Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0626
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9632@2021-08-21/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0626
Radio Loud får ikke kritik for udtalelser i direkte debatprogram Radio Loud bragte i marts 2021 en udsendelse i radioprogrammet ”Touché Trender” om en folketingspolitikers opslag på Twitter. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at radioudsendelsen indeholdt krænkende oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn måtte anses for at være paneldeltagernes subjektive vurderinger af politikerens ageren i forbindelse med den omtalte Twitter-sag fremsat i et direkte program, og at radioværten ikke burde have grebet ind under den direkte udsendelse.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over radioudsendelsen ” Touché Trender #112: [Klager] langer ud efter kvinde på Twitter” , som blev bragt i Radio Loud den 25. marts 2021, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at radioudsendelsen indeholder krænkende oplysninger, og at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Forud for offentliggørelsen af den påklagede radioudsendelse skrev Radio Loud den 25. marts 2021 kl. 09:35 følgende via SMS til [Klager]: ”Hej [Klager]. I Radio Louds debatprogram Touché Trender vender vi I dag, klokken 11, Twitter-tråden du lavede i går om brugeren [Brugernavnet]. Flere i kommentarsporet skriver at du udstiller hende, og at det ikke er i orden at du som politiker laver en tråd om en borger. Har du en kommentar til det? Bh [Radioværten], journalist på Radio Loud” Den påklagede radioudsendelse Radio Loud bragte den 25. marts 2021 kl. 11:03 radioudsendelsen ”Touché Trender #112: [Klager] langer ud efter kvinde på Twitter” i Radio Louds radioprogram ”Touché Trender”. Udsendelsen har følgende programomtale: ”Med: [Paneldeltager A], jurist og aktivist, [Paneldeltager B], freelancejournalist og [Paneldeltager C], musiker. [Parti A]s [Klager] har på Twitter kaldt en 48-årig kvinde hende ud for at skrive usandheder om ham. Kvinden har lagt sig fladt ned og sagt undskyld til [Klager]. Alligevel er hun røget i shitstorm og har modtaget hadebeskeder. Vi ringer hende op og spørger hvordan hun har det. Og panelet diskuterer om det er okay at en folkevalgt, på Twitter, går hårdt til stålet og udstiller en helt almindelig borger. ” Udsendelsen varer ca. 23 minutter og er fortsat er tilgængelig som podcast på Radio Louds hjemmeside loud.land. Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende: [Tidskode 00:00-00:33] ” [Radioværten] : [Parti A]s [Klager] har på Twitter kaldt en 48-årig kvinde ud for at skrive usandheder om ham. Kvinden, hun har lagt sig fladt ned og sagt undskyld til [Klager], men alligevel er hun røget i shitstorm og modtaget hadebeskeder. Vi ringer hende op, og så spørger vi, hvordan hun har det. Og panelet, de diskuterer, om det er okay, at en folkevalgt på Twitter går hårdt til stålet og udstiller en helt almindelig borger. Speak : Det her er Touché Trender. Danmarks virale debatprogram. ” [Tidskode 05:47-11:03] ” [Radioværten] : Ja, vi skal en tur til Twitter. Der har navnet [Klager] nemlig trendet hele morgenen. Ja, det er [Klager] som i [Klager], det [Parti A] folketingsmedlem, som for nogle dage siden blev gift og nu faktisk er på barsel. Han har nemlig lavet en tråd om Twitter-brugeren [Twitter-brugeren], som i sin Twitter-bio skriver, at hun tror på sandhed, uanset hvem der fortæller den. Og [Klager] han mener så, at [Twitter-brugeren] skider på både sandheden og ham. Det har han lavet ti tweets om. I bund og grund fordi, at hun har postet et screenshot af et tweet, som [Klager] har lavet, hvor han spørger om [Parti B] eller [Parti C] har den bedste udlændingepolitik. Hvor de fleste så på Twitter mente [Parti C]. [Klager] skyndte sig at slette opslaget dengang, det skrev [Twitter-brugeren] på Twitter. Men det er netop det, som [Klager] han anfægter, hvorfor han går til hende. Tweetet, det er ikke blevet slettet faktisk, og han skriver så, at hun lyver og citat ”[Twitter-brugeren] og hendes venner har dog en kæmpe fest over [Twitter-brugeren]s historie og er helt enige om, at jeg er idiot. Det er en god dag for [Twitter-brugeren]. Følelsen af anerkendelse og fællesskabet, der skabes ved at latterliggøre en person, som gruppen ikke kan lide. ” Og [Klager] med sine 20.000 følgere har fået hundredevis af likes. [Twitter-brugeren], hun har fået sine 300. [Twitter-brugeren] har med sine 300 følgere fået slettet sine tweets, og så har hun også skrevet undskyld til [Klager]. ”Det vælter ind med hadbeskeder nu. Tak [Klager]”, skrev hun så i går aftes, og han samlede så selv op med et tweet, hvor han skrev ”I modsætning til mange andre fester på Twitter ender denne desværre i dårlig stemning. Den gik ikke, som [Twitter-brugeren] havde regnet med, og hun har nu slettet sit opslag. Men heldigvis husker internettet” og så en hjerte-emoji. Nå, jeg vil jo høre jer og starte med dig, [Paneldeltager B]. Hvad tænker du umiddelbart om den her sag? Har du fulgt med på Twitter? [Paneldeltager B] : Det må jeg indrømme, at det har jeg først lige gjort her til morgen. Så fulgt med og fulgt med, men jeg har i hvert fald tjekket op på det. Altså, jeg ved det ikke. Jeg synes bare, at det er voldsomt perfidt og småligt. [Radioværten] : Hvad er det, der er perfidt? [Paneldeltager B] : Ej men altså, når man er folkevalgt, man er et menneske, som har så mange følgere, som han har, og ligesom tænker. Jeg tænker, at han burde have nogle vigtigere ting at gå op i og nogle vigtigere ting at kommentere på end det der. Og han ved jo også, og det er sjovt det der med, at han er ude i at sige, at han, eller at hun latterliggør ham, men han gør jo præcis det samme, og han gør det bare med et meget, meget større publikum. På en måde hvor han ved, at hun aldrig kan vinde den der. [Radioværten] : Så du siger, at. [Paneldeltager B] : Så når hun siger undskyld, så tager han ikke imod det, og så fortsætter han bare. Det er ucharmerende. [Radioværten] : Så du siger i bund og grund, at når [Twitter-brugeren] hun er ude og skrive, at han har slettet sit opslag, og det har han ikke i virkeligheden. Jamen, når han så skriver om hende, så latterliggør han hende, men det er værre, fordi han er politiker. [Paneldeltager A], jeg var lige ved at kalde dig [Klager], det hedder du jo ikke. [Paneldeltager A] : Det gør jeg ikke, nej. [Radioværten] : [Paneldeltager A], du har fulgt med i den her sag. [Paneldeltager A] : Jamen det har jeg, fordi at jeg så det, da [Parti C] re-tweetede hendes tweet, og jeg holdt med vilje fingrene fra det, fordi [Klager], uden at sige noget personligt om ham, så er de mennesker, som følger ham, og som godt kan lide ham, de går ofte ret langt, og det kan du også se på det tweet, du selv har lavet om den her udsendelse. Der er også en af de typer inde og stille spørgsmål ved. [Radioværten] : Og hvad betyder det, når følgerne går langt. [Paneldeltager A] : At de har ikke så meget andet at lave, så derfor, så bruger de meget tid og energi på at angribe modstandere. Jeg ved ikke nok om det her, og det var derfor, jeg lod den ligge. Jeg ved ikke, om han har slettet noget, jeg ved ikke, om han også har et opslag på Facebook, så derfor ville jeg ikke røre mere ved det. [Radioværten] : [Paneldeltager C], du har jo også selv tweetet til [Klager] på et tidspunkt. [Paneldeltager C] : Ja [griner]. [Radioværten] : Du følger med i, hvad han laver. [Paneldeltager C] : Det gør jeg jo ikke mere, det gør jeg jo ikke mere. [Radioværten] : Hvorfor ikke? [Paneldeltager C] : Fordi han har blokeret mig [griner]. Ja. Altså jeg har faktisk i dagens anledning, så tog jeg jo faktisk mine gamle screenshots frem. Og det var noget. Ja, jeg kan jo selv lige læse det op her. [Radioværten] : Du har jo sendt det til os, og der står sådan her, fordi [Klager], han har tweetet ”Hvad for noget amerikansk fænomen, der er mindst relevant at gøre til en kæmpe ting i Danmark. Om det er boomer-snak, når den generation modsat i USA på ingen måder sidder på magten i Danmark, eller at sorte liv i Minneapolis betyder noget, eller C, Halloween. ” Han laver tit meningsmålinger. Lad os bare sige det sådan. Du skriver i hvert fald, og det er det, der er det relevante. ”Hvad er du for et menneske. ” [Paneldeltager C] : Ja, med en heart broking-smiley, ikke. Fordi jeg bliver jo ked af, at han siger, at det er urelevant, eller irrelevant, at en sort mand er død i Minneapolis. Anyway, han blokerer mig for det. Så det vil jo sige, han kan jo virkelig godt lide at diske ud med ting, men han har jo ingen tolerance for at få noget som helst tilbage. Og jeg synes også, at det viser sig her, at altså han kan jo ikke. Der er et eller andet ved ham, der gør, at han ikke kan navigere i at få kritik på internettet. Så skal han måske bare ikke være på Twitter. ” [Tidskode 11:04-17:57] ” [Radioværten] : Men der er jo i hvert fald noget i, at hvis man oplever, at der er nogen, der går hårdt til én, det kender jeg fra mig selv, så vil man gerne gå hårdt tilbage. Og jeg ville jo gerne have haft hørt, hvad [Klager] har at sige, ud over de ti tweets han har lavet, så jeg har selvfølgelig spurgt, om han har en kommentar til sagen, og han er ikke vendt tilbage. Til gengæld så har jeg fået fat i selveste [Twitter-brugeren]. Velkommen til dig. [Twitter-brugeren] : Tak skal du have. [Radioværten] : Du er 48 år, og for mange på danske Twitter måske kendt som [Brugernavnet], som [Klager] så har skrevet ti tweets om. [Twitter-brugeren] : Ja. [Radioværten] : Og [Twitter-brugeren], vi har talt om det med nogle af panelisterne, som siger, at den her sag, den er simpelthen for rodet. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned i den. Jeg vil da gerne starte med at spørge dig, hvad er der sket? [Twitter-brugeren] : Jamen, det startede ud med, at jeg faktisk fik en af de reminders på Facebook, man får om minder, ikke. Og der var den der meningsmåling, som [Klager] han havde slået op med udlændingepolitik. [Parti B] versus [Parti C]. Og jeg var af 100 % overbevisning om, at han havde slettet det tweet. Og derfor så slog jeg den op inde på Twitter, fordi jeg synes, at det var lidt komisk og tænkte, ej ved du hvad, hvis man sletter et tweet, fordi man ikke får det udfald, man egentlig gerne vil have. Fordi hans udlændingepolitik er jo ikke hemmelig for nogen. [Radioværten] : Så du poster et screenshot af det gamle tweet, som du mener på det tidspunkt er slettet. [Twitter-brugeren] : Ja, og det mente jeg bestemt, at han havde slettet. Og det var det, jeg synes, der var lidt morsomt, ikke. [Radioværten] : Men det var ikke slettet. [Twitter-brugeren] : Det var så ikke slettet, og han skrev til mig, om jeg var fuld eller hvad, og hvorfor jeg sad og sprøjtede løgne ud om ham, og det tweet, det var overhovedet ikke slettet, og han sendte mig et link ind til mig, hvor jeg kunne se hans tweet inde på hans Twitter-side. Og jeg skrev med det samme, ved du hvad, det må du undskylde. Og så gik jeg op, og så slettede jeg, og så regnede jeg selvfølgelig med, at nu havde jeg slettet mit tweet, og så var den ligesom ude. [Radioværten] : Og så kan man se, at [Klager], han har så efterfølgende lavet ti tweets, hvor han screenshotter dine screenshots af hans Twitter på din Twitter. Og så lægger han det ud. [Twitter-brugeren] : Ja, simpelthen. Og skriver også, fordi netop [Parti C] havde netop re-tweetet mit tweet, det bliver meget tweet det her [griner], og så skriver han så, at fordi det er en ondskabsfuld kvinde spreder løgne omkring ham. Og der kammer den altså over for mig. Fordi for det første, så er jeg altså ikke ondskabsfuld, og for det andet var det altså ikke for at sprede løgne. Det var 100 % fordi jeg troede, at han havde slettet det. Og det er jo også derfor jeg går ind. Altså hvis jeg havde ønsket at sprede løgne om [Klager], så havde jeg jo ikke gået ind og slettet mit tweet. Så havde jeg blokeret ham, og så havde jeg bare fortsat den linje. [Radioværten] : Og hvad for en reaktion havde du, da du så, at han havde lavet en Twitter-tråd om dig? [Twitter-brugeren] : [Suk]. Til at starte med blev jeg sådan lidt paf, jeg blev lidt mundlam. Jeg tænkte, hvad. Hvad sker der. Og jeg gik også ind og skrev til ham, hallo altså, nu har jeg undskyldt, jeg ved ikke hvor mange gange, nu har jeg undskyldt til ham fire, fem, seks gange, og du bliver ved, altså. Stop nu, ikke. Det, jeg synes simpelthen det kammede over, altså. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, andet end at undskylde og slette mit tweet, altså. Mere kan jeg jo ligesom ikke gøre. [Radioværten] : Og [Twitter-brugeren], altså [Klager] han mener jo, at det er dig, der har udstillet ham. Og han jo derfor er i sin gode ret til at tweete om dig. Hvad mener du om det? [Twitter-brugeren] : [Suk]. Jamen altså, hønen og ægget, ikke, altså fordi. Ja, jeg udstillede ham på falske forudsætninger, 100 %, det gjorde jeg. Og den har jeg taget til mig, jeg har lagt mig fladt ned. At han så synes, at han er i sin gode ret til at fortsætte, jamen det kan jeg jo ikke, jeg kan jo hverken gøre til eller fra på det, altså. Jeg synes måske, at det er lidt små sko at gå i. Altså når man har fået en undskyldning. Man har set den pågældende har slettet det tweet. Så synes jeg måske nok, at man skal være så voksen, at man kan sige, okay, ved du hvad, så stopper vi den her, og så har vi ikke mere kontakt, for eksempel. Altså han blokerer jo folk hist og pist alle steder. Jamen så kan han blokere mig, hvis han overhovedet ikke vil høre mere til mig. Men det her, det kammer en lille smule over, og tangerer lige lidt for meget til en gang hetz, og kære følgere, vil I ikke godt lige gå ind og prikke til hende. Og det gjorde de jo så også. [Radioværten] : Og hvis man så til Twitter her til morgen, så kunne man se, at [Klager] trendede som nummer et på Twitter i Danmark. Den stopper jo egentlig ikke på hans profil, hvor han har skrevet om dig. Du skriver faktisk på din egen profil, at du har fået nogen hadbeskeder. [Twitter-brugeren] : Ja. [Radioværten] : Hvad har folk skrevet til dig? [Twitter-brugeren] : Jamen, jeg fik jo 83 hadbeskeder inde på Twitter, og så var der nogle enkelte, der havde fundet mig inde på Facebook, så der har jeg også fået nogen i PB derinde. Og det var jo. Jamen, det var jo alt lige fra den milde luderso. [Radioværten] : Det lyder ikke så mildt. [Twitter-brugeren] : Nej, men det var det i forhold til, hvad der ellers blev skrevet. Luderso, møgsæk, landsforræder, muslimknepper, og så var der de lidt mere grove. Har du børn, så vil dine børn være bedst tjent med, hvis du satte en pistol for panden og gjorde det af med dig selv. [Radioværten] : Ej. [Twitter-brugeren] : Du og din familie burde faktisk ikke have lov til at leve i Danmark. Og sådan i den stil kørte det. [Radioværten] : Nå [Twitter-brugeren], det lyder ekstremt voldsomt, og som en heftig omgang beskeder at få. [Twitter-brugeren] : Ja, det var det. [Radioværten] : Og hvis, altså, jeg får jo også lyst til, at vi også vender tilbage din Twitter her til morgen, hvor du altså skrev, fordi du holdt en lille pause, og så skrev du i dag, at du er tilbage og tak for støtten og opbakningen, som der er nogen, der har givet dig også på Twitter. Er der kommet lidt mere ro på i notifikationerne? [Twitter-brugeren] : Ja, fordi jeg fandt jo ud af i går med hjælp fra en af mine Twitter-venner derinde, at man kan faktisk slå fra for. Så kun dem, man følger, eller dem, der følger én, kan sende én privatbeskeder. Så det fik jeg jo slået fra, og derfor kunne jeg jo så begrænse mængden til 83. [Radioværten] : Det lyder som en god, hvad kan man sige, strategi, i hvert fald in the heat of the moment, eller hvad kan man sige, [Twitter-brugeren]. Og så vil jeg jo sige, jeg tror vi alle sammen vil blive enige om, at vi håber, at der ikke falder flere af den slags beskeder ind i din indbakke. Tusinde tak fordi du var med her i Touché Trender, [Twitter-brugeren]. [Twitter-brugeren] : Selv tak. God dag. [Radioværten] : God dag. ” [Tidskode 18:01-23:38] ” [Radioværten] : Du lytter til Touché Trender, hvor vi altså taler om en Twitter-tråd, som [Parti A]s [Klager] har lavet om [Twitter-brugeren], som jeg talte med lige før. Mine gæster i dag det er [Paneldeltager A], jurist og aktivist, [Paneldeltager B], freelancejournalist og [Paneldeltager C], musiker. Jeg vil jo høre jer, om I synes, at det er i orden, at en politiker, ikke bare [Klager], men rent principielt, at en politiker går så hårdt til stålet mod en person, som ikke er offentlig, som vi jo ser, at [Twitter-brugeren] jo ikke er. [Paneldeltager B]? [Paneldeltager B] : Nej, det synes jeg ikke er i orden. Også fordi han godt. Altså [Klager] er på ingen måde idiot, og han ved udmærket godt, hvad det er, der sker, når han gør det på den der måde. Han ved godt, at der sidder folk, som følger ham og støtter ham, der kommer til at gå hans ærinde og tager den langt videre, end han selv har gjort. Jeg synes, at. Jeg læste et af hans svar derinde på Twitter, hvor at det var [Journalisten] der skriver til ham, om han ikke kunne slette den der tråd, fordi nu har [Twitter-brugeren] sagt undskyld. Han har over 20.000 følgere, hun har 400. Og han mener ikke, at hun har sagt nok undskyld, og han har ikke tænkt sig at slette det, fordi han mener, at hun. Jeg læser den lige op ”Jeg er ligeglad med, hvor mange følgere hun har. Hvis hun ikke kan tåle at få igen, må hun lære at opføre sig ordentligt. Og jeg mener ikke, at hun har givet en ordentlig undskyldning. Hun fortryder ikke sit forsøg på at nedgøre mig foran alle, hun kender. ” Jeg synes, at det er meget sigende, at han føler sig nedgjort af 400 mennesker, og det er jo maksimalt. Hvor at han så gladeligt nedgør hende foran 20.000 mennesker, som så går i hendes indbakke og skriver sådan nogle forfærdelige ting. Altså, det er. [Radioværten] : [Paneldeltager C]. Jeg vil spørge [Paneldeltager C], du sidder sådan lidt med hånden i panden, eller panden i hånden, hvorfor? [Paneldeltager C] : Ej men det er bare fordi. Hmm. Der er noget victim mentality, han sådan rigtig godt kan lide at svælge sig i, synes jeg. Eller ikke svælge sig i, hvad hedder det, svøbe sig ind i, hedder det. Altså ja. Der er bare. Ej, nu skal jeg sige det kort. [Klager], er du okay? [Radioværten] : Ja, det ville jeg gerne have spurgt ham om, hvis han var med i programmet i dag. [Paneldeltager A], [Twitter-brugeren] fortæller jo, at hun slettede sine tweets, hun har skrevet undskyld til [Klager]. Men hans tweets om hende står der stadig. Synes du, at det er okay? [Paneldeltager A] : Ej men jeg synes ikke, at du spørger hende om det vigtigste spørgsmål. Og jeg skrev i øvrigt også. Vi sidder, det kan lytterne jo ikke se, men nogen af os sidder hjemmefra, og jeg sad og prøvede at vinke til dig, og jeg skrev til dig i chatten og sådan nogle ting. Hvorfor troede hun, at det var slettet. Altså fordi, jeg savner i høj grad at finde ud af, hvordan er det, at hun er kommet frem til den fejlslutning, at det var slettet. Jeg har selv haft noget tilsvarende, hvor jeg på ingen måder oplevede det samme tilbagefald, men hvor jeg kritiserede Berlingske for ikke at kalde teleovervågning ulovlig, og i en anden sammenhæng kort tid efter fik jeg sagt, at de ikke havde dækket, at epidemiloven havde ophævet adgang til erstatning. Og begge de ting var forkerte, det var bare mig, der var uinformeret. [Radioværten] : Men hun siger jo, [Paneldeltager A], hun siger jo, at det var en fejl, og hun siger undskyld. [Paneldeltager A] : Nej, nej, det siger hun ikke. Det er dig, der tolker. Og jeg sagde det også før udsendelsen, at vi skal spørge hende om det her. Altså hvorfor er det, at hun tror, at det er slettet. Hun siger bare, jeg var sikker på, at det var slettet. Altså i forhold til det her med, og så siger vi, at hun har 400 følgere. Det var jo også [Parti C], som re-tweetede det, og de har 30.000. Så hun har sat ild til noget i sin egen have, som så har spredt sig til alle de andres haver. Og så er hele byen brændt ned. Det er hun så også nødt til at tage noget ansvar for. Det er selvfølgelig forfærdeligt alle de her tosser, som skriver til hende, og det jeg sagde før med, at [Klager]s fans er mærkelige. Altså der er noget alvorligt galt med mange af de mennesker, som går op i det her. Og det ved vi jo fra hendes historie. Så det er selvfølgelig forfærdeligt, at der er sket det her for hende. Men jeg savner, at vi finder ud af, hvorfor er det, at hun troede, at det tweet var slettet, hvorfor undersøgte hun det ikke. [Radioværten] : Hun skriver ”Jeg slettede fordi jeg havde lavet en fejl, som jeg har undskyldt for flere gange nu” i et, en del tweets, som hun har skrevet. Og så vil jeg høre dig, hvis nu. Det lyder lidt på dig som om, at det måske okay, at [Klager] laver ti tweets om [Twitter-brugeren] på den her måde. [Paneldeltager A] : Nej, det er bare sørgeligt. Altså, men spørgsmålet er, om det at [Klager] han går ind i det her, og det der med, at hun har sagt, at hun har lavet en fejl. Vi ved ikke, hvad fejlen er i forhold til hendes formuleringer her. Hun siger ”Jeg har begået en fejl”. Fejlen kan jo ligeså vel være, jeg havde ikke regnet med, at det ville ramme så meget i ansigtet, at jeg lavede det her. Altså, man er simpelthen nødt til, når man går ind og siger, han har slettet et tweet, så må man tjekke, om det var der. At [Klager] laver én besked om hende, ville formentlig også have givet det samme resultat i forhold til hans bindegale følgere, men et eller andet sted så har han jo ret i, at hun siger noget, som bare ikke passede. [Radioværten] : Så det vi har lært i det her indslag, i hvert fald, det kan vi opsummere. Et, hvis du skal sige, at der er nogen, der har slettet noget og poste det, så tjek op på det for en sikkerheds skyld. Og to, lad vær med at skrive hadbeskeder til folk. Lad vær med det. Og så kan man diskutere, om det er i orden, at en politiker tweeter ud om et menneske, som ikke er offentlig i samme grad. Tak for jeres svar. [Paneldeltager A], jurist og aktivist, [Paneldeltager B], freelancejournalist og [Paneldeltager C], som er musiker. ” Efter offentliggørelsen [Klager] var efter offentliggørelsen af den påklagede radioudsendelse i korrespondance med Radio Loud via SMS. Pressenævnet har modtaget kopi af SMS-korrespondancen. Den 25. marts 2021 kl. 20:54 skrev [Klager] følgende til Radio Loud: ”Jeg kom desværre til at høre jeres program. Den grundlæggende forudsætning om at det er synd for en person at få gengivet de grovheder, hun har skrevet på sociale medier er mærkelig. Dernæst må jeg bemærke, at I også udelader at fortælle jeres lyttere, at hendes opslag ikke bare var forkert men også hvor grove hende og hendes følgeres kommentarer var. I fremstiller det som om problemet alene var at hun fejlagtigt havde skrevet, at jeg havde slettet et tweet og udelader at hun derudover også skriver og bifalder nogle ekstremt grove kommentarer om mig, selvom det jo må siges at være ret afgørende for at bedømme hvorvidt det er rimeligt at stille hende til ansvar for det eller om hun er det uskyldige offer, som I helt ukritisk fremstillede hende. I har ikke bedt om dokumentation for hendes påstand om, at hun er blevet lagt ned af 83 hadbeskeder. Og endelig er det bemærkelsesværdigt at et af jeres paneldeltagere får lov til at sidde og fortælle, at hun åbenbart tidligere har skrevet til mig på Twitter, at jeg ikke er et ordentligt menneske uden, at nogen spørger hende om det virkelig er ordentlig opførsel og kvalificerende til at sidde i det panel og skulle gøre sig til overdommer over god netadfærd for en person (mig) som hun tydeligvis har meget stor modvilje imod. Alt i alt en uhæderlig omgang og virkelig lavt journalistisk niveau. ” Den 25. marts 2021 kl. 21:09 skrev [Klager] videre: ”Det var et vellykket slag for, at politikere ikke må tage til genmæle overfor mennesker, som skriver ekstremt grove beskeder til og om os. Det er en mærkelig dagsorden, og jeg ved ikke om jeg skal håbe, at I holder fast i linjen, når andre politikere bliver svinet til på sociale medier. Umiddelbart har jeg nemlig ikke tidligere hørt jer fremsætte den samme meget hårde kritik af politikeren, når politikere fra andre partier har været udsat for grove beskeder på sociale medier og har taget til genmæle ved at offentliggøre det som jeg tillod mig at gøre her. Enten har I en meget stor politisk slagside, som forhindrer jer i at behandle en sag rimeligt eller også har I en mærkelig dagsorden om at forsvare tilsvininger af politikere på sociale medier. ” Den 26. marts 2021 kl. 07:19 svarede Radio Loud følgende: ”God morgen [Klager]. Vi har en kritisk journalistisk linje overfor politikere og andre magthavere i alle lejre, og vi stiller de samme spørgsmål, uagtet om det gælder en [Parti A-politiker] eller [Parti D-politiker]. Det synes jeg at vores mange programmer og indslag giver et tydeligt billede af. Det ærgrer mig at du føler at der manglede nogle perspektiver i programmet. Det var netop derfor jeg skrev til dig i går morges – jeg ville have dine perspektiver med i programmet. Men indsparket er modtaget. Tak for beskederne og god dag. Venligst [Radioværten]” Samme dag skrev [Klager]: ”Jeg har for første gang i mit liv indsendt en klage til Pressenævnet. Så kan du svare der. God weekend. Mvh [Klager]” Radio Loud svarede herefter: ”Hej [Klager]. Tak for meddelelsen. Så må vi jo se hvad de synes. God weekend” Venligst [Radioværten]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. marts 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Korrekt information [Klager] har anført, at udsendelsen indeholder krænkende oplysninger. [Klager] har oplyst, at udsendelsens eneste emne er en disputs, som han har haft på Twitter med en kvinde med navnet [Twitter-brugeren]. [Klager] har henvist til følgende opslag på Twitter: [Twitter-tråden]. Udsendelsen ledes af radioværten [Radioværten]. [Klager]s modpart [Twitter-brugeren] interviewes i syv minutter, og tre paneldeltagere kommenterer sagen. Alle fem er stærkt kritiske over for ikke bare [Klager]s handlinger i den konkrete episode, men også over for hans personlighed, som gives meget hårde ord med på vejen, uden at der på noget tidspunkt i udsendelsen siges noget formildende eller deres angreb på ham udfordres med kritiske spørgsmål. [Klager] har henvist til følgende fire udsagn: - Udsagn 1) ” [Paneldeltager B] : Jeg synes bare, at det er voldsomt perfidt og småligt. […] [Paneldeltager B] : Det er ucharmerende. ” [Klager] har anført, at paneldeltageren [Paneldeltager B] har udtalt, at han er ”perfid og smålig” og ”ucharmerende”. - Udsagn 2) ” [Paneldeltager C] : Så det vil jo sige, han kan jo virkelig godt lide at diske ud med ting, men han har jo ingen tolerance for at få noget som helst tilbage. Og jeg synes også, at det viser sig her, at altså han kan jo ikke. Der er et eller andet ved ham, der gør, at han ikke kan navigere i at få kritik på internettet. Så skal han måske bare ikke være på Twitter. ” [Klager] har anført, at paneldeltageren [Paneldeltager C] tidligere på Twitter har stillet spørgsmålstegn ved hans personlighed med kommentaren ”hvad er du for et menneske? ”. - Udsagn 3) ” [Paneldeltager C] : Der er noget victim mentality, han sådan rigtig godt kan lide at svælge sig i, synes jeg. Eller ikke svælge sig i, hvad heddet det, svøbe sig ind i, hedder det. Altså ja. Der er bare. Ej, nu skal jeg sige det kort. [Klager], er du okay? ” [Klager] har anført, at paneldeltageren [Paneldeltager C] har udtalt, at han ”kan rigtig godt lide at svøbe sig i en victim mentality”. - Udsagn 4) ” [Paneldeltager A] : […] [Klager]s fans er mærkelige. Altså der er noget alvorligt galt med mange af de mennesker, som går op i det her. […] [Paneldeltager A] : Nej, det er bare sørgeligt. […] hans bindegale følgere […]”. [Klager] har anført, at paneldeltageren [Paneldeltager A] har udtalt, at ”[Klager]s fans er mærkelige. Der er noget galt med nogle af de mennesker”, og at han senere omtaler hans følgere på Twitter som ”bindegale”. [Klager] har endvidere anført, at paneldeltageren [Paneldeltager A] har udtalt, at [Klager] er ”sørgelig”. - Vinkling og udeladelse af oplysninger [Klager] har anført, at radioværtens udlægning af sagens indhold er meget ensidig og mangelfuld på en måde, der meget entydigt stiller [Klager] i et dårligt lys. [Klager] har henvist til, at radioværten gentagne gange fortæller, at [Twitter-brugeren] blot har 400 følgere, mens [Klager] har 20.000, og lader det klart skinne igennem, at det derfor er ude af proportion, at han har reageret på hendes opslag. Radioværten undlod at gøre opmærksom på, at [Twitter-brugeren]s opslag blev delt på partiet [Parti C]s profil, og dermed blev delt med over 30.000 mennesker. Dette bliver nævnt én enkelt gang til sidst af en af paneldeltagerne, efter at det ellers konsekvent i udsendelsen er refereret til [Twitter-brugeren]s opslag, som om det blot var noget, der gik ud til 400 mennesker. [Klager] har endvidere henvist til, at radioværten undlod at fortælle, at [Twitter-brugeren] ikke blot havde skrevet en usand påstand om [Klager], men også (med grine-smileyer) havde bifaldet og moret sig over stærkt nedladende kommentarer fra sine følgere såsom, at han er en ”dejlig lille snothvalp” og ”det [[Twitter-brugeren]s falske påstand] siger meget om [Klager]”. Det kommer derved ikke retvisende frem, hvorfor [Klager] har reageret på et latterliggørende opslag, som blev delt med over 30.000 mennesker på Twitter, men fremlægges konsekvent i udsendelsen, som om han er gået amok over en uskyldig fejl i et opslag, som blot 400 mennesker har kunnet set. Radioværten er fuldt bekendt med oplysningerne om, hvad [Twitter-brugeren] har skrevet, og at hendes opslag kom ud til over 30.000 mennesker, da det står klart og tydeligt i de tweets, som [Klager] har skrevet, og som radioværten refererer og (selektivt) læste op fra i udsendelsen. Det er derfor et bevidst valg, at radioværten undlod at nævne det og heller ikke forholder modparten disse fakta, som ret åbenlyst taler imod hendes og radioværtens udlægning af forløbet. [Klager] har bemærket, at det ikke er væsentligt for hans klage, om det var hans opførsel eller hans personlighed, som blev kaldt ”voldsomt perfid”, ”sørgelig”, ”ucharmerende” med mere, som anført af Radio Loud i svaret til Pressenævnet. Pointen er, at det var meget voldsom kritik, og at det havde været god presseskik dels at lade ham svare på det, dels ikke at udelade de forhold, som tydeligt talte til hans fordel i forløbet, ligesom at radioværten burde have stillet sig bare en smule kritisk over for disse meget voldsomme angreb på ham i stedet for, at der var fem personer i studiet, som alle deltog i den samme ensidige kritik, uden at der var nogen modvægt til det. Forelæggelse [Klager] har anført, at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid. [Klager] har oplyst, at den eneste henvendelse, som han fik fra radioværten (eller andre fra Radio Loud), var en SMS afsendt kl. 9:35, det vil sige 1 time og 25 minutter før udsendelsen, hvor han spurgte, om [Klager] havde en skriftlig kommentar til, at flere i kommentarsporet skrev, at han udstillede [Twitter-brugeren]. [Klager] blev i modsætning til sin modpart, som fik syv minutters taletid, ikke tilbudt at deltage i udsendelsen og er ikke hverken før eller siden blevet tilbudt at tage til genmæle over for den meget hårde og personlige kritik. En mulighed for at sende en skriftlig kommentar på SMS til en meget lille del af en så hård kritik og med så kort varsel er ikke en rimelig mulighed for genmæle. Det er kritisabelt, at Radio Loud har bragt en hel udsendelse på 23 minutter, hvor [Klager] er emnet, og hvor han får meget hård og personlig kritik uden at han får lov at svare. Forholdet mellem angrebet og muligheden for svar er helt ude af proportion. Radioværten fortæller i udsendelsen lytterne, at han har givet [Klager] mulighed for at tage til genmæle. Radioværten siger tidligt i udsendelsen følgende: ” [Radioværten] : Jeg ville jo gerne have hørt, hvad [Klager] har at sige, men han er ikke vendt tilbage. Til gengæld har jeg fået fat i selveste [Twitter-brugeren]. ” [Twitter-brugeren] blev derefter ukritisk interviewet i syv minutter uden nogen kritiske spørgsmål til hendes version af forløbet. Der falder også følgende ordveksling: ” [Paneldeltager C] : Lad mig sige det kort: [Klager] er du ok? [Radioværten] : Ja, det ville jeg gerne have spurgt ham om, hvis han var med i programmet i dag. Ha ha.” Radioværten har dermed givet lytterne indtryk af, at han har inviteret [Klager] til at være med i udsendelsen, hvilket han ikke har. [Klager] har bemærket, at radioværten tydeligt griner af sin egen vittighed om, at han ville have spurgt [Klager], om han var ok, hvis han havde været med i programmet [tidskode 20:25]. [Klager] har bemærket, at det efter hans mening er noget af en søforklaring, at Radio Loud i deres svar til Pressenævnet har påstået, at de med en SMS afsendt 1 time og 25 minutter før udsendelsen med ordlyden: ”Har du en kommentar til det? ” dermed skulle have inviteret ham i studiet. Hvis Radio Loud ville have tilbudt [Klager] at komme i studiet, havde ordlyden nok været noget i retning af: ”Har du lyst til at komme i studiet? ”. Det er hverken sandfærdigt over for Pressenævnet eller over for lytterne af udsendelsen, at Radio Loud både i udsendelsen og i deres svar på klagen udlægger det som om, at Radio Loud har givet [Klager] mulighed for at komme i studiet, når det ikke er tilfældet. [Klager] har sammenfattende anført, at udsendelsen var en meget ensidig og personlig nedsabling af ham, uden at der var noget forsvar. Oplysninger, som talte i [Klager]s favør, og som var radioværten bekendt, blev enten helt udeladt eller fik ikke samme plads som oplysninger, der talte imod ham. [Klager]s modpart blev ikke udfordret i sin udlægning af forløbet, og [Klager] fik ikke selv mulighed for at tage til genmæle overfor 23 minutters meget hård, ensidig og meget personlig kritik. 2.2 Radio Louds synspunkter Korrekt information Radio Loud har indledningsvist oplyst, at i programmet Touché Trender vender radioværten og paneldeltagerne fra tirsdag til fredag aktuelle og tit dagsaktuelle historier, der trender på de sociale medier. Ofte omhandler historierne politikere, influencere eller kendte, der gør sig bemærkede med opslag på Facebook, Twitter-opslag (såkaldte ”tweets”) eller opslag på Instagram. I programmet fremlægges historien, og den diskuteres efterfølgende med et panel bestående af mennesker, der selv er storforbrugere af og kendte fra de sociale medier. Panelet repræsenterer forskellige holdninger, erfaringer og faglige baggrunde. Panelet fremlægger deres holdning til en konkret historie, der tit har en principiel karakter, og de trækker på deres egne erfaringer både privat og i forhold til at gebærde sig på sociale medier. Tonen i programmet er saglig og humoristisk, og stoffet behandles med respekt og med et glimt i øjet. Programmet sendes live i radioen kl. 11:03-11:50 (derudover også kl. 10:03-11:00 om tirsdagen), og udgives senere på eftermiddagen på podcast i et ”live on tape format”. Der er altså kun klippet ind og ud og ikke redigeret. Redaktionen planlægger programmet den samme dag, som det udkommer. Redaktionen holder redaktionsmøde kl. 08:15-09:00 og går derefter i gang med at tilrettelægge og kontakte kilder. Det er vigtigt for indholdet, at programmet planlægges på dagen lige inden selve live-udsendelsen, da det er højaktuelle, trendende historier, som programmet beskæftiger sig med. [Klager]s tweets var den 25. marts 2021 den største trend på Twitter i Danmark. Det fremgik af Twitters startside, hvor ”[Klager]” stod øverst. Mange danske Twitter-brugere har interageret og været disponerede for historien. Mange brugere havde blandet sig i debatten på Twitter, som var ophedet, og var kritiske over for både [Klager]s og [Twitter-brugeren]s ageren på platformen. Det var derfor været oplagt for Touché Trender at lave et indslag om den sag. Det er Radio Louds opfattelse, at udsendelsen har principiel karakter, da den omhandler, hvor hårdt en folkevalgt bør gå til en almindelig borger, der ikke er en offentlig person. [Twitter-brugeren] og [Klager] er cases på den principielle historie. Dette er historier og emner, som Radio Loud som et public service medie skal tage op og lade deres lyttere og brugere forholde sig til. Særligt da emner som den offentlige debat, tonen på sociale medier og dialog mellem folkevalgte og borgere optager den offentlige samtale i dag. Den overordnede vinkel på indslaget kan høres i starten af udsendelsen [tidskode 02:22], hvor radioværten siger: ” [Radioværten] : [. . . ] panelet, de diskuterer om det er okay, at en folkevalgt på Twitter går hårdt til stålet og udstiller en helt almindelig borger. ” Det bliver også understreget, når panelet skal diskutere videre umiddelbart efter interviewet med [Twitter-brugeren]. Senere i udsendelsen [tidskode 18:18] siger radioværten: ” [Radioværten] : Jeg vil jo høre jer, om I synes, at det er i orden, at en politiker, ikke bare [Klager], men rent principielt, at en politiker går så hårdt til stålet mod en person, som ikke er offentlig, som vi jo ser [Twitter-brugeren] jo ikke er. ” Radio Loud har afvist, at der i udsendelsen ytres uberettigede personangreb mod [Klager], men at der er stærk kritik mod hans ageren og handlinger i forbindelse med den konkrete sag på Twitter. Det er Radio Louds opfattelse, at der er en væsentlig forskel i kritik rettet mod nogens person og kritik rettet mod en persons handlinger. Sagen drejer sig om folkevalgte politikers handlinger over for civile borgere på sociale medier. Et emne, som optager de danske medier og er samfundsrelevant i takt med, at sociale medier bliver en større del af folkevalgtes dialog med borgere og vælgere. Radio Loud har bemærket, at Radio Loud vil forholde sig stærkt kritiske, hvis der i et indslag bliver ytret potentielt injurierende, skadelige eller andre former for personligt krænkende indspark over for en person, uagtet om de er med i programmet eller ej. Radio Loud har til [Klager]s fire påklagede udsagn anført følgende: - Udsagn 1) Radio Loud har anført, at paneldeltageren [Paneldeltager B] ikke har udtalt, at [Klager] er ”perfid” og ”smålig”, men det er opførelsen, som han udviser. Radio Loud har henvist til, at paneldeltageren [Paneldeltager B] udtalte følgende: ”[Paneldeltager B] : Jeg synes bare, det er voldsomt perfidt og småligt at reagere sådan. ” Radioværten afbryder og spørger ”hvad er det, der er perfidt? ”, hvorpå paneldeltageren [Paneldeltager B] uddyber, at [Klager], qua at han er folkevalgt, burde have vigtigere ting at kommentere, end de tweets, som [Twitter-brugeren] har skrevet. Radio Loud har endvidere anført, at paneldeltageren [Paneldeltager B] ikke har udtalt, at [Klager] er ucharmerende, men at hun har kommenteret hans ageren på Twitter i forhold til den konkrete sag. Radio Loud har henvist til, at paneldeltageren udtaler, at ”det er ucharmerende” , altså at [Klager] ikke anerkender undskyldningen fra [Twitter-brugeren] på Twitter, da han fortsætter med at tweete om hende, selv om hun har trukket sine udsagn om ham tilbage. - Udsagn 2) Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunktet. - Udsagn 3) Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunktet. - Udsagn 4) Radio Loud har anført, at paneldeltageren [Paneldeltager A] ikke har udtalt, at det er [Klager], der er ”sørgelig”, men hans ageren på Twitter. Radio Loud har henvist til, at det radioværten spurgte paneldeltageren, om det er i orden, at [Klager] skriver ti tweets om [Twitter-brugeren], som er en menig borger, hvorpå paneldeltageren [Paneldeltager A] svarede: ”Nej, det synes jeg bare er sørgeligt”. Det er således ikke [Klager]s person, som bliver beskrevet som ”sørgelig”. Radio Loud har for så vidt angår paneldeltageren [Paneldeltager A]s udtalelse om holdninger til unavngivne personer blandt [Klager]s 20.000 Twitter-følgere anført, at Radio Loud ikke har en holdning til dette, idet der ikke er tale om lovstridige ytringer eller personangreb. - Vinkling og udeladelse af oplysninger Radio Loud har anført, at udsendelsen rummer kritik af både [Klager]s og [Twitter-brugeren]s ageren på sociale medier. Det fremgår af flere omgange, at [Twitter-brugeren]s fejlagtige påstande om [Klager] på Twitter er blevet delt til en bredere offentlighed, som [Klager] påstår, at det ikke er. [Klager]s ageren på Twitter i forhold til den konkrete sag bliver kritiseret af panelet. [Twitter-brugeren]s handlinger på Twitter, såvel som hendes svar i interviewet, bliver proportionelt kritiseret af udsendelsens panel, som fremgår af udsendelsen i sin helhed. Radio Loud har endvidere anført, at oplysningen om, at [Twitter-brugeren]s tweets om [Klager] er blevet delt til en bredere offentlighed gennem folketingspartiet [Parti C]s Twitter, fremgår flere gange af udsendelsen, og ikke kun i slutningen, som anført af [Klager]. En paneldeltager udtalte i begyndelsen af udsendelsen [tidskode 08:58], at [Parti C] havde delt [Twitter-brugeren]s tweet. Det bliver sagt igen af [Twitter-brugeren] [tidskode 13:26], og igen senere i udsendelsen [tidskode 21:40]. I løbet af udsendelsen bliver [Twitter-brugeren]s ytringer på Twitter, såvel som i interviewet, kritiseret af paneldeltagerne. [Twitter-brugeren] indrømmer også selv i udsendelsen, at hun har delt usandheder om [Klager] på Twitter og indrømmer, at hun ”udstillede ham på falske forudsætninger”. Det er Radio Louds opfattelse, at udsendelsen har været tilpas kritisk over for hendes ageren på Twitter og ytringer i udsendelsen. [Twitter-brugeren] har på Twitter udstillet et tweet af [Klager], som hun mente var slettet. Det var det ikke, hvilket [Klager] anfægter på sin Twitter, og som radioværten pointerer i udsendelsen [tidskode 12:40], hvor radioværten interviewer [Twitter-brugeren]. Radioværten pointerede over for [Twitter-brugeren], at [Klager]s tweet, som hun udstillede på sin profil, faktisk var slettet, som hun indrømmer. [Twitter-brugeren] indrømmede altså i interviewet, at hun har talt usandt om [Klager] på Twitter og siger i interviewet, at hun undskylder og har slettet tweetet. I udsendelsen udtalte [Twitter-brugeren] følgende om hendes fejlagtige tweets om [Klager] [tidskode 14:33]: ” [Twitter-brugeren] : Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, andet end at undskylde og slette mit tweet. ” Radioværten spurgte [Twitter-brugeren] senere i udsendelsen [tidskode 14:40]: ”[Radioværten] : [Klager] mener jo, at det er dig, der har udstillet ham. Og at han derfor er i sin gode ret til at tweete om dig. Hvad mener du om det? ” Radioværten udfordrede således [Twitter-brugeren] yderligere, hvorefter at hun indrømmede, at hun har taget fejl og har sagt undskyld for at sprede usandheder om [Klager]s tweets. [Twitter-brugeren] svarer følgende senere i udsendelsen [tidskode 14:55]: ” [Twitter-brugeren] : Ja, jeg udstillede ham på falske forudsætninger, 100 procent. Det gjorde jeg og den har jeg taget til mig. Jeg har lagt mig fladt ned. ” En af paneldeltagerne udtalte i udsendelsen [tidskode 20:45], at han savnede, at [Twitter-brugeren] forholdt sig til følgende: ”[Paneldeltager A] : Hvorfor troede hun, at det [som [Klager] havde skrevet på Twitter, red. ] var slettet? Fordi jeg savner i høj grad at finde ud af, hvordan hun er kommet hen til den fejlslutning, at det var slettet. Jeg har selv haft noget tilsvarende, hvor jeg på ingen måde oplevede det samme tilbagefald. ” Den samme paneldeltager kritiserede videre [Twitter-brugeren]s udlægning [tidskode 21:45-22:13], hvor han udtalte: ”[Paneldeltager A] : Hun har sat ild til noget i sin egen have, som så er spredt sig til de andres haver, og så er hele byen brændt ned. Det er hun så også nødt til at tage noget ansvar for. Det er selvfølgelig forfærdeligt alle de her tosser, der skriver til hende, og som jeg sagde før, at [Klager]s fans er mærkelige. Der er noget alvorligt galt med mange af de her mennesker, som går op i det her. Det ved vi jo fra hendes historie. Så det er selvfølgelig forfærdeligt alt det her, der er sket for hende, men jeg savner, at vi finder ud af, hvorfor er det hun troede, at det tweet var slettet? Hvorfor undersøgte hun det ikke? ” Dermed ytres der i udsendelsen gentagende gange kritik mod [Twitter-brugeren]s udlægning af hendes handlinger mod [Klager]. Udsendelsen er således tilstrækkelig afbalanceret, da den stiller spørgsmålstegn både ved de ytringer, som [Klager] har skrevet, men også de ytringer skrevet om [Klager] af [Twitter-brugeren]. Det fremgår af udsendelsen både i interviewet med radioværten, hvor [Twitter-brugeren] indrømmer, at hun har skrevet usandheder om [Klager], såvel som da paneldeltagerne forholder sig kritiske til hendes handlinger og ytringer på Twitter om [Klager]. Radioværten citerede [Klager]s tweets om sagen for at give lytterne [Klager]s perspektiver. [Klager]s holdning til [Twitter-brugeren]s tweets bliver citeret både for at give et indblik i situationen, men også for at give [Klager]s perspektiver på sagen. Det er selvfølgelig væsentligt i en udsendelse om hans ageren på sociale medier. Radio Loud har bemærket, at det altid er en redaktionel vurdering, hvad der skal tages med i et indslag, så sagens kerne formidles på en måde, så det bliver så korrekt som muligt og overskueligt for lytteren at følge med. Vurderingen på redaktionen var, at det var relevant at vinkle ind på, at [Twitter-brugeren] spredte usandheder om [Klager], som hun endte med at indrømme i indslaget, mere end at hun har svaret andre menneskers tweets med emojies, eller hvilke tweets hun ”syntes godt om”. For så vidt angår [Klager]s påstand om, at radioværten har grinet ad ham, har Radio Loud understreget, at det ikke er tilfældet. Det er konkluderet på baggrund af flere gennemlytninger. Det var paneldeltageren, hvilket Radio Loud ikke kan stå på mål for. Forelæggelse Radio Loud har anført, at Radio Loud har forsøgt at få [Klager] med til at bidrage med sit perspektiv på sagen live i radioen. Radio Loud har oplyst, at pressetjenesten i [Parti A] den 25. marts 2021 kl. 09:24 blev ringet op af Radio Loud og orienteret om, at programmet ville omhandle [Klager]s tweets, som han på platformen trendede med. Radio Loud spurgte om [Klager]s telefonnummer og gjorde det i den forbindelse klart, at de ville have [Klager] med i programmet. Pressetjenesten gav Radio Louds journalist [Klager]s telefonnummer. Radio Loud har henvist til et skærmbillede af en opkaldslog, hvoraf det fremgår, at der den 25. marts 2021 kl. 09:24 blev foretaget et opkald til telefonnr. [Telefonnr. ] med en varighed på 59 sekunder. [Klager] modtog herefter kl. 09:35 en besked via SMS om programmet, vinklen og efterspurgt hans kommentarer på det. Radio Loud kontaktede [Klager] via SMS, da det er redaktionens erfaringer, at det er mest effektivt at komme i kontakt med folketingspolitikere via SMS. [Klager] svarede ikke på henvendelsen før kl. 20:54 og kl. 21:09 den samme aften. [Twitter-brugeren] blev kl. 09:16 ringet op af Radio Loud, orienteret om programmet og spurgt, om hun ville have lyst til at deltage. Radio Loud har henvist til et skærmbillede af en opkaldslog, hvoraf det fremgår, at der den 25. marts 2021 kl. 09:16 blev foretaget et opkald til telefonnr. 81 XX XX XX med en varighed på 5 minutter. Radio Loud valgte at bringe indslaget om, at [Klager] trendede på Twitter, selv om [Klager] ikke vendte tilbage, da sagen var offentlig kendt. Ifølge Overskrift.dk (2017), en tjeneste for overvågning af sociale medier, findes der 350.000 danske Twitter-profiler. Radio Loud betragter det som en public service-forpligtigelse at undersøge sagen journalistisk selv uden svar fra [Klager], da det har offentlighedens interesse, at en folkevalgt politiker er det mest omdiskuterede navn på Twitter på grund af en sag som denne. Det er således i offentlighedens interesse at forholde sig kritisk til folkevalgtes handlinger og ytringer i offentlige rum, herunder på sociale medier, og at folkevalgte politikere forventes at kunne kritiseres i medier for ytringer om civile borgere på sociale medier. [Klager] har i klagen til Pressenævnet anført, at han alene fik mulighed for en ”skriftlig kommentar” i modsætning til [Twitter-brugeren], der fik ”syv minutters taletid”. Det er ikke den opfattelse, Radio Loud har. I henvendelsen til [Klager] spurgte radioværten, om [Klager] havde en ”kommentar” til programmet, der blev sendt samme dag kl. 11. I dette tilfælde mente radioværten, at [Klager] kunne få lov til at komme med sin kommentar live i radioen. Når [Klager] ikke forstår det sådan, er der tale om en misforståelse. I øvrigt stod der ingen steder i SMSen, at kommentaren, der ønskedes, skulle være skriftlig, som anført af [Klager] i klagen til Pressenævnet. Der skal ikke være nogen tvivl om, at Radio Loud meget gerne ville have haft [Klager] i radioen. Radio Loud har bemærket, at radioværten gjorde det klart over for lytterne i indslaget [tidskode 11:10], at han forgæves havde forsøgt at få [Klager] til at deltage i udsendelsen: ” [Radioværten] : Jeg vil jo gerne have hørt, hvad [Klager] har at sige, ud over de ti tweets han har lavet. Så jeg har selvfølgelig spurgt, om han har en kommentar til det. Han har ikke vendt tilbage. ” Radio Loud har afslutningsvis understreget, at det er beklageligt, at en folketingspolitiker indsender en klage til Pressenævnet med gentagne faktuelle fejl over et journalistisk radioindslag, som sætter fokus på folkevalgtes ageren i den offentlige debat. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen God presseskik Korrekt information [Klager] har klaget over, at udsendelsen indeholder krænkende oplysninger. [Klager] har henvist til følgende fire udsagn: - Udsagn 1) ” [Paneldeltager B] : Jeg synes bare, at det er voldsomt perfidt og småligt. […] [Paneldeltager B] : Det er ucharmerende. ” - Udsagn 2) ” [Paneldeltager C] : Så det vil jo sige, han kan jo virkelig godt lide at diske ud med ting, men han har jo ingen tolerance for at få noget som helst tilbage. Og jeg synes også, at det viser sig her, at altså han kan jo ikke. Der er et eller andet ved ham, der gør, at han ikke kan navigere i at få kritik på internettet. Så skal han måske bare ikke være på Twitter. ” - Udsagn 3) ” [Paneldeltager C] : Der er noget victim mentality, han sådan rigtig godt kan lide at svælge sig i, synes jeg. Eller ikke svælge sig i, hvad heddet det, svøbe sig ind i, hedder det. Altså ja. Der er bare. Ej, nu skal jeg sige det kort. [Klager], er du okay? ” - Udsagn 4) ” [Paneldeltager A] : […] [Klager]s fans er mærkelige. Altså der er noget alvorligt galt med mange af de mennesker, som går op i det her. […] [Paneldeltager A] : Nej, det er bare sørgeligt. […] hans bindegale følgere […]”. Det følger af medieansvarslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Pressenævnet bemærker, at det generelt er nævnets opfattelse, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale. Touché Trender er et debatprogram og fremstår også efter sit indhold som et sådant. I debatprogrammer tillades – ligesom i lederartikler og debatindlæg – en højere grad af frisprog end i nyhedsprogrammer og reportager. Det er sædvanligt, at deltagerne fremkommer med udtalelser, hvormed de tilkendegiver deres vurderinger af og holdninger til et givent forløb. Programmet Touché Trender er endvidere en direkte udsendelse, hvor der deltager debattører, som er inviteret i studiet for et drøfte et nærmere fastlagt emne. I disse tilfælde gælder medieansvarslovens § 20, hvorefter den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler. Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn må anses for at være paneldeltagernes subjektive vurderinger af [Klager]s ageren i forbindelse med den omtale Twitter-sag. Paneldeltagerne har som deltagere i et debatprogram gengivet vurderinger i et direkte program, hvor det ikke kan lægges til grund, at radioværten havde mulighed for at forudsige, at paneldeltagerne ville komme med disse udtalelser. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Radio Loud for ikke at gribe ind over for udtalelserne under den direkte udsendelse. - Vinkling og udeladelse af oplysninger [Klager] har klaget over, at radioværtens udlægning af sagens indhold er meget ensidig og mangelfuld på en måde, der meget entydigt stiller [Klager] i et dårligt lys. [Klager] har henvist til, at radioværten gentagne gange fortæller, at [Twitter-brugeren] blot har 400 følgere, mens [Klager] har 20.000, og at radioværten undlod at gøre opmærksom på, at [Twitter-brugeren]s opslag blev delt på partiet [Parti C]s profil, og dermed blev delt med over 30.000 mennesker. [Klager] har endvidere henvist til, at radioværten undlod at fortælle, at [Twitter-brugeren] ikke blot havde skrevet en usand påstand om [Klager], men også (med grine-smileyer) havde bifaldet og moret sig over stærkt nedladende kommentarer fra sine følgere såsom, at han er en ”dejlig lille snothvalp” og ”det [[Twitter-brugeren]s falske påstand] siger meget om [Klager]”. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende: [Tidskode 11:46-13:39] ” [Twitter-brugeren] : Jamen, det startede ud med, at jeg faktisk fik en af de reminders på Facebook, man får om minder, ikke. Og der var den der meningsmåling, som [Klager] han havde slået op med udlændingepolitik. [Parti B] versus [Parti C]. Og jeg var af 100 % overbevisning om, at han havde slettet det tweet. Og derfor så slog jeg den op inde på Twitter, fordi jeg synes, at det var lidt komisk og tænkte, ej ved du hvad, hvis man sletter et tweet, fordi man ikke får det udfald, man egentlig gerne vil have. Fordi hans udlændingepolitik er jo ikke hemmeligt for nogen. [Radioværten] : Så du poster et screenshot af det gamle tweet, som du mener på det tidspunkt er slettet. [Twitter-brugeren] : Ja, og det mente jeg bestemt, at han havde slettet. Og det var det, jeg synes, der var lidt morsomt, ikke. [Radioværten] : Men det var ikke slettet. [Twitter-brugeren] : Det var så ikke slettet, og han skrev til mig, om jeg var fuld eller hvad, og hvorfor jeg sad og sprøjtede løgne ud om ham, og det tweet, det var overhovedet ikke slettet, og han sendte mig et link ind til mig, hvor jeg kunne se hans tweet inde på hans Twitter-side. Og jeg skrev med det samme, ved du hvad, det må du undskylde. Og så gik jeg op, og så slettede jeg, og så regnede jeg selvfølgelig med, at nu havde jeg slettet mit tweet, og så var den ligesom ude. [Radioværten] : Og så kan man se, at [Klager], han har så efterfølgende lavet ti tweets, hvor han screenshotter dine screenshots af hans Twitter på din Twitter. Og så lægger han det ud. [Twitter-brugeren] : Ja, simpelthen. Og skriver også, fordi netop [Parti C] havde netop re-tweetet mit tweet, det bliver meget tweet det her [griner], og så skriver han så, at fordi det er en ondskabsfuld kvinde spreder løgne omkring ham. Og der kammer den altså over for mig. ” [Tidskode 19:10-19:57] ” [Paneldeltager B] : Han har over 20.000 følgere, hun har 400. Og han mener ikke, at hun har sagt nok undskyld, og han har ikke tænkt sig at slette det, fordi han mener, at hun. Jeg læser den lige op ”Jeg er ligeglad med, hvor mange følgere hun har. Hvis hun ikke kan tåle at få igen, må hun lære at opføre sig ordentligt. Og jeg mener ikke, at hun har givet en ordentlig undskyldning. Hun fortryder ikke sit forsøg på at nedgøre mig foran alle, hun kender. ” Jeg synes, at det er meget sigende, at han føler sig nedgjort af 400 mennesker, og det er jo maksimalt. Hvor at han så gladeligt nedgør hende foran 20.000 mennesker, som så går i hendes indbakke og skriver sådan nogle forfærdelige ting. Altså, det er. ” [Tidskode 21:36-21:52] ” [Paneldeltager A] : Altså i forhold til det her med, og så siger vi, at hun har 400 følgere. Det var jo også [Parti C], som re-tweetede det, og de har 30.000. Så hun har sat ild til noget i sin egen have, som så har spredt sig til alle de andres haver. Og så er hele byen brændt ned. Det er hun så også nødt til at tage noget ansvar for. ” Idet nævnet bemærker, at det i udsendelsen korrekt er gengivet, at [Twitter-brugeren] skrev et ukorrekt tweet på Twitter om [Klager]s Twitter-afstemning, og at [Twitter-brugeren]s tweet efterfølgende blev delt af [Parti C] på partiets Twitter-profil, finder nævnet herefter, at redaktørens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering. Nævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at Radio Loud ved at inddrage kritiske udtalelser om [Klager]s ageren i forbindelse med den omtalte Twitter-sag har overskredet rammerne for redigering. Nævnet udtaler ikke kritik af den valgte vinkling. Forelæggelse [Klager] har klaget over, at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 3 og A. 4. Med henvisning til ovenfor anførte blandt andet om udsendelsens karakter under afsnittet om korrekt information finder Pressenævnet, at de påklagede udsagn fremstår som paneldeltagernes subjektive vurderinger af [Klager]s ageren på de sociale medier fremsat i et direkte program, hvor det ikke kan lægges til grund, at værten har mulighed for at forudsige, at paneldeltagerne vil komme med disse udsagn. Nævnet udtaler derfor ikke kritik for manglende forelæggelse. Det bemærkes, at det er ubestridt, at Radio Loud den 25. marts 2021 kl. 09:35 via SMS kontaktede [Klager] med oplysning om, at Radio Loud ville bringe et debatprogram om hans Twitter-tråd om brugeren ”[Brugernavnet]”, og at Radio Loud i samme forbindelse anmodede om [Klager]s kommentar til sagen, men at [Klager] ikke reagerede på Radio Louds henvendelse forud for offentliggørelsen samme dag fra kl. 11:03. Afgjort den 17. august 2021