endnu engang hængt [Klager] ud i Frihedens Stemme og nu med navns nævnelse. [Klager] har anført, at hun føler sig meget utryg efter offentliggørelsen af indholdet af den omtalte Facebook-besked, da den i artiklen omtalte tyrkiske familie er meget farlig. [Klager] har understreget, at oplysningen fra Frihedens Stemme, som er fremkommet i forbindelse med sagen for Pressenævnet, om, at [Klager] delte sine oplysninger med [Journalisten] på en offentlig Facebook-side, ikke er korrekt. [Klager] har således aldrig skrevet noget på [Journalisten]s offentlige Facebook-profil. De skærmbilleder, som Frihedens Stemme har fremlagt, hvor [Klager] i et kommentarspor på Facebook har vedhæftet skærmbilleder og været i dialog med en anden Facebook-bruger, stammer fra hendes opslag i gruppen ”Nej til religiøst parallelsamfund i Danmark” , hvilket Facebook-brugeren, hun var i dialog med her, også har bekræftet. Det pågældende opslag slettede [Klager] straks, da hun konstaterede, at [Journalisten] havde offentliggjort hendes Messenger-besked til ham i den påklagede artikel. Som dokumentation for, at opslaget i gruppen ”Nej til religiøst parallelsamfund i Danmark” er blevet slettet, har [Klager] over for Pressenævnet fremlagt et skærmbillede af hendes samtale med [Person C], hvor han bl.a. skriver ” […] jeg håber du forstår vores frustration. Og der er ingen der magter at sidde og lege Facebook politi imens vi sørger over vores tab […] Dette er ikke til diskussion. Du har udstillet os uden at få lov. Og nu har du slettet det. […]”. Sletning – punkt B. 8 Med henvisning til ovenstående synspunkter har [Klager] anmodet om, at de påklagede artikler bliver slettet fra tv.frihedensstemme.dk. 2.2 Frihedens Stemmes synspunkter God presseskik Privatlivets fred Frihedens Stemme har afvist at have handlet i strid med god presseskik. Hertil har Frihedens Stemme indledningsvist anført, at [Klager] ikke er nævnt ved navn i artiklen ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook” , hvorfor hun ikke har retlig interesse og dermed ikke er klageberettiget i forhold til artiklen. Herefter har Frihedens Stemme oplyst, at artiklen bygger på offentlige kommentarer, som [Klager] selv har skrevet på et opslag på journalist [Journalisten]s Facebook-væg. Frihedens Stemme har henvist til et skærmbillede af en Facebook-dialog, som Frihedens Stemme har oplyst fremgår i kommentarfeltet til en offentlig Facebook-profil under en artikel fra [Journalisten] om et skudopgør i [Bynavn B]. Øverst på skærmbilledet ses overskriften ”Kommentarer” . Under disse ses en kommentar, som er blevet lagt på Facebook den 3. januar [Årstallet er ikke synligt, Pressenævnet ] kl. 22.09, fra en bruger med profilnavnet [Klager]. [Klager]s kommentar lyder: ”Fik lige disse beskeder [Kommentaren afsluttes med tro vrede emoji-ansigter, Pressenævnet ]”. Til [Klager]s kommentar er der vedhæftet et skærmbillede, som ses at være en dialog med en Facebook-bruger ved navn [Person C], som bl.a. har skrevet følgende til [Klager]: ”Alt hvad der har [med] min bror at gøre og min familie skal du bare slette” . Til denne kommentar har [Person C] vedhæftet et skærmbillede af et opslag, som [Klager] har offentliggjort i Facebook-gruppen ”Nej til religiøse parallelsamfund” , hvor [Klager] har skrevet ”Den dræbte tidl. Bandemedlem [Person A]. Søsteren er [Person B]” og vedhæftet et skærmbillede af en Facebook-profil med profilnavnet [Person B]. Det fremgår af skærmbilledet, som er fremlagt af Frihedens Stemme, at [Klager] frem til kl. 22.23 samme aften i det pågældende kommentarspor havde en samtale med en anden Facebook-bruger, hvor [Klager] bl.a. har skrevet ”håber også Politiet følger med i hvad denne familie skriver til vi andre her på fb. ” . Frihedens Stemme har oplyst, at de pågældende kommentarer fra [Klager] stadig var offentligt tilgængelige den 13. januar 2021, og at [Klager] i det konkrete kommentarspor uploadede i alt tre skærmbilleder, som relaterer sig til den familie, hun oplyser at føle sig truet af. At [Klager] i samme Facebook-tråd udveksler kommentarer med en anden Facebook-bruger beviser samtidig, at den påklagede artikel IKKE [Original fremhævning, Pressenævnet ] bygger på oplysninger, som [Klager] har sendt [Journalisten] privat. Frihedens Stemme har endvidere henvist til, at [Klager] den 3. januar 2021 i en offentlig Facebook-gruppe delte to screenshots af en Facebook-profil, som tilhører et familiemedlem i den familie, som [Klager] under Pressenævnssagen har oplyst, at hun føler sig truet af. Hertil har Frihedens Stemme anført, at det virker uforståeligt, at [Klager] har delt disse opslag, hvis hun føler sig truet. [Klager] delte den 3. januar 2021 ovenstående kommentarer og skærmbilleder på Facebook. Den 10. januar 2021 og efter indgivelsen af klagen til Pressenævnet havde [Klager] fortsat ikke slettet dem. Dette peger på, at [Klager] hellere vil klage end at slette sine egne opslag fra Facebook, som hun angiveligt finder problematiske, når der gøres brug af disse i en artikel på Frihedens Stemme, hvor [Klager] i øvrigt er fuldt anonymiseret. For så vidt angår artiklen ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” har Frihedens Stemme anført, at det tydeligt fremgår, at der er tale om et læserbrev og dermed et partsindlæg fra [Journalisten]. I indlægget forsvarer [Journalisten] sig imod de anklager, som [Klager] har rettet mod ham. Det er tilladt at bringe et partsindlæg i et medie. Sletning – punkt B. 8 Frihedens Stemme har ikke anført bemærkninger til klagepunktet. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager] i artiklen ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook” er omtalt som ”en kvindelig Facebook-bruger” . [Klager] er således klageberettiget i forhold til artiklen. I artiklen ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” er [Klager] direkte identificeret og således ligeledes klageberettiget for så vidt angår denne artikel. Klagen realitetsbehandles herefter i sin helhed. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag. God presseskik Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme i artiklen ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook ” har omtalt oplysninger, hun har delt med [Journalisten] på Facebook, uden at have indhentet hendes samtykke hertil. [Klager] har endvidere klaget over, at Frihedens Stemme har omtalt hende i artiklen ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” . Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B. 1. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] den 3. januar 2021 via Facebook gjorde [Journalisten] opmærksom på, at en Facebook-bruger ved navn [Person C] havde bedt hende slette hendes opslag i Facebook-gruppen ”Nej til religiøse parallelsamfund” , som omhandlede [Person A]s død. Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvordan [Klager] har delt sine oplysninger med [Journalisten]. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvordan [Klager] har delt oplysningerne med [Journalisten] på Facebook. I artiklen ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook ” fremgår følgende om [Person C]s beskeder til [Klager]: ”Efterfølgende truer et medlem af den tyrkiske [Person A’s efternavn]-klan en kvindelig Facebookbruger, der fortæller nyheden om den 38-årige [Person A], der har huseret som medlem af flere voldelige indvandrerbander. “Alt hvad der har med min bror at gøre og min familie skal du bare slette,” lyder truslen fra en tyrkisk mand, der angiveligt er den afdødes bror. ” [Klager] er ikke yderligere nævnt i artiklen, ligesom hendes Facebook-opslag, der gav anledning til henvendelsen fra [Person C], ikke er konkret omtalt eller afbildet. Pressenævnet finder på den baggrund, at [Klager] ikke er identificerbar i artiklen. Samtidig finder nævnet, at Frihedens Stemme har omtalt [Klager]s Facebook-opslag på en måde, som ikke kan betragtes som værende krænkende over for hende, hvorfor nævnet ikke finder, at Frihedens Stemme har handlet i strid med god presseskik ved at have bragt omtalen uden forinden at have indhentet [Klager]s samtykke hertil. I artiklen ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” har Frihedens Stemme, ud over at omtale [Klager] ved navn, bragt et skærmbillede af et opslag, som det fremgår, at hun har lagt på sin egen Facebook-side. Samtidig indeholder artiklen et link til artiklen ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook ”, hvorved det for læseren således er muligt at identificere [Klager] som den heri omtalte kvindelige Facebook-bruger. For så vidt angår artiklen ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” har Frihedens Stemme i sine bemærkninger til Pressenævnet anført, at der er tale om et læserbrev. Pressenævnet finder, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis det havde fremgået tydeligere af artiklen på tv.frihedensstemme.dk, at der efter mediets opfattelse er tale om et læserbrev. Den påklagede artikel, som er skrevet af den samme journalist, som har skrevet artiklen ” Muslimsk hjemmerøver skuddræbt: Tyrkisk klanmedlem truer på Facebook ”, er således ikke ledsaget af en markering af, at der er tale om et læserbrev eller et debatindlæg. Det er derfor alene formuleringen af artiklens brødtekst, som indikerer, at der er tale om en personlig meningstilkendegivelse. Pressenævnet finder herefter på den ene side, at artiklens indhold er af begrænset offentlig interesse. På den anden side finder nævnet, at [Klager] selv har deltaget aktivt i debatten på Facebook, både via sit oprindelige opslag i gruppen ”Nej til religiøse parallelsamfund” og ved at have fortsat debatten på sin egen Facebook-side med kritik af [Journalisten]. Samtidig finder nævnet, at indholdet af artiklen ”[Klager] fremturer med falske beskyldninger” ikke kan betragtes som værende krænkende over for [Klager]. Da [Klager] endvidere har et navn, som må betragtes som almindeligt i Danmark, hvorfor det kræver yderligere oplysninger for at kunne identificere hende, finder nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Frihedens Stemme for at have bragt de to artikler. Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har afvist at slette de påklagede artikler fra tv.frihedensstemme.dk. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag De påklagede artikler omtaler forskellige meningsudvekslinger, [Klager] har haft på Facebook, efter hun skrev et opslag, ligeledes på Facebook, som omhandlede en kriminel persons død. Det er Pressenævnets opfattelse, at der i artiklerne ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning. Nævnet finder på den baggrund, at der ikke foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til, at Frihedens Stemme burde have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklerne, og nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 22. juni 2021

Versioner

1. 2021-06-26