Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sundhed - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9542@2021-07-06/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sundhed - ej medhold
J.nr. 20-41407 En mand og hans hustru klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at manden havde været til konsultation hos sin praktiserende læge. Mandens hustru havde været med til konsultationen hos lægen, som mandens ledsager. Der var ikke i klagen eller i mandens og hustruens efterfølgende bemærkninger oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden og hustruen i forbindelse med konsultationen hos den praktiserende læge var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Det var herefter, på baggrund af nævnets faste praksis, åbenbart, at manden og hustruen ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at en mand og hans hustru var til konsultation hos mandens praktiserende læge. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klagerne, der er ægtefæller, og begge har udenlandsk klingende navne, har oplyst, at klager 1 (mand) var til konsultation hos den indklagede praktiserende læge den 17. juni 2020. Klager 2 (hustru) var med til konsultationen, som klager 1’s ledsager. Klagerne har fremlagt udskrift af E-Konsultation. Af udateret besked afsendt af klager 2 via E-Konsultation fremgår: ”Hej, min mand er mentalt og fysisk handicappet. I går kl. 11.20, i 17/06/2020 havde min mand aftale med lægen for et sundhedsmæssigt problem og for fornyelse af medicinen. Jeg klager over mod lægen, hvor han behandlede os racemæssigt, Sygeplejersken attesterer også, Vi har også brug for hjælp til at fornye medicin hver måned, som før, fordi min mand ikke kan leve uden medicinen, For næsten to uger siden begik der en fejl af lægen på tidspunktet for fornyelse af medicinen …” Ved udateret besked besvarede sygeplejerske A, som arbejder hos den indklagede alment praktiserende læge, henvendelsen: ”Kære [klager 2] og [klager 1] Jeg beklager meget, såfremt I føler Jer dårligt behandlet. Jeg kan se, at I har tid 23/6 til næste receptfornyelse. Ring eller skriv gerne igen, såfremt der er noget jeg kan gøre nu. Mvh [sygeplejerske A] Sygeplejerske” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. september 2020. Klagerne fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 200.000 kr. Klagernes bemærkninger Klagerne gør gældende, at de er blevet udsat for racistisk behandling af den indklagede praktiserende læge. Klagerne ønsker at blive behandlet i henhold til loven. Klager 1 har to kroniske sygdomme. Han er fysisk og psykisk handicappet. Han er offer for tortur og lider af svær PTSD, frygt, skizofreni, depression og angst. Konsultationen hos lægen varede i flere minutter. Lægen nægtede at tale med en tolk, selvom sygeplejersken gav lægen et nummer på en tolk. Da klager 2 bad lægen om at ringe til tolken, svarede lægen, at han ikke havde tid til det. Lægen udviste afsky og så ikke på klagerne. Lægen spurgte ikke, hvilke sygdomme klager 1 lider af. Det forværrede klagernes psykiske tilstand. Lægen gjorde ikke andet end at udskrive medicin. Det er uheldigt, at lægen ikke stillede spørgsmål. Klagerne ønsker også, at blive kompenseret for den psykologiske skade, som lægen har forårsaget. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Der er ikke i klagen af 23. september 2020 eller i klagernes efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at klagerne i forbindelse med konsultationen hos den indklagede praktiserende læge blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klagerne ikke kan få medhold i deres klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede praktiserende læge. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, om delt bevisbyrde