Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9543@2021-07-06/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - ej medhold

J.nr. 20-54383 En mand klagede til Ligebehandlingsnævnt over påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at han ikke kunne returnere en vare i den indklagede tøjforretning. Manden har et udenlandsk klingende navn, og har for nævnet oplyst, at han ikke ligner en person, der er af etnisk dansk oprindelse, og at han heller ikke taler dansk. Der var ikke oplysninger i klagen, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ikke kunne returnere en vare i den indklagede tøjforretning. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager har oplyst, at han den 30. november 2020 besøgte den indklagede tøjforretning i A by. Klager ønskede at returnere en vare, men dette var ikke muligt, fordi prismærket ikke længere sad på varen. Klager har et udenlandsk klingende navn og har for nævnet oplyst, at han ikke ligner en person, der er af etnisk dansk oprindelse, og at han heller ikke taler dansk. Klagers hustru taler derimod godt dansk. Klager har også oplyst, at hans hustru besøgte den indklagede tøjforretning i A by dagen efter, hvor hun returnerede varen. Klager har fremlagt en lydoptagelse af sin hustrus besøg i den indklagede tøjforretning: [Klagers hustru]: ”Hej,” [Medarbejder]: ”Hej,” [Klagers hustru]: ”Jeg vil gerne bytte den her. ” [Medarbejder]: ”Ja. … 349 skal du have tilbage. Du sætter kortet på derover. ” [Klagers hustru]: ”Ja tak. ” [Medarbejder]: ”Sådan der. Du får kvitteringen med her, gem den til pengene er på kortet. ” [Klagers hustru]: ”Ja, super, tak. ” Klager har oplyst, at han besøgte den indklagede tøjforretning i A by igen dagen efter, at hans hustru havde returneret varen. Klager har fremlagt en lydoptagelse af en samtale, han havde med B medarbejder i forretningen: [Klager]: “Hej,” [B]: “Hej,” [Klager]: “Do you remember me from Monday? You have been here and closing the shop. ” [B]: “No no, I don’t remember you. ” [Klager]: “Who was … are you the manager for closing? ” [B]: “No no. ” [Klager]: “Who was that? It was…” [B]: “I don’t know who. Why? ” [Klager]: “It was Monday around five o’clock. ” [B]: “Okay, yeah. And? ” [Klager]: “They told me that it is [B] or something. ” [B]: “Yeah yeah, that’s me. Why? ” [Klager]: “I have … Because at that time I have tried to return eh, a pair of jeans,” [B]: “Oh yeah, now I remember! ” [Klager]: “You remember? ” [B]: “Yeah yeah. ” [Klager]: “And you eh … whats . . eh the name of the …” [B]: “Yeah, me and my colleague. ” [Klager]: “Yeah I don’t remember her name. ” [B]: “No. ” [Klager]: “Something but…” [B]: “Yeah. ” [Klager]: “And it was told me that it was totally impossible, because . . I told you it is just because I speak English and not Danish. Because on the next day, my wife came, she talked Danish and she looked more than me in Danish. So she returned the jeans without any problem and nobody doesn’t ask, why the labels are not attached to the jeans and just stay in the bag with everything. ” [B]: “Okay. Yeah. But where did she return it? In there? ” [Klager]: “No just here. Exactly the same place, next day the same time and nobody didn’t ask her “why you did that? Why you return the jeans? ” or any problems. ” [B]: “Yeah, because … because …” [Klager]: “So now I just want to know…” [B]: “Yeah. ” [Klager]: “Tell me that this is not a double standard. ” [B]: “No no, it shouldn’t happen, because we don’t [utydeligt]. ” [Klager]: “But it happened, and I go to you directly in Monday and the next day I will find a person, who speak Danish and he will return the jeans without any problem. And that happens! ” [B]: “I think… Okay, but now … what do you want now then? ” [Klager]: “I just wan’t to tell you that this is a double standard. ” [B]: “Yeah yeah. ” [Klager]: “This is obviously a discrimination. That’s it. ” [B]: “Okay. Yeah. ” [Klager]: “Yeah. ” [B]: “Okay, but I can’t say anything, because now…” [Klager]: “I don’t want you to say anything, I just want to tell you that in your face, because …” [B]: “Yeah” [Klager]: “I told you that this is gonna happen. ” [B]: “Okay. ” [Klager]: “I’m sorry about [utydeligt]… and it happens. ” [B]: “Yeah yeah, but …” [Klager]: “So now…” [B]: “Yeah, and I’m sorry that it happened, because it shouldn’t. I can’t return if I don’t have the label on the …” [Klager]: “Honestly, you can return it and I …” [B]: ”I can’t do it. ” [Klager]: “And I can show you why. Because we have right to return the …” [B]: “Not if you take the pricetag off. ” [Klager]: “Mmmm, read, read the laws. It says … the European law says that you have right to return a good 14 days after you buy it, if you don’t use it. ” [B]: ”Yeah, but…” [Klager]: “I didn’t. ” [B]: “We couldn’t see if it … but I don’t want to discuss this. ” [Klager]: “It wasn’t. No I don’t want to argue. ” [B]: “You can go customer service and then you can call them. ” [Klager]: “Yes, yes, I will do. What’s your name? What’s your name? ” [B]: “I don’t have to say my name to you. ” [Klager]: “I will go to customer service. I want to know your name. ” [B]: “No, I dont’ have to say. No. ” [Klager]: “Okay. Your name is [B], I know that. But have a nice day. ” [B]: “But… Yeah, you can say it to the customer service. ” [Klager]: “Yes of course, I will make a complaint. ” [B]: “Yes. ” [Klager]: ”Have a nice day. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. december 2020. Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 100.000 kr. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Klager ønskede at returnere et par bukser, som hans hustru havde købt den 24. november 2020, fordi hans hustru havde fortrudt købet. Bukserne var i samme stand, som da de blev købt, og klager havde medbragt bonnen på bukserne samt mærket, som sad på bukserne. Mærket sad på en snor og sad ikke længere på bukserne. Snoren var ikke ødelagt, den var alene bundet op. Da klager forklarede, at han ønskede at returnere bukserne, spurgte medarbejderen i butikken, hvorfor han ønskede at returnere dem. Medarbejderen kiggede herefter meget detaljeret på bukserne. Medarbejderen forklarede, at klager ikke kunne returnere bukserne, fordi mærket ikke længere sad på bukserne. Klager blev informeret om, at reglerne var sådan, og at han ikke kunne returnere bukserne. Klager var uenig i dette, fordi han vidste, at hans hustru havde returneret flere stykker tøj, som var købt i den indklagede tøjforretning, og hvor mærket var taget af. Klager har bemærket, at hver gang han forsøger at returnere noget, som er købt i den indklagede tøjforretning, bliver han behandlet anderledes og meget værre, end hans hustru bliver. Klager spurgte medarbejderen, om klager ville blive behandlet bedre, og om han måtte returnere bukserne, hvis han talte dansk. Medarbejderen svarede, at forretningen ikke ville tage bukserne tilbage, uanset hvem der ønskede at returnere dem, og at reglerne gælder for alle. Dagen efter gik klagers hustru ind i den samme forretning med det samme par bukser. Bukserne blev returneret uden, at klagers hustru blev stillet spørgsmål omkring mærket, og om hvorfor hun ønskede at returnere dem. Der var tale om samme par bukser, som klager fik afslag på at returnere, fordi mærket ikke længere sad på bukserne. Det er ikke første gang, at klager har oplevet denne forskelsbehandling på grund af sit udseende og sprogfærdigheder i den indklagede tøjforretning. Denne gang ønsker klager ikke at acceptere denne ulige behandling. Det er uacceptabelt. Nogle dage senere besøgte klager igen den indklagede tøjforretning og fandt den medarbejder, som havde forklaret, at klager ikke kunne returnere bukserne, fordi mærket ikke længere sad på bukserne. Klager optog denne samtale. Klager ønsker at modtage kompensation for den systematiske diskrimination, han er blevet udsat for i den indklagede tøjforretning. Klager ønsker, at forskelsbehandlingen skal stoppe. Han tror, at den eneste måde, hvorpå hans ønske kan blive hørt, er ved, at det skal gøre ondt rent økonomisk på den indklagede tøjforretning. Klager mener, at en godtgørelse på 100.000 kr. er stor nok til at sikre, at den indklagede tøjforretning husker, at alle deres kunder skal behandles lige med respekt og i overensstemmelse med loven. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Der er ikke oplysninger i klagen af 3. december 2020, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med, at han ikke kunne returnere varen, blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede tøjforretning. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-07-06