Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9691@2021-09-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sundhed - medhold

J.nr. 20-44072 En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af udgifter til fysioterapibehandling med den begrundelse, at kvindens behandlingsbehov var opstået i forbindelse med en fødsel. Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede udgifter til behandling i forbindelse med fysiske gener relateret til en fødsel Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Det indklagede forsikringsselskab havde pr. kulance udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000, hvorfor nævnet ikke fandt grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at det indklagede forsikringsselskab meddelte klager afslag på dækning af udgifter til fysioterapeut med den begrundelse, at behandlingsbehovet var opstået i forbindelse med en fødsel. Sagsfremstilling Klager er omfattet af en sundhedsforsikring hos det indklagede forsikringsselskab. Den 18. oktober 2019 gik klager til lægen på grund af smerter i underlivet. Klagers læge henviste hende i den forbindelse til en fysioterapeut. Klager anmeldte skaden til det indklagede forsikringsselskab senere samme dag. I anmeldelsen skrev klager, at hun som følge af en traumatisk fødselsoplevelse, som endte i et akut kejsersnit, havde fået stress, og at stressen medførte, at hun spændte i sin bækkenbund og kæbe. Den 21. oktober 2019 modtog klager et afslag på dækning fra det indklagede forsikringsselskab: ” Tak for din henvendelse. Det fremgår af oplysningerne i din anmeldelse, at du har født og nu har fået problemer med din bækkenbund. Jeg gør opmærksom på, at din sundhedssikring ikke dækker undersøgelse og behandling i forbindelse med fysiske gener relateret til fødsel. Det betyder, at din sundhedssikring ikke kan dække for fysioterapibehandling af din bækkenbund…” Klager kontaktede telefonisk indklagede den 29. oktober 2021 med spørgsmål om, hvordan indklagede med sikkerhed kunne vide, at smerterne, som opstod cirka otte måneder efter fødslen, var relateret til fødslen. Klager oplyste desuden, at en bækkenbundsspecialist ikke mente, at skaden var relateret til klagers kejsersnit. Klager har oplyst, at en medarbejder hos det indklagede forsikringsselskab i den forbindelse meddelte hende, at de ville kigge på sagen igen, hvis hun fik en ny henvisning fra sin læge, hvor fødsel ikke var nævnt. Ved mail af 31. oktober 2021 skrev klager til indklagede: ” … Jeg har lige sendt min henvisning til jer. Da jeg anmeldte at jeg havde brug for fysioterapi, på grund af smerter i min bækkenbund, skrev jeg at jeg troede det var relateret til min fødsel. Derfor fik jeg afslag af [Indklagede]. Jeg kontaktede en fysioterapeut med speciale i bækkenbund, og hun forklarede mig at mine smerter formentlig ikke er fødselsrelaterede. Fordi jeg har smerter fra en stram bækkenbund, men jeg fik jo et kejsersnit og derfor har jeg slet ikke født gennem bækkenet. Desuden fødte jeg i starten af februar hvilket er snart ni måneder siden. Hendes professionelle vurdering var derfor at det ikke er fødselsrelateret. Hun fortalte mig desuden at hun havde behandlet mange, der var kunder hos [Indklagede] og at jeg meget gerne måtte give hendes oplysninger til jer, hvis I har brug for at tale med en, der har forstand på bækkenbunde…” Den 29. oktober 2019 skrev klager til sin læge: ”Kan jeg få dig til at skrive en ny henvisning til mig – der skal stå det samme men bare uden at nævne at det er en fødsel der er årsag til smerter i bækkenbunden. Smerterne er jo opstået 8. mdr. senere, så måske fødslen ikke er den direkte årsag. Desuden vil jeg så kunne få dækket fys af min sundhedssikring. De dækker nemlig ikke fysiske skader opstået under fødsler…” Klagers læge lavede herefter en ny henvisning til klager med ændret indhold i overensstemmelse med det af klager adspurgte. Det indklagede forsikringsselskab meddelte den 6. november 2019 klager, at hun var berettiget til dækning af udgifterne, hvorefter klager startede i et forløb hos en fysioterapeut. Hun var til konsultation den 12. november 2019 og modtog den første normalbehandling den 17. december 2019. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. oktober 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr. Indklagede har i sine bemærkninger af 15. januar 2021 til nævnet anført, at klager er omfattet af et tilbud fra indklagede om betaling pr. kulance af en godtgørelse på 5.000 kr., og at klager snarest ville blive kontaktet herom. Af klagers bemærkninger til nævnet af 23. januar 2021 fremgår: ”Jeg har læst det fremsendte fra [Indklagede] og synes det lyder fint at de vil betale mig 5.000 kr. Jeg ser frem til at modtage beløbet og ville glæde mig over at modtage en undskyldning i samme ombæring. ” Indklagede oplyste i sine bemærkninger af 31. maj 2021, at godtgørelsen på 5.000 kr. er udbetalt til klager. Klager har ikke bestridt oplysningen. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Mænd kan vælge at hoppe ud i faldskærm og få dækket de efterfølgende eventuelle udgifter til fysioterapi. Klager undrer sig derfor over, at hun, som kvinde, ikke kan vælge at få et barn og bagefter få dækket udgifter til fysioterapi. Fordi klager var forarget over den tydelige forskelsbehandling af kvinder, der har født børn, så hun sig nødsaget til at tage kampen op. Klager måtte springe igennem stressende og nedværdigende "smuthuller", hvor hun blev nødt til at så tvivl om årsagen til sine smerter for at få dækket udgifterne til fysioterapi. At diskutere sin bækkenbund med fremmede mennesker er allerede grænseoverskridende nok i sig selv. Såfremt klager ikke var blevet mødt af en forstående læge, var det ikke sikkert, at hun kunne have fået en ny henvisning. Havde det desuden ikke været for den forstående medarbejder hos indklagede, som tog telefonen den dag, klager ringede, var det ikke sikkert, at klager havde fået lov til at indsende en ny henvisning. Klagen går på indklagedes begrundelse om ikke at dække behandling af smerter opstået efter fødsel. Denne begrundelse har mange andre kvindelige kunder hos indklagede formentligt også hørt. Kun i klagers tilfælde havde hun held med at få indklagede til at godkende behandlingen i andet forsøg, fordi hun tog kampen op. Klager ønsker, at ingen anden kvinde skal trækkes igennem det samme, som hun blev. Klager ønsker desuden en godtgørelse for krænkelsen. Klager kender ikke godtgørelsesniveauet, men da hun gennemgik øget stressniveau, dertilhørende søvnproblemer og ubehandlet smerte på grund af sagen i perioden fra den 21. oktober 2019 til den 6. november 2019, mener klager, at hun er berettiget til en godtgørelse på 15.000-25.000 kr. Det indklagede forsikringsselskab påstår frifindelse, idet indklagede allerede har udbetalt en godtgørelse på 5.000 kr. til klager. Indklagede anerkender, at afslaget på dækning af udgifter til fysioterapi den 21. oktober 2019 konkret udgjorde en forskelsbehandling af klager. Indklagede agerede ved en fejl ikke i henhold til de særlige regler, som blev indført ved lov nr. 133 af den 24. februar 2009, hvilket var baggrunden for afvisningen. Det er indklagedes opfattelse, at en godtgørelse til klager bør fastsættes i henhold til Ligebehandlingsnævnets praksis for godtgørelser i sager uden relation til et ansættelsesforhold, hvor godtgørelserne fastsættes til mellem 2.500 kr. og 5.000 kr. Selv i sager om grove racistiske ytringer bekræfter Ligebehandlingsnævnets praksis et godtgørelsesniveau på 5.000 kr. Den foreliggende praksis demonstrerer, at selv hvor der måtte være tale om alvorlige personlige integritetskrænkelser, takseres godtgørelserne ikke over 5.000 kr. i sager uden for arbejdsmarkedet. Dette understøtter efter indklagedes opfattelse, at en godtgørelse i den foreliggende sag ikke danner grundlag for fravigelse af Ligebehandlingsnævnets principper for udmåling af godtgørelse, herunder tillige Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 10191 af den 12. oktober 2017 inden for lovens område. Denne sag har ingen relation til arbejdsmarkedet. Den praksis, der har udviklet sig for sager inden for arbejdsmarkedet, har ikke relevans for fastsættelsen af en godtgørelse i denne sag. Som følge af det konkrete hændelsesforløb bør en godtgørelse fastsættes til 2.500 kr. Det bør i vurderingen af spørgsmålet om tilkendelse af en godtgørelse endvidere tillægges betydning, at klager opnåede dækning for den ønskede fysioterapi mindre end én måned efter det indledende afslag på dækning, og at klagers spændingsproblematik i bækkenet ifølge sagens lægelige oplysninger ikke havde forbindelse til klagers graviditet og fødsel. Således består den uretmæssige behandling af klager udelukkende i det oprindelige afslag, som indklagede kort tid efter ændrede til et tilsagn om dækning af den påkrævede fysioterapi. Der er således ikke grundlag for at tilkende klager godtgørelse, udover for den krænkelse der er sket af ligebehandlingsprincippet ved det initiale afslag, som klager fik ved anmodning om dækning af udgifter til fysioterapi. Det skal i den forbindelse tillægges betydning, at den krænkelse af ligebehandlingsprincippet, som klager har oplevet, ikke er udtryk for forsætlige overtrædelser begået af indklagede. Herudover må det tillægges afgørende betydning, at klager - mindre end én måned efter afslaget - den 6. november 2019 modtog tilsagn om betaling af fysioterapi. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Det følger af § 1, stk. 4, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at der ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Der er ikke oplysninger i sagen om, at klagers sundhedsforsikring er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Nævnet vurderer på den baggrund, at sagen skal behandles efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Det fremgår af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring. Det følger videre af loven, at anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmie og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser ikke må føre til forskelle i enkeltpersoners præmie og ydelser. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. På det tidspunkt, hvor klager fik afslag på dækning, fremgik det af en undtagelse i det indklagede forsikringsselskabs forsikringsbetingelser, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede undersøgelse og behandling i forbindelse med fysiske gener relateret til en fødsel. Nævnet vurderer, at den nævnte undtagelse i forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Forsikringsselskabet meddelte den 21. oktober 2019 afslag på klagers ansøgning om dækning af udgifter til fysioterapibehandling med henvisning til, at sundhedsforsikringen ikke dækkede undersøgelse og behandling i forbindelse med fysiske gener relateret til fødsel. Afslaget blev begrundet med, at det af oplysningerne i skadesanmeldelsen fremgik, at klager havde født og derefter havde fået problemer med sin bækkenbund. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ved afslaget blev udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i klagen. Nævnet vurderer, at klager efter de foreliggende omstændigheder ville være berettiget til en godtgørelse på 5.000 kr. Da indklagede allerede pr. kulance har udbetalt en godtgørelse til klager på 5.000 kr., finder nævnet ikke grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, om klagebehandling Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser • § 1, om lovens anvendelsesområde • § 3, om forbud mod at afvige lovens bestemmelser til ugunst for den sikrede • § 9, om bestemmelser og praksis i strid med lovens § 3

Versioner

1. 2021-09-14