Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9607@2021-08-12/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sundhed - medhold

J.nr. 20-54436 En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af udgifter til fysioterapibehandling med den begrundelse, at kvindens behandlingsbehov var opstået i forbindelse med graviditet. Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede udgifter til behandling som følge af graviditet. Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at klager ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Endelig vurderede nævnet, at forsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab meddelte klager afslag på dækning af udgifter til fysioterapibehandling med den begrundelse, at behandlingsbehovet var opstået i forbindelse med graviditet. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at klager fik afslag på dækning af udgifter til fysioterapibehandling med den begrundelse, at behandlingsbehovet var opstået i forbindelse med graviditet. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 26. februar 2021. Sagsfremstilling Klager er omfattet af en sundhedsforsikring hos det indklagede forsikringsselskab. Af overskriften til forsikringsbetingelserne fremgår: ” Sundhedssikring og Sundhedssikring Plus For FirmaPension”. Klager indgav den 31. juli 2019 en anmeldelse til det indklagede forsikringsselskab. Det fremgik af anmeldelsen, at hun led af graviditetsgener i form af ondt i lænd og ryg på grund af dårlige arbejdsstillinger på sit arbejde. Klager modtog afslag på sin anmeldelse samme dag: ”Hej [Klager] Tak for din anmeldelse. Vi kan desværre ikke tilbyde at dække dine behandlinger, da dine gener skyldes din graviditet. Skader i forbindelse med graviditet og følger efter en sådan, er desværre ikke dækket af din sundhedssikring. Med venlig hilsen [Indklagede]” Klager svarede den 1. august 2019: ”Hej Tak for svar. Det er korrekt jeg er gravid, men mine gener skyldes at der ikke er ”plads til mig” ved skrivebordet. Min arbejdsstilling udfordres, da der ikke er plads til mave, mm. Så det er ikke selve gravidteten men den dårlige arbejdsstilling. vh [Klager]” Ved mail af 1. august 2019 skrev indklagede: ”Hej [Klager] Din læge skriver i henvisningen at dine gener skyldes din graviditet og bækkenløsning. Vi må derfor fastholde afslaget. Med venlig hilsen [Indklagede]” Klager skrev tilbage: ”Jeg har kontaktet min læge og han har uddybet henvisningen, da den viste sig at være mangelfuld. Nu fortæller den at min skade er pga min arbejdsstilling. skal jeg oprette sagen på ny? ” Indklagede svarede: ”Hej [Klager] Tak for din mail. Vi må fastholde vores afslag af behandlingen af dine lændegener, da dine gener skyldes din graviditet. Vi begrunder dette med, at din læge skriver, at dine gener skyldes, ”at du har uhensigtsmæssige arbejdsstillinger pga graviditet”. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os igen. Med venlig hilsen [Indklagede]” Den 29. november 2019 søgte klager igen det indklagede forsikringsselskab om dækning af behandling af sine ryggener. På dette tidspunkt havde klager født. Indklagede bevilgede klager behandlingen. Den 25. november 2020 skrev indklagede en mail til klager, hvori de oplyste, at de var blevet opmærksomme på, at de havde givet hende et uberettiget afslag. Indklagede bad i mailen klager om at kontakte indklagede med henblik på en revurdering af sagen. Indklagede har for nævnet oplyst, at selskabet har tilrettet sine forsikringsbetingelser, således at behandlingsbehov opstået i forbindelse med graviditet ikke længere er undtaget fra dækning. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. december 2020. Klager har i sine bemærkninger af 26. februar 2021 fremsat krav om tilkendelse af et godtgørelsesbeløb på 23.100 kr. Klager har fremlagt en lægehenvisning til fysioterapi af 8. august 2019. Klager har desuden fremlagt en e-mail fra en fysioterapeut af 22. februar 2021. Fysioterapeuten skriver i e-mailen, at klager har gennemgået to behandlingsforløb for diffuse ryggener og overbelastede håndled på de klinikker, hvor fysioterapeuten er tilknyttet: ”… Hos [navn på behandler] var du tre gange: 6/12‐19 og 17/12‐19 samt 3/1‐20. Du fortsatte hos mig på følgende datoer: 6+10+13+17+22+29. januar 2020, altså seks gange…” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Klager ønskede at få behandlet sin ryg. Hvis klager havde fået behandlet sin ryg, kunne hun have været arbejdsdygtig, selvom hun var gravid. Klagers smerter blev værre og værre under graviditeten. Til sidst kunne klager kun ligge ned og arbejde. Klagers arbejdsgiver anskaffede hende en ergonomisk sækkepude, som hun kunne arbejde fra. Klager blev degraderet til et hjørne af kontoret, og hendes kolleger måtte komme og sidde på hug ved hendes side for at få sparring til deres opgaver. Klager fik særbehandling på sin arbejdsplads, eftersom hun kun fik tildelt opgaver, som kunne løses via liggende tilstand. Klager følte sig ikke på lige fod med sine kolleger. Det var yderst svært for klager at varetage arbejdet og holde humøret højt. Afslaget påvirkede klagers humør, livskvalitet, familie og arbejdsplads. Det er korrekt, at klager ikke havde udgifter til behandling i forbindelse med graviditetsgenerne i juli/august 2019. Klager havde ikke råd til at gå til behandling. Det er ikke sandt, at klager ikke gjorde brug af den bevilling, som hun fik, efter hun havde født. Klager har for nævnet dokumenteret sit behandlingsforløb. Trods en nyfødt baby kæmpede klager sig igennem et behandlingsforløb. Det var stressende, og det var fysisk hårdt for klager at slæbe rundt på autostol og barn. Klagers ryg havde brug for ro, da den var overbelastet. Klager gjorde det dog alligevel med et stort ønske om bedring. Klager har også genoptaget forløbet siden via indklagedes sundhedsforsikring. Denne gang hos en kiropraktor, men af samme årsager. Kiropraktoren og tidspunktet var et bedre match, end da klager lige havde født sit første barn. Det indklagede forsikringsselskab har henvendt sig til klager og oplyst, at de vil dække de udgifter, som hun havde på daværende tidspunkt til behandling. Klager havde dog ikke mulighed for at få behandling, fordi hun ikke havde midlerne til at betale for behandlingen. Klager havde en sundhedsforsikring, som hun regnede med, men som på ulovligvis ikke levede op til det, den skulle. Klager synes, at det er dobbelt op på diskrimination, hvis kun de kvinder, som havde økonomisk mulighed for selv at afholde udgifterne til behandling, kan godtgøres for et ulovligt afslag. Klager ønsker godtgørelse for svie og smerte og for dækning af den behandling, som hun skulle have haft. Det er svært for klager at vurdere, hvad det bør koste indklagede at have medvirket til at hendes livskvalitet blev forværret både psykisk og fysisk. Indklagede hjalp desuden ikke klager med at forebygge smerterne i hendes ryg. Klagers kiropraktor siger, at smerterne sidder dybt og er skabt over en længere overbelastning, som der skulle have været arbejdet med. Klager har altså stadig smerter den dag i dag. Indklagede sammenligner klagers situation med natklubber, stribklubber og fitness medlemskaber. Klager er en gravid kvinde, der er blevet behandlet ulige med sine kvindelige og mandlige kolleger i en periode, hvor hun havde ekstra brug for omsorg til krop og sind for at kunne være et trygt og dejligt ’’hus’’ for sit barn. Klager kunne ikke bare vælge en anden arbejdsplads, eller en anden sundhedsforsikring, som de, der besøger stribklubber og fitnesscentre, kan. Klager foreslår, at hun godtgøres med udgangspunkt i to ugentlige behandlinger hos en fysioterapeut indtil to uger før termin, dvs. et behandlingsforløb på 11 uger. En godtgørelse kan derfor fastsættes som følgende: 22 x behandling af 300 kr. = 6600 kr. Engangsbetaling for svie og smerte, mindreværdsfølelse og ulighed blandt kolleger på arbejdspladsen = 15.000 kr. Én betalt feriedag som klager brugte til at tage til lægen, så hun kunne få en henvisning til behandling, der dog resulterede i det ulovlige afslag = 1500 kr. Indklagede gør gældende, at en godtgørelse bør fastsættes til 0 kr., subsidiært 2.500 kr., idet der er tale om en uvæsentlig krænkelse. I starten af 2020 blev indklagede og den øvrige forsikrings- og pensionsbranche via brancheorganisationen Forsikring & Pension opmærksomme på, at særlovgivningen vedrørende ligebehandling under graviditet og barsel kunne udgøre en udfordring blandt andet i forhold til selskabernes sundhedsforsikringsprodukter. Dette fordi selskaberne har haft en undtagelsesbestemmelse i sundhedsforsikringsbetingelserne om anvendelse under graviditet. Indklagede erkender at have haft en praksis for dækning af graviditetsrelaterede lidelser, der ikke var i overensstemmelse med ligebehandlingsreglerne. Sundhedsforsikringer er et udbredt produkt og er ofte en integreret del af en firmapensionsordning. Problemstillingen i relation til anvendelse af sundhedsforsikringen for graviditetsrelaterede lidelser berører hele branchen, og der har således været en fælles interesse i at få rettet op på problemstillingen. Der har været behov for, at brancheorganisationen Forsikring & Pension nedsatte en arbejdsgruppe til at udarbejde en vejledning om fortolkningen af ligebehandlingsreglerne for graviditet og barsel i relation til forsikringsdækning. Såvel Finanstilsynet som Institut for Menneskerettigheder har gennem 2020 via Forsikring & Pension løbende været orienteret om arbejdet og har bistået med afgivelse af input til vejledningen. Sideløbende med arbejdet med vejledningen har indklagede sikret, at sundhedsforsikringsproduktet er i overensstemmelse med ligebehandlingsreglerne. Dette er sket ved følgende initiativer: • Alle forsikringsbetingelser er blevet tilrettet både for nuværende og nye kunder • Alle skadesbehandlere er blevet instrueret i at sikre, at gravide kvinder behandles i overensstemmelse med ligebehandlingslovgivningen • På indklagedes hemmeside informerer indklagede om, at indklagede ved en fejl kan have givet afslag på forsikringsudbetaling og opfordrer alle eventuelle berørte kunder til at rette henvendelse • Alle tidligere sundhedsforsikringssager er gennemgået for eventuelle afslag i uoverensstemmelse med ligebehandlingsreglerne • Alle berørte kunder bliver kontaktet med henblik på at sikre, at kunderne får godtgjort de udgifter, kunderne har haft til behandling af de graviditetsrelaterede lidelser, som de tidligere uberettiget har fået afslag på. Der er tale om ca. 600 kunder, og den gennemsnitlige dækning af behandlingsudgifter udgør ca. 2.500 kr. Indklagede bevilgede behandlingen efter klager havde født, da dækning efter graviditet/fødsel ikke er undtaget. Klager havde mulighed for at gøre brug af bevillingen i seks måneder efter den blev udstedt, dvs. i perioden 29. november 2019 til 29. maj 2020. Klager gjorde dog ikke brug af bevillingen. Som led i den efterfølgende opfølgning af skadesager, hvor indklagede uretmæssigt har afslået fra dækning, kontaktede indklagede af egen drift klager i november 2020 for at følge op på afslaget givet i august 2019. Indklagede tilbød i den forbindelse at dække klagers udgifter til de behandlinger, der ville have været dækningsberettigede i henhold til forsikringsbetingelserne. Det fremgik i den forbindelse, at klager ikke har haft udgifter til behandlinger i forbindelse med graviditetsgenerne i juli/august 2019. Der var således ingen udgifter – og intet økonomisk tab – som indklagede kunne dække. Indklagede gør gældende, at godtgørelsen bør fastsættes til 0 kr., da det er indklagedes vurdering, at det i den konkrete sag ikke er godtgjort, at der er tale om en væsentlig krænkelse. Da klager ikke har gjort brug af den bevilling, hun fik kort efter, at hun havde født, er det indklagedes opfattelse, at det ikke er sandsynliggjort, at generne har været udtalte, da klager alt andet lige ellers ville have gjort brug af bevillingen. Der er desuden tale om en praksis, som også den øvrige del af pensions- og forsikringsbranchen har haft i mange år. Det er således ikke alene indklagede, der har givet afslag i uoverensstemmelse med ligebehandlingsreglerne. Såfremt Ligebehandlingsnævnet ikke kan tilslutte sig den primære påstand, om at der ikke er grundlag for at fastsætte en godtgørelse, gør indklagede subsidiært – og ud fra samme argumenter som anført ovenfor om manglende væsentlighed – gældende, at godtgørelsen til klager bør fastsættes til et meget lavt beløb. Dette beløb bør fastsættes til 2.500 kr., jf. praksis fra Ligebehandlingsnævnet. Af sammenlignelige sager henviser indklagede til: KEN nr. 10191 af 10. oktober 2017. KEN nr. 9438 af 19. marts 2014. KEN nr. 9880 af 4. september 2019 / J.nr. 18-72724. KEN nr. 9567 af 27. juni 2018 / J.nr. 18-27736. Sundhedsforsikringen giver alene ret til et vist antal behandlinger, hvorfor klager ikke ville have fået 22 behandlinger under graviditeten via sundhedsforsikringen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Det fremgår af sagens oplysninger, at den omhandlende sundhedsforsikring har relation til klagers pensionsordning. Det kan på den baggrund ikke med sikkerhed lægges til grund, at den omhandlende sundhedsforsikring ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Nævnet vurderer herefter, at sagen skal behandles efter reglerne i ligestillingsloven. Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det indklagede forsikringsselskab afslog ved mail af 31. juli 2019 klagers anmodning om dækning af udgifter til fysioterapibehandling med henvisning til, at klagers gener skyldtes graviditet. Forsikringsselskabet henviste ved afslaget til, at skader i forbindelse med graviditet og følger efter en sådan ikke var dækket af klagers sundhedsforsikring. Nævnet vurderer, at indklagedes praksis var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at klager ved afslaget blev udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 26. februar 2021. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, om klagebehandling Ligestillingsloven • § 1 a, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • §2, stk. 4, om delt bevisbyrde • § 3 a, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling • § 3 c, om godtgørelse

Versioner

1. 2021-08-12