Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9544@2021-07-06/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

J.nr. 21-16281 En far, der boede sammen med sin hustru og deres fælles børn, havde ikke adgang til oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelsen. Det faldt uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af køn, i forbindelse med udbetaling af udbetaling af børne- og ungeydelsen til barnets mor efter den nugældende lovs § 4, 1. pkt. Det faldt desuden uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om faren skulle betragtes som part i sagen om udbetaling af børne- og ungeydelsen. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at udbetaling af børne- og ungeydelsen sker til barnets mor, og at barnets far ikke bliver orienteret om børne- og ungeydelsen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da det forhold, som klagen angår, ikke er omfattet af ligebehandlingsnævnets kompetence. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Børne- og ungeydelsen sættes ind på klagers hustrus konto, og hustruen modtager al kommunikation fra Udbetaling Danmark om børne- og ungeydelsen. Det fremgår af den nugældende § 4, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse: § 4. Børne- og ungeydelsen udbetales til barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, udbetales ydelsen til den af de registrerede partnere, der efter parrets oplysning herom til Udbetaling Danmark skal modtage ydelsen. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. april 2021. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Bestemmelsen i § 4 i lov om en børne- og ungeydelse er ændret med virkning fra den 1. januar 2022. Ved lov om ændring af lov nr. 1944 af 15. december 2020 er lovens § 4, stk. 1, affattet således: § 4. For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, jf. dog stk. 10. Den halve ydelse rundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Er kun den ene forældremyndighedsindehaver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, udbetales hele ydelsen til denne. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr. 31 af 7. oktober 2020 bl.a., at aftalepartierne er enige om, at forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed fremover som udgangspunkt skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver - uanset om de er samboende eller ej, og at lovforslaget vurderes at have ligestillingsmæssige konsekvenser, da forslaget indebærer, at forældremyndighedsindehavere i højere grad ligestilles ved udbetaling af børne- og ungeydelsen. Om forholdet til EU-retten fremgår, at børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, og at det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastsætte indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser. Ligebehandlingsnævnet har på et møde den 7. januar 2021 taget stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udbetalingen af børne- og ungeydelsen og oplysninger herom (sagsnummer 19-30808). Af nævnets afgørelse fremgår: ”Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en far ikke kunne få oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelser. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling Klager bor sammen med sin hustru og deres tre fælles børn. Klager har ikke har adgang til oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelsen vedrørende de tre fælles børn. Det fremgår af den nugældende § 4, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 606 af 3. juni 2016 om en børne- og ungeydelse: § 4 . Børne- og ungeydelsen udbetales til barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, udbetales ydelsen til den af de registrerede partnere, der efter parrets oplysning herom til Udbetaling Danmark skal modtage ydelsen. Den 16. juni 2019 traf Udbetaling Danmark afgørelse over for klagers hustru om indtægtsregulering af børne- og ungeydelsen for 2018. Ved afgørelsen blev børne- og ungeydelsen for 2018 nedsat som følge af klagers indkomstgrundlag for 2018. Den 24. juni 2019 kontaktede klager Udbetaling Danmark telefonisk. Udbetaling Danmark afviste at give klager oplysninger om sagen. Udbetaling Danmark har for nævnet fremlagt følgende oplysninger fra journalnotatet fra samtalen: ”[Klager] ringer vedrørende spørgsmål til konen sag. jeg oplyser at jeg ikke kan udtale mig da hun ikke er ved siden af eller at han har fuldmagt på sagen. Han må få [sin hustru] til at ringe til os, ellers må de ringe sammen således at [klagers hustru] kan bekræfte at vi må tale med [klager]. [Klager] er ikke tilfreds med svaret - da han mener at det ikke kan være rigtigt at vi ikke må udtale os til ham når de er gift og der er fælles forældremyndighed” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. juni 2019. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr. § 4 i lov om en børne- og ungeydelsen er ændret med virkning fra den 1. januar 2022. Ved lov om ændring af lov nr. 1944 af 15. december 2020 er lovens § 4, stk. 1, affattet således: § 4. For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, jf. dog stk. 10. Den halve ydelse rundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Er kun den ene forældremyndighedsindehaver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, udbetales hele ydelsen til denne. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr. 31 af 7. oktober 2020 bl.a., at aftalepartierne er enige om, at forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed fremover som udgangspunkt skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver - uanset om de er samboende eller ej, og at lovforslaget vurderes at have ligestillingsmæssige konsekvenser, da forslaget indebærer, at forældremyndighedsindehavere i højere grad ligestilles ved udbetaling af børne- og ungeydelsen. Om forholdet til EU-retten fremgår, at børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, og at det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastsætte indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han blev nægtet oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse udelukkende på baggrund af sit køn. Det er forskelsbehandling, at klager som far og mand ikke har ret til oplysninger om børne- og ungeydelser på trods af, at han og hans hustru har fælles forældremyndighed og er samboende. Klager er som far sat uden for en væsentlig del af sine børns liv. I 2019 burde der være ligestilling. Klagers hustru kan få oplysninger om størrelsen af hans indtægt og dermed om årsagen til, at børne- og ungeydelserne blev nedsat. Klager kan ikke få oplysninger om de faktiske forhold vedrørende sin egen økonomi i 2018. Ved at henvise til lov om en børn- og ungeydelse har Udbetaling Danmark dækket sig ind under en anden offentlig myndigheds bestemmelser for at fastholde en helt urimelig forskelsbehandling på grund af køn. Visse offentlige myndigheder favoriserer moderen og holder faderen helt uden for indflydelse omkring sine egne biologiske børn. Klager er træt af, at han som far altid kommer i anden række, når det drejer sig om alt fra skoleindskrivning, kontakt med sundhedsplejerske m.v. Klager ønsker at blive henvist til en anden myndighed, såfremt nævnet når frem til, at Udbetaling Danmark har lov til at diskriminere på baggrund af køn. Klager har henvist til en nævnsafgørelse, hvor en kommune, der alene sendte oplysninger fra sundhedsplejen til moderen, skulle ændre praksis, idet dette var i strid med ligestillingsloven. Udbetaling Danmark gør gældende, at Udbetaling Danmark alene administrerer børne- og ungeydelsen efter de regler, der gælder på området. Udbetaling Danmark håndterede klagers henvendelse om sin ægtefælles sag om børne- og ungeydelse i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Klager er ikke part i sin ægtefælles sag om børne- og ungeydelse. Da der i sagen ikke forelå en fuldmagt, havde Udbetaling Danmark ikke mulighed for at drøfte sagen med ham, uanset at den afgørelse, der er truffet over for ydelsesmodtageren, beroede på oplysninger om hans indtægtsforhold i 2018. Børne- og ungeydelserne bliver udbetalt til klagers ægtefælle, der er mor til parrets 3 børn. Udbetaling Danmark udbetaler penge i overensstemmelse med udbetalingsreglerne i børne- og ungeydelseslovens § 4, hvorefter udbetaling sker til barnets mor, når barnet bor med moderen. Klagers ægtefælle er derfor rette modtager af pengene. Det er alene ydelsesmodtageren, der anses som part i sagen. Sagen må ikke drøftes med en anden end den, der er part i sagen, medmindre der er givet fuldmagt, eller ydelsesmodtageren er sammen med den person, som ønsker at drøfte ydelsesmodtagerens sag, og ydelsesmodtageren mundtligt tilkendegiver, at sagen må drøftes med den anden part. Hvis den anden forælder ikke er part i sagen, opfylder vedkommende som udgangspunkt ikke betingelserne for at få oplysninger i sagen. Det følger ikke af forvaltningslovens § 9, at andre end parten selv kan få aktindsigt i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Det gør ikke en far til part i en sag om børne- og ungeydelse, at det er ham, der opfylder betingelserne for retten til ydelsen for eksempel i forhold til fuld skattepligt i Danmark, når ydelsen ifølge udbetalingsreglerne skal udbetales til moderen. Det gør heller ikke en far til part i sagen, at den afgørelse, der træffes, beror på indtægtsoplysninger fra hans årsopgørelse, når moderen er rette ydelsesmodtager efter loven. Udbetaling Danmark vurderer, at klager ikke er part i sin ægtefælles sag om børne- og ungeydelse, uanset at forældrene har fælles forældremyndighed, at han lever med sine børn og sin ægtefælle på samme adresse, og at han er hovedforsøger af familien. En person, der ikke er part i en sag, kan få aktindsigt efter offentlighedslovens bestemmelser. Det følger dog af offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private forhold herunder økonomiske. Børne- og ungeydelser indeholder fortrolige oplysninger om cpr-nummer og økonomi. En person, der ikke er part i sagen, kan derfor ikke få oplysninger om en anden persons børne- og ungeydelsessag. Der kan dog gives aktindsigt i ikke fortrolige oplysninger. Klagers henvendelse vedrørende ægtefællens afgørelse om børne- og ungeydelse er håndteret i overensstemmelse med gældende lovgivning. Klager kan efter reglerne om egen acces modtage oplysninger om sine egne oplysninger, herunder om det indkomstniveau, der er lagt til grund for afgørelsen over for ydelsesmodtageren. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for myndigheder inden for offentlig forvaltning samt alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Ligestillingsloven gennemfører dele af Rådets direktiv 2004/113/EF om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (direktivet). Anvendelsesområdet for direktivet er implementeret i ligestillingslovens § 1 a, nr. 2, hvoraf det fremgår, at ligestillingsloven gælder for myndigheder, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden. Klagen angår udbetaling af børne- og ungeydelsen, herunder hvem der anses som part ved udbetalingen. Det fremgår af den nugældende § 4, 1. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse, at udbetaling sker til barnets mor. Det følger af forvaltningslovens § 9, stk. 1, at alene den, der er part i en sag, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Part i en sag er typisk den eller dem, som afgørelsen i en sag er stilet til. Bestemmelsen i § 4 i lov om en børne- og ungdomsydelse er ved lov nr. 1944 af 15. december 2020 affattet således, at udbetalingen sker med halvdelen til hver forældremyndighedsindehaver ved fælles forældremyndighed. Den nye affattelse af bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2022. Børne- og ungeydelsen har efter forarbejderne til lovændringen karakter af en social sikringsydelse. Udbetalingen af børne- og ungeydelsen er således ikke en ”vare” eller ”tjenesteydelse” omfattet af direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Efter en samlet vurdering falder det herefter uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udbetalingen af børne- og ungeydelsen til barnets mor efter den nugældende lovs § 4, 1. pkt. Det falder også uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om klager efter de gældende regler skal betragtes som part i forhold til at modtage oplysninger fra Udbetaling Danmark og den mulige betydning heraf. Nævnet kan derfor ikke behandle klagen. Nævnet kan vejledende oplyse, at Folketingets Ombudsmand behandler klager over afgørelser om aktindsigt og om, hvorvidt en person kan anses for part i en sag i den offentlige forvaltning. ” Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han udsættes for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Udbetaling Danmarks håndtering af børne- og ungeydelsen. Kommunikationen omkring børne- og ungeydelsen og udbetalingen heraf er kønsafhængig. Klager ønsker en ændring hos Udbetaling Danmark, således af der i forbindelse med håndteringen af børne- og ungeydelsen ikke forskelsbehandles på grund af køn. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. I afgørelsen af den 7. januar 2021 vurderede nævnet, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udbetalingen af børne- og ungeydelsen til barnets mor efter den nugældende § 4, 1. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse. Nævnet henviste i den forbindelse til, at ligestillingsloven gennemfører dele af Rådets direktiv 2004/113/EF om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (direktivet). Udbetalingen af børne- og ungeydelsen er ikke en ”vare” eller ”tjenesteydelse” omfattet af direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Nævnet fastslog endvidere, at det falder uden for nævnets kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt en far skal betragtes som part i forbindelse med at modtage oplysninger fra Udbetaling Danmark og den mulige betydning heraf. Nævnet vurderer, at den foreliggende sag angår de samme spørgsmål, som nævnet tog stilling til i afgørelsen af 7. januar 2021. Nævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til en anden vurdering eller et andet resultat end det, som nævnet nåede frem til i afgørelsen af 7. januar 2021. Som følge af det anførte kan nævnet ikke behandle klagen. Efter indholdet af klagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede. Nævnets afgørelser er tilgængelige på retsinformation.dk Nævnet kan vejledende oplyse, at Folketingets Ombudsmand behandler sager om aktindsigt og om, hvorvidt en person kan anses for part i en sag. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a, stk. 1, nr. 2, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn Lov om børne- og ungeydelse • § 4, om udbetalingsregler

Versioner

1. 2021-07-06