Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9707@2021-09-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0632

Viborg Stifts Folkeblad får Ikke kritik for omtale af unavngiven person Viborg Stifts Folkeblad bragte i april måned et portrætinterview af en borger fra lokalområdet. Af artiklen fremgik det blandt andet, at borgeren havde hjulpet en anden person i lokalområdet. Denne person klagede herefter til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger om pågældende. Pressenævnet udviste forståelse for, at klageren kunne opfatte omtalen stødende, men fandt ikke anledning til at udtale kritik. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne var bragt for at tegne et portræt af en anden, og at klager, der ikke var nævnt ved navn, ikke var identificerbar for personer, som ikke i forvejen havde kendskab til personen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Person A] er limen i [Bynavn 1] ”, som den 6. april 2021 blev bragt af Viborg Stifts Folkeblad i den trykte avis samt på netavisen viborg-folkeblad.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder private, krænkende og ukorrekte oplysninger om hende og hendes familie, som hun burde have fået lejlighed til at forholde sig til inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Viborg Stifts Folkeblad bragte den 6. april 2021 artiklen ” [Person A] er limen i [Bynavn 1] ”. Artiklen, der fortsat er tilgængelig på viborg-folkeblad.dk bag betalingsmur, har følgende underrubrik: ”[Person A] har i over 20 år været formand for idrætsforeningen i [Bynavn 1]. Snart er det slut. Mød den engagerede folkeskolelærer til en snak om medfødt optimisme, kærlighed til elever, at have papir på ikke at kunne få børn – og blive gravid alligevel. Og at sætte sig spor. ” Af artiklen fremgår herefter blandt andet: ”[Bynavn 1]: Allerede i telefonen kan man fornemme, hvilken type menneske [Person A] er. Hun synes, det lyder spændende med et portræt, men måske skulle idrætsforeningens kasserer også være en del af portrættet? Hun og [Person A] har nemlig stået side om side i [Bynavn 1] Gymnastik- og Idrætsforening – og de stopper jo begge to? Fællesskabsfølelsen hos [Person A] er mærkbar. Hun går gerne forrest og tager ansvar, og hun er tydeligvis også en person, der sender roser og klapsalver videre. For som hun siger: - Jeg har altid haft det bedst med at have en flad ledelsesstruktur i bestyrelsen. Alt det, der er skabt i [Bynavn 1], er skabt i fælleskab. I 21 år har [Person A] været formand for byens idrætsforening. Med [Person A] som anker-kvinder har [Bynavn 1] fået en multibane, adskillige nye idrætsgrene er kommet til, og båndene mellem foreningen, skolen og hallen er blevet ekstremt stærke. Men nu 65 år gammel, er det på tide at trække sig, mener hun. […] Holder af elever [Person A] er uddannet folkeskolelærer fra [Bynavn 3] Seminarium. Hun har været lærer på [Bynavn 1] Skole i 42 år og besøgte dronningen efter 40 år for at få fortjenstmedaljen. […] Efter 42 år med lærerfaget har [Person A] oplevet utallige forandringer. Hun underviser overvejende i dansk og idræt, og selvom verden har forandret sig omkring hende, har hun ”forsøgt at få det bedste ud af det”. Samtidig har hun altid fastholdt et bestemt fokuspunkt i sin undervisning. - Børn er forskellige, så de skal undervises forskelligt. Og så er det vigtigt, at de kan mærke, at man holder af dem, fastslår hun. […] [Nationalitet] ”bonusdatter” [Person A] kender ikke meget til følelser som vrede, skuffelse og bitterhed. De er ikke hendes følgesvende, og hvis noget bør gøres, så gør hun det. Uanset hvad det koster. For seks år siden åbnede hun og [Person B] deres hjem for en [Nationalitet] gymnasiepige. [Person A] havde været klasselærer for pigen i folkeskolen og havde fulgt hendes vej til gymnasiet. Pigen, der på rekordtid havde lært dansk og var rigtig godt begavet, overvejede at droppe ud af gymnasiet, fordi hendes far ikke ville acceptere, at hun eksempelvis lavede gruppearbejde med blandede drenge og pige-grupper. Det almindelige danske ungdomsliv gik på tværs af kulturelle skel. Derfor tilbød [Person A], at pigen kunne flytte ind hos hende og [Person B] i [Bynavn 1]. Et tilbud pigen sagde ja til, og hun boede hos parret i fire år. [Person B] og [Person A] holdt blandt andet pigens studenterfest og betragter hende i dag som deres ”bonus-datter”. […] 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Forelæggelse og privatlivets fred [Klager], som er den i artiklen omtalte ”[Nationalitet] bonusdatter”, har anført, at der i den påklagede artikel er bragt krænkende og private oplysninger om hende og hendes familie. [Klager] forstår derfor ikke, hvorfor Viborg Stifts Folkeblad ikke indhentede hendes samtykke til at offentliggøre oplysningerne. Hertil kommer, at artiklens oplysninger om [Klager]s familiemæssige forhold, navnlig at ”hendes far ikke ville acceptere, at hun eksempelvis lavede gruppearbejde med blandede drenge- og pigegrupper”, ikke er korrekte. Udsagnet har samtidig en racistisk undertone, da det antyder, at problemerne skyldes en bestemt trosretning. Problemerne i [Klager]s familie havde imidlertid intet med tro eller kultur at gøre, hvorfor hendes nationalitet heller ikke burde have været omtalt i artiklen. [Klager] har videre anført, at hun, uanset at hun ikke er nævnt ved navn i artiklen, er identificerbar. Klager har i den forbindelse oplyst, at hun har gået både i folkeskole og i gymnasiet i [Bynavn 2], og at både [Bynavn 2] og [Bynavn 1] er små byer, hvor de fleste kender hinanden. Dette, sammenholdt med artiklens oplysning om hendes nationalitet, om at hun er [Person A]s tidligere elev i folkeskolen, om tidspunktet for hendes ophold hos [Person A] samt oplysningen om afholdelsen af hendes studenterfest, gør det muligt at identificere hende. [Klager] har også allerede modtaget beskeder og opkald fra venner og bekendte i anledning af artiklen. I forlængelse heraf har [Klager] samtidig bemærket, at det er korrekt, at personer i lokalsamfundet vidste, at hun havde adresse hos [Person A], fordi [Person A] ønskede at hjælpe hende. Med artiklen kan disse personer nu læse disse meget private og samtidig ukorrekte oplysninger om klager og hendes familie. Afslutningsvist har [Klager] bemærket, at det er korrekt, at [Person A] havde godkendt artiklen inden offentliggørelsen. [Person A] havde imidlertid for travlt med at læse korrektur på artiklen og overså desværre, at det var problematisk at gengive oplysningerne om klager. 2.2 Viborg Stifts Folkeblads synspunkter God presseskik Forelæggelse og privatlivets fred Viborg Stifts Folkeblad har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklen. Det er for avisen ikke klart, hvilke bestemmelser i vejledende regler for god presseskik, klager mener, at avisen har overtrådt, ligesom det ikke er klart for avisen, hvilke oplysninger, klager konkret mener, er ukorrekte. Viborg Stifts Folkeblad har anført, at avisen ikke har frembragt oplysninger, der er forkerte eller krænkende for klager, og at forelæggelse for klager således ikke har været påkrævet, hvorfor punkt A. 3 i de presseetiske regler ikke er relevant. Ingen af oplysningerne i artiklen om klager er nedsættende, krænkende eller agtelsesforringende, og avisen vil derfor gerne have sig frabedt beskyldninger om et racistisk motiv. Oplysningerne i artiklen tjener alene det formål at tegne et billede af den portrætterede person. Det var derimod relevant at nævne klagers nationalitet i artiklen, da det var kulturelt betingede problemer i klagers familie der førte til, at [Person A] tilbød klager at flytte ind hos hende. Bestemmelsen i B. 1 siger, at oplysninger, ”der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse”. Heller ikke denne bestemmelse bør finde anvendelse, idet oplysningen om nationaliteten ikke er en krænkelse af privatlivets fred. Endelig er C. 4. i vejledende regler for god presseskik, hvoraf det blandt andet fremgår, at familiemæssige forhold og nationalitet alene bør nævnes, når det er relevant for sagen, heller ikke er relevant i denne sammenhæng, da bestemmelsen alene finder anvendelse ved retsreportager. Hertil kommer, at [Klager]s navn er ikke nævnt i artiklen, hvorfor [Klager] ikke vil kunne identificeres af andre mennesker end dem i lokalsamfundet som i forvejen kender til hendes ophold hos [Person A]. Viborg Stifts Folkeblad har afslutningsvist bemærket, at [Person A], der er den portrætterede person i artiklen, har haft artiklen til godkendelse inden offentliggørelsen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen. Klageberettigelse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Klagen er indgivet af [Klager], der klager over, at indholdet i artiklen er krænkende for hende og hendes familie. [Klager] er omtalt i artiklen og har derfor retlig interesse i, at sagen behandles. Klagen ses alene indgivet af [Klager] og ikke også på vegne af hendes familie. Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager]. God presseskik Forelæggelse og privatlivets fred [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder private, krænkende og ukorrekte oplysninger om hende og hendes familie, som Viborg Stifts Folkeblad ikke burde have offentliggjort, uden hun forinden havde givet samtykke hertil. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt oplysningerne om klagers familiemæssige forhold er korrekte. Pressenævnet har forståelse for, at offentliggørelsen af oplysningerne om [Klager]s familieforhold, kan opleves som stødende for hende. Pressenævnet finder imidlertid, at artiklens oplysninger om [Klager] i presseetisk forstand ikke kan betragtes som krænkende og skadelige i en sådan grad, at de skulle forelægges for hende inden offentliggørelsen. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne blev bragt for at tegne et portræt af [Person A], og at [Klager] ikke er nævnt ved navn i artiklen, hvorfor hun ikke er identificerbar for personer, som ikke i forvejen havde kendskab til hende og hendes ophold hos [Person A]. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Viborg Stifts Folkeblad for at have bragt artiklens oplysninger om [Klager]. Afgjort den 16. september 2021

Versioner

1. 2021-09-21