Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9548@2021-07-06/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 21-8510 En mand klagede over flere offentlige myndigheder i forbindelse med behandlingen af hans skilsmisse. Manden gjorde gældende, at han gennem hele processen vedrørende sin skilsmisse ved en række offentlige myndigheder og af en række advokater var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Der var ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb ved de pågældende myndigheder havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven. Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med behandlingen af klagers skilsmisse ved en række offentlige myndigheder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager blev efter det oplyste skilt fra sin tidligere kone i begyndelsen af 2019. I den forbindelse er der opstået uenighed mellem klager og hans tidligere kone om deres bodeling og klagers samvær med deres to fælles børn. Det fremgår af klagen, at samværet mellem klageren og hans to børn i den forbindelse er blevet midlertidigt ophævet af Indklagede 1 og Indklagede 2. Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. februar 2021. Klager har uddybet klagen ved e-mails af 22. februar 2021 og 26. februar 2021. På det foreliggende grundlag har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af de indklagede myndigheder mv. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han gennem hele processen vedrørende sin skilsmisse ved en række offentlige myndigheder og af en række advokater er blevet udsat for kønsdiskriminering, fejlagtig sagsbehandling, inhabilitet og partiskhed. Klager har forlangt en mandlig sagsbehandler ved Indklagede 1, herunder at sagen skal oplyses på ny af den mandlige sagsbehandler, uden at dette er blevet imødekommet. Klager har endvidere anført, at hans ekskone er blevet indkaldt til møder ved Indklagede 1 som første part flere gange. Endvidere har klager gjort gældende, at Indklagede 1 og Indklagede 2 ulovligt har ophævet klagers samvær med sine børn midlertidigt, og at han aldrig har fået lov at fortælle sin version af sagen, fordi hans tidligere kone og dennes advokat har fået al taletiden. Klager ønsker en tilbundsgående undersøgelse af hele forløbet omkring sin skilsmisse, som skal resultere i en liste over alle de ansatte, som har været i berøring hermed. Klager ønsker herefter, at disse skal straffes ifølge loven for at have udvist kønsdiskrimination samt afskediges og bortvises. For så vidt angår advokaterne, ønsker klager, at disse får frataget deres advokatbestalling, og at klagers tidligere kones advokat endvidere straffes med fængsel. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandskabet alene. Der er ikke i klagen af 21. februar 2021 eller i de supplerende e-mails af 22. februar 2021 og 26. februar 2021 oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med det beskrevne forløb ved de pågældende myndigheder mv. har været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelse • § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1-3 om forbud mod forskelsbehandling • § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-07-06