Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9629@2021-08-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0613

Redox får kritik for at fremstille person som højreekstremist Redox omtalte i februar måned en demonstration, der havde fundet sted i København. Én af personerne, som ifølge artiklen havde været til stede ved demonstrationen, klagede til Pressenævnet over artiklen. Personen klagede bl.a. over, at Redox i artiklen havde omtalt ham som højreekstremist. Pressenævnet fandt, at det i artiklen fremstod som et uomtvistet faktum, at personen er højreekstremist. Da Redox var vidende om, at personen ikke betragter sig selv som højreekstremist, udtalte nævnet kritik af Redox for at have anvendt den krænkende betegnelse om personen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Sortklædt modstand mod corona-restriktioner – afviser højreekstremisters tilnærmelser ”, som blev bragt af Redox på redox.dk den 7. februar 2021, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at det af artiklen fremstår som om, han støtter Men in Black-bevægelsen, hvilket ikke er korrekt. 1 Sagsfremstilling Redox bragte den 7. februar 2021 artiklen ” Sortklædt modstand mod corona-restriktioner – afviser højreekstremisters tilnærmelser ” på redox.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Siden Men in Black-demonstrationerne startede har der været mange spekulationer om deres politiske tilhørsforhold. I denne uge meldte de offentligt ud, at racister ikke er velkomne i demonstrationerne. Redox ser her nærmere på forholdet mellem bevægelsen og de organiserede højreradikale. ” Af artiklen fremgår bl.a. følgende: ”Lørdag aften gik Men in Black igen på gaden i København. Det var første gang bevægelsen samledes efter talspersoner havde meldt ud, at højreradikale ikke var velkomne. På den radikale højrefløj har flere grupper og enkeltpersoner siden det sene efterår forsøgt at omfavne protestgruppen Men in Black, der løbende har protesteret mod corona-restriktionerne. Men in Black udspringer blandt andet af hooligan-miljøet, og det er en af årsagerne til, at højreradikale grupper gerne vil rekruttere blandt demonstrationsdeltagerne. […] Ordkrig med Paludan Men i løbet af ugen har Men in Black meldt ud, at de trods de mange tilnærmelser ikke vil have noget at gøre med organiserede racister. Det skete efter Rasmus Paludan havde tilkendegivet, at han planlagde at medvirke ved demonstrationen i København lørdag den 6. februar. […] Det ledte til en konflikt mellem de to parter, hvor Rasmus Paludan meldte ud, at han og Stram Kurs ville lave en moddemonstration mod Men in Black-demonstrationen. Paludan dukkede imidlertid ikke op til sin egen demonstration, angiveligt fordi politiet havde forbudt ham det af sikkerhedsmæssige årsager. I stedet bestod Stram Kurs’ demonstration af én person: En kameramand, der fulgte Men in Black-demonstrationen på flere hundrede meters afstand og live-streamede det til en af partiets mange facebooksider. Flere af Paludans støtter gav på sociale medier udtryk for utilfredshed med Men in Blacks udmelding og opfordrede “frihedselskende patrioter” til at deltage i Stram Kurs’ demonstration. En af dem, der meldte sin støtte til Stram Kurs, var naziveteranen [Person A], der dog alligevel valgte at droppe Stram Kurs-demonstrationen for i stedet at deltage hos Men in Black. […] Broget forsamling Men in Black-demonstrationen var igen vokset fra den størrelse den havde sidst. Redox’ fotograf på stedet vurderer, at cirka 1000 personer deltog. Det var et bredt og broget udsnit af befolkningen; fra hooligans og rastløse teenagere til pensionister. I altovervejende grad var deltagerne personer, der ikke har bånd til det organiserede højreradikale miljø. Dog var to små grupper af højreekstremister var til stede. Den ene bestod af en håndfuld folk fra Københavns lille alt-right scene, herunder [Person A], der har en fortid i blandt andet Dansk Front og Danskernes Parti. Han var i selskab med blandt andre [Person B] og [Person C]. En anden gruppe bestod af [Person D], bedst kendt som morderen [Person E]s ‘sjæleven’, og hendes følgesvend [Klager]. [Person A] har ikke ønsket at kommentere lørdagens demonstration. [Person C] skriver i en besked til Redox at han “ikke bekendt [er] med, at der skulle deltaget nogen nationalsocialister til MIB’s demoer” og at han heller ikke selv identificerer sig som nationalsocialist. ” Efter offentliggørelsen Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af en mailkorrespondance mellem ham og Redox, som fandt sted i perioden fra den 16. til den 18. februar 2021. Det fremgår af korrespondancen, at [Klager] den 16. februar 2021 skrev følgende til Redox: ”Hej Redox Jeg ønsker at udtale mig til denne artikel hvor jeg er nævnt: [Her er i mailen indsat link til den påklagede artikel, Pressenævnet ]. Ring gerne [telefonnr. ]” Hertil svarede Redox: ”Hej [Klager] Vi vil selvfølgelig gerne give dig mulighed for at udtale dig i artiklen. Derfor kan du svare på et [af] disse spørgsmål: 1) Hvorfor var du til stede i demonstrationen? 2) Hvorfor mener du ikke, at vi bør kalde dig højreekstrem, selvom du har været med til at starte Pegida i Danmark (jf Information og Århus Stiftstidende) og har deltaget i Stram Kurs’ arrangementer? ” Herefter skrev [Klager]: ”Ring venligst [telefonnr. ]” Hvortil Redox svarede: ”Hej [Klager] Vi har desværre ikke mulighed for at ringe dig op pt og vil derfor gerne bede om din kommentar skriftligt. ” Det fremgår af korrespondancen, at [Klager] og Redox herefter udvekslede i alt seks mails, men at [Klager] undlod at svare på Redox’ spørgsmål til artiklen. Øvrige oplysninger Pressenævnet har i 2021 afsagt kendelse i yderligere tre sager vedrørende klager fra [Klager] over Redox; kendelse af 9. februar 2021 i sag nr. 2020-80-0516, kendelse af 11. maj 2021 i sag nr. 2020-80-574 og kendelse af 17. august 2021 i sag nr. 2020-80-0598. I alle tre kendelser har [Klager] bestridt Redox’ betegnelse af ham som tilhørende den yderste højrefløj/værende højreradikal. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. februar 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at dette er hans fjerde klage over Redox på ca. et halvt år, og at der danner sig et billede af, at Redox forsætligt skriver falske historier om ham, som samlet udgør chikane. [Klager] har flere gange politianmeldt Redox, og han har anført, at Redox ikke hører hjemme i Pressenævnet. Til den påklagede artikel har [Klager] blandt andet henvist til følgende: - Korrekt information og forelæggelse [Klager] har anført, at Redox har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklens omtale af hans tilstedeværelse ved bevægelsen Men in Blacks demonstration i København den 6. februar 2021. [Klager] har oplyst, at han opholdt sig højest 15 minutter ved den omtalte demonstration, og at han alene var til stede for at se, hvad Men in Black er for noget og ikke fordi, han støtter Men in Black. [Klager] er interesseret i alle mulige politiske fænomener, og han undersøger dem gerne. Dette er imidlertid ikke det samme som, at han tilslutter sig dem. Derfor forklarede [Klager] også personer, han hilste på til den omtalte demonstration, at han kun var til stede som observatør. Tværtimod har [Klager] skrevet flere læserbreve og blogindlæg, herunder i Ekstrabladet, hvor han tager afstand fra Men in Black. Med Redox’ omtale af [Klager]s tilstedeværelse fremstår det imidlertid som om, [Klager] er tilhænger af Men in Black. Redox har kontaktoplysninger på [Klager], som altid udtaler sig, når han bliver kontaktet af mediet. Redox har derfor handlet i strid med god presseskik ved forud for offentliggørelsen af artiklen ikke at have indhentet [Klager]s kommentarer til, hvorfor han meget kort opholdt sig ved den omtalte demonstration. Dette burde være sket under demonstrationen, hvor Redox selv var til stede, og Redox kan derfor ikke redde situationen ved efterfølgende at anmode om [Klager]s bemærkninger og samtidig insistere på at få dem skriftligt. Ligeledes kunne Redox via Google hurtigt have fundet ud af, at [Klager] er varm fortaler for et vaccinepas i relation til Covid19, og at han dermed på ingen måde støttede formålet med Men in Blacks demonstration, nemlig modstand mod vaccinepasset. [Klager] har endvidere anført, at han i artiklen reelt bliver omtalt som højreekstrem, hvilket han ikke er. Dette har han fortalt Redox mange gange. En person, som er højreekstrem, indrømmer det stolt og gerne. Men man bliver ikke højreekstrem af at have perifere relationer til Stram Kurs, samt at have været tilskuer til deres demonstrationer, da Stram Kurs ikke er et højreekstremt parti. Som [Klager] tidligere har oplyst over for Redox og over for Pressenævnet, var det [Person F], der startede Pegida i Danmark. [Klager] har ikke noget med [Person F] at gøre, og [Klager] er stor modstander af [Person F]’ nye tiltag, [Navnet på tiltaget]. [Klager] skriver læserbreve til Ekstrabladet næsten dagligt. Hans læserbreve bliver altid optaget, hvilket ikke ville være sket, hvis indholdet, eller [Klager] selv, var højreekstrem. 2.2 Redox’ synspunkter God presseskik - Korrekt information og forelæggelse Redox har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklen. Redox har anført, at [Klager] deltog i en offentligt indkaldt demonstration, hvor en lang række pressefotografer og –videofotografer var til stede. Mange medier bragte fotos, video og livestream fra demonstrationen. [Klager] måtte således kunne antage, at hans deltagelse ville kunne observeres af læsere og seere i de mange medier, der dækkede demonstrationen. Der er i sig selv ikke noget krænkende i at deltage i en demonstration mod corona-restriktionerne, hvorfor Redox ikke forelagde oplysningen om [Klager]s deltagelse for ham inden offentliggørelsen. Redox har oplyst, at mediet i forbindelse med nærværende klage sendte [Klager] en række spørgsmål. [Klager]s svar på spørgsmålene ville blive tilføjet til den påklagede artikel. Som det fremgår af den til sagen vedlagte mailkorrespondance mellem parterne [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], ønskede [Klager] imidlertid ikke at udtale sig. Redox har endvidere anført, at [Klager] i artiklen er blevet omtalt som højreradikal, fordi han var medarrangør af den første Pegida-demonstration, hvilket er blevet beskrevet både i artiklen ”Trængsel på dansk højrefløj for at omfavne Pegida” , bragt på Informations netavis den 17. januar 2015, og artiklen ”Demonstration mod islam vækker harme” bragt på Århus Stiftstidendes netavis den 13. januar 2015, ligesom han har medvirket i Pegida-afløseren For Friheds demonstrationer. [Klager] har desuden, som beskrevet i artiklen ”Koranafbrænder for retten i kølvandet på konflikter” , bragt på redox.dk den 19. oktober 2020, deltaget i Stram Kurs’ 1. maj-arrangement i 2020. At være involveret i disse arrangementer, som højreradikale organisationer står bag, åbner op for, at man kan blive kaldt højreradikal. Det svarer til, at man kan blive kaldt fodboldspiller, hvis man deltager i en fodboldkamp. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over, at Redox i artiklen ” Sortklædt modstand mod corona-restriktioner – afviser højreekstremisters tilnærmelser ” har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger om ham. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Det gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4. [Klager] har klaget over, at Redox i artiklen har omtalt hans tilstedeværelse ved en demonstration arrangeret af Men in Black-bevægelsen uden forinden at have forelagt ham oplysningen herom. Af artiklen fremgår følgende: ” […] Men in Black-demonstrationen var igen vokset fra den størrelse den havde sidst. Redox’ fotograf på stedet vurderer, at cirka 1000 personer deltog. Det var et bredt og broget udsnit af befolkningen; fra hooligans og rastløse teenagere til pensionister. I altovervejende grad var deltagerne personer, der ikke har bånd til det organiserede højreradikale miljø. Dog var to små grupper af højreekstremister var til stede. Den ene bestod af en håndfuld folk fra Københavns lille alt-right scene, herunder [Person A], der har en fortid i blandt andet Dansk Front og Danskernes Parti. Han var i selskab med blandt andre [Person B] og [Person C]. En anden gruppe bestod af [Person D], bedst kendt som morderen [Person E]s ‘sjæleven’, og hendes følgesvend [Klager]. […] ” På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at det er ubestridt, at [Klager] besøgte den omtalte demonstration, samt at demonstrationen foregik på et offentligt tilgængeligt sted. Pressenævnet finder, at artiklens oplysning om [Klager]s tilstedeværelse ved den omtalte demonstration ikke i presseetisk forstand kan betragtes som værende krænkende over for ham. Idet det bemærkes, at det ikke fremgår af artiklen, hvordan [Klager] personligt forholder sig til Men in Black-bevægelsen, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af Redox for at have bragt oplysningen uden forudgående forelæggelse for [Klager]. [Klager] har også klaget over, at han i ovenstående udsagn bliver omtalt som ”højreekstremist”, hvilket han under Pressenævnssagen har oplyst, at han mange gange har fortalt Redox, at han ikke er. Pressenævnet har på baggrund af Redox’ bemærkninger under sagen lagt til grund, at betegnelsen ”højrerekstremist” er udtryk for Redox’ subjektive vurdering af [Klager]s politiske tilhørsforhold. Det fremgår imidlertid ikke af den påklagede artikel, hvorfor Redox betragter [Klager] som værende højreekstremist. Redox’ betegnelse af [Klager] i artiklen fremstår derfor som en faktuel oplysning og kendsgerning. På baggrund af bl.a. [Klager]s bemærkninger under de forudgående sager for Pressenævnet finder nævnet, at det må have stået klart for Redox, at [Klager] ikke opfatter sig selv som højreradikal/højreekstremist. Eftersom det er krænkende og skadeligt at blive betegnet som sådan, finder nævnet, at Redox har handlet i strid med god presseskik ved i artiklen ukorrekt at have fremstillet det som uomtvistet, at [Klager] er højreekstremist. Nævnet udtaler derfor kritik af Redox. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Redox at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Redox. [underrubrik] Redox får kritik for krænkende omtale af navngiven person. [tekst] Redox bragte i februar måned en reportage fra en demonstration mod regeringens coronarestriktioner. I artiklen blev det fremstillet som en faktuel kendsgerning, at en navngiven person er ”højreekstremist”. Pressenævnet kritiserer Redox’ for at anvende den krænkende betegnelse ”højreekstremist” om personen, da Redox er vidende om, at personen ikke betragter sig selv som ”højreekstremist. ” Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelses-tekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 17. august 2021

Versioner

1. 2021-08-21