Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9697@2021-09-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap og national oprindelse - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 19-58351 En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med sagsbehandlingen hos de to indklagede. De to indklagede havde meddelt mandens hustru afslag på opholdstilladelse. Manden gjorde gældende, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse. Ligebehandlingsnævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen. Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Det var derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med de indklagedes sagsbehandling. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Indklagede 1 meddelte ved afgørelse af 18. september 2017 klagers hustru afslag på opholdstilladelse. Klager klagede over afgørelsen til Indklagede 2. Ved afgørelse af 14. februar 2019 meddelte Indklagede 2, at de ikke fandt grundlag for at ændre Indklagede 1’s afgørelse. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. november 2019. Klager fremsatte i sine bemærkninger af 29. januar 2020 en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 15.000 kr. I klagen af den 24. november 2019 fremsatte klager påstand om 130 kr. i kompensation for hver dag klager og hans hustru er fornægtet et familieliv. Klager har fremlagt dokumentation for, at han pr. 1. august 2019 blev bevilget førtidspension. Af afgørelsen fremgår det blandt andet: ”… Af rehabiliteringsteamets indstilling fremgår blandt andet: På baggrund af sagens akter samt mødet i rehabiliteringsteamet, vurderes det, at din arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at du uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Rehabiliteringsteamet finder, at det via din deltagelse i ressourceforløb er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan udvikles. Sundhedskoordinator kan ikke pege på yderligere behandlingsmuligheder end de afprøvede og der kan således ikke peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at du kan drage nytte af indsatsen og på sigt kan forbedre din situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet…” Af en psykologisk undersøgelse af 23. maj 2018 fremgår det blandt andet: ” … Han er kendt med cerebral parese og hjerneskade og har modtaget specialiseret fysisk genoptræning. Han har nogle fysiske skånehensyn. Neuropsykologisk undersøgelse i 2011 viser normal begavelse men massive eksekutive vanskeligheder. Han er præget af træthed. Hertil er han hypersensitiv og lever isoleret i en mørklagt lejlighed. Sundhedskoordinator får ved rehabiliteringsteammødet mistanke om gennemgribende vanskeligheder (autisme) pba. ovennævnte vanskeligheder i kombination med en aparte fremtræden med konkret tænkning, detaljeorientering, manglende gensidighed i kontakten, monoton stemmeføring og kommunikation, der bærer præg af indforstået tale. Der beskrives særinteresser ( kampsport og tegning). Egen læge mistænker ADHD pga. koncentrationsbesvær og letafledelighed ved ikke-selvvalgte aktiviteter…” Klager har fremlagt et notat vedrørende ægtefælle-sammenføring og handicap udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse og handicap. Klager har fået afslag på familiesammenføring, fordi de indklagede ikke mener, at han er handicappet nok. Afslaget negligerer klagers udfordringer som udviklingshæmmet autist med spastisk lammelse. Afslaget tynger klager og hans hustru, da deres planer om at skabe en familie sammen nu er meget fjerne. Klager mener, at der er sket manglende anerkendelse af menneskerettighederne for handicappedes ret til familieliv. Der er desuden sket manglende anerkendelse af rettighederne for klagers ægtefælle. Indklagede har den opfattelse, at klager ikke er handicappet nok til en dispensation, selvom klager har en stærkt nedsat arbejdsevne. Dette er i strid med menneskerettighederne for handicappede. Afslaget på familiesammenføring hos Indklagede 1 skete som følge af manglende orientering af klager. Afslaget givet af Indklagede 2 skete som følge af manglende udlevering af dokumentation fra klagers tidligere sagsbehandler. Dette bør ikke komme klager til skade. Indklagede 2 meddelte klager afslag på familiesammenføring, fordi han har modtaget uddannelseshjælp inden for de sidste tre år og modtog ressourceforløbsydelse ved anke. De indklagede kan ikke kræve et gebyr, som klager ikke kan betale. De indklagede kan ikke nægte klagers hustru at genindrejse på baggrund af urimelig bortfald af hustruens opholdstilladelse for at kunne opnå familiesammenføring. Indklagede 1 har forfalsket ansøgningsdatoen for familiesammenføring og andre datoer. Disse falske datoer er brugt som grundlag for at afslå tilbagerejse og visum for klagers hustru, samt inddragelse af opholdstilladelse få måneder forinden klagers hustru ville have opholdt sig fem år i Danmark. De indklagede har dermed forhindret klages hustru i at opnå rettigheder i Danmark. De indklagede har bevidst forsinket sagsbehandlingen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet bemærker indledende, at nævnet ikke er tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Denne del af klagen kan derfor ikke behandles. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af sit handicap behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Der er ikke oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Det er derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af de indklagede parter. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

Versioner

1. 2021-09-14