Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9696@2021-09-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - social oprindelse - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 21-3742 En kvinde, der er født i Albanien, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af flere forhold i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som vikar for bioanalytiker. Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i klagen eller i kvindens efterfølgende bemærkninger, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling blev udsat for forskelsbehandling. Det var derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af flere forhold i forbindelse med, at en vikar for bioanalytiker blev afskediget fra sin stilling i en region. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager har oplyst, at hun er født i Albanien, og at hun er uddannet kemiker. Klager blev fra den 16. september 2020 ansat som vikar for bioanalytiker i en tidsbegrænset stilling med hovedtjeneste indtil videre ved [Z Sygehus], [X Sygehus], [Y Afdeling] i den indklagede region. Den tidsbegrænsede stilling ville ophøre uden yderligere varsel den 30. september 2021. Af klagers ansættelsesbrev fremgår blandt andet følgende om opsigelsesvarsel: ”De første tre måneder af ansættelsen er prøvetid. I prøvetiden kan opsigelse fra [Z Sygehus]s side ske med 14 dages varsel. I samme periode er du berettiget til at opsige ansættelsesforholdet uden varsel. Efter udløb af prøvetiden kan [Z Sygehus] opsige ansættelsesforholdet med det varsel, som følger af overenskomsten. Du kan opsige dit ansættelsesforhold med 1 måneds varsel til fratræden ved en kalendermåneds udgang. ” Klager deltog den 16. december 2020 i en tjenstlig samtale. Af referatet fra samtalen fremgår blandt andet: ”[Klager] er indkaldt pr. mail til tjenstlig samtale den 14.12.20. Begrundelsen for indkaldelsen er opgavevaretagelsen i vores prøvemodtagelse. [Klager] er informeret om, at hun var velkommen til at tage en bisidder med. Tilstede ved mødet [klager] og [person A] Referat af mødet den 16.12.20 [Person A] lægger ud med at oplyse om, hvorfor [klager] er indkaldt. Kollegaerne har oplyst: - Prioriteringen af opgaver (udsåning af de forskellige prøver) er ikke forstået, og det medfører at prøvesvar forsinkes unødigt. - Prøverne udsås ikke på de rigtige medier - Prioritering af at prøverne efter udsåning hurtigst muligt skal i varmeskab sker ikke altid med de[r]af længere svartid - Mangler overblik over ekstraopgaver, printning af manuelle numre, rengøring, korrekt forsendelse af X prøver m.m. - Udnytter ikke at kunne spørge eller søge råd hos funktionsbioanalytikerne - Det er svært for kollegaerne at tyde om [klager] har forstået hvad de henvender sig omkring - Mangel på organisering og derfor tager ting tid, tid der ikke er til rådighed, når [klager] skal være eftermiddags/aften hjælpevagt, og der er derfor en reel bekymring hos kollegaerne om, hvorvidt [klager] med den plan der er lagt, kan varetage aften og weekendarbejde [Klager] har de sidste 3 måneder varetaget prøvemodtagelsen, og der er ikke set den kvalitet i opgaveløsningen, som må kunne forventes. [Klager] tilkendegiver, at hun ikke mener, at hun har fået alle opgaver beskrevet, og at hvis det var tilfældet ville hun have løst dem. Det er [person A]s opfattelse efter samråd med de ansvarlige, at der er givet den fornødne oplæring. [Person A] og [klager] enes om, at vi mødes igen i det nye år, [person A] indkalder. Der er indkaldt til nyt møde med opfølgning på ovenstående punkter den 8.januar 2021. [Klager] er orienteret om, at ovenstående punkter skal forbedres, og at såfremt de ikke forbedres tilfredsstillende, kan det resultere i en opsigelse. ” Klager modtog partshøring vedrørende opsigelse dateret den 15. januar 2021. Af partshøringen fremgår: ”[Den indklagede region] [Z Sygehus] påtænker at opsige dig fra dit vikariat for bioanalytiker ved [Y Afdeling] [X Sygehus]. Du tiltrådte vikariatet den 16. september 2020. Begrundelse for påtænkt afgørelse om opsigelse Begrundelsen for den påtænkte afskedigelse er, at du ikke har tilstrækkelige kompetencer til at bestride vikariatet som bioanalytiker. Sagsfremstilling Du blev ansat den 16. september 2020 i et vikariat til den 30. september 2021. I forbindelse med din opstart i afdelingen indgik du i et introduktionsforløb som alle andre nyansatte. Imidlertid kunne din ledelse konstatere, at du begik mange fejl, og dine kolleger udtrykte bekymring for, om du i tilstrækkelig grad havde forstået arbejdsgange mv. Som følge heraf tog ledende bioanalytiker [person A] en uformel snak med dig, hvor det blev aftalt, at du skulle spørge, hvis du var i tvivl om noget. Efterfølgende skete der dog ikke væsentlige forbedringer, og som følge heraf blev du indkaldt til tjenstlig samtale, som blev afholdt den 16. december 2020. Referat af samtalen er tidligere fremsendt. Under den tjenstlige samtale blev du gjort opmærksom på en række opgaver, som ikke blev løst tilfredsstillende. Samtidig blev du orienteret om, at der skulle ske en forbedring, idet du i modsat fald ville blive opsagt. Da der ikke skete tilstrækkelige forbedringer, blev du indkaldt til tjenstlig samtale, som blev afholdt fredag den 8. januar 2021. Opsummerende for samtalen kan udledes, at du var uenig på samtlige punkter, samt at du følte dig uretfærdigt behandlet. Du mener ikke, at du har fået den fornødne oplæring, og du vurderer, at funktionsbeskrivelserne i afdelingen er utilstrækkelige. Heri er ledelsen uenig. Referatet af samtalen er vedhæftet, og heri er forløbet og dine perspektiver herpå uddybet. [Z Sygehus]s bevismæssige og retlige vurdering [Z Sygehus] vurderer, at du ikke har de fornødne kompetencer til at bestride stillingen. [Z Sygehus] lægger vægt på, at der ikke er sket væsentlige forbedringer i forlængelse af den tidligere uformelle dialog og den tjenstlige samtale i december 2020 på trods af yderligere tiltag for at oplære dig. Som følge heraf påtænker vi at opsige dig fra dit vikariat. Bemærkninger Har du bemærkninger til den påtænkte afgørelse jf. forvaltningslovens § 19, skal sådanne være os i hænde senest fredag den 29. januar 2021 kl. 9.00 . Du kan sende os dine eventuelle bemærkninger ved at besvare denne meddelelse i e-Boks. Hører vi ikke fra dig, vil vi gå ud fra, at du ingen bemærkninger har, og afgørelsen vil blive truffet på det foreliggende grundlag. Du vil herefter få tilsendt afgørelse om opsigelse af dit ansættelsesforhold. Dit opsigelsesvarsel er 1 måned, jf. funktionærlovens § 2, og din forventede fratrædelsesdato er den 28. februar 2021. …” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. januar 2021. Klager har ikke oplyst datoen for, hvornår hun fik tilsendt afgørelse om opsigelse af sit ansættelsesforhold. Klager ønsker, at afskedigelsen bliver underkendt. I tilfælde af, at det ikke kan lade sig gøre, har klager fremsat en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 220.000 kr. som ifølge klager svarer til lønnen for resten af vikariatet. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for racisme og forskelsbehandling. Indklagede begrundede afskedigelsen af klager med, at hun manglede kompetencer. Person A nævnte, at klager havde mange mangler i sit arbejde. Klager blev anklaget for ting, som hun ikke kunne genkende. Klager afviser indklagedes begrundelse for opsigelsen. Der er tale om løgne. Klager kunne udføre al slags arbejde efter, at hun først blev bekendt med den pågældende arbejdsfunktion, selvom arbejdsmængden blev fordoblet efter COVID-19 pandemien. Udover, at klager skulle varetage sin daglige rutine, skulle hun også foretage undersøgelser af hastende prøver for COVID-19. Klager ønsker, at Ligebehandlingsnævnet sætter en stopper for, at indklagede udøver forskelsbehandling. Klager ønsker at blive anerkendt som en medarbejder, som har de rigtige kompetencer inden for sit fag. Klager modtog forskellige instruktioner af sine kollegaer. Klager blev ofte vejledt forkert, og vejledt til at lave fejl, fordi arbejdsprocedurerne blev ændret, uden at klagers kollegaer var bekendt hermed. Klager skulle selv finde frem til mange af procedurerne. Derfor var det ikke klagers skyld, hvis der blev begået fejl, og det havde intet med klagers faglige kompetencer at gøre. Klagers kollegaer lavede også fejl, selvom de havde mange års erfaring i afdelingen. Klager oplevede, at kollegaerne begik grove fejl i afdelingen, uden at det havde konsekvenser for dem. Klagers mange års uddannelse og erfaring forhindrede ikke, at klager blev udsat for diskrimination på grund af social og etnisk oprindelse hos indklagede. Klagers leder havde ikke grund til at afskedige klager, udover at det var flertallets holdning, at klager skulle afskediges. Klager har ikke beviser, der kan modsige indklagede. Klager fik aldrig mulighed for at arbejde selvstændigt og bevise, at hun var kompetent til at udføre arbejdet. Der var ikke en arbejdsfordeling i afdelingen. Det blev forventet, at klager skulle tage sig af mange forskellige opgaver. Der var to medarbejdere, der varetog eftermiddagsvagten, mens klager varetog formiddagsvagten alene. Dette selvom arbejdsgangene var de samme, og der ikke var rengøring. Klager tilbød sin leder at varetage eftermiddagsvagten alene, hvor det ville være muligt at vurdere, hvem der havde udført arbejdet, og hvilken kvalitet, der blev leveret. Klagers leder afslog dette forslag med begrundelsen, at lederen var utryg ved klager. Klager beviste gang på gang, at hun ikke gik hjem uden at have fuldført sit arbejde. Klagers leder sagde, at hendes kollegaer kedede sig og sad på Facebook, og at klager skulle spørge om hjælp. Det var ikke klagers opgave at hente hjælp. Dette var ledernes og kollegaernes ansvar. Klager vidste ikke, hvad hun skulle spørge om hjælp til, når hun ikke var blevet oplært til opgaven. Til den tjenstlige samtale den 16. december 2020 fik klager at vide, at hun var dygtig til at betjene maskinerne og langsom til det andet arbejde. Klager og person A blev enige om, at klager skulle forbedre sig. Klager orienterede sin leder om, at hun ikke var blevet introduceret til mange af de opgaver, som lederen mente, at klager skulle varetage. Der var ingen, der havde oplært klager i at vaske varmeskabene. Hvis klager ikke var blevet informeret om eller oplært til at vaske varmeskabene, kunne det ikke forventes af hende, at hun gættede sig frem til, at hun også skulle varetage den opgave. Der var ikke andre end klager, der vaskede varmeskabene. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk, social og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved blandt andet afskedigelse. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk, social og national oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race og/eller etnisk, social og national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt race og/eller etnisk, social og national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Der er ikke i klagen af 22. januar 2021 eller i klagers efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling hos den indklagede region blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk, social og/eller national oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede region. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-09-14