Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9687@2021-09-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - arbejdsvilkår - afskedigelse - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 19-33769 En skibsofficer af dansk national og etnisk oprindelse påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af national og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev varslet en lønnedgang. Det indklagede rederi havde ved udvælgelsen af medarbejdere til lønnedgang anvendt kriteriet højestlønnede. Det var således de søfarende med den højeste hyre, der modtog varsel om lønnedgang. Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt det alene var søfarende med dansk national oprindelse, der var blevet varslet en lønnedgang, eller om et stort antal søfarende omfattet af overenskomster med filippinske forbund, også blev berørt af hyrereduktioner. Nævnet vurdererede på blandt andet den baggrund, at mundtlige parts- og vidneforklaringer var nødvendige for sagens afgørelse. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at en skibsofficer blev varslet en lønnedgang. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af national og/eller etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager, der er af dansk national og etnisk oprindelse, blev den 17. januar 2000 ansat som skibsofficer i det indklagede rederi. Af et tillæg af 18. juni 2018 til klagers ansættelseskontrakt fremgår blandt andet følgende om klagers løn: ”Hyren er fastsat til 32320,00 DKK. pr måned, regnet fra den : 01.05.2018 Den aftalte hyre indeholder betaling for arbejde på forskudt tid, rejsedage, samt et hvert arbejde ombord, herunder overarbejde. Hyren er den samme, uanset om officeren gør tjeneste ombord eller afvikler frihed i land. Det månedlige pensionsbidrag fra rederiet udgør pt. 5050,00 DKK pr. måned. I tillæg hertil afholder officeren et eget bidrag til pensionsordningen i [pensionsselskab], der udgør 6683,00 DKK pr. måned. Anciennitet er regnet fra første udmønstring den: 18-01-2000 Remarks: I tillæg til ovenstående opretholder den søfarende flg bonus pr. måned. Ancienitet >2års ansættelse : 2.000,00 DKK Ancienitet >3år effektiv sejltid i nævnte stilling : 3.000,00 DKK Personligt bonustillæg : 3.500,00 DKK” Den 4. januar 2019 varslede det indklagede rederi ved et informationsmøde over for blandt andet klagers faglige organisation, at indklagede påtænkte at varsle 36 danske søfarende ned i løn. På mødet foreslog en anden faglig organisation, der var repræsenteret, at indklagede i stedet foretog en generel lønnedgang med samme procentsats over for alle medarbejdere i stedet for kun i forhold til de højestlønnede. Indklagede har oplyst, at de undersøgte muligheden herfor, men at de ud fra markedsvilkår ikke fandt det muligt. Klager har oplyst, at hans faglige organisation på mødet protesterede og gjorde opmærksom på, at der efter deres opfattelse ville være tale om forskelsbehandling på baggrund af national og etnisk oprindelse. Indklagede har bestridt, at klagers faglige organisation skulle have protesteret på mødet. Klager har for nævnet fremlagt en erklæring fra formanden for den anden faglige organisation repræsenteret ved mødet, som støtter klagers påstand om, at hans faglige organisation protesterede på mødet. Den 25. januar 2019 meddelte indklagede blandt andet, at de havde reduceret det berørte antal medarbejdere fra 36 til 21 søfarende. Af mailen fremgår blandt andet: ” På vores møde hos Danske Rederier i starten af januar 2019 drøftede vi som bekendt flere forskellige forhold vedrørende [indklagedes] nødvendige reduktion af lønomkostninger. På vores møde oplyste vi om, at vi på daværende tidspunkt havde til hensigt at reducere lønningerne for de 36 søfarende, der modtager den højeste hyre. Hertil fremsatte I blandt andet ønske om, at indklagede overvejede at gennemføre en reduktion af lønomkostningerne således, at alle søfarende - og ikke kun de højst-lønnede – kommer til at opleve lønreduktionen. Samtidige ønskede I også, at vi så nærmere på mulighed for at udnytte maskinmestrenes kvalifikationer bedre for derigennem at opnå besparelser. Vi har følgende bemærkninger til disse forhold: Reduktion af lønninger for alle søfarende Vi har undersøgt muligheder for at reducere lønninger for de søfarende, der er omfattet af overenskomster med filippinske fagforeninger. Det er hertil vores vurdering, at det ikke vil være muligt at foretage væsentlige lønreduktioner uden at komme under disse overenskomsters lønniveauer eller under det normale lønniveau for disse medarbejdere. I forhold til søfarende, der har bopæl inden for EU, men udenfor Danmark, er det vores vurdering, at blot en mindre lønreduktion vil medføre, at et større antal af disse søfarende vil fratræde deres ansættelser hos [indklagede]. Baggrunden herfor er, at denne gruppe af søfarende allerede i dag modtager en lavere løn, end hvad der sædvanligvis tilbydes hos konkurrerende rederier. Som følge heraf har vi desværre alene mulighed for at reducere i de højst-lønnede søfarendes hyre. Udnyttelse af maskinmestrenes kvalifikationer På baggrund af opfordringen på vores møde har vi genbesøgt muligheden for at udnytte de kvalifikationer, som vores maskinmestre besidder. Vi har derfor slået to stillinger op på kontoret, som vi vil opfordre vores maskinmestre til at søge, således at de ad den vej forsat kan præge rederiet i en positiv retning. Antallet af omfattede medarbejdere Selvom vi alene har mulighed for at reducere lønningerne for de højst-lønnede søfarende, er vi efter en revurdering af, hvordan vi opnår den nødvendige lønreduktion, kommet frem til, at vi på nuværende tidspunkt har mulighed for at reducere det berørte antal medarbejdere fra 36 til 21 søfarende. De berørte søfarende fordeler sig på følgende kategorier af medarbejdere: Skibsfører : 8 Overstyrmænd : 0 Junior styrmænd: 0 Maskinchefer: 9 1st Mester: 4 Junior mester: 0 Vi har til hensigt at varsle lønreduktionen overfor de 21 søfarende i starten af næste uge, og lønreduktionerne vil tidligst få virkning efter udløbet af den enkelte søfarendes opsigelsesvarsel. Selvom de søfarende således vil modtage varsel om en lønreduktion i henhold til gældende regler, er vi fortsat indstillet på at drøfte indgåelse af individuelle aftaler om reduktion af hyren over en længere periode. ” Senere samme dag besvarede klagers faglige organisation indklagedes meddelelse. Af mailen fremgår blandt andet: ”Min klient har ad flere gange fået oplyst, at den påtænkte lønreduktion vil være af en betydelig størrelse. Altså en væsentlig forringelse af de berørtes ansættelsesvilkår. Min klient har endvidere fået oplyst, at alle de medarbejdere [indklagede] påtænkte at varsle reduceret i løn alle er danskere. Som sagen er oplyst, vil der ikke blive varslet lønreduktion i forhold til øvrige medarbejdere af anden etnicitet og nationalitet, herunder polakker og philippine, og der vil alene være én dansker i andet end uddannelsesstillinger, der ikke bliver varslet ned i løn. Der er altså tilsyneladende tale om en væsentlig forringelse af ansættelsesvilkår, der kun er rettet mod medarbejdere af dansk nationalitet. En forringelse af ansættelsesvilkårene specifikt rettet mod de danske ansatte vil være forskelsbehandling som defineret i forskelsbehandlingslovens § 1, og i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1's forbud forskelsbehandling i ansættelsesforhold. Jeg bemærker i denne forbindelse, at der ikke er fremsendt oplysninger til min klient, der dokumenterer, at der ligger saglige hensyn bag en lønreduktion, der alene retter sig mod de danske ansatte. I en situation, hvor man så klart forringer vilkårene for medarbejderne fra en bestemt nation, er der klart påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det vil derfor være [indklagede], der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingslovens ikke er krænket. Såfremt de påtænkte varslinger faktisk gennemføres, må du derfor forvente, at der vil blive indleveret klageskrift til Ligebehandlingsnævnet med påstand om udmåling af godtgørelse på vegne af de medlemmer hos min klient, der fremsætter ønske herom. ” Den 28. januar 2019 svarede indklagede klagers faglige organisation. Af mailen fremgår blandt andet: ” Grundlaget for beslutningen om lønreduktioner På mødet den 4. januar 2019 hos Danske Rederier oplyste og uddybede [indklagede] flere gange om baggrunden for beslutningen om at foretage lønreduktioner. Som bekendt deltog [klagers faglige organisation] på dette møde. [Midlertidig administrerende direktør for indklagede], og [managing director for Crew og Nautical], oplyste således om den tabsgivende drift af [indklagedes] egne skibe, og at det derfor var nødvendigt at reducere lønomkostningerne. Repræsentanterne for [indklagede] oplyste også om, at rederiet tillige havde reduceret andre omkostninger, og at reduktionen af lønomkostningerne således blot er et af flere forskellige tiltag. [Klagers faglige organisation] bad hverken på mødet den 4. januar 2019 eller efterfølgende om dokumentation for den tabsgivende drift af egne skibe. Det er derfor overraskende, at [klagers faglige organisation] først på dette sene tidspunkt i processen udbeder sig dokumentation for den tabsgivende drift af egne skibe. [Indklagede] er ved at undersøge mulighederne for at dokumentere drift-resultaterne vedrørende egne skibe, hvorved nødvendigheden af at foretage reduktion af omkostninger, herunder af lønomkostningerne, vil blive dokumenteret. [Indklagede] har arrangeret driften af egne skibe således, at hvert skib er ejet af ét selskab. De enkelte årsrapporter for hvert af disse selskaber sendes som vedhæftede filer til e-mails, der fremsendes umiddelbart efter nærværende e-mail. Det kan på baggrund heraf konstateres, at det samlede drift-resultat vedrørende egne skibe har været negativt. Det anvendte kriterier ved gennemførelsen af lønreduktionen Det bestrides, at [indklagede] direkte eller indirekte har anvendt kriteriet "nationalitet". På mødet den 4. januar 2019 blev det således flere gange pointeret, at [indklagede] alene vil lønreducere de søfarende, der har den højeste hyre - og dette sker uden hensyntagen til nationalitet. Det anvendte kriterie - at der sker reduktion af de højst-lønnede søfarende - er neutralt, og kriteriet har således ingen relation til nationalitet. Hertil kommer, at selvom det anvendte kriterier måtte stille søfarende med dansk nationalitet ringere end andre søfarende, er anvendelsen af kriteriet objektivt begrundet i et sagligt formål om behov for lønreduktioner, og anvendelsen af kriteriet er endvidere hensigtsmæssigt og nødvendigt. Det bemærkes hertil, at [indklagede] har undersøgt, om der kunne anvendes et andet kriterier, hvorefter alle søfarende og ikke kun de højst-lønnede fik deres løn reduceret. Som det fremgår af meddelelsen fra [indklagede] af 25. januar 2019 er det ikke muligt at anvende et sådant kriterie, da dette blandt andet ville være i strid med [indklagedes] overenskomstmæssige forpligtelser. Øvrige bemærkninger om lønfastsættelse for søfarende på DIS-skibe I forbindelse med fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår for søfarende, der udfører arbejde på DIS-skibe, er det både lovligt og relevant at lægge vægt på den søfarendes bopæl. Dette princip fremgår direkte af DIS-lovens § 10, lovforarbejderne hertil og af et større antal afgørelser fra både EU-domstolen og fra danske domstole. Som eksempel herpå kan næves Østre Landsrets dom af 18. maj 2011 (17. afd., sag B-2931-08), der er vedhæftet denne e-mail. Af præmisserne i dommen er blandt andet anført følgende: Bestemmelsen i DIS-lovens dagældende § 10, stk. 2, må efter det, der anførtes i motiverne, antages at have tilsigtet at lette adgangen til ansættelser af udenlandske besætninger på de vilkår, der gælder i besætningernes hjemlande, idet der herefter ikke ville kunne opstå konkurrenceforhold mellem danske og udenlandske fagforeninger om retten til at repræsentere de pågældende, hvorved blandt andet risikoen for arbejdskonflikter på denne baggrund blev mindre. Vi finder, at de ovennævnte almene hensyn på den foreliggende baggrund må anses for anerkendelsesværdige, og i den forbindelse at det tilhørende bopælskriterium som beskrevet i lovens § 10, stk. 2 - under hensyn til de særegne forhold, som gør sig gældende for den internationale skibsfart - som udgangspunkt må anses som objektivt og sagligt begrundet, herunder fordi kriteriet må formodes at afspejle relevante objektive forskelle i de ansattes levevilkår, herunder leveomkostninger m.v. i deres hjemland. Det er således en naturlig konsekvens af DIS-loven og lønfastsættelsen ved international skibsfart, at der vil være løndifferentiering alt efter, hvor den søfarende har bopæl, og dette indebærer ikke, at der lægges vægt på nationalitet. Det kan hertil nok også generelt antages, at søfarende med bopæl i Danmark, har en højere løn end søfarende med bopæl i visse andre europæiske lande, uden at der herved sker nationalitetsdiskrimination. Også ud fra ovenstående må det lægges til grund, at [indklagede] ikke har udøvet nationalitetsdiskrimination som følge af anvendelse af kriteriet om, at det er de højst-lønnede medarbejderes løn, der skal reduceres. ” Den 30. januar 2019 blev der afholdt møde mellem indklagede og klagers faglige organisation, hvor den påtænkte varsling af 21 danske søfarende blev drøftet. Den 14. februar 2019 blev klager varslet, at indklagede havde til hensigt at reducere lønningerne for de højestlønnede skibsførere, maskinchefer og maskinmestre. Af skrivelsen fra indklagede fremgår blandt andet: ” Gennemførelse af besparelser- reduktion af lønomkostninger Kære [klager] Som bekendt har vi i løbet af de sidste 6 måneder arbejdet hårdt på at optimere rederiets drift af vores egne skibe. Baggrunden herfor er, at vi nødt til at opnå en konkurrencedygtig position i det pressede marked, som vi befinder os i, hvor vi igennem en længere årrække ikke har kunnet skabe et overskud. Som oplyst på flere officersseminarer har vi i de to sidste regnskabsår realiseret større underskud, og vi forventer også i år at genere et større underskud. Vi er derfor desværre nødt til at inddrage vores mulighed for at reducere i vores lønomkostninger for de søfarende for at komme i mål med den nødvendige optimering af driften, så vi ikke fortsætter med at være underskudsgivende. Vi kan hertil oplyse, at vi har ventet så længe som muligt med at benytte os af denne mulighed, da vi ønsker at bevare den viden og ekspertise blandt vores søfarende, som vi sætter stor pris på at have på vores skibe. I forbindelse med vores vurdering af, hvordan vi kan opnå den nødvendige lønbesparelse, er vi kommet frem til, at det vil være mest hensigtsmæssigt at reducere lønningerne for de højestlønnede officerer inden for udvalgte stillingskategorier. Konkret indebærer dette, at vi har til hensigt at reducere lønningerne for de højestlønnede skibsfører, maskinchefer og maskinmestre Ud fra dit nuværende lønniveau tilhører du kategorien af højestlønnede i din stillingskategori, hvilket indebærer, at vi har til hensigt at varsle en reduktion af din løn. Umiddelbart vil dette indebære, at din samlede DIS-hyre, inkl. tillæg, fremover vil være 30.808,00 DKK månedligt med tillæg af rederiets pensionsbidrag, der udgør 5.050,00 DKK månedligt. Hvis vi vælger at gennemføre denne lønreduktion, vil det naturligvis ske med et varsel minimum svarende til din opsigelsesperiode, og du kan - hvis du ikke ønsker at acceptere ændringen - vælge at fratræde. Vi vil allerede nu gøre opmærksom på, at hvis vi gennemfører lønreduktionen, vil vi gerne forsøge at tage hensyn til særlige ønsker, som du eventuelt måtte have til en overgangsperiode for ændringen af din hyre. Vi har dog endnu ikke truffet endelig beslutning om ovenstående, idet vi gerne vil give dig mulighed for at komme med bemærkninger hertil. Samtidig vil vi også give dig mulighed for at mødes med os for at drøfte dine eventuelle bemærkninger, før vi endeligt beslutter, hvordan vi opnår de nødvendige lønbesparelser. ” Den 18. februar 2019 blev der afholdt et informationsmøde. Den 21. februar 2019 blev klager meddelt lønnedgang. Af mailen fra indklagede fremgår blandt andet: ”Vi fremsender som tidligere annonceret hermed formel varsling om lønreduktion, jf. vedhæftede fil, i henhold til det brev med hensigtserklæring, som du modtog i sidste uge. Vi vil gerne understrege, at denne varsling ikke skal opfattes som om, at vores vilje til at se på indkommende forslag samt individuelle løsninger er ophørt. Tværtimod er vi stadig meget interesserede i en forsat dialog om, hvordan lønreduktionen kan få mindst mulig virkning overfor dig. For at opretholde fremdrift i processerne, er vi desværre nødsaget til at sende dette varsel. Mandag d. 18-Feb-2019 blev der afholdt et informationsmøde for hjemmeværende søfolk. … På mødet blev der givet en kort orientering om årsagerne til og konsekvenserne ved en lønreduktion. Samtidig blev indkommende forslag samt individuelle muligheder drøftet. Fra rederiets side blev der blandet andet informeret om tidshorisonten på den samlede lønreduktion, hvor vi skal opnå en besparelse på 1,1 mio. USD i besparelser over en 24 måneders periode. Denne lønreduktion er en del af et større projekt, hvor der skal findes samlede besparelser på 6 mio. USD. I dette større projekt bliver der blandt andet fokuseret på driftsoptimering og genforhandling af leverandøraftaler. Samtidig er der også gennemført lønbesparelser inden for de landbaserede aktiviteter, hvor ledige stillinger blandt andet ikke er blevet genbesat. Hertil kommer, at der også er opnået løn besparelser inden for andre medarbejdergrupper blandt de søfarende. Både på baggrund af vores brev i sidste uge og under mødet i mandags er der kommet mange gode forslag til besparelser, som enten allerede er igangsat eller er planlagt at skulle starte op inden for den nærmeste fremtid. Desværre er det ikke praktisk muligt at udarbejde en komplet liste over de tiltag, der er eller bliver iværksat. Vi opfordrer derfor til, at I fortsat kommer med forslag til besparelser, som vi herefter hurtigt vil tage stilling til, om vi skal arbejde videre med. På baggrund af jeres tilbagemeldinger med forslag til afbødning af konsekvenserne ved løn reduktionen ser vi pt. på følgende muligheder for individuelle aftaler. 1. Ændring i størrelsen af pensionsindbetalinger, således at rederiets og egen indbetalinger bliver mindre. … 2. Ændring i perioden, hvor lønreduktionen indfases, herunder afvikling af ekstra fridøgn. Dette vil blive taget op, såfremt der viser sige en enten fælles eller individuel interesse. 3. Mulighed for forøgelse af arbejdsdage på søen i forhold til fridøgn (ændring af 1:1 ordning), så lønreduktionen begrænses. Hvis der er en interesse herfor, vil rederiet undersøge mulighederne nærmere. ” Til mailen af 21. februar 2019 var der vedhæftet en fil med formel varsling af lønnedgang, hvoraf blandt andet fremgår: ”Som beskrevet i vores brev til dig er vi desværre nødt til at reducere i vores lønomkostninger for de søfarende for at komme i mål med den nødvendige optimering af driften, så vi ikke fortsætter med at være underskudsgivende. Siden udsendelsen af brevet i sidste uge har vi modtaget en del e-mails med bemærkninger til en lønreduktion og grundlaget herfor. Vi har hertil afholdt et informations- og dialogmøde den 18. februar 2019 i [by], hvor vi også drøftede en kommende lønreduktion og grundlaget herfor. Vi er rigtig glade for, at I er kommet med mange konstruktive forslag og alternative løsninger til en umiddelbar lønreduktion. Desværre har disse forslag ikke medført, at det på nuværende tidspunkt er muligt at opnå den nødvendige reduktion af omkostninger ved andre tiltag. Vi er derfor desværre nødt til at gå videre med at gennemføre de lønreduktioner, som vi tidligere har beskrevet. Det er fortsat vores vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt at reducere lønningerne for de højestlønnede officerer inden for udvalgte stillingskategorier for derigennem at opnå den nødvendige lønbesparelse. Det er derfor med beklagelse, at vi ser os nødsaget til at varsle en lønreduktion for de højestlønnede blandt de forskellige stillingskategorier af officererne, der konkret omfatter de højestlønnede skibsførere, maskinchefer og maskinmestre. Som tidligere beskrevet tilhører du på baggrund af dit aktuelle lønniveau kategorien af højestlønnede i din stillingskategori, hvorfor vi desværre ser os nødsaget til at varsle en løn reduktion overfor dig. Dette indebærer, at din samlede DIS-hyre, inkl. tillæg, fremover vil være 30.808,00 DKK månedligt med tillæg af rederiets pensionsbidrag, der udgør 5.050,00 DKK månedligt. Ændringen af din hyre vil i dit tilfælde træde i kraft pr. 01-09-2019 Dette indebærer, at ændringen af hyren som minimum varsles med dit individuelle opsigelsesvarsel. Vi håber, at du kan acceptere ændringen af din hyre, og at du dermed fortsætter din ansættelse hos [indklagede]. Såfremt du måtte have særlige ønsker til eksempelvis en overgangsperiode for ændringen i din hyre eller ønsker til en anden sammensætning af din hyre, vil vi gerne drøfte sådanne ønsker med dig ved et personligt møde. Hvis du ønsker at høre nærmere om dine eventuelle muligheder, er du velkommen til at ringe til mig. Du bedes senest 7. marts 2019 meddele mig, om du accepterer ændringen af din hyre. Hvis du ikke kan acceptere ændringen af din hyre, jf. ovenstående, er nærværende brev at betragte som en opsigelse af dit ansættelsesforhold hos [indklagede], og du vil i givet fald fratræde med sidste arbejdsdag den 01-09-2019 . ” Klagers faglige organisation sendte den 19. april 2019 deres udkast til klage til Ligebehandlingsnævnet til indklagede og fremkom i forbindelse hermed med en række provokationer. Af mailen fremgår blandt andet: ”Min klient agter at forfølge spørgsmålet, om hvorvidt de af [indklagede] gennemførte lønreduktioner rettet mod de danske søfarende er forskelsbehandling i forskelsbehandlingslovens forstand. Under hele forløbet har min klient gjort gældende, at det er tilfældet, og dette standpunkt fastholdes. Min klient er på nuværende tidspunkt klar til at gå videre med sagen, på vegne af et medlem. Jeg har på denne baggrund lavet vedhæftede udkast til klageskrift til Ligebehandlingsnævnet. … Forinden sagen anlægges, vil jeg dog høre, om Danske Rederier vil drøfte en forligsmæssig løsning på denne sag, der forventes anlagt. Såfremt du ikke vurderer, at der er grundlag for forligsforhandlinger, skal jeg anmode om, at [indklagede] allerede nu besvare de opfordringer, der er nævnt i klageskriftet, således at jeg kan til rettet klageskriftet inden sagen anlægges. ” Den 11. juni 2019 fremsendte indklagede bemærkninger til klagers udkast til klageskriftet. Indklagede fremsendte desuden en oversigt over de søfarende, der var meddelt lønreduktion med opdeling i "rank", "nationalitet", ”løn før varsel" og "ly løn". Indklagede fremsendte endvidere lønbilag for 2018 og 2019 for filippinske søfarende. Af mailen fremgår blandt andet: ”Vedhæftet fremsendes - i relation til provokation 1 i det modtagne udkast til klageskrift - en oversigt over de søfarende, der i forlængelse af forløbet, der blev påbegyndt primo januar 2019, modtog en varslingsskrivelse om reduktion af deres løn. … Som oplyst ved tidligere korrespondance får lønreduktionerne tidligst virkning efter udløbet af den enkelte søfarendes opsigelsesvarsel. De anførte lønninger udgør månedslønnen inklusiv samtlige lønandele, herunder arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Månedslønnen er hertil omregnet til USD. I skemaet er endvidere - fra række 24 og ned - indsat en oversigt over lønninger for øvrige sammenlignelige søfarende, der gør tjeneste på DIS-skibene. Oversigten dokumenterer, at de berørte søfarende - som oplistet i række 1-21- også efter lønreduktionen vil være de højestlønnede inden for deres stillingskategori. Lønnen er beregnet som havde alle de søfarende været rederiansatte, således at der gives et retvisende sammenligningsgrundlag. Ydermere fremgår det af oversigten, at filippinske søfarende ligeledes er blevet berørt af lønreduktioner i forbindelse med projektet, hvor [indklagede] samlet skal reducere omkostninger for 6. mio. USD. Ved informationsmødet den 18. februar 2019 på [hotel] i [by], hvor [klagers faglige organisation] også var repræsenteret, orienterede [indklagede] blandt andet herom, herunder at de filippinske søfarende også ville blive berørt. Vedhæftet fremsendes lønbilag for 2018 og 2019 for filippinske søfarende, der gør tjeneste i [indklagedes] DIS-skibe. Af lønbilagene fremgår, at der i 2019 er indsat ny lønskala for officerer med under 2 års anciennitet. Hertil har ratings oplevet mindre reduktioner i lønnen. Som det også fremgår af tidligere korrespondance, var det ikke muligt for [indklagede] at foretage generelle reduktioner af lønningerne for alle søfarende på DIS-skibene, da dette blandt andet ville være i strid med [indklagedes] overenskomstmæssige forpligtelser. [Indklagede] har hertil ageret, hvor det har været fundet muligt - og i de tempi det har været muligt - hvilket også indbefatter søfarende med bopæl i andre lande end Danmark jf. ovenfor. Allerede på baggrund af ovenstående er det også vores opfattelse, at [indklagede] ikke har udøvet nationalitetsdiskrimination. … I relation til provokation 2 i det modtagne udkast til klageskrift oplyser [indklagede], at der ikke blev udbetalt bonus i 2018. I forhold til lønstigninger blev lønningerne blandt andet reguleret i 2018 i overensstemmelse med [indklagedes] overenskomstmæssige forpligtelser. Det bemærkes hertil, at analysearbejdet, hvorefter [indklagede] skulle gennemføre betydelige besparelser jf. ovenfor, blev påbegyndt i efteråret 2018. ” Af den af indklagede vedhæftede oversigt over de søfarende, der havde modtaget varsling om lønreduktion, fremgår: Indklagede har herom oplyst, at række 1-21 viser de berørte søfarende. Række 24 og ned viser lønninger for øvrige sammenlignelige søfarende, der gør tjeneste på DIS-skibene. Klager har efterfølgende fremlagt samme liste, hvorpå klager har tilføjet lønreduktionen i beløb og i procent. Af de af indklagede vedhæftede lønbilag for 2018 og 2019 for filippinske søfarende fremgår for henholdsvis 2018 og 2019: Indklagede har herom oplyst, at der i 2019 blev indsat ny lønskala for officerer med under 2 års anciennitet, og at menige hertil oplevede mindre reduktioner i lønnen. Klager har oplyst, at der skete enkelte ændringer i aflønningen af officerer. Officerer med rang af Master steg i løn i forhold til 2018-niveau. For øvrige officerer skete der hverken lønstigning eller -reduktion. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. juli 2019. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Klager har fremlagt sine lønsedler for perioden januar til juli 2019. Indklagede har for nævnet fremlagt en oversigt over berørte søfarende omfattet af overenskomsten indgået mellem Danske Rederier og det filippinske fagforbund Associated Marine Officers’ and Seamen’s Union of the Philippines (AMOSUP), hvoraf fremgår: Indklagede har oplyst, at oversigten dokumenterer, at lønreduktionen ligeledes berørte 73 filippinske søfarende. Klager har efterfølgende fremlagt samme liste, hvorpå klager har tilføjet lønreduktionen i beløb og i procent. Indklagede har desuden fremlagt hyrebilag for 2018 fra overenskomsten for menige (ratings), indgået mellem Danske Rederier og AMOSUP, hvoraf fremgår: Indklagede har ligeledes fremlagt yderligere uddrag af den gældende overenskomst for menige (ratings), indgået mellem Danske Rederier og AMOSUP. Indklagede har også fremlagt modtagne hyrebilag for samme gruppe af søfarende, der gør tjeneste hos andre rederier, der opererer inden for samme segment. Indklagede gør gældende, at det heraf kan udledes, at det ikke var muligt for indklagede at foretage generelle og væsentlige lønreduktioner for den omtalte gruppe af søfarende uden blandt andet at komme under det gældende markedsbaserede lønniveau for denne gruppe af søfarende. Klager har bestridt, at dette kan udledes. Indklagede har desuden fremlagt et modtaget benchmark, fra et engelsk konsulenthus, over lønniveauet for søfarende (officerer), der har bopæl i Polen og arbejder inden for samme segment som indklagede opererer i. Indklagede har oplyst, at det heraf kan udledes, at de hos indklagede sammenlignelige beskæftigede søfarende modtager en lavere løn, end hvad der sædvanligvis tilbydes. Klager har til sagen fremlagt lønprotokollat for maskinchefer hos en ifølge klager sammenlignelig virksomhed. Klager har henvist til, at det fremgår heraf, at nettolønnen uden pension for en maskinchef med 12 års anciennitet eller mere udgør minimum 40.666 kr. for ansatte hos den sammenlignelige virksomhed. Klager har i forlængelse heraf gjort gældende, at sammenligningen dokumenterer, at klager blev varslet til et lønniveau, der er markant under markedsniveauet. Indklagede har herom gjort gældende, at der ikke er tale om en sammenlignelig virksomhed. Indklagede har oplyst, at det på trods heraf kan udledes, at klager før varslingen af lønreduktionen modtog en højere løn end maskincheferne hos den sammenlignede virksomhed. Efter lønreduktionen ville klager ifølge indklagede modtage en lavere løn, men ikke en løn, der lå markant under markedsniveauet, som påstået af klager. Klager har fremlagt lønstatistik for 2019 udgivet af klagers faglige organisation. Klager har henvist til, at det fremgår heraf, at gennemsnitslønnen med en uddannelsesanciennitet på 19 år, svarende til klagers, udgjorde 41.059 kr. Indklagede har henvist til, at den oplyste gennemsnitlige månedsløn beror på otte respondenter, hvilket ifølge indklagede statistisk ikke kan lægges til grund som udgørende markedsniveauet. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev varslet en lønreduktion. Klager blev den 21. februar 2019 varslet ned i løn i et omfang, der udgør en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet. Ændringen sidestilles med en opsigelse. I forbindelse med de væsentlige ændringer af klagers ansættelsesvilkår blev der udøvet indirekte forskelsbehandling på baggrund af hans nationalitet og etnicitet, jf. forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 1, stk. 3, hvorfor klager har krav på godtgørelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1. Begrundelsen for, at indklagede foretog væsentlige ændringer af klagers ansættelsesvilkår, fremgår af varslingen af 21. februar 2019. Varslingen var begrundet i optimering af driften. Klager var inden indgivelsen af klagen til nævnet af den opfattelse, at 21 ud af 24 varslede søfarende havde dansk nationalitet. Som sagen var oplyst for klager, blev der kun i meget begrænset omfang varslet lønreduktion i forhold til medarbejdere af anden etnicitet og nationalitet end dansk, og der var alene én dansker i andet end uddannelsesstillinger, der ikke blev varslet ned i løn. Indklagede har under sagen oplyst, at lønreduktionerne desuden berørte 73 filippinske søfarende. Disse oplysninger er imidlertid ikke tilstrækkeligt dokumenteret af indklagede. Desuden strider disse oplysninger imod, hvad indklagede tidligere har oplyst under sagen. Klager gør gældende, at den fremlagte oversigt over berørte søfarende omfattet af overenskomster med filippinske fagforbund ikke dokumenterer, at der faktisk er filippinske søfarende, der har oplevet lønreduktion. Klager har opfordret indklagede til at oplyse jobfunktion og titel, anciennitet, varsel i henhold til kontrakt, faktisk afgivet varsel, løn før varsel, indhold af varsel (størrelse på lønreduktion), nationalitet samt alder på samtlige medarbejdere, der er blevet varslet lønreduktion over for. I sagen kan det statistisk dokumenteres, at det alene, eller i alt væsentlighed, var medarbejdere med dansk nationalitet og etnicitet, der blev varslet lønreduktion over for. Klager henviser i den forbindelse til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 9. oktober 2013 med sagsnr. 7100594. Det til sagen fremlagte materiale viser klart, at der skete væsentlige forringelser af ansættelsesvilkår rettet signifikant mod danske søfarende. Det signifikante består dels i, at 87,5% af de søfarende, der blev varslet ned i løn er danskere, dels i, at danskerne gennemsnitligt blev reduceret med 24 % i løn, mens de få berørte af anden nationalitet kun blev reduceret med 6 %. Hertil steg filippinske officerer med titlen Master i løn. Der var således tilsyneladende tale om en væsentlig forringelse af ansættelsesvilkår, der hovedsageligt og i det væsentligste kun var rettet mod medarbejdere af dansk nationalitet og etnicitet. Klager gør gældende, at der allerede af denne grund foreligger faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der blev udøvet indirekte forskelsbehandling, hvorefter det påhviler indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede har gjort gældende, at det af klager udarbejdede statistiske materiale er behæftet med så væsentlige fejl, at det ikke kan anvendes som dokumentation for, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling. Indklagede har imidlertid ikke uddybet, hvori fejl og mangler består, ud over den udokumenterede påstand om, at 73 filippinske søfarende blev varslet ned i løn. Hvis materialet er behæftet med fejl og mangler, skyldes det, at indklagede har oplyst sagen forkert over for klager. Klager gør i øvrigt gældende, at det forhold, at de danske søfarende ikke blev reduceret i løn med kortest muligt varsel på baggrund af deres individuelle varsler, sandsynliggør, at formålet med varslingerne var at reducere de danske søfarendes lønninger, så de nærmede sig de øvrige søfarende, og ikke et nødvendigt skridt i forhold til at reducere omkostninger generelt. Et ønske hos en arbejdsgiver om at reducere lønningerne for en gruppe af bestemt nationalitet er ikke et sagligt formål og må således hverken helt eller delvist indgå som et kriterium. Der er ingen tvivl om, at et kriterium, hvorefter man varslede lønreduktioner over for de højestlønnede, stillede danske søfarende ringere end søfarende med anden nationalitet. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at nationalitet og etnicitet ikke helt eller delvist er blevet tillagt vægt i forbindelse med lønreduktionen. Det er indklagedes bevisbyrde, at lønreduktionen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde det var hensigtsmæssige og nødvendige. Klager gør gældende, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde. Klager bestrider ikke, at indklagede havde behov for at gennemføre en besparelse. Klager mener dog ikke, at indklagede har dokumenteret eller redegjort for, hvorfor de påkrævede besparelser ikke kunne være opnået på anden vis og dermed heller ikke, at den diskrimination, der blev udvist over for danske søfarende, var sagligt begrundet i indklagedes økonomiske udfordringer. Indklagede har ikke dokumenteret, at der var den fornødne proportionalitet mellem den indirekte forskelsbehandling, der fandt sted, og den økonomiske besparelse, der blev opnået, set i forhold til det samlede behov for besparelser. Klager gør gældende, at der efter dansk ret vil skulle stilles meget strenge krav til, hvornår en virksomheds individuelle økonomiske udfordringer er en saglig grund til, at virksomheden må anvende et kriterium, der stiller personer af en bestemt nationalitet ringere end andre personer. Man må i denne forbindelse se på, om den opnåede besparelse står mål med diskriminationen, og om det valgte kriterium, var den eneste måde at opnå besparelsen, jf. proportionalitetsprincippet. Selvom indklagedes kriterie om højestlønnede skulle forfølge et sagligt mål, så har indklagede ikke dokumenteret, at målet ikke kunne være opnået på anden vis end ved at foretage lønreduktioner som sket over for primært danske søfarende, eksempelvis ved at foretage en generel lønreduktion over for alle indklagedes medarbejdere. Klager gør gældende, at det af indklagede fremlagte uddrag af overenskomst med filippinske fagforbund ikke dokumenterer, at indklagedes overenskomstmæssige forpligtelser var en hindring for at gennemføre en mere generel lønreduktion. Materialet viser desuden ikke, om de fremlagte takster må fraviges af indklagede, og hvilke muligheder indklagede havde for at opsige overenskomsten. Den pågældende overenskomst var i øvrigt kun gældende til marts 2019. Indklagedes forpligtelser i henhold til overenskomsten udløb altså før, de varslede lønreduktioner trådte i kraft. Det må dermed formodes, at indklagede kunne have forhandlet en lavere løn for den fremtidige overenskomstperiode. Uanset, at indklagede ikke er angivet som part på forsiden af den indgåede overenskomst, er indklagede part i overenskomsten som medlem af Danske Rederier. Hvis indklagede ikke var part i overenskomsten, ville indklagede heller ikke være bundet af samme. Inden for almindelig kollektiv arbejdsret vil en arbejdsgiver kunne frasige sig forpligtelserne i henhold til en overenskomst ved at udmelde sig af arbejdsgiverorganisationen. Arbejdsgiver vil så typisk kunne opsige overenskomsten i henhold til vilkårene herom i overenskomsten. Klager bestrider således, at det skulle være umuligt for indklagede at opsige overenskomsten. Klager anser det materiale, indklagede har fremlagt i forhold til deres overenskomstmæssige forpligtelser, for uklart og ufuldstændigt. Klager er ikke af den holdning, at indklagede skulle have meldt sig ud af Danske Rederier og opsagt de overenskomster, der er indgået af Danske Rederier med AMOSUP, som indklagede har oplyst. Klager har alene redegjort for mulighederne for at blive frigjort for overenskomstmæssige forpligtelser. Det har formodningen imod sig, at det er overenskomstmæssige forpligtelser, der lå til grund for, hvilke medarbejdere indklagede valgte at varsle lønnedgang overfor. Klager ønsker med klagen, at Ligebehandlingsnævnet tager stilling til spørgsmålet, om det efter forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, er sagligt at udøve negativ forskelsbehandling mod en bestemt gruppe medarbejdere, med den begrundelse, at de øvrige medarbejdere er omfattet af en overenskomst. Indklagedes lønninger var allerede væsentligt lavere end overenskomsten, hvorfor det savner mening, at det skulle være ønsket om at opretholde en overenskomstmæssig løn, der har afholdt indklagede fra at gennemføre de samme procentvise lønreduktioner over for alle søfarende. Det udgør ikke en faktisk hindring for en arbejdsgiver at varsle ansatte til en løn under markedsniveau. Tværtimod er dette ofte et nødvendigt og sædvanligt skridt for en arbejdsgiver i en økonomisk vanskelig situation. Indklagede har anvendt et kriterie, hvorefter de ikke har villet foretage lønreduktioner til under markedsniveau. Et sådant kriterie er ikke en saglig begrundelse for at udøve forskelsbehandling. Det markedsmæssige lønniveau burde således ikke have forhindret indklagede i at have gennemført en mere generel lønreduktion, der ikke gik særligt ud over de danske søfarende. Desuden havde indklagede kun over for de menige søfarende (ratings) eventuelle overenskomstmæssige forpligtelser, der umuliggjorde en yderligere lønreduktion. Indklagede har i øvrigt gennemført lønreduktioner over for de danske søfarende, der netop bragte deres lønninger væsentligt under markedsniveauet for danske søfarende. Indklagede har oplyst, at de i videst muligt omfang har forsøgt at fastholde så mange af de eksisterende søfarende som muligt, selvom der kunne have været opnået større lønbesparelser ved eksempelvis at erstatte danske søfarende med udenlandske søfarende. Hertil bemærker klager, at hvis indklagede havde opsagt 24 søfarende, hvoraf 21 var danske, ville der også have været tale om omstændigheder, hvor der var skabt formodning for, at der var udøvet forskelsbehandling. Klager gør gældende, at indklagedes ønske om ikke at ville reducere lønninger til under markedsniveau, ikke var et sagligt grundlag for at foretage en lønreduktion, der i det væsentlige var rettet mod søfarende af en bestemt nationalitet. Sammenligningen med lønningerne hos den sammenlignelige virksomhed og lønstatistikken for 2019 dokumenterer tydeligt, at klager og de øvrige danske søfarende blev varslet ned til et lønniveau, der er markant under markedsniveauet for øvrige danske søfarende under DIS. Klager har om lov om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS-loven) oplyst, at der mellem parterne er enighed om, at loven giver hjemmel til at give forskellig løn for i øvrigt samme arbejde, med udgangspunkt i den søfarendes bopælsland. Forskellen i lønfastsættelsen sker på baggrund af leveomkostninger i den søfarendes bopælsland. Klager har gjort gældende, at DIS-loven ikke tilsidesætter forskelsbehandlingslovens forbud mod indirekte forskelsbehandling, og at DIS-loven ikke i sig selv er udtryk for, at en lønreduktion over for en gruppe af en bestemt nationalitet eller etnicitet er saglig, hensigtsmæssig og nødvendig. Hensynet til forskellige leveomkostninger på baggrund af bopæl kan ikke udstrækkes til at hjemle en regel om, at der kan udøves forskelsbehandling vedrørende lønfastsættelse, efter at en kollektiv overenskomst er indgået. Det er ikke legitimt, hensigtsmæssigt og nødvendigt kun at varsle en nationalitet ned i løn, bare fordi de modtager den højeste løn, da man må antage, at de pågældende lønmodtagere også har de højeste leveomkostninger. At indklagede foretog væsentlig reduktion i danske søfarendes lønninger med den konsekvens, at de danske søfarendes lønninger nærmede sig de søfarende fra andre nationer, var altså imod formålet om differentieret aflønning efter DIS-loven. Indklagede kan herefter ikke bruge DIS-loven som begrundelse for, at man sagligt har kunne foretage væsentlige lønreduktioner rettet hovedsageligt mod danske søfarende. Dermed skal DIS-lovens adgang til at indgå kollektive overenskomster med udgangspunkt i bopæl fortolkes indskrænkende, og loven kan ikke anvendes til at lovliggøre anden ellers ulovlig forskelsbehandling. Indklagede har således ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er sket forskelsbehandling. Klager gør gældende, at klagers betydelige anciennitet på 19 år, og sagens omstændigheder i øvrigt gør, at klager har krav på en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Indklagede gør gældende, at der som led i de omkostningsreducerende tiltag ikke blev udøvet forskelsbehandling i forbindelse med den varslede reduktion af klagers løn. Driften af rederiets egne skibe havde over de seneste regnskabsår, herunder regnskabsårene 2016/2017 og 2017/2018, realiseret større underskud, hvilket også var forventningen for regnskabsåret 2018/2019. Som følge heraf blev der i efteråret 2018 af indklagedes bank og ejer rejst krav om, at der skulle opnås omfattende reduktioner af rederiets omkostninger på samlet 6 mio. dollars. De betydelige besparelser skulle findes ved flere forskellige tiltag, herunder blandt andet driftsoptimering, genforhandling af diverse leverandøraftaler og lønbesparelser inden for landbaserede aktiviteter og søfarende mv. Af de 6 mio. dollars skulle 1,1 mio. dollars findes på lønomkostningerne hos de søfarende. Besparelserne på de søfarendes lønomkostninger blev iværksat som det sidste af tiltagene for at opnå de påkrævede samlede besparelser. For at opnå de nødvendige besparelser – og samtidig i muligt omfang beholde den eksisterende besætning – valgte indklagede ikke at opsige søfarende, men at reducere lønninger i det omfang, at besætningen samlet og efter indklagedes vurdering fortsat ville blive aflønnet inden for de gældende markedsvilkår. En generel og væsentlig lønreduktion ville i forhold til søfarende omfattet af overenskomster med filippinske fagforbund efter indklagedes vurdering være i strid med indklagedes overenskomstmæssige forpligtelser, da lønreduktionen ville bringe lønningerne under overenskomstniveau. At indklagede ikke havde mulighed for at foretage en generel og væsentlig lønreduktion i forhold til søfarende omfattet af overenskomster med filippinske fagforbund, var ikke ensbetydende med, at denne gruppe af søfarende i muligt omfang ikke også blev berørt af lønreduktioner. Af de fremlagte anonymiserede hyrebilag for samme gruppe af søfarende, der gør tjeneste hos andre rederier, kan udledes, at det ikke var muligt for indklagede at foretage generelle og væsentlige lønreduktioner for den omtalte gruppe af søfarende uden blandt andet at komme under det gældende markedsbaserede lønniveau for denne gruppe af søfarende. På informationsmødet den 18. februar 2019 oplyste indklagede flere gange, at også søfarende omfattet af overenskomster med filippinske fagforbund ville blive berørt af lønreduktioner. Dette fremgik ligeledes af indklagedes mail af 21. februar 2019. I indklagedes mail af 11. juni 2019 fremhævede indklagede netop, at den fremsendte oversigt alene angik de 21 højestlønnede søfarende. De 21 højestlønnede blev varslet hyrereduktioner, der tidligst ville få virkning ved udløbet af den enkelte søfarendes opsigelsesvarsel. Dertil blev et større antal søfarende, omfattet af overenskomster med filippinske fagforbund, berørt af hyrereduktioner, i alt 73 søfarende. På trods heraf var klagers faglige organisation fortsat af den opfattelse, at lønreduktionerne alene var rettet mod søfarende af dansk nationalitet og etnicitet. Klager har indledningsvis gjort gældende, at det på baggrund af det af klager udarbejdede statistiske materiale er dokumenteret, at det alene eller i alt væsentlighed er søfarende med dansk nationalitet og etnicitet, der er berørt af lønreduktioner. I forhold til anvendelse af statistiske oplysninger henviser indklagede til Højesterets dom trykt i U. 2016.1168H i en sag om aldersdiskrimination. Klagers udarbejdede statistiske materiale er behæftet med så væsentlige fejl, at det ikke kan anvendes som dokumentation for, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling. At klager påstår ikke at have modtaget det rette materiale kan ikke tillægges indklagedes, men alene klagers egne forhold. I alt berørte hyrereduktionerne 94 søfarende. Det er således ikke udelukkende søfarende med dansk nationalitet og etnicitet, der blev berørt af hyrereduktioner i forbindelse med de nødvendige besparelser som påstået af klager. De berørte søfarende, der er omfattet af overenskomster med filippinske fagforbund, oplevede hyrereduktionen i forbindelse med deres første påmønstring efter den 1. maj 2019, hvor ændringerne i hyrebilaget trådte i kraft. Derimod oplevede de 21 ’højestlønnede’ tidligst hyrereduktionen ved udløbet af deres individuelle opsigelsesvarsel. Indklagede bemærker desuden, at der fortsat var søfarende med bopæl i Danmark, der ikke oplevede lønreduktioner. Det er indklagedes opfattelse, at indholdet af et af klager ajourført statistisk materiale ikke vil være tilstrækkeligt pålideligt og signifikant, således at det vil kunne tjene som dokumentation for, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling. At de højestlønnede søfarende oplevede højere procentvise lønreduktioner end andre søfarende, der også oplevede lønreduktioner, statuerer ikke, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, som anført af klager. Det var indklagedes vurdering, at det – for søfarende, der har bopæl inden for EU, men uden for Danmark – ikke var muligt at foretage blot mindre lønreduktioner, uden at et større antal af disse søfarende ville fratræde deres ansættelser hos indklagede, idet denne gruppe af søfarende allerede modtog en lavere løn, end hvad der tilbydes hos konkurrerende rederier. Indklagede bemærker, at indklagede ikke selv er part i overenskomsten med det filippinske fagforbund, men at Danske Rederier er part. Indklagede kan derfor ikke opsige overenskomsten, der i 2019 blev fornyet for en treårig periode. Det er desuden en almindelig kollektiv arbejdsretlig grundsætning, at de i en overenskomst fastsatte hyresatser ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre dette er direkte hjemlet i overenskomsten. En sådan hjemmel fremgår ikke af overenskomsten. Det forhold, at klager har anført, at indklagede skulle melde sig ud af arbejdsgiverorganisationen med henblik på at opsige en gældende overenskomst, som rederiet er omfattet af, for fremadrettet at kunne yde en lavere løn end den i overenskomsten fastsatte, er organisationsfjendtlig adfærd. Det er ikke korrekt, når klager anfører, at indklagede yder en lavere løn end den i overenskomsten fastsatte. Indklagede aflønner i overensstemmelse med overenskomsten med det filippinske fagforbund. Det er desuden indklagedes opfattelse, at det anvendte kriterie højestlønnede er neutralt. Det er videre indklagedes opfattelse, at anvendelsen af kriteriet var objektivt begrundet i et sagligt formål om behov for lønreduktioner, og at anvendelsen af kriteriet endvidere var hensigtsmæssigt og nødvendigt. Indklagede gør gældende, at det er dokumenteret, at de påkrævede lønbesparelser ikke kunne have været opnået på anden vis, hvor indklagede samtidig kunne opretholde eksistensgrundlaget i forhold til den fortsatte drift. Indklagede bestrider, at det forhold, at nogle af de højestlønnede søfarende ikke modtog kortest muligt varsel i forbindelse med lønnedgangen var udtryk for, at formålet med lønreduktionerne var at reducere lønninger for danske søfarende. Fremgangsmåde var nødvendig for at tilstræbe at sikre, at skibene stadig kunne sejle, hvis alle højestlønnede søfarende afviste ændringerne. Foranstaltningen blev foretaget inden for rammerne af den nødvendige besparelsesplan, og var nødvendig for at kunne opretholde driften. De højestlønnede maskinchefer lå ikke under markedsniveau forud for varslingen af lønreduktionerne. Indklagede gør gældende, at de højestlønnede maskinchefer, der alle har bopæl i Danmark – før varslingen af lønreduktion – lå på eller nærmere over markedsniveau. Klager har fremlagt en oversigt over lønninger for maskinchefer hos en ifølge klager sammenlignelig virksomhed. Den pågældende virksomhed opererer tankskibe, der er væsentligt større end de tankskibe, som indklagede opererer. Det er dertil sædvanligt, at søfarende, der gør tjeneste på større skibe, modtager højere løn end søfarende, der gør tjeneste på mindre skibe. Virksomheden er således ikke sammenlignelig. Indklagede bemærker, at langt de fleste af de 21 højestlønnede søfarende accepterede den varslede lønreduktion. Indklagede gør om DIS-loven gældende, at det er en naturlig konsekvens af loven og lønfastsættelsen ved international skibsfart, at der vil være løndifferentiering alt efter, hvor den søfarende har bopæl, og at dette ikke indebærer, at der lægges vægt på nationalitet. Det anvendte kriterie højestlønnede i forbindelse med gennemførelsen af de nødvendige lønbesparelser er således også neutralt. Baggrunden for, at kriteriet kan stille søfarende med bopæl i Danmark ringere end andre søfarende er, at disse søfarende – på baggrund af løndannelsen i DIS-loven, der ved flere domme er beskrevet som objektivt og rimeligt – kan have en højere løn end søfarende med bopæl i andre lande. Det anvendte kriterie højestlønnede, der har tæt sammenhæng med bopælskriteriet efter DIS-loven, må således også anses for objektivt og rimeligt. Indklagede bestrider, at DIS-loven skulle indeholde en samtidig begrænsning i at kunne reducere lønninger for søfarende med bopæl i Danmark, som anført af klager. Indklagede har i videst muligt omfang forsøgt at fastholde så mange af de eksisterende søfarende som muligt, selvom der kunne have været opnået større lønbesparelser ved eksempelvis at erstatte danske søfarende med udenlandske søfarende i forbindelse med iværksættelsen af de nødvendige omkostningsbesparende tiltag. En eventuel godtgørelse bør på baggrund af sagens omstændigheder fastsættes på et væsentligt lavere niveau end påstået af klager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national og etnisk behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt national og etnisk ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager blev den 14. februar 2019 varslet, at indklagede havde til hensigt at reducere lønningerne for de højestlønnede skibsførere, maskinchefer og maskinmestre. Af skrivelsen fremgår blandt andet, at klagers månedlige løn fremover ville udgøre 30.808 kr. med tillæg af pensionsbidrag på 5.050 kr. Det fremgår videre, at klager kunne vælge at fratræde, hvis han ikke ønskede at acceptere ændringen. Klager modtog den 21. februar 2019 formel varsling om lønnedgangen. Lønnedgangen var begrundet i indklagedes økonomi. Klager accepterede ikke ændringen, og betragtede sig som følge heraf som opsagt. Indklagede har oplyst, at kriteriet, der blev anvendt ved udvælgelsen af medarbejdere til lønnedgang, var ”højestlønnede”. Det var således de søfarende med den højeste hyre, der modtog varsel om lønnedgang. Der er ikke mellem parterne enighed om, hvor mange søfarende med anden national og etnisk oprindelse end dansk, der blev berørt af lønreduktionerne. Ved mail af 25. januar 2019 oplyste indklagede klager, at de alene havde mulighed for at reducere lønningerne for de højestlønnede søfarende. Indklagede oplyste, at de havde undersøgt mulighederne for at reducere lønninger for de søfarende, der var omfattet af overenskomster med filippinske fagforeninger, men at det var deres vurdering, at det ikke ville være muligt uden at komme under disse overenskomsters lønniveauer. Indklagede oplyste i forhold til søfarende, der havde bopæl inden for EU, men uden for Danmark, at det var deres vurdering, at blot en mindre lønreduktion ville medføre, at et større antal af disse søfarende ville fratræde deres ansættelser hos indklagede, da de i forvejen modtog en lavere løn, end hvad der sædvanligvis tilbydes. Den 11. juni 2019 fremsendte indklagede en oversigt til klager over de søfarende, der var meddelt lønreduktion. Af oversigten fremgår 21 søfarende med dansk national oprindelse. Indklagede har imidlertid under sagen for nævnet oplyst, at 73 søfarende omfattet af overenskomster med filippinske forbund, også blev berørt af hyrereduktioner. Indklagede har i den forbindelse fremlagt en yderligere oversigt. Klager har bestridt denne oplysning og gjort gældende, at oplysningen ikke er tilstrækkeligt dokumenteret af indklagede. Klager har nærmere bestemt gjort gældende, at de berørte filippinske søfarende, der fremgår af listen, ikke kan identificeres som værende faktisk ansatte, og at den fremlagte oversigt ikke dokumenterer, at der blev gennemført en lønreduktion. For størsteparten af det omfattende materiale, der er fremlagt for nævnet, er der mellem parterne uenighed om troværdigheden heraf, samt hvorledes materialet skal læses, og hvad der kan udledes heraf. Indklagede har gjort gældende, at det af klager udarbejdede statistiske materiale er behæftet med så væsentlige fejl, at det ikke kan anvendes som dokumentation for, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling. Klager har heroverfor gjort gældende, at hvis materialet er behæftet med fejl og mangler, skyldes det, at indklagede har oplyst sagen forkert over for klager. Det er for nævnets vurdering afgørende, at nævnet kan identificere hvilke dele af det af parterne fremlagte materiale, der kan lægges til grund som værende retvisende og faktuelt korrekt. Særligt indholdet af den af indklagede fremlagte oversigt over berørte søfarende er af væsentlig betydning for sagens resultat. På denne baggrund er det nævnets vurdering, at der er sådan uenighed mellem parterne om forståelsen af det fremlagte materiale og dermed sagens faktiske omstændigheder, at det er nødvendigt, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1-2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-09-14