Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0661

GældendeVersion 2021-07-02
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9515@2021-07-02/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0661

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse DR bragte i maj 2021 en artikel om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Artiklen indeholder en video med omtale af bl.a. Ruslands overtagelse af den ukrainske halvø Krim. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at omtalen var udtryk for fake news. Selv om personen, der klagede, som journalist har beskæftiget sig med emnet og har udgivet en bog herom, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i artiklen eller videoen, og derfor ikke har retlig interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Hvorfor flexer Putin sine militærmuskler? ”, der blev bragt af DR den 1. maj 2021 på dr.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagsfremstilling Den påklagede artikel indeholder omtale af konflikten mellem Rusland og Ukraine. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Rusland rykkede over 100.000 soldater og en hær af kampvogne og missiler til Ukraines grænser i marts og april. Og det gjorde flere verdensledere nervøse for, om krigen mellem de to lande, som allerede kæmper om områder i Østukraine, ville eskalere. […] Spørgsmålet er, hvad Putins plan egentlig er. Og om der kan udbryde åben krig mellem Rusland og Ukraine. Ifølge eksperter er konflikten nemlig ikke død, selvom Rusland har trukket sine tropper tilbage. Bliv klogere på konflikten mellem de to lande i videoen over artiklen. ” Artiklen er ledsaget af en video af ca. 7 minutters varighed fra programserien ” Explainer ”, hvor blandt andet [Korrespondenten], DRs korrespondent i Rusland og Ukraine, medvirker. Videoen indeholder blandt andet omtale af Ruslands overtagelse af den ukrainske halvø Krim i 2014 og de efterfølgende kampe, samt oplysning om, at konflikten har skabt en krise mellem Rusland og Vesten. [Klager] har oplyst, at han i mange år har arbejdet som journalist i flere lande, og at han har udgivet bogen ” [Bogtitel] ”. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at artiklen og videoen er udtryk for ”fake news”. I videoen nævner DR ikke USA’s rolle i at støtte et udemokratisk kup i Ukraine i 2014 mod en demokratisk valgt præsident, herunder at USA støttede pro-fascistiske kræfter, som dræbte mange mennesker, og at præsident Obama og vicepræsident Biden besluttede, hvem der skulle sidde i kup-regeringen. [Klager] har i den forbindelse henvist til uddrag af sin bog ” [Bogtitel] ”. [Klager] har endvidere anført, at Krim ikke var overtaget af Rusland, men at folket stemte for at vende tilbage til Rusland. Således fordrejer DR sandheden, og der er tale om et klassisk eksempel på ”løgn ved undtagelse – lying by omission”. DR er ikke uafhængige af USA’s løgnagtige propaganda, men er en central del af det. DR maler præsident Putin som ond, og [Klager] er af den opfattelse, at DR og danske medier har en ”russiafobia” og ønsker en krig mod Rusland. DR har den 11. maj 2021 afvist [Klager]s klage. Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler : Klagen angår en artikel, herunder en video, med omtale af konflikten mellem Rusland og Ukraine. Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. [Klager] er ikke selv omtalt eller afbildet i artiklen. Selv om emnet for omtalen er konflikten mellem Rusland og Ukraine, og [Klager] i sit arbejde som journalist har beskæftiget sig med emnet og blandt andet har udgivet bogen ” [Bogtitel] ”, har han ikke en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til ham. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 30. juni 2021

Versioner

  1. 2021-07-02