Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9540@2021-07-06/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

J.nr. 20-41239 En mand, der er døv, var blevet kontaktet via mail af en rekrutteringsvirksomhed på baggrund af hans profil på Jobnet.dk med spørgsmål om, hvorvidt han var ledig. Manden svarede via mail, at han er døv, og at hans telefonnummer derfor ikke fremgik af Jobnet.dk. I mailen spurgte han desuden ind til stillingen. Efter 8 dage skrev manden igen til rekrutteringsvirksomheden og spurgte, om der var en særlig grund til, at han ikke havde fået svar. Rekrutteringsvirksomheden svarede efter 6 dage, at de havde talt med kunden igen, og at kunden var usikker på klagers sikkerhed på byggepladsen, og at kunden derfor ikke turde tage ansvaret. Manden bad rekrutteringsvirksomheden oplyse kundens navn. Dette ville rekrutteringsvirksomheden ikke. Nævnet vurderede, at rekrutteringsvirksomheden havde handlet på vegne af kunden, og derfor i denne situation kunne sidestilles med en arbejdsgiver i forskelsbehandlingslovens forstand, jf. § 2. Efter indholdet af rekrutteringsvirksomhedens mail til manden vurderede nævnet, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at rekrutteringsvirksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt eller for, at manden ikke med passende tilpasningsforanstaltninger ville være kompetent, egnet eller disponibel til at varetage stillingen. Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som håndværker igennem en rekrutteringsvirksomhed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som håndværker igennem en rekrutteringsvirksomhed. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 2. november 2020, hvor klager nedlagde en beløbsmæssig påstand for nævnet. Sagsfremstilling Klager har oplyst, at han er døv. Klager har for nævnet fremlagt et audiogram, der ifølge klager viser, at han er døv. Den 1. september 2020 blev klager på baggrund af sin profil på Jobnet.dk kontaktet via mail af den indklagede rekrutteringsvirksomhed med spørgsmål om, hvorvidt han stadig var ledig. En del af henvendelsen fra rekrutteringsvirksomheden er fremlagt for nævnet. Klager svarede den 1. september 2020 på indklagedes henvendelse med følgende mail: ”Hej [navnet på indehaveren af den indklagede virksomhed]. Jeg er døv, hvilket er grunden til at mit telefon nummer ikke er på Jobnet.dk. Er dwe bil, hvad er lønnen? -- [klagers navn]. ” Klager skrev igen til virksomheden den 8. september 2020 med følgende mail: ”Hej [navnet på indehaveren af den indklagede virksomhed]. Er der nogen særlig grund til at man slet ikke har reageret eller svaret på mit svar på din henvendelse? -- [klagers navn]” Den 14. september 2020 svarede indklagede med følgende mail: ”Hej [klagers navn] Jeg har lige talt med kunden igen og han er usikker på din sikkerhed på byggepladserne,, han siger det er usikkert nok for dem at gå med høreværn og hvis du ikke kan høre så godt, tør han ikke tage ansvaret, så han takker nej endnu engang Hav en dejlig dag :-) Venlig hilsen [navnet på indehaveren af den indklagede virksomhed]” Til dette svarede klager samme dag med følgende mail: ”Hej [navnet på indehaveren af den indklagede virksomhed] Må jeg bede om virksomhedens navn, da jeg gerne vil indgive en klage. -- [klagers navn]” Indehaveren af den indklagede virksomhed svarede klager samme dag med følgende mail: ”Hej [klagers navn] Det kan du ikke og du er nødt til at acceptere at min kunde ikke tør tage chancen. Det har intet med dig at gøre. God jobjagt. Er sikker på at du lander for dig det helt rigtige sted :-) Hav en dejlig dag :-) Venlig hilsen [navnet på indehaveren af den indklagede virksomhed]” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. september 2020. Klager fremsatte den 2. november 2020 en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til minimum 3 måneders løn, hvilket efter det oplyste udgør i gennemsnit 45.000 kr. efter skat. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han blev forskelsbehandlet på grund af sit handicap. Klager føler sig krænket og dømt ude alene på grund af sin manglende hørelse. Han er ikke pengegrisk, men han får desværre mange afslag på arbejde, da han er døv. Det er ikke til at vide, om det er det indklagede rekrutteringsfirma eller virksomheden, der har søgt efter en håndværker, som har udsat klager for forskelsbehandling. Indklagede har dog ikke oplyst navnet på virksomheden, som afslog klager på grund af hans handicap, og indklagede må derfor påtage sig ansvaret og betale en godtgørelse. Klager har mere end 5 års erfaring, som ifølge indklagede var et krav fra virksomheden. Dette fremgår også af klagers CV på Jobnet.dk, og det var rekrutteringsfirmaet, der kontaktede klager. Det er krænkende og fornærmende, at indklagede indirekte bemærker, at klager skal bruge en oppasser på grund af sin døvhed. I klagers fag kan der skrives eller kommunikeres via mobiltelefon, og arbejdet foregår med hænderne. Indklagede udsatte klager for forskelsbehandling allerede inden, at der blev nævnt noget om eventuelle hjælpemidler. Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Indklagede har oplyst, at de er en rekrutteringsvirksomhed, som hjælper deres kunder med at finde nye medarbejdere. Klager kom ikke i betragtning til den pågældende stilling, da kunden grundet travlhed havde brug for en murer med 5 år erfaring, som kunne arbejde alene på et projekt med flere andre håndværkere fra andre brancher. Kunden følte derfor, at risikoen for, at de øvrige håndværkerne ville glemme klagers handicap, var for stor. Kunden kunne heller ikke på daværende tidspunkt ansætte en medarbejder til at arbejde sammen med klager. Kunden er en socialansvarlig virksomhed, som har flere medarbejdere ansat med forskellige udfordringer til administrative jobs, dog ikke som murer, da det kræver ressourcer, som de ikke har. Indklagede beklager, at klager har opfattet det som om, han skulle have en oppasser på grund af sit handicap. Det var aldrig intentionen. Kunden har ifølge indklagede oplyst, at hans ansatte kører i teams, og at to nye medarbejdere aldrig blev sat sammen, med mindre de blev ansat som et team og kendte hinanden. Dette var uanset deres erfaring. Indehaveren af det indklagede rekrutteringsfirma lovede klager, at han ville prøve at få en jobsamtale til klager. Klager blev ikke valgt fra på grund af hans handicap, men på grund af manglende ressourcer og stort arbejdspres. Indklagede og kunden var uvidende om, at der fandtes hjælpemidler til mennesker med klagers handicap. Indklagede har påtalt denne sag for kunden, og kunden har oplyst, at de vil se på deres procedure i løbet af 2021. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 2, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Nævnet lægger til grund, at den indklagede rekrutteringsvirksomhed søgte efter en medarbejder, der skulle ansættes hos indklagedes kunde. Indklagede rettede henvendelse til klager vedrørende en stilling hos kunden, men meddelte senere efter kontakt med kunden, at klager ikke kom i betragtning til stillingen. Nævnet vurderer, at indklagede i sin egenskab af rekrutteringsvirksomhed har handlet på vegne af kunden, og derfor sidestilles indklagede i denne situation med en arbejdsgiver i forskelsbehandlingslovens forstand, jf. § 2. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H. Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Klager har oplyst, at han er døv, og han har til dokumentation herfor fremlagt et audiogram. På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer nævnet, at klager har et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven. Faktiske omstændigheder Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager oplyste i sin mail af 1. september 2020 til indehaveren af den indklagede rekrutteringsvirksomhed, at han er døv. Indehaveren oplyste herefter, at kunden var usikker på klagers sikkerhed på byggepladsen, da det var usikkert nok i forvejen for de ansatte at gå med høreværn. Med henvisning til klagers hørelse turde kunden ikke tage ansvaret og takkede nej til at overveje at tage klager i betragtning til stillingen. Efter indholdet af indklagedes mail til klager vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap. Tilpasning En arbejdsgiver skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for forskelsbehandlingen vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor. På baggrund af klagers e-mail af 1. september 2020 til indklagede vurderer nævnet, at indklagede i hvert fald fra dette tidspunkt vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte. Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt. Der stilles ikke krav om ansættelse af en person, der - uanset rimelige tilpasningsforanstaltninger - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen. I en mail kort tid efter, at klager havde oplyst, at han er døv afviste indklagede at tage klager i betragtning til stillingen. Om begrundelsen for, at klager ikke kom i betragtning til stillingen, henviste indklagede til, at kunden ikke turde tage ansvaret for ansættelse af klager på grund af sikkerheden på byggepladsen. Indklagede har for nævnet oplyst, at klager ikke kom i betragtning til den pågældende stilling, da kunden grundet travlhed havde brug for en murer med 5 års erfaring, som kunne arbejde alene på et projekt med flere andre håndværkere fra andre brancher. Kunden følte derfor, at risikoen for, at de øvrige håndværkere ville glemme klagers handicap, var for stor. Kunden kunne heller ikke på daværende tidspunkt ansætte en medarbejder til at arbejde sammen med klager. Indklagede har imidlertid ikke redegjort for, om de eventuelt i samarbejde med kunden undersøgte, om klager med rimelige tilpasninger i forhold til sine konkrete behov - for eksempel med hjælpemidler eller ændring af arbejdsmønstre - ville kunne varetage stillingen som håndværker, herunder om byrden ved at foretage sådanne eventuelle tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger. Indklagede indgik i øvrigt ikke i en dialog med klager om muligheden for, at klager, eventuelt med rimelige tilpasningsforanstaltninger, ville kunne varetage stillingen. Indklagedes bemærkninger om kundens ønske om ikke at ansætte en person, som er døv, i stillingen på grund af travlhed, manglende sikkerhed og uhensigtsmæssighed er ikke nærmere underbygget. Nævnet finder efter en samlet vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen er opfyldt eller for, at klager ikke med passende tilpasningsforanstaltninger ville være kompetent, egnet eller disponibel til at varetage stillingen. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. november 2020, hvor klager nedlagde en beløbsmæssig påstand for nævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 6, stk. 2, om klagebehandling • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1-2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 2 a, om tilpasning • § 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, stk. 1, om godtgørelse • § 7 a, om delt bevisbyrde Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftige og erhverv • Artikel 5, om tilpasninger

Versioner

1. 2021-07-06