Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9529@2021-07-06/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - afskedigelse - kommuner - ej medhold

J.nr. 19-50291 En parkeringsvagt blev afskediget med henvisning til sin adfærd og sine handlinger over for kolleger og borgere. Parkeringsvagten gjorde gældende, at han var blevet afskediget på grund af sin religion. Nævnet vurderede, at parkeringsvagten ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Parkeringsvagten fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som parkeringsvagt. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Den indklagede kommune har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling Klager blev pr. 1. april 2019 ansat som parkeringsvagt i den indklagede kommune. Den 19. august 2019 deltog klager i en samtale med en enhedschef og med deltagelse af tillidsrepræsentantsuppleanten. Det fremgår af referatet fra samtalen: ”[Klager] blev indkaldt til samtale og blev tilbudt at tage en bisidder med. Klager valgte [tillidsrepræsentantsuppleanten] som bisidder. [Enhedschefen] forklarede kort [klager], at han var blevet fortalt, at [klager] skulle have ytret sig krænkende overfor en kvindelig kollega. Denne sag agtede han at undersøge nærmere. I den periode ville [klager] blive fritaget fra tjeneste med løn. [Enhedschefen] fortalte også [klager], at hvis der viste sig at være hold i sagen, kunne det have ansættelsesmæssige konsekvenser. [Klager] spurgte indtil hvad han skulle have sagt til den kvindelige kollega. [Enhedschefen] fortalte, at [klager] skulle have sagt noget i retning af ”at kollegaen skulle gruppevoldtages” eller ”kneppes af flere”. [Klager] svarede at det havde han aldrig sagt. Han havde sagt ”så ved du hvad det vil sige at være en minoritet”. …” Klager blev indkaldt til en tjenstlig samtale, som imidlertid ikke blev afholdt som følge af, at klager var sygemeldt. Indkaldelse til den tjenstlige samtale er ikke fremlagt for nævnet. Klager blev herefter påtænkt afskediget. Han fremkom med sine bemærkninger dertil den 22. september 2019. Brevet med den påtænkte afsked og klagers bemærkninger dertil er ikke fremlagt for nævnet. Ved brev af 25. september 2019 blev klager afskediget fra sin stilling som parkeringsvagt til fratræden med udgangen af december 2019. Det fremgår af brevet med afskedigelsen: ”… Baggrund Baggrunden for den påtænkte afsked er, at du ved din adfærd og handlinger ikke har behandlet dine kollegaer med den respekt og værdighed som forventes og som kræves for at indgå i det nødvendige samarbejde. Derudover har du haft en uprofessionel adfærd overfor nogle af de borgere, som du har været i kontakt med i forbindelse med dit arbejde som parkeringsvagt. Ved en rutinescreening af afgifter, der foretages for alle nye parkeringsvagter, kunne din enhedschef [navn] konstatere, at din opgavevaretagelse ikke var tilfredsstillende. Da [enhedschefen] gennemgik de fejlbehæftede afgifter med dig, fik han indtryk af, at du havde udfordringer med at koncentrere dig i forbindelse med din opgavevaretagelse. På den baggrund blev det arrangeret at du, i en periode frem til den 19. august 2019, skulle gå sammen med en erfaren kollega, der skulle kontrollere afgifterne, inden de blev pålagt bilisterne. Arbejdsmiljørepræsentant [navn] gik sammen med dig i perioden, og han oplyste efterfølgende [enhedschefen] om, at han havde store bekymringer vedrørende din adfærd både overfor kollegaer og borgere. [Arbejdsmiljørepræsentanten] har blandt andet beskrevet, at en fransk familie havde henvendt sig til dig, da de havde tastet en forkert nummerplade ind på en automat og ønskede dit råd til, hvad de skulle gøre ved det. Din reaktion havde været at grine af dem. Derudover havde du også sagt til bilister fra Jylland, som rettede henvendelse til dig, at ”du jo ikke kan gøre for, at du kommer fra Jylland” . For en uddybende beskrivelse vedrørende [arbejdsmiljørepræsentanten]s oplevelser, henvises til notat fra [arbejdsmiljørepræsentanten], der var vedlagt indkaldelsen til den tjenstlige samtale. Den 19. august 2019 skulle der have været afholdt et opfølgningsmøde vedrørende din opgavevaretagelse. Dette møde var [enhedschefen] dog nødsaget til at erstatte med et andet møde med dig, da han var blevet oplyst om, at du havde ytret dig krænkende overfor en kvindelig kollega. Referatet fra samtalen var vedlagt høringsskrivelsen til din orientering. [Enhedschefen] havde fået oplyst, at du havde ytret dig krænkende overfor din kollega [kollega A]. Episoden foregik i rygeskuret, hvor du stod med dine kollegaer [navn] og [navn]. Idet [kollega A] nærmer sig, siger du noget i retning af, at ”vi knepper dig alle tre” eller ”skal vi kneppe dig” eller noget lignende, der giver indtryk af et udsagn om gruppevoldtægt. [Kollega A] har i øvrigt oplyst [enhedschefen] om, at du ved en postfordeling havde henvendt dig til hende og sagt, at det ville klæde hende at tabe sig for at slippe for ”kalkunhalsen”. Herefter prikkede du hende i siden. [Kollega A] bad dig om at lade hendes ”deller” være, hvortil du havde svaret, at det da var ”bildæk”. [Enhedschefen] har i øvrigt fået oplyst fra nogle af dine andre kollegaer, at du blandt andet har sagt, ”at alle danske piger er ludere” og ”at det kun er homoer, der går med solbriller” samt andre lignende udsagn. Nogle af dine kollegaer har løbende forsøgt at henstille til, at du skulle være opmærksom på at tale i en ordentlig tone til dine kollegaer. For en uddybende beskrivelse af dine kollegaers oplevelser henvises der til de vedlagte bilag, som også var vedlagt indkaldelsen til den tjenstlige samtale. På ovenstående baggrund blev du den 19. august 2019 fritaget for tjeneste og [enhedschefen] oplyste dig om, at du ville blive indkaldt til en tjenstlig samtale. Den 29. august 2019 indkaldte enhedschef [enhedschefens navn] dig til tjenstlig samtale, der var planlagt til afholdelse den 4. september 2019. Den 30. august 2019 oplyste du [enhedschefen] om, at du var syg. Den 3. september 2019 indkaldte enhedschef [enhedschefens navn] dig til tjenstlig samtale, der var planlagt til afholdelse den 9. september 2019. I den forbindelse anmodede [enhedschefen] dig om at indhente en lægeerklæring. Du blev i indkaldelsen oplyst om, at det specifikt skulle fremgå af lægeerklæringen, at du var for syg til at deltage i en samtale med din ledelse. Derudover skulle det fremgå af lægeerklæringen, hvor længe din læge forventede, at du vil være for syg til at deltage i en samtale, og hvor længe din sygdom forventedes at vare. Du blev oplyst om, at hvis din læge vurderede, at du ikke ville være i stand til at deltage i en samtale inden den 13. september 2019, ville du modtage en partshøring om påtænkt afsked i din e-Boks. Du blev samtidig oplyst om, at du herefter have mulighed for at afgive et skriftligt høringssvar inden høringsfristens udløb. [Enhedschefen] modtog den 4. september 2019 lægeerklæring af samme dato, hvoraf det fremgik, at din læge vurderede, at din sygdom ville vare 8 uger, og at du ikke ville være i stand til at deltage i en samtale med din ledelse inden for de næste 2 uger. Høringssvar [Kommunen] har den 22. september 2019 modtaget dine bemærkninger til den påtænkte afsked. Det fremgår i hovedtræk af bemærkningerne, at • I forhold til hændelsen i rygeskuret, havde du sagt til [kollega A], da hun kom hen til dig og to andre kollegaer i rygeskuret, at nu kunne hun føle, hvordan det er at være minoritet. Der var røget upassende ord ud af din mund, som du fortrød med det samme og undskyldte med det samme. • Du var blevet ked af det og såret over, at [kollega A] forklarede dig, hvordan du skulle opføre dig på arbejdspladsen. Du havde sagt til hende, at du er en voksen mand og selv afgør hvad du vil eller ikke vil. • [Kollega A] og [kollega B] modsiger hinanden om episoden i rygeskuret. • Du havde sagt til [fornavn] i mandeomklædningsrummet, at han burde være gaymodel, da han er en flot fyr. • Du undrer dig over, hvorfor der ikke har været klager fra en borger vedrørende din opførsel. • [Arbejdsmiljørepræsentanten] er hærdet DFer og ikke lægger skjul på det. Du oplyser i øvrigt, at han går med høreapparat. • Du havde tagget [kollega C] på facebook, da du var til fest hos Enhedslisten. [Kollega C] havde den efterfølgende dag sagt til dig, at du ikke skulle tagge hende. Derefter havde I kun udvekslet høflige fraser med hinanden. • Det er en lodret løgn, at [kollega C] har overhørt, ”at alle danske piger er ludere”. • Du ikke har brugt ordet ”bøssekal”, da du er 44 år gammel og ikke 84 år gammel. • Du har drøftet din sag med en jurist, og ifølge ham ligner det bestilt arbejde fra [enhedschefen]s side. • Du ser det her som karaktermord på din personlighed. I dit høringssvar har du i øvrigt vedlagt billeder af din morfar, din halvsøster og svoger samt dig selv og din mor. Ledelsen i [klagers afdeling] og [kommunen] har følgende bemærkninger til dit høringssvar: I forhold til dine påstande om, at flere af dine kollegaer taler usandt, og at der er uoverensstemmelse i forhold til nogle af forklaringerne bemærkes det, at det er ledelsen i [klagers afdeling] samt [kommunen]s vurdering, at forklaringerne har sandsynliggjort, at du har haft en kritisabel adfærd, der ikke er foreneligt med fortsat ansættelse som parkeringsvagt i [den indklagede kommune]. Det bemærkes for god ordens skyld, at det forhold, at der ikke er indkommet borgerklager ikke er ensbetydende med, at hændelserne ikke har fundet sted. For god ordens skyld bemærkes det, at [enhedschefen]s politiske tilhørsforhold, og det faktum, at han benytter høreapparat ikke har relevans i forhold til sagen. I forhold til din påstand om, at der skulle være tale om bestilt arbejde fra [enhedschefen]s side bemærker [enhedschefen], at dette ikke er korrekt. Dit høringssvar er i sin helhed indgået i vurderingen, men har ikke givet anledning til, at ledelsen i [parkeringsafdelingen] og [kommunen] har ændret opfattelse af sagen, og du afskediges derfor. Vurdering Det er en afgørende forudsætning for løsningen af arbejdsopgaverne i din stilling som parkeringsvagt, at [byen]s borgere kan have tillid til at medarbejderne fra [kommunen] optræder professionelt. Når du som uniformeret medarbejder eksempelvis griner af borgere og gør grin med borgere under din opgavevaretagelse, er din adfærd egnet til at virke skadende for [kommunen]s omdømme. [Kommunen] tolererer ikke mobning og chikane på arbejdspladsen. Alle ansatte skal behandles med respekt og værdighed, og det skal være trygt at gå på arbejde i [kommunen]. Mobning og chikane omfatter i [kommunen] situationer, hvor en eller flere ansatte udsætter en anden ansat for handlinger, som opleves krænkende, selvom de ansatte burde være bekendt med eller er gjort bekendt med, at handlingerne opleves som krænkende. Som medarbejder har du et medansvar for at sikre, at der er et sundt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Ledelsen i [parkeringsafdelingen] lægger vægt på, at flere kollegaer har henvendt sig til ledelsen i forhold til, at de har oplevet kritisabel adfærd fra din side. Det er derfor ledelsen i [parkeringsafdelingen] og [kommunen]s vurdering, at du ved din adfærd og handlinger, eksempelvis ved at komme med grove seksuelle udsagn, ikke har udvist den respekt og værdighed over for dine kollegaer, der forventes af dig, og som er en forudsætning for at du kan indgå i det nødvendige samarbejde med dine kollegaer. Det er derfor vurderingen, at du ikke har været medvirkende til et sundt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det er indgået i vurderingen, at nogle af dine kollegaer har forsøgt at henstille til, at du skulle tale i en ordentlig tone til dine kollegaer, uden at det har medført en ændret adfærd fra din side. Ved denne vurdering er der også lagt vægt på din korte anciennitet som parkeringsvagt i [parkeringsafdelingen]. Det er ledelsen i [parkeringsafdelingen]s vurdering, at din adfærd som beskrevet ovenfor både i forhold til borgere og kollegaer tegner et samlet billede af, at din adfærd ikke er forenelig med den adfærd, der forventes i stillingen som parkeringsvagt i [kommunen], og på den baggrund afskediges du fra din stilling som parkeringsvagt. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. oktober 2019. Klager har for nævnet fremlagt brev af 21. november 2019 fra Politiet til klager: ” Orientering i sagen om trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste mv., hvor du er forurettet. [Politikreds] skriver for at oplyse dig om status og det videre forløb i sagen, hvor der den 16. maj 2019 er indgivet anmeldelse til politiet om trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste mv.. Sagen bliver behandlet i politiet På nuværende tidspunkt afventer sagen, at politiet tager stilling til den videre efterforskning. [Politikredsen] forventer, at politiet kan afslutte efterforskningen i løbet af maj 2020. …” Den 15. december 2019 modtog klager skriftlig bekræftelse på, at han havde opsagt sin stilling som parkeringsvagt i den indklagede kommune. Den 16. december 2019 modtog klager meddelelse om, at der var tale om en fejl. Indklagede bekræftede, at klager ikke selv havde opsagt sin stilling. Indklagede har for nævnet fremlagt beskrivelser fra klagers tidligere kolleger, herunder arbejdsmiljørepræsentanten, kollega A, kollega B og kollega C. Indklagede har oplyst, at beskrivelserne var vedlagt høringsbrevet til klager om den påtænkte afskedigelse. Klager har for nævnet fremlagt skærmbilleder fra nettet i form af uddrag af udtalelser om muslimer og Islam fremsat af et medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og uddrag af udtalelser fra medlemmer af Dansk Folkeparti. Klager har også fremlagt uddrag af en artikel fra et dagblad med overskriften ”De ser danske piger som ludere”, uddrag af en artikel om ordet ”neger”, uddrag af en klumme med titlen ”Homo-jokes på arbejdspladsen rammer os alle” samt uddrag af artikler om homoseksuelle muslimer. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet afskediget på grund af sin religion. Han ønsker retfærdighed og at få renset sit navn. Klager er tysk statsborger. Hans mor er etnisk tysk, og hans far er dansk statsborger af pakistansk herkomst. Klager har boet i Danmark i 33 år. Kort tid efter, at klager var blevet ansat som parkeringsvagt, opdagede han, at der var klikedannelser og ”os og dem” på arbejdspladsen. Han prøvede at gøre opmærksom på det ved flere lejligheder, hvilket resulterede i, at den etablerede klike så sig sur på klager. Flere af klagers kolleger advarede klager imod, at han ikke ville holde længe på arbejdspladsen, hvis han ikke tiede stille og makkede ret. Klagers chef opbyggede en fyringsgrund baseret på løgne fra klagers kolleger. Klager blev dømt af arbejdsmiljørepræsentanten, der er medlem af Dansk Folkeparti, og som er døv og bruger høreapparat. Hans udtalelse er ikke troværdig, fordi han skulle have hørt, hvad klager havde sagt til en borger fra Frankrig. Arbejdsmiljørepræsentanten var ikke uvildig, da han kom med sine betragtninger. To gamle kvinder, der også er parkeringsvagter, udtalte sig løgnagtigt om klager. Kollega C har påstået, at klager skulle have sagt, at alle danske piger er ludere. Kollega B har påstået, at klager er homofob og sexist. Arbejdsmiljørepræsentanten har lavet en udredning om, at klager ikke egner sig til at være parkeringsvagt. Det har de alle sagt og gjort, fordi klager er muslim. Klager blev afskediget på grund af den uofficielle kultur, der er i den indklagede kommunes parkeringsafdeling. Denne kultur består af fascisme, racisme og islamofobi. Kollega A havde i en årrække været gift med en mand, der er muslim, og som hun har to børn med. Kollega A fortalte om sin muslimske eksmand, som hun ikke var glad for. Blot fordi klager har et muslimsk navn, skulle han betale prisen for kollega A’s private erfaringer med muslimer. En kvindelig parkeringsvagt fortalte om en oplevelse, hvor hun havde lyst til at rive en muslimsk kvindes hovedbeklædning af. Kollega C’s søn var konverteret til Islam. Klager sagde til hende, at hvis hun havde brug for at forstå noget, så ville klager hjælpe hende. Kollega B havde fortalt klager om en episode med en afrikansk kollega, som hun havde kaldt for ”kæmpe neger”. Klager påpegede, at kollega B ikke skulle bruge dette ord på gaden som parkeringsvagt. Klager kender en afrikaner privat og ved, at de ikke bryder sig om ordet. Det faldt kollega B for brystet. Kollega B gav ikke udtryk for sit mishag på dette tidspunkt. Klager blev imidlertid sendt hjem fra arbejdspladsen, da kollega B kom med alle mulige beskyldninger blot for at få klager til at fremstå som en skurk, sexist mm. Arbejdsmiljørepræsentanten fik til opgave at gå med klager, fordi der åbenbart var mange fejl ved klagers bødeafgivelser. Arbejdsmiljørepræsentantens observation af klager blev udlagt som selektiv. Han fordrejede sandheden i et forsøg på at komme ind i varmen hos enhedschefen. Dermed ville han komme til at få færre timer på gaden og i stedet sidde på kontoret. Der var tale om systematisk racisme, når enhedschefen valgte en person til at observere klager, hvis politiske holdninger er ”anti-muslimsk”. Arbejdsmiljørepræsentanten var på ingen måde troværdig. Blot fordi klager har et muslimsk navn, blev alt, hvad han sagde og gjorde, til refleksion af de fordomme, arbejdsmiljørepræsentanten har om muslimer. Enhedschefen tror, at tyranni er den rette ledermåde. Det er bekymrende, at den indklagede kommune har en sådan enhedschef beskæftiget for skatteydernes penge og parkeringsvagter, der er islamofober og fordomsfulde. Klager er hverken sexist eller homofob, ligesom han ikke prøver at pådutte nogen sine såkaldte muslimske holdninger. Klager betaler en pris for alt det, der står i medierne om muslimer og Islam. Han er blevet sammenlignet med de kriminelle, utilpassede unge, som siger, at alle danske piger er ludere. Klager har arbejdet, siden han var 14 år gammel. Klager har fremlagt forskellige artikler, blogs og kommentarer fra nettet for at vise, hvad der optager samfundet og medierne. Man skal på alle arbejdspladser finde sig i racistiske og fascistiske udtalelser. Siger man fra, forstår man ikke den danske humor. Klager har boet i Danmark i 33 år og forstår godt den danske humor. Den danske humor er imidlertid kun for Hansen og ikke for Hassan. Hansen har privilegier i form af en uformel tone, værkstedshumor og mandehørm. Det gælder imidlertid ikke for Hassan. Klager respekterer alle individer uanset race, køn og religion. Han er stolt af at være i et samfund, der er rummeligt, og som giver en chance til alle uanset hudfarve, etnisk oprindelse eller religiøse forhold. Det er et stort slag for klager at være offer for, at andre har haft en dårlig oplevelse med muslimer. Klager har hele sit liv prøvet at være anstændig og prøvet at give tilbage til det samfund, der har givet ham så meget. Klager blev forurettet i en sag om vold efter at have været ansat som parkeringsvagt i cirka seks uger. Hændelsen blev fremprovokeret af klagers mentor, som havde haft mange konflikter med borgere. Klager bemærkede over for arbejdsmiljørepræsentanten, at mentoren ikke havde situationsfornemmelse og nærmest jagtede konflikter. Efter at have haft mange ubehagelige oplevelser ude på gaden, gik klager til enhedschefen og fortalte om episoderne. Enhedschefens svar var, at det er en del af jobbet som parkeringsvagt, at borgere kan tale grimt til vagterne. Klager havde oplevet at blive ”svinet til”, at få ”fuck finger”, dagligt at få kommentarer om at parkeringsvagterne skulle finde sig ”et ordentligt arbejde” og at høre udtalelser om etnisk baggrund. Klager vidste udmærket godt, at det er en del af jobbet. Klager henvendte sig imidlertid til enhedschefen, fordi det under den teoretiske undervisning blev understreget kraftigt, at hver hændelse skulle meldes. Det gjaldt åbenbart ikke klager. Klager forventede ikke, at der i den indklagede kommune ville være sådan et arbejdsmiljø, fordi den indklagede kommune demografisk er mangfoldig. Kommunen bryster sig af at være inkluderende, og at der er plads til alle uanset farve, religion og etnicitet. Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager skulle være begrundet i hans religiøse overbevisning. Klagers religion indgik på ingen måde i afskedigelsesgrundlaget. Indklagede lagde derimod vægt på udtalelser fra flere af klagers tidligere kolleger. Disse kolleger havde forsøgt at henstille til, at klager skulle tale i en ordentlig tone, uden at dette medvirkede til en ændret adfærd. Det fremgår af udtalelserne fra klagers tidligere kolleger, der var vedlagt høringsbrevet om påtænkt afsked, at klager havde udtalt sig krænkende om kollega A, hvor klager skulle havde fremsat grove seksuelle udsagn. Det fremgår også af udtalelserne, at klager havde fremsat upassende kommentarer om nogle borgere fra Jylland, der henvendte sig og havde brug for hjælp. Klagers religion nævnes overhovedet ikke i de forskellige medarbejderes udtalelser, og hans religion indgik ej heller i afskedigelsesgrundlaget, som er beskrevet i afgørelsen om uansøgt afsked af 25. september 2019. Det er afgørende for den indklagede kommune, at medarbejderne optræder professionelt. Det er skadeligt, når medarbejdere gør grin med borgere under deres opgavevaretagelse. Efter forskelsbehandlingslovens § 7 a påhviler det klager at påvise faktiske omstændigheder, der direkte eller indirekte giver anledning til at formode, at han er blevet afskediget på grund af sin religion. Indklagede finder ikke, at klager med sin klage har påvist sådanne faktiske omstændigheder, der direkte eller indirekte giver anledning til at formode, at han er blevet afskediget fra den indklagede kommune på grund af sin religion. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager blev pr. 1. april 2019 ansat som parkeringsvagt i den indklagede kommune. Den 19. august 2019 deltog klager i en samtale med enhedschefen om, at klager skulle have ytret sig krænkende over for en kvindelig kollega. Samme dag blev klager fritaget for tjeneste, og han blev oplyst om, at han ville blive indkaldt til en tjenstlig samtale. Den tjenstlige samtale blev imidlertid ikke afholdt som følge af klagers sygemelding. Ved brev af 25. september 2019 blev klager afskediget fra sin stilling med henvisning til sin adfærd og handlinger over for kolleger og borgere. Klager har for nævnet anført bl.a., at afskedigelsen var baseret på usandheder fra klagers kolleger, der var fremkommet på grund af hans religion. Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Der er ikke i oplysningerne fra klager eller i sagens oplysninger i øvrigt noget, der tyder på, at klagers religion eller tro indgik i indklagedes beslutning om at afskedige klager fra sin stilling som parkeringsvagt i kommunen. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 6, stk. 1, om klagebehandling • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-07-06