Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9706@2021-09-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0674

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for omtale af Facebook-opslag I en artikel bragt i juli måned omtalte Fyens Stiftstidende et opslag, som en person havde delt i en Facebook-gruppe. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke havde indhentet hendes samtykke til at bringe omtalen, og at hun ikke havde haft mulighed for at give sin version af sagen. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde omtalt personens Facebook-opslag på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklen, udtalte nævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Facebook-opslag fik 228 kommentarer på et halvt døgn: Nu lukker værtshus for mindreårige ”, som blev bragt af Fyens Stiftstidende på netavisen fyens.dk den 12. juli 2021, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at Fyens Stiftstidende i artiklen har omtalt et Facebook-opslag fra hende uden forinden at have indhentet samtykke hertil. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Fyens Stiftstidende bragte den 12. juli 2021 artiklen ” Facebook-opslag fik 228 kommentarer på et halvt døgn: Nu lukker værtshus for mindreårige ” på netavisen fyens.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Forpagteren hos [Værtshuset] vil være helt sikker på, at unge under 18 ikke nyder alkohol hos dem. Derfor skal man fra 12. juli være 18 år gammel for at komme ind. ” Af artiklen fremgår følgende: ”[Bynavn]: [Forpagteren], forpagteren af [Værtshuset], har valgt at indføre en aldersgrænse på indgang til beværtningen. Det sker efter et Facebook-opslag om beværtningen har fået 228 kommentarer på 15 timer. Opslaget kritiserer baren for at lukke unge ind, på trods af at det er lovligt for mindreårige at befinde sig i barens lokaler indtil klokken 24. Den insinuerer også, at de mindreårige drikker alkohol på stedet. [Værtshuset]s forpagter afviser, at unge kan købe alkohol på beværtningen, og står fast på, at der altid bliver spurgt om ID i baren, hvis der er den mindste tvivl om en kundes alder. Han fortæller også, at det ikke er alting, som barens personale kan styre. - Vi tjekker meget grundigt, hvorvidt folk, der vil købe alkohol, er over 18. Men det er begrænset, hvad vi kan styre. For eksempel kan vi måske ikke fange det, hvis en myndig vælger at købe alkohol, og så give det til en mindreårig, fortæller han. Det nye alderskrav træder i kraft mandag 12. juli. - Fra i dag skal der vises ID i døren for at komme ind. Vi vil hellere være på den sikre side, så vi kan være 100 procent sikre på, at unge ikke nyder alkohol inde på Den Røde, fortæller [Forpagteren]. Aktiviteter og påstande [Værtshuset]s nye forpagter havde ellers forberedt en del aktiviteter for de unge. - Vi har brætspil, billard, dart og alt muligt, hvor de unge kan sidde og nyde en sodavand. Det må vi så nu sige, at vi ikke længere kan tilbyde dem. - Vores primære målgruppe er jo ikke børn under 18 år, men vi havde et sted, hvor vi kunne tilbyde de unge nogle sjove aktiviteter. Et sted at være under ordnede forhold. Det kan vi så ikke fra i dag, fortæller han. Forpagteren lægger også vægt på, at det blot er en påstand, at unge drikker alkohol på værtshuset. - Det er jo en påstand, der er kommet frem. Hvis påstanden er rigtig, så undgår vi det fra mandag. Er den ikke rigtig, er det selvfølgelig ærgerligt. Men vores ansvar er, at mindreårige ikke drikker alkohol hos os, fortæller [Forpagteren]. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. juli 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Korrekt information, forelæggelse og privatlivets fred [Klager] har anført, at det er i strid med god presseskik, at den pågældende journalistpraktikant har brugt et Facebook-opslag, som [Klager] har skrevet i en Facebook-gruppe, som afsæt for sin artikel. [Klager] har oplyst, at hun ikke vidste, at artiklen ville blive bragt, og at hun slettede sit opslag ca. to timer før offentliggørelsen af artiklen. [Klager] har hertil anført, at idet Facebook-opslaget er slettet, kan det ikke verificeres, om det, der ”refereres” fra opslaget, er sandt eller ej. [Klager] har oplyst, at den pågældende journalistpraktikant ikke har taget et skærmprint af opslaget og dermed ingen kilde har at falde tilbage på. [Klager] har endvidere anført, at hun ikke blev kontaktet af Fyens Stiftstidende, så hun kunne give sin version af sagen. 2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter God presseskik Korrekt information, forelæggelse og privatlivets fred Fyens Stiftstidende har anført, at artiklen omhandler et værtshus, der lukker for mindreåriges adgang på grund af en heftig debat på et Facebook-opslag. Fyens Stiftstidende har anført, at idet [Klager] ikke bestrider opslagets eksistens eller indhold, uanset opslaget er blevet slettet, må det lægges til grund, at Fyens Stiftstidende overholder kravet til, at den bragte information er korrekt. Fyens Stiftstidende har videre anført, at artiklen ikke er skrevet med fokus på [Klager]s Facebook-opslag, men alene med vinkel på konsekvensen for gæsterne på [Værtshuset]: At der indføres alderskontrol på beværtningen for at sikre, at mindreårige ikke køber og nyder alkohol på stedet. Konflikten mellem værtshuset og [Klager] er med andre ord slet ikke genstand for redaktionens interesse, og der citeres således ikke direkte fra opslaget, ligesom artiklen heller ikke bringer navnet på [Klager]. Fyens Stiftstidende har endelig anført, at [Klager] ikke er central i historien, ikke er part i sagen, ikke nævnes ved navn og ikke bliver beskrevet på ærekrænkende eller anden måde, som opfylder kravene i punkt A. 3 til, at der burde være sket forelæggelse. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen. Klageberettigelse Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager] er afsender af det i artiklen omtalte Facebook-opslag. [Klager] er således klageberettiget i forhold til artiklen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag. God presseskik Korrekt information, forelæggelse og privatlivets fred [Klager] har klaget over, at artiklen har omtalt et opslag, som hun har skrevet i en Facebook-gruppe, uden at have indhentet hendes samtykke hertil. [Klager] har endvidere klaget over, at hun ikke fik lejlighed til at forholde sig til omtalen inden offentliggørelsen af artiklen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A. 1 og A. 3. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det ikke er bestridt af [Klager], at hun skrev et opslag om [Værtshuset] i en Facebook-gruppe. Som sagen er oplyst lægger nævnet til grund, at det omtalte Facebook-opslag har været offentligt tilgængeligt, og at opslaget blev slettet før artiklens offentliggørelse. Af artiklen fremgår følgende om [Klager]s Facebook-opslag: ”[Bynavn]: [Forpagteren], forpagteren af [Værtshuset], har valgt at indføre en aldersgrænse på indgang til beværtningen. Det sker efter et Facebook-opslag om beværtningen har fået 228 kommentarer på 15 timer. Opslaget kritiserer baren for at lukke unge ind, på trods af at det er lovligt for mindreårige at befinde sig i barens lokaler indtil klokken 24. Den insinuerer også, at de mindreårige drikker alkohol på stedet. […] Forpagteren lægger også vægt på, at det blot er en påstand, at unge drikker alkohol på værtshuset. - Det er jo en påstand, der er kommet frem. Hvis påstanden er rigtig, så undgår vi det fra mandag. Er den ikke rigtig, er det selvfølgelig ærgerligt. Men vores ansvar er, at mindreårige ikke drikker alkohol hos os, fortæller [Forpagteren]. ” [Klager] er ikke selv nævnt i artiklen, ligesom hendes Facebook-opslag, der gav anledning til artiklen, ikke er konkret omtalt eller afbildet. Pressenævnet finder på den baggrund, at [Klager] ikke er identificerbar i artiklen. Samtidig finder nævnet, at Fyens Stiftstidende har omtalt [Klager]s Facebook-opslag på en måde, som ikke kan betragtes som værende krænkende eller skadelig for hende, hvorfor nævnet ikke finder, at Fyens Stiftstidende har handlet i strid med god presseskik ved at have bragt omtalen uden forinden at have indhentet [Klager]s samtykke hertil og uden at have forelagt oplysningerne for hende. Nævnet udtaler derfor ikke kritik. Afgjort den 16. september 2021

Versioner

1. 2021-09-21