Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9709@2021-09-22/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0631

Netavisen Pio får kritik for utilstrækkelig forelæggelse uden tidsfrist Netavisen Pio bragte i februar måned flere artikler om en faglig konflikt mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En person, som havde optrådt som talsperson for en gruppe af restaurantkædens medarbejdere, klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring artiklernes omtale af sagen og af hende. Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen af den første artikel. Nævnet lagde vægt på, at Netavisen Pio to timer inden offentliggørelsen havde sendt en mail med spørgsmål til klageren. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde hørt fra klageren. Den utilstrækkelige forelæggelse medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den påklagede artikel. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Svar på appel fra [Restaurantkæden]-medarbejder-gruppe: 3F ønsker konflikten afsluttet ” af 4. februar 2021, ” Initiativtager til 3F-appel: Vil ikke svare på, om V eller [Restaurantkæden] står bag ” af 5. februar 2021, ” 3F til [Restaurantkæden]-medarbejdere: Vi gør alt hvad vi kan for at finde en løsning ” af 12. februar 2021 samt lederen ” Naser Khader har ikke forstået den danske model ” af 19. februar 2021, som blev bragt af Netavisen Pio på netavisen piopio.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Netavisen Pios handlemåde i forbindelse med artiklernes offentliggørelse har været i strid med god presseskik. [Klager] har også klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, som Netavisen Pio ikke har været tilstrækkelig kildekritisk overfor, og som ikke er blevet tilstrækkeligt forelagt for klager inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Parterne har oplyst over for Pressenævnet, at de var i skriftlig og telefonisk kontakt forud for artiklernes offentliggørelse. Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af den skriftlige korrespondance, hvoraf det fremgår, at journalisten bag artiklen den 4. februar 2021 kl. 11:48 skrev følgende til klager: ”Hej [Klager], Ring meget gerne til mig – vedrørende dit og andre [Restaurantkæden]-medarbejderes opråb til 3F. ” Kl. 12:57 samme dag skrev journalisten endnu en mail til klager: ”Hej [Klager] I forlængelse af min tidligere fremsendte mail hermed et par spørgsmål i forbindelse med din [Restaurantkæden]-medarbejder-aktion: Du har sendt medarbejder-opråbet til Ekstra Bladet og Berlingske, men ikke til den part I vil råbe op: Fagforbundet 3F. Hvorfor sendte du ikke medarbejder-opråbet til 3F, men kun til to udvalgte dagblade? Jeg forstår, at du er tidligere VU‘er, og at du både i 2015 og i 2019 førte valgkamp for Venstre. Ved dine [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskriver på din appel til 3F, at du sympatiserer med Venstre? Er det her en aktion, du har udført i samarbejde med – eller på opfordring fra – ledelsen i [Restaurantkæden]? Er det her en aktion, du har udført i samarbejde med – eller på opfordring fra – Venstre på Christiansborg? ” Netavisen Pio bragte herefter, ligeledes den 4. februar 2021, kl. 14:57 artiklen ” Svar på appel fra [Restaurantkæden]-medarbejder-gruppe: 3F ønsker konflikten afsluttet ” på netavisen piopio.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Initiativtager til medarbejder-appel til 3F førte valgkamp for Venstre i 2019 og i 2015 og er tidligere medlem af Venstres Ungdom” Af artiklen fremgår følgende: ”En medarbejdergruppe hos [Restaurantkæden] - anført af [Klager] - rettede onsdag en appel til fagforbundet 3F om at standse konflikten med [Restaurantkæden] - så [Restaurantkæden] kan få del i den lønkompensation, der gives til helt eller delvist nedlukkede virksomheder under corona-krisen. Svaret fra Fagforbundet 3F til de 155 medarbejdere bag appellen - ud af omkring 450 ansatte i [Restaurantkæden] - lyder, at 3F meget gerne vil afslutte konflikten hurtigst muligt: “3F vil meget gerne afslutte denne konflikt og har fremlagt flere tilbud, der kunne afslutte konflikten. Disse tilbud er dog desværre alle blevet afvist af [Restaurantkæden],” siger forhandlingssekretær hos 3F [Afdelingen], [Forhandlingssekretæren], til Netavisen Pio og fortsætter: “[Restaurantkæden] har ikke fremlagt noget forligstilbud, siden de selv startede konflikten midt under corona-krisen. 3F er fortsat klar til at afslutte konflikten med dags varsel. ” 3F’s forhandlingssekretær understreger, at det er [Restaurantkæden], der oprindeligt startede konflikten: “Vi er selvfølgelig rigtig kede af, hvis især de mange unge medarbejdere, der med dags varsel frivilligt gik på ubetalt ”orlov”, har en opfattelse af, at det er 3F, der har startet denne konflikt, og at det kun er 3F, der kan løse den. Vi har aldrig ønsket denne konflikt – vi har ikke startet den, og det er ikke os alene, der kan løse den. ” [Forhandlingssekretæren] forklarer i sit svar til de ansatte bag appellen, at direktøren hos [Restaurantkæden], “[Direktøren] kunne melde [Restaurantkæden] ind i Dansk Erhverv eller HORESTA, så vil hele denne konflikt være forbi allerede i morgen”: “Han (Direktør [Direktøren], red.) kan vælge at få den tidligere overenskomst, som [Restaurantkæden] har haft i mere end 30 år, og som er godkendt af HORESTA, eller de almindelige vilkår, som resten af branchen er omfattet af. ” [Restaurantkæden] lockoutede 3F’ere 3F-forhandlingssekretæren ærgrer sig over de usande påstande, der flyver i luften om konflikten mellem Jensens [Restaurantkæden] og 3F: “Vi er ærgerlige over de mange usande påstande og det tilsyneladende professionelle ”spin”, der er kommet i denne sag. Det er nu altså et faktum, at direktør [Direktøren] indledte konflikten med en lockout midt under corona-krisen. Han vidste eller burde have vidst, at når restauranterne lukkede ned, ville der komme problemer,” siger [Forhandlingssekretæren], forhandlingssekretær for 3F [Afdelingen]. Initiativtageren til medarbejder-appellen til 3F, [Klager], sagde onsdag til Ekstra Bladet, at hun kan se sagen fra begge sider: “Jeg kan se sagen fra begge sider, men problemet er, at vi medarbejdere bliver glemt, mens de har travlt med at bekrige hinanden. ” Det fik Ekstra Bladet til at spørge hende om, hvorfor hun og medunderskriverne ikke retter deres appel til ledelsen i [Restaurantkæden], men alene henvender sig til 3F: “Jeg tror, at det er lettere at trænge igennem til 3F end til [Restaurantkæden]. Og 3F har påstået, at de kæmper for medarbejderne,” lyder hendes svar. Initiativtager fører valgkamp for Venstre [Klager] oplyser på LinkedIn, at hun har været medlem af Venstres Ungdom i to år. Hun oplyser også, at hun på frivillig basis førte valgkamp for Venstre op til både folketingsvalget og valget til Europaparlamentet i 2019 og også op til folketingsvalget i 2015. [Klager]s LinkedIn-profil flyder over med opslag med omtale af og/eller initiativer fra borgerlige politikere som Lars Løkke Rasmussen, Alex Vanopslagh (LA), Naser Khader (K) og EU-ordfører, Jan E. Jørgensen (V). For ni måneder siden lagde [Klager] et link op på hendes LinkedIn-profil, som er forfattet af medlem af Venstres folketingsgruppe, Morten Dahlin. I opslaget udtrykker V-folketingsmedlemmet vrede over, at virksomheder, der er i konflikt, ikke kan få del i lønkompensationen. Dahlin er næstformand for Folketingets beskæftigelsesudvalg. Lars Løkke, Venstres tidligere formand, udtrykte for ti måneder [siden], da han endnu var en del af Venstres folketingsgruppe, akkurat samme synspunkter i et opslag på Facebook. ” I artiklen er der her indsat et skærmbillede af det omtalte opslag fra medlem af Venstres folketingsgruppe, Morten Dahlin. Skærmbillede er ledsaget af billedteksten ”[Klager] har lagt dette opslag på hendes LinkedIn-profil” . Herunder fremgår et foto, hvor [Klager] ses i forgrunden i fotoets højre side, hvor hun kigger ind i kameraet. Bag hende ses bl.a. et grønt flag med Det Konservative Folkepartis logo. Fotoet er ledsaget af billedteksten ”[Klager] på Christiansborg – har nære forbindelser til Venstre”. Herefter fortsætter artiklen: ”Inspireret af Lars Løkke og Morten Dahlin? Netavisen Pio har på den baggrund spurgt [Klager], om hendes aktion er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - Venstre på Christiansborg. Eller om hendes aktion er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - ledelsen på [Restaurantkæden]. Netavisen Pio har også spurgt [Klager], om hendes [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskrivere på hendes appel til 3F, er oplyst om hendes nære tilknytning til Venstre. Netavisen Pio har endnu ikke modtaget svar fra [Klager]. [Klager] studerer politik og administration på [Bynavn] Universitet. Hun har haft fritidsjob som værtinde på [Restaurantkæden] i [Bynavn] gennem snart seks år. Netavisen Pio har spurgt [Restaurantkæden]s ledelse, om personen bag medarbejder-appellen, [Klager], er ansporet af [Restaurantkæden]s ledelse. Og om hun undervejs i appel-forløbet har rådført sig med [Restaurantkæden]s ledelse. [Restaurantkæden]s ledelse meddeler - via pressekontakt - et "ingen kommentarer". Opdateret kl. 22 med [Klager]s link til V-folketingsmedlem Morten Dahlins opslag på LinkedIn om, at virksomheder der er i konflikt, ikke kan få udbetalt lønkompensation. ” I artiklen er der her indsat en faktaboks med overskriften ”Opråb fra ansatte på [Restaurantkæden] til 3F” , hvoraf følgende fremgår: ”Her er den fulde ordlyd af appellen fra 155 ansatte medarbejdere hos [Restaurantkæden] til fagforbundet 3F. Appellen - uvist af hvilken årsag - alene fremsendt til Ekstra Bladet og Berlingske. 3F modtog således ikke appellen, før den blev omtalt i Ekstra Bladet onsdag. Appellen er dateret 16. december, men altså først kendt af 3F med omtalen af appellen i Ekstra Bladet onsdag den 3. februar. “Det er en svær tid for os ansatte på [Restaurantkæden], som endnu en gang havde udsigt til masseafskedigelser i løbet af Covid-19 krisen, fordi vores arbejdsgiver ikke kan få del i lønkompensation, som skal holde hånden under vores jobs i denne svære tid. Det skyldes, at 3F har indledt en faglig konflikt mod vores arbejdsgiver for at presse ledelsen til at acceptere en konkurrenceforvridende overenskomst, som stiller vores arbejdsgiver dårligere end konkurrenten. 3F ignorerer formaningen fra Regeringen om at vente med at indlede konflikt til efter, at krisen er overstået, men det har 3F desværre ikke ønsket af efterleve. 3F påstår at kæmpe medarbejdernes sag, men desværre er realiteten den, at 3F tager os som gidsler. Masseafskedigelserne kan aflyses for nu, men det kan kun medarbejderne tage æren for. I et desperat forsøg på at beholde vores arbejde har næsten stort set alle hjemsendte medarbejdere valgt at gå på ulønnet orlov på ubestemt tid. Uden viden om hvornår vi får penge ind på kontoen igen. Uanset hvem man måtte sympatisere med i denne konflikt, så er det svært fra et medarbejderperspektiv at se, hvordan 3F kæmper medarbejdernes sag. Det er os medarbejdere, som bløder. Hverken 3F eller [Restaurantkæden]. Udelukkende os medarbejdere. Vi kan derfor kun appellere til, at 3F vil sætte konflikten i bero. For medarbejdernes skyld. ”” Som afslutning på artiklen fremgår herefter følgende faktaboks: ”[Restaurantkæden]-konfliktens forløb 1. juli 2019: [Restaurantkæden] melder sig ud af arbejdsgiverforeningen HORESTA. 25. november 2019: [Restaurantkæden] opsiger overenskomsten med 3F til udløb 1. marts 2020. 28. februar 2020: Efter halvandet år bryder forhandlinger om en ny overenskomst mellem [Restaurantkæden] og 3F endeligt sammen. 28. februar: [Restaurantkæden] afsender 1. lockoutvarsel. Varslet er behæftet med fejl og annulleres derfor senere. 3. marts: [Restaurantkæden] afsender 1. lockoutvarsel til 3F. 10. marts: [Restaurantkæden] afsender 2. lockoutvarsel til 3F. 11. marts: Statsminister Mette Frederiksen (S) lukker landet delvist og lover økonomisk støtte til berørte virksomheder. 13. marts: [Restaurantkæden] meddeler, at alle restauranter bliver lukket. 14. marts: Regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening indgår aftale om lønkompensation gældende fra 9. marts 2020. 23. marts: [Restaurantkæden] iværksætter lockout af 3F-medarbejdere inklusive tillidsrepræsentanter i [Restaurantkæden]. 5. april: [Restaurantkæden] meddeler, at de betragter lockouten som gennemført og virksomheden derfor frigjort fra overenskomsten. 7. april: 3F varsler blokade og strejke mod [Restaurantkæden] fra 1. juni. 14. april: [Restaurantkæden] meddeler, at man fyrer 250 ansatte. 16. april: 3F foreslår [Restaurantkæden], at man er “sindet at stille konflikten i bero… “, indtil arbejdsretten har afgjort, hvorvidt 3F’s konfliktvarsel er lovligt. [Restaurantkæden] besvarer ikke henvendelsen. 14. maj: 3F meddeler [Restaurantkæden], at strejkevarslet tilbagekaldes, fordi forbundet vurderer, at virksomheden "(… ) står over for væsentlige udfordringer med den forestående kontrollerede genåbning efter Corona-nedlukningen" (Job-center-blokaden tilbagekaldes ikke og består derfor fortsat). ”” Netavisen Pio bragte den 5. februar 2021 artiklen ” Initiativtager til 3F-appel: Vil ikke svare på, om V eller [Restaurantkæden] står bag ” på netavisen piopio.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Initiativtager til medarbejder-appel rettet til fagforbundet 3F i [Restaurantkæden]-konflikten fører valgkamp for Venstre” Af artiklen fremgår herefter: ”[Klager], der er initiativtager til en medarbejder-appel rettet til 3F i konflikten mellem [Restaurantkæden] og fagforbundet 3F, har været medlem af Venstres Ungdom i flere år og førte valgkamp for Venstre i både 2015 og igen i 2019. Det fremgår af [Klager]s egne oplysninger på LinkedIn. Samme [Klager] har, som beskrevet i Netavisen Pio torsdag, delt et indlæg på LinkedIn skrevet af Venstres medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg, Morten Dahlin, på sin egen LinkedIn-profil. I indlægget protesterer Morten Dahlin over, at 600 virksomheder, der ligger i konflikt med fagbevægelsen af den en eller anden årsag, ikke kan få del i den lønkompensation, som helt eller delvist nedlukkede virksomheder kan få del i som følge af corona-krisen. En af de 600 virksomheder er [Restaurantkæden]. ” I artiklen er der her indsat samme skærmbillede af det omtalte opslag fra Morten Dahlin, som fremgår af ovenstående artikel. Skærmbilledet er ledsaget af billedteksten: ”V-folketingsmedlem Morten Dahlin er vred over, at virksomheder i konflikt ikke kan få del i lønkompensation” . Artiklen fortsætter: ”[Klager] kort for hovedet På den baggrund har Netavisen Pio fredag været i kontakt med [Klager] og spurgt hende, om hendes 3F-initiativ er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - Venstre på Christiansborg. Eller om hendes aktion er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - ledelsen på [Restaurantkæden]. Men [Klager] svarer ikke på spørgsmålene: “Jeg er ikke interesseret i at tale med nogen, der går efter manden - i stedet for bolden. Kan du have en god dag,” siger hun til Netavisen Pio. Netavisen Pio har torsdag yderligere skriftligt spurgt [Klager], om hendes 154 [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskrivere på hendes appel til 3F, er oplyst om hendes nære tilknytning til Venstre. Heller ikke dét spørgsmål har [Klager] besvaret. [Klager] studerer politik og administration på [Bynavn] Universitet. Hun har haft fritidsjob som værtinde på [Restaurantkæden] i [Bynavn] gennem snart seks år. ” I artiklen er der her indsat samme foto af [Klager], taget på Christiansborg, som også fremgår af ovenstående artikel. Fotoet er ledsaget af billedteksten: ”[Klager] er tæt knyttet til Venstre, men vil ikke svare på om Venstre har inspireret hende til at rette en appel til 3F” . Artiklen fortsætter: ”Netavisen Pio spurgte torsdag [Restaurantkæden]s ledelse, om personen bag medarbejder-appellen, [Klager], er ansporet af [Restaurantkæden]s ledelse. Og om hun undervejs i appel-forløbet har rådført sig med [Restaurantkæden]s ledelse. [Restaurantkæden]s ledelse meddeler - via pressekontakt - et "ingen kommentarer". Derfor: Statens neutralitet Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forklarede tilbage i marts over for Folketinget, at virksomheder i arbejdskonflikt ikke kan få del i lønkompensationsordningen på grund af et princip om statens neutralitet. Arbejdsmarkedsforsker [Arbejdsmarkedsforskeren] forklarede opfølgende, at netop princippet om at staten ikke går ind og understøtter den ene part økonomisk under en faglig konflikt, er afgørende for, at arbejdsgivere og lønmodtagere reelt kan presse hinanden gennem strejke og lockout. En medarbejdergruppe hos [Restaurantkæden] - anført af [Klager] - rettede onsdag en appel til fagforbundet 3F om at standse konflikten med [Restaurantkæden] - så [Restaurantkæden] kan få del i den lønkompensation, der gives til helt eller delvist nedlukkede virksomheder under corona-krisen. […] Initiativtageren til medarbejder-appellen til 3F, [Klager], sagde onsdag til Ekstra Bladet, at hun kan se sagen fra begge sider: “Jeg kan se sagen fra begge sider, men problemet er, at vi medarbejdere bliver glemt, mens de har travlt med at bekrige hinanden. ” Det fik Ekstra Bladet til at spørge hende om, hvorfor hun og medunderskriverne ikke retter deres appel til ledelsen i [Restaurantkæden], men alene henvender sig til 3F: “Jeg tror, at det er lettere at trænge igennem til 3F end til [Restaurantkæden]. Og 3F har påstået, at de kæmper for medarbejderne,” lyder hendes svar. ” I artiklen er der herefter indsat en faktaboks med overskriften ”Opråb fra ansatte på [Restaurantkæden] til 3F” , hvoraf følgende fremgår: ”Her er den fulde ordlyd af appellen fra 155 ansatte medarbejdere hos [Restaurantkæden] til fagforbundet 3F. Appellen er alene fremsendt til Ekstra Bladet og Berlingske. 3F modtog således ikke appellen, før den blev omtalt i Ekstra Bladet onsdag. Appellen er dateret 16. december, men altså først kendt af 3F med omtalen af appellen i Ekstra Bladet onsdag den 3. februar. [I faktaboksen følger herefter appellens ordlyd, som også blev gengivet i den næsten tilsvarende faktaboks i den ovenstående artikel, Pressenævnet ]” Herefter følger faktaboksen ”[Restaurantkæden]-konfliktens forløb” , som er identisk med faktaboksen med samme overskrift, som fremgår af ovenstående artikel. Det fremgår af parternes skriftlige korrespondance, som Pressenævnet har modtaget i kopi af [Klager], at hun den 5. februar 2021 kl. 21:36 skrev følgende til journalisten: ”Hej [Journalisten], Jeg ærgrer mig over, at du i dag, fredag den 5. februar, har skrevet en artikel om mig i Pio Pio under overskriften ”Initiativtager til 3F-appel: Vil ikke svare på, om V eller [Restaurantkæden] står bag” hvori du skriver: ”På den baggrund har Netavisen Pio fredag været i kontakt med [Klager] og spurgt hende, om hendes 3F-initativ er udført i samarbejde med – eller på opfordring fra – Venstre på Christiansborg. Eller om hendes aktion er udført i samarbejde med – eller på opfordring fra – ledelsen på [Restaurantkæden]. Men [Klager] svarer ikke på spørgsmålene. ” Jeg er af den opfattelse, at det er en ukorrekt påstand, og jeg ønsker, at du sletter den del fra artiklen. Da jeg ringede tilbage til dig, introducerede du dig selv og gik herefter straks i gang med at stille dit spørgsmål. Jeg afbryder dig lynhurtigt, hvor jeg fortæller, at jeg ikke er interesseret i at tale med dig. Der bliver stille i et kort øjeblik hvorefter du igen forsøger at stille mig et spørgsmål. Denne gang afbryder jeg endnu engang og ønsker dig en god dag, hvorefter jeg lægger på. Der er tale om en meget kort samtale på 35 sekunder. Du stillede ikke dit spørgsmål, da jeg som sagt ikke er interesseret i at tale med dig, fordi du går efter manden og ikke bolden. Det er derfor ikke retvisende eller sandfærdigt, når du skriver, at du i dag har stillet mig disse spørgsmål. Det håber jeg, at du også kan se fornuften i. Jeg ønsker, at du skriver i artiklen og i opslaget til artiklen, at det tidligere fremgik, at jeg ikke havde svaret på de stillede spørgsmål, men at det ikke er korrekt. ” Hertil svarede journalisten samme aften kl. 23:23: ”Hej [Klager], Tak for din mail. Jeg har en optagelse af vores korte samtale. Det fremgår af optagelsen, at jeg under samtalen får stillet dig de spørgsmål, som er gengivet i Netavisen Pio’s artikel fredag. Netavisen Pio er fortsat interesseret i at få dine svar på: - om du har udført dit 3F-initiativ i samarbejde med – eller på opfordring fra – Venstre, - om du har udført dit 3F-initiativ i samarbejde med – eller på opfordring fra – [Restaurantkæden]s ledelse, - om du har orienteret dine medunderskrivere om din nære tilknytning til Venstre. […]” Til dette svarede [Klager] kl. 23:24: ”Det betvivler jeg meget. Jeg er ret sikker på, at du ikke fik stillet dine spørgsmål og færdiggjort din sætning. Du skal være velkommen til at sende optagelsen, såfremt du står ved din påstand. ” Netavisen Pio bragte den 12. februar 2021 artiklen ” 3F til [Restaurantkæden]-medarbejdere: Vi gør alt hvad vi kan for at finde en løsning ” på netavisen piopio.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Uorganiserede unge medarbejdere holdt torsdag første dialogmøde med 3F: Har ikke råd til tandlæge, kiropraktor og er flyttet hjem til far og mor” Af artiklen fremgår: ”Torsdag var der for første gang dialog mellem de tilbageblevne uorganiserede medarbejdere på [Restaurantkæden] og fagforbundet 3F. Mødet foregik via Zoom. Under mødet fik de unge medarbejdere mulighed for at fortælle fagforbundet 3F om deres aktuelle situation. Fra forbundet deltog [Gruppeformanden], gruppeformand, 3F [Afdelingen]: […] 3F: “Uhørt hårdhændet behandling” Da restaurantkæden på ny lukkede ned i december måned, præsenterede [Restaurantkæden] medarbejderne for et valg; enten at gå på ulønnet orlov, eller få en fyreseddel. Langt de fleste valgte med omgående virkning at gå på ulønnet orlov. I det mindste vil de så have et arbejde, når restauranterne åbner op igen. ”Jeg synes, det er en helt uhørt hårdhændet behandling, som [Restaurantkæden] har udsat deres egne medarbejdere for. Jeg er helt uforstående overfor, at det skal være de unge, der - ved at give afkald på løn i opsigelsesperioden - på den måde skal aflevere penge tilbage til deres arbejdsgiver. Det var ikke sket, hvis de havde haft overenskomst,” siger [Gruppeformanden] og fortsætter: […] Minister fastholder: Virksomheder i konflikt kan ikke få lønkompensation Tilbage i maj oplyste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at staten på grund af neutralitetsprincippet i forbindelse med faglige konflikter på arbejdsmarkedet ikke kan gå ind og støtte den ene part økonomisk under en konflikt. Det betyder blandt andet, at [Restaurantkæden] ikke kan få del i lønkompensation til medarbejdere her under coronakrisen, når [Restaurantkæden] ligger i konflikt med 3F. I et skriftligt svar til Netavisen Pio fastholder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, den opfattelse: ”Regeringen og Folketingets partier har med lønkompensationsordningen bredt et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange virksomheder, så vi i videst muligt omfang har fået sikret et stort antal danske arbejdspladser. Men det er et velkendt princip, at staten ikke skal blande sig i arbejdskonflikter. Derfor blev det i forbindelse med trepartsaftalen om lønkompensation besluttet, at der ikke skal ydes fuld lønkompensation til virksomheder, som er part i en arbejdskonflikt. ” Hummelgaard fortsætter: ”Det betyder, at der ikke betales kompensation for de ansatte, som er direkte omfattet af en lockout eller strejke, eftersom de ikke får løn fra arbejdsgiveren. Det betyder også, at der ikke betales kompensation for de stillinger på virksomheden, som i øvrigt er omfattet af konflikten. Men virksomheden kan godt være omfattet af ordningen i forhold til de stillinger på virksomheden, som ikke er omfattet af en konflikt. ” Beskæftigelsesministeren opfordrer - endnu engang - arbejdsgivere og lønmodtagere om at udskyde konflikterne på arbejdspladserne til efter coronakrisen: ”Da lønkompensationsordningen har til formål at holde hånden under virksomheder og ansatte, vil jeg gerne gentage opfordringen til både arbejdsgivere og lønmodtagere om at udskyde konflikterne på arbejdspladserne, indtil situationen i det danske samfund er normaliseret, og vi er på den anden side af corona-krisen. Jeg kan i øvrigt forstå, at begge parter er optaget af at finde en løsning på konflikten og netop har taget initiativ til at mødes for at drøfte situationen. ” Invitation fra 3F til [Restaurantkæden]s top Fagforbundet 3F inviterede onsdag aften ledelsen hos [Restaurantkæden] til møde om den fastlåste situation. I et svar til 3F skriver [Restaurantkæden]-direktør [Direktøren] torsdag eftermiddag, at han ikke vil mødes med 3F - med mindre fagforbundet "straks og forinden midlertidigt suspenderer konflikten": "Da konflikten mod os intet har at gøre med coronasituationen i Danmark, så må det vigtigste lige nu være at få skabt en situation, hvor jeres konflikt ikke går ud over medarbejderne, som p.t. på eget initiativ er på orlov uden løn. Den situation er ikke holdbar. Jeg mødes som sagt gerne med 3F, når I har suspenderet konflikten," står der i svaret fra [Restaurantkæden] til 3F. ” Under brødteksten er der indsat en faktaboks med overskriften ”Opråb fra ansatte på [Restaurantkæden] til 3F” . Som indledning til en gengivelse af selve appellen, som ligeledes fremgår af faktabokse i de to ovenstående artikler, fremgår følgende: ”Nedenfor kan du læse den fulde ordlyd af en appel fra 155 uorganiserede medarbejdere hos [Restaurantkæden] sendt til fagforbundet 3F 4. februar. Appellen blev i første omgang alene sendt frem til Ekstra Bladet. Den fremgangsmetode fortryder initiativtageren til appellen fra de uorganiserede, [Klager], i dag delvist: "Jeg snakkede med lokalformanden for 3F i [Bynavn] i januar, hvor jeg også gjorde opmærksom på, at vi ville komme med et medarbejderopråb, og dertil vendte vores situation med ham. Men jeg og mine kolleger tog beslutningen om at gå til medierne først, da vi vurderede, at det ville skabe en større opmærksomhed om vores sag," siger [Klager] til Berlingske. I appellen opfordrer de uorganiserede 3F til at sætte konflikten i bero under coronakrisen: [Herefter følger selve appellen, Pressenævnet ]” Herefter følger faktaboksen ”[Restaurantkæden]-konfliktens forløb” , som er identisk med faktaboksen med samme overskrift, som fremgår af ovenstående artikler. Netavisen Pio bragte den 19. februar 2021 lederen ” Naser Khader har ikke forstået den danske model ” på netavisen piopio.dk. Lederen har følgende underrubrik: ”[Restaurantkæden]-konflikten viser, hvordan borgerlige politikere kan blive for ekstreme i deres modvilje mod fagforeninger. ” Af lederen fremgår følgende: ”Skal det være politikerne der bestemmer lønnen, eller skal det være arbejdsmarkedets parter? Et simpelt spørgsmål som ikke burde kræve stor forberedelsestid. Med færre strejkedage end vores naboer, tilfredse medarbejdere og arbejdsgivere og et fleksibelt system, der i løbet af 2020 har kunnet opvise et betydeligt antal trepartsaftaler for at holde hånden under en corona-ramt økonomi, giver svaret sig selv. Den danske model er en kæmpe succes. Beundret ude i verden og anerkendt af højrefløjen herhjemme. I blå blok holder man nemlig gerne skåltaler for den danske model, og kalder den for “et guldæg”, som tidligere beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), gjorde i 2019. Vil koge suppe på hønen der lægger guldægget Desværre står man på højrefløjen ved hver eneste arbejdskonflikt klar til at koge suppe på den høne, som lægger guldæggene. Senest er det de konservatives beskæftigelsesordfører, Naser Khader, der i et blogindlæg på Avisen.dk kræver, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) griber ind i konflikten mellem 3F og [Restaurantkæden]. Det forholder sig nemlig sådan, at så længe [Restaurantkæden] er konfliktramt kan restaurantkæden ikke få adgang til hjælpepakker, herunder lønkompensation til medarbejderne. Hvad stikker under når konservative bekymrer sig om lønmodtagerne? Når en konservativ politiker udtrykker omsorg for lønarbejderne, så er det en god ide at være på vagt, for hvad mon der stikker under? Og ganske rigtig: Khader undlader behændigt at nævne, at det er [Restaurantkæden], der har startet konflikten ved at opsige overenskomsten og lockoute 3F-medlemmerne. Årsagen til konflikt? [Restaurantkæden] vil sætte tjenerne 20 kr. ned i timen. Hvis en fagforening uden videre fandt sig i det, hvad var den så værd? Ved ikke at nævne hvem der har startet konflikten, bliver 3F alene gjort ansvarlig for, at omkring 300 uorganiserede medarbejdere står uden indtægt. Khader nævner heller ikke, at [Restaurantkæden] har afvist et tilbud fra 3F, om at finde en mindelig løsning for de berørte medarbejdere. […]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. april 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Retlig interesse [Klager] har anført, at Netavisen Pio har omtalt hende med hendes fulde navn, bragt et billede af hende i flere af de påklagede artikler, fremskaffet information fra hendes LinkedIn-profil og tilmed refereret den i artiklerne, hvorfor hun har retlig interesse i sagen. God presseskik [Klager] har anført, at Netavisen Pios handlemåde i forbindelse med artiklernes offentliggørelse har været stærkt kritisabel, og at mediet i nogle tilfælde har handlet manipulerende og usandt. [Klager] er meget ærgerlig over måden, hvorpå Netavisen Pio har fremstillet sagen og ikke mindst klager og hendes person. Efter [Klager]s opfattelse har Netavisen Pio, som fagforbundet 3F’s forlængede arm, gennem groft ensidig journalistik og tilsidesættelse af god presseskik forsøgt at miskreditere hende og så tvivl om hendes personlige integritet. [Klager] har oplyst, at hun har forelagt nogle af sine kritikpunkter for Netavisen Pio, som ikke har været lydhør for kritikken. I stedet er chikanen fortsat, hvorfor [Klager] har set sig nødsaget til at indgive denne klage til Pressenævnet. Korrekt information, mediets handlemåde og forelæggelse mv. [Klager] har anført, at Netavisen Pios handlemåde i forbindelse med offentliggørelsen af de påklagede artikler har været i strid med god presseskik. [Klager] har i den forbindelse navnlig henvist til, at mediet i artiklerne har gengivet oplysninger om hendes politiske tilhørsforhold og på den baggrund draget forkerte konklusioner i forhold til hendes engagement i den omtalte, faglige konflikt mellem [Restaurantkæden] og fagforbundet 3F. [Klager] har også anført, at Netavisen Pio har bragt ukorrekte oplysninger, ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik, samt at forelæggelsen ligeledes har været i strid med god presseskik. [Klager] har anført, at Netavisen Pio i artiklerne usagligt og misvisende har omtalt og overfortolket hendes tilknytning til partiet Venstre. [Klager] mistænker, at fagforbundet 3F står bag artiklerne, og at de er bragt for at miskreditere hende som led i den omtalte konflikt mellem [Restaurantkæden] og 3F. I den forbindelse har [Klager] understreget, at det ikke er sandhed eller fakta, at [Restaurantkæden] skulle have startet konflikten med 3F. Således har de 155 kollegaer, som klager er talsperson for, netop også skrevet, at de hverken holder med 3F eller [Restaurantkæden]. For så vidt angår fagforbundet 3F’s rolle i forhold til artiklerne har [Klager] bl.a. henvist til, at den første, påklagede artikel, som blev bragt den 4. februar 2021, hovedsageligt bygger på oplysninger fra klagers frit tilgængelige LinkedIn-profil. Klager har konstateret, at hendes LinkedIn-profil blev besøgt af 3F’s politiske kommunikationsrådgiver minimum to gange op til artiklens offentliggørelse, mens journalisten, der står angivet i artiklen, først besøgte klagers LinkedIn-profil efter offentliggørelsen. Endvidere har klager henvist til, at det er blevet afdækket i artiklen ”Servitrice stod bag opråb om konflikt med 3F – så kom socialdemokratisk netavis efter hende: »Det er et karaktermord«” , som blev bragt på Berlingskes netavis den 11. februar 2021, at en kommunikationsrådgiver hos 3F har betalt op mod 21.000 kr. for at promovere de påklagede artikler af 4. og 5. februar 2021 i en Facebook-gruppe, som er oprettet i et samarbejde mellem en gruppe fyrede ansatte hos [Restaurantkæden] og 3F, og som administreres af en medarbejder fra 3F. [Klager] har bemærket, at metoden minder om ”Falck-sagen”, hvor 3F ydede indirekte støtte for at skade Falcks konkurrent. Endelig har [Klager] henvist til, at journalisten bag artiklen bl.a. har deltaget i et internt medlemskursus i 3F, hvorfor man må formode, at den pågældende er eller har været medlem. Endvidere har Netavisen Pios chefredaktør i 7 år arbejdet for LO og 3F. [Klager] har herefter anført, at Netavisen Pio i artiklerne usagligt og misvisende har inddraget og overfortolket hendes tilknytning til partiet Venstre. Dette selvom hun i sagen ikke har udtalt sig som privatperson men som talsperson med 154 kollegaer i ryggen, hvorfor hendes eventuelle partifarve ikke er relevant i sammenhængen. Ønsket om at få sat den faglige konflikt mellem [Restaurantkæden] og 3F i bero for, at de ansatte kunne få del i regeringens lønkompensation, er heller ikke en Venstre-holdning men beskæftigelsesministerens egen holdning. [Klager] har henvist til, at Netavisen Pio i artiklerne har inddraget oplysninger fra hendes frit tilgængelige LinkedIn-profil uden at udvise den forsigtighed og ansvarlighed, som er påkrævet i medfør af punkt B. 6 i de presseetiske regler. Netavisen Pio har slet ikke spurgt ind til [Klager]s ”rolle” i Venstres Ungdom, men har på baggrund af oplysninger fra klagers LinkedIn-profil fremsat påstande, der er stærkt overdrevne og uden belæg. [Klager] har anført, at det, at hun har hængt valgplakater op og delt flyers ud, ikke gør hende til en offentlig person, ligesom det heller ikke pr. automatik betyder, at hun har tæt tilknytning eller nære forbindelser til Venstre. Netavisen Pio har i artiklerne skrevet, at [Klager]s LinkedIn profil ”flyder over med opslag af og/eller initiativer fra borgerlige politikere […]”. Klager er meget uforstående over for, at Netavisen Pio mener at kunne skabe en historie på baggrund af, hvad hun har ”syntes godt om” på de sociale medier. Hertil kommer, at det konkret drejer sig om 10 ud af 149 opslag, hvilket ikke kan betegnes som ”flyder over” . Udsagnet er en stærk overdrivelse uden hold i virkeligheden, som kun tjener til at skabe et ikke sandfærdigt billede, der kan understøtte Netavisen Pio’s vinkling og karaktermord på [Klager] i artiklerne. Samtidig åbner det for et problem, hvis medier kan skrive historier om stort set alle personer, som er eller har været medlem af et politisk parti bare på grund af, hvad de har ”syntes godt om” på de sociale medier. Endvidere er det hverken korrekt, som omtalt i artiklen den 4. februar 2021, at [Klager] har lagt ”et link” på sin LinkedIn-profil til et opslag som er forfattet af Morten Dahlin (V), eller, som omtalt i artiklen den 5. februar 2021, at hun har ”delt” Morten Dahlins opslag på sin LinkedIn-profil. Klager har oplyst, at hun aldrig selv har lagt opslag på LinkedIn, men at hun alene har ”syntes godt om” andres opslag, hvorfor dette er endnu et eksempel på, at Netavisen Pio forsøger at overdrive aktiviteterne på hendes LinkedIn-profil, så den stemmer overens med mediets bias. [Klager] har bemærket, at hun undrer sig over, at Netavisen Pio ikke har indhentet Venstres kommentar til, hvorvidt medarbejderappellen er instrueret af partiet. Det har i den forbindelse ingen betydning, at Netavisen Pio har spurgt [Restaurantkæden], om virksomheden står bag medarbejderappellen, da [Restaurantkæden] i foråret 2020 generelt udtalte, at de ikke ønsker at tale med Netavisen Pio. Det er derfor forventeligt, at [Restaurantkæden] i artiklen af 4. februar 2021 er citeret for ”ingen kommentarer” . [Klager] har herefter anført, at Netavisen Pio i de påklagede artikler af 4. og 5. februar 2021 har indsat det samme, forvanskede foto af hende. [Klager] har oplyst, at fotoet blev taget af medlem af Folketinget, Halime Oguz (SF) i 2019 til Statsborgerskabsdag i Folketinget, hvor klager var én blandt ca. 1.200 besøgende. På det oprindelige foto, som blev lagt op på Halime Oguz’ Facebook-side, står [Klager] og Halime Oguz ved siden af hinanden midt i billedet. I baggrunden ses Det Konservative Folkepartis logo, hvilket er tilfældigt og udelukkende skyldes, at SF og Konservative deler gang på Christiansborg. Fotoet, som det fremgår i de påklagede artikler, er imidlertid blevet beskåret, så det alene viser [Klager], mens Det Konservative Folkepartis logo er synligt i baggrunden. [Klager] har anført, at Netavisen Pio har beskåret fotoet, så det flugter med deres historie og vinkling. Således fremgår det i umiddelbar forlængelse af følgende udsagn ” [Klager]s LinkedIn-profil flyder over med opslag med omtale af og/eller initiativer fra borgerlige politikere som Lars Løkke Rasmussen, Alex Vanopslagh (LA), Naser Khader (K) og EU-ordfører, Jan E. Jørgensen (V ). ”, mens billedteksten i artiklen den 4. februar 2021 lyder ”[Klager] på Christiansborg - har nære forbindelser til Venstre” og i artiklen den 5. februar 2021 lyder ” [Klager] er tæt knyttet til Venstre, men vil ikke svare på om Venstre har inspireret hende til at rette en appel til 3F ”. [Klager] har videre anført, at hvis Netavisen Pio havde bragt fotoet i sin oprindelige form, ville det have kunnet bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af hendes ”omgang” med politikere og tjene som modvægt til mediets ensidige dækning af hvilke 10 opslag, skrevet af navngivne borgerlige politikere, som klager har ”syntes godt om” på LinkedIn. I øvrigt er det ikke korrekt, at [Klager] er ”tæt knyttet” til Venstre, da hun ikke har været medlem siden 2016 og aldrig har besiddet en tillidspost eller været kandidat. [Klager] har anført, at der er tale om forskelsbehandling på baggrund af partifarve, når Netavisen Pio har valgt på den måde at fokusere på hendes politiske tilhørsforhold. Klager har i den forbindelse henvist til, at Netavisen Pio i andre tilfælde har undladt at omtale politisk tilhørsforhold hos personer, hvis holdninger stemmer overens med mediets socialdemokratiske grundholdning. Bl.a. har klager henvist til artiklen ”Formanden for soldaternes fagforening: Lad os nu lige tage det roligt” , som blev bragt af Netavisen Pio den 10. februar 2021, hvoraf det fremgår, at formanden for [Foreningen], [Person A], ikke vil være medunderskriver på en kritik af forsvarsminister Trine Bramsen (S), som er forfattet af bl.a. formændene for officerernes fagforening, HOD, og formand for Centralforeningen for Stampersonel. I den pågældende artikel oplyses det ikke, at [Person A] var folketingskandidat for Socialdemokratiet i 2019, selvom han i den i artiklen omtalte sag har forsvaret sin partifælle, Trine Bramsen. [Klager] har oplyst, at hun under en telefonsamtale med Netavisen Pios chefredaktør, hvor hun beklagede sig over de påklagede artikler, oplyste, at et aktivt medlem af Socialdemokratiets Ungdom havde været med til at udforme den omtalte erklæring fra de 155 medarbejdere. Chefredaktøren udtalte, at dette var interessant, og at han gerne ville vide mere om det. Men det er ikke blevet til yderligere omtale heraf i mediet. [Klager] tvivler derfor på, om Netavisen Pio er et frit og uafhængigt medie. [Klager] har herefter henvist til følgende, konkrete udsagn i de påklagede artikler: - Artiklen ”Svar på appel fra [Restaurantkæden]-medarbejder-gruppe: 3F ønsker konflikten afsluttet” af 4. februar 2021 [Klager] har anført, at Netavisen Pio i artiklen har bragt ukorrekte oplysninger, som mediet ikke har været tilstrækkeligt kildekritiske overfor, og som [Klager] ikke fik rimelig tid til at forholde sig til inden offentliggørelsen. For så vidt angår Netavisen Pios forelæggelse har [Klager] anført, at det fremgår af parternes skriftlige korrespondance [Gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], at Netavisen Pio sendte sin første mail til klager den 4. februar 2021 kl. 11:48. I denne bad journalisten alene [Klager] om at kontakte ham, hvorfor det først er journalistens efterfølgende mail samme dag kl. 12:57, der har relevans for klagepunktet. I mailen kl. 12:57 stillede journalisten fire spørgsmål til sagen, som var formuleret på en måde, der viser, at mediet ikke var interesseret i sagen men kun i at betvivle [Klager] og hendes motiver. Alene af den grund burde [Klager] have fået ekstra tid til at besvare spørgsmålene. Mailen var imidlertid ikke ledsaget af en tidsfrist, og to timer senere, kl. 14.57, blev artiklen, der indeholder skadelige beskyldninger mod [Klager], offentliggjort uden hendes kommentarer. Klager har herefter anført, at udsagnet først i artiklen om, at medarbejdergruppen hos [Restaurantkæden] har rettet en appel til fagforbundet 3F om at ”standse” konflikten med [Restaurantkæden], ikke er korrekt. Medarbejdergruppen har, som det også fremgår af appellen, der er gengivet i sin helhed nederst i artiklen, anmodet om, at konflikten ”sættes i bero” . [Klager] har endvidere henvist til følgende udsagn: ”Vi er ærgerlige over de mange usande påstande og det tilsyneladende professionelle ”spin”, der er kommet i denne sag. ” Hertil har klager anført, at hun burde have været forelagt udsagnet, der indeholder en alvorlig beskyldning mod hende. [Klager] har også henvist til udsagnet: ”Netavisen Pio har også spurgt [Klager], om hendes [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskrivere på hendes appel til 3F, er oplyst om hendes nære tilknytning til Venstre. ”, som fremgår både af nærværende artikel og af artiklen ”Initiativtager til 3F-appel: vil ikke svare på, om V eller [Restaurantkæden] står bag” af 5. februar 2021. Hertil har klager anført, at Netavisen Pios spørgsmål til hende lød ”Ved dine [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskriver på din appel til 3F, at du sympatiserer med Venstre? ” , hvorfor der er tale om en forkert formulering og en usand påstand, som til og med er ændret til at fremstå mere anklagende i artiklen. Klager har hertil bemærket, at hvis alle journalister kan ændre lidt på formuleringen af de stillede spørgsmål, når de gengives i en artikel, har vi et stort problem med sandheden og troværdigheden. Klager har endelig henvist til udsagnet ”Appellen – uvist af hvilken årsag – [blev] alene fremsendt til Ekstra Bladet og Berlingske. 3F modtog således ikke appellen, før den blev omtalt i Ekstra Bladet onsdag. Appellen er dateret 16. december, men altså først kendt af 3F med omtalen af appellen i Ekstra Bladet onsdag den 3. februar. ” , som fremgår i artiklens faktaboks med overskriften ”Opråb fra ansatte på [Restaurantkæden] til 3F” . Klager har i den forbindelse oplyst, at hun den 11. januar 2021 telefonisk tog kontakt til 3F og fortalte om appellen og dens indhold. Medarbejdernes opfordring blev afvist, fordi 3F mente, at medarbejderne var ”brikker i et større politisk spil”, og 3F udtalte, at de aldrig ville trække konfliktvarslet tilbage. Det er derfor for så vidt korrekt, som oplyst i det påklagede udsagn, at 3F ikke har fået medarbejdernes erklæring tilsendt, men det er ikke korrekt, at 3F først hørte om erklæringen, da den blev omtalt i Ekstra Bladet den 3. februar 2021. [Klager] har anført, at såfremt Netavisen Pio havde været kritiske over for 3F’s oplysning, havde forholdt klager oplysningen om 3F’s manglende kendskab til appellen og i øvrigt givet hende rimelig tid til at svare, kunne sagens rette sammenhæng havde fremgået af artiklen. Hertil har klager bemærket, at det korrekte forløb fremgår af den påklagede artikel af 12. februar 2021, men at den ukorrekte oplysning fortsat fremgår af nærværende artikel. - Artiklen ”Initiativtager til 3F-appel: Vil ikke svare på, om V eller [Restaurantkæden] står bag” af 5. februar 2021 [Klager] har anført, at artiklens vinkling, som bl.a. fremgår af overskriften, bygger på en forkert præmis. Klager har oplyst, at hun inden artiklens offentliggørelse var i telefonisk kontakt med journalisten bag artiklen. Under samtalen, som varede 35 sekunder, forsøgte journalisten at stille sine spørgsmål til [Klager], men hun afbrød ham to gange, fordi hun ikke var interesseret i at tale med ham. Artiklens oplysninger om, at hun fik stillet de konkrete spørgsmål, og at hun ikke svarede på dem, er derfor ikke korrekt, da journalisten ikke fik stillet sine spørgsmål til ende. I forlængelse heraf har [Klager] anført, at Netavisen Pio burde have forelagt for hende, at mediet ville anvende hendes nedenstående citat i en skadelig sammenhæng i artiklen: ”Jeg er ikke interesseret i at tale med nogen, der går efter manden – i stedet for bolden. Kan du have en god dag. ” [Klager] har endvidere anført, at det ikke er korrekt, som oplyst i artiklens underrubrik, at hun ”fører” valgkamp for Venstre, da hun har ”ført” valgkamp for Venstre – senest i 2019. - Artiklen ”3F til [Restaurantkæden]-medarbejdere: Vi gør alt hvad vi kan for at finde en løsning” af 12. februar 2021 og lederen ”Naser Khader har ikke forstået den danske model” af 19. februar 2021 [Klager] har anført, at det er ukorrekt, når hun og hendes 154 kollegaer, der står bag appellen til 3F, i artiklen og lederen er blevet omtalt som ”uorganiserede” . Påstanden, som bliver brugt fem gange i artiklen af 12. februar 2021, er ikke korrekt, da [Klager], hvilket fremgår af Ekstra Bladets oprindelige artikel af 3. februar 2021 om sagen, er medlem af DJØF. Hertil har klager bemærket, at Netavisen Pio ukritisk har viderebragt 3F’s synspunkt, men at fagforbundet ikke har patent på at kalde sine medlemmer for organiserede. 2.2 Netavisen Pios synspunkter God presseskik Korrekt information, mediets handlemåde og forelæggelse mv. Netavisen Pio har overordnet anført, at [Klager]s 29 sider lange klage mere har karakter af et langt politisk debatindlæg, hvor der klages over meget andet end Netavisen Pio og dennes omtale af [Klager]. I sin klage har [Klager] grundlæggende forsømt at oplyse Pressenævnet om, at hendes klagepunkter allerede har været genstand for flere og omfangsrige artikler i Berlingske. I artiklen ”Servitrice stod bag opråb om konflikt med 3F – så kom socialdemokratisk netavis efter hende: 'Det er et karaktermord'" , bragt på b.dk den 11. februar 2021, omtaler Berlingske nogle af de spørgsmål, som avisen forud for offentliggørelsen skriftligt stillede til Netavisen Pio. I det følgende har Netavisen Pio gengivet Berlingskes spørgsmål i sin helhed og Netavisen Pios fulde svar, da disse i vid udstrækning besvarer [Klager]s klage til Pressenævnet. Netavisen Pio har bemærket, at mediets fulde svar følger under hvert spørgsmål fra Berlingske, og at Berlingske i den offentliggjorte artikel har valgt at bringe et udpluk af spørgsmålene og svar hertil i forkortet form [I det følgende fremgår Berlingskes udsagn i kursiv, Pressenævnet ]: "Kære [Journalisten] og [Chefredaktøren], Jeg skriver en historie om jeres artikler om [Klager]. Jeg har en række spørgsmål til jer i den forbindelse. Hvorfor skriver i de her to historier om hende? Netavisen Pio dækker arbejdsmarkedsstof og arbejdskonflikter, herunder aktørerne er i disse konflikter. Hun føler sig uretfærdigt behandlet af jer. Og siger blandt andet følgende: “Jeg opfatter måden, hvorpå 3F, med Pio Pio som forlænget arm, forsøger at miskreditere mig og min person gennem groft ensidig journalistik og en grov tilsidesættelse af god presseskik, forsøger at knægte min ytringsfrihed. Det er essentielt, at borgere tør udtale sig om problemer og uretfærdigheder – selv hvis de har politiske holdninger eller tidligere har været politisk aktive. Det er vel fagbevægelsens opgave at beskytte arbejderne, men nu føler jeg, at jeg er oppe imod en kæmpe maskine, der bare vil køre mig over. ” Hvad siger I til det? Vi har ad flere omgange bedt om [Klager]s kommentarer til vores artikler og vi har loyalt bragt hendes svar i overensstemmelse med god presseskik. I bringer et billede af [Klager]. Men det er beskåret, så politikeren Halime Oquz fra SF er skåret ud og kun logoet fra de Konservative fremgår. Billedteksten indikerer, at [Klager] har tætte forbindelser til Venstre. Billedet er fra en statsborgerskabsdag, hvor [Klager] har fået tildelt dansk statsborgerskab. Hun står ved siden af Halime Oguz. Se det originale billede her: https://www.facebook.com/HalimeSF/photos/2412497922197335 Er det ikke manipulerende at beskære billedet? Kan man ud fra billedet slutte andet end, at [Klager] har været på Christiansborg? Artiklen handler om [Klager], ikke om Halime Oguz. Vi overvejede et andet billede af [Klager], men der var den billedmæssige kvalitet for dårlig. Det bragte foto er vellignende og bedre af kvalitet. Desuden stiller vi os uforstående over for påstanden om, at konservativt logo kan indikere tætte forbindelser til partiet Venstre. I skriver følgende om [Klager]: “Netavisen Pio har på den baggrund spurgt [Klager], om hendes aktion er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - Venstre på Christiansborg. Eller om hendes aktion er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - ledelsen på [Restaurantkæden]. ” Har I nogen dokumentation eller indikationer for påstandene om, at [Klager] har taget initiativ til underskrifterne sammen med [Restaurantkæden] og/eller Venstre? Det er normal journalistisk praksis at stille spørgsmål til motiver og handlinger. Som læser vil man undres over, hvorfor [Klager] vender kritikken mod 3F, når det er [Restaurantkæden], der har indledt konflikten. Derfor har vi stillet spørgsmål til sagen til både [Restaurantkæden] og [Klager]. Og derfor fremlægger vi, hvad vi ved for læserne, og så må læserne selv konkludere på de fremlagte oplysninger. [Klager] er studerende med et fritidsjob som værtinde på [Restaurantkæden] i [Bynavn] gennem seks år. Er det rimeligt at hænge en ung studerende ud for hendes initiativ i en ophedet arbejdskonflikt? Bør man ikke stille den slags spørgsmål til parterne, der har en mulighed for at løse konflikten? Vi hænger ikke nogen ud og vi har også stillet spørgsmålet til [Restaurantkæden], som ikke har ønsket at medvirke. [Klager]s politiske aktiviteter er relevant information, der hjælper vores læsere til at danne en kvalificeret holdning til konflikten." Herudover har Netavisen Pio anført, at mediet har overholdt reglerne om forelæggelse og god presseskik ved i de omtalte, påklagede artikler at forelægge kritikpunkter for [Klager] både skriftligt og mundtligt. Netavisen Pio har yderligere spurgt [Restaurantkæden] om virksomhedens forhold til [Klager] – og deres syn på [Klager] i konflikten. Netavisen Pio har endvidere bemærket, at det er [Klager] selv, der på LinkedIn anfører, at hun er tidligere medlem af Venstres Ungdom, og at hun under tre valgkampe har været frivillig for Venstre. Det er [Klager] selv, der har ”liket” opslag fra bl.a. Venstre-medlem, Morten Dahlin, om bl.a. konflikten mellem [Restaurantkæden] og fagforbundet 3F på sin LinkedIn-profil, så opslaget optræder på hendes ”væg”. Det er [Klager] selv, som har lagt et foto op, hvor hun står sammen med daværende formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen. Endelig er det [Klager] selv, der til et opslag fra Naser Khader omhandlende konflikten har skrevet ”Tak fordi du kæmper for os [Emoji af to hænder, der mødes]”. Netavisen Pio har herefter anført, at det er en vurderingssag, om det er relevant at inddrage en aktørs politiske aktiviteter. [Klager]s relation til Venstre og sympati for borgerlige politikere er relevant for historien. I modsætning til eksempelvis Netavisen Pios tidligere omtale af [Person A] er [Klager]s politiske tilhørsforhold ikke offentligt kendt, hvorfor der er tale om ny information. I sit opråb til 3F er det [Klager]s grundlæggende synspunkt, at 3F bærer skylden/ansvaret for konflikten mellem [Restaurantkæden] og 3F. Et grundlæggende synspunkt, som 3F er meget uenig i. På den baggrund har Netavisen Pio anført, må det være journalistisk relevant at spørge både [Restaurantkæden] og [Klager] selv, om hendes initiativ er udført i samarbejde med eller på opfordring fra Venstre på Christiansborg eller [Restaurantkæden]s ledelse. Hverken [Klager] eller [Restaurantkæden] har valgt at svare på Netavisen Pios spørgsmål, men man kan ikke laste mediet for at fremhæve netop dette. Afslutningsvist har Netavisen Pio bemærket, at det interne medarbejderkursus hos 3F, som [Klager] har oplyst, at journalisten bag artiklen har deltaget i, tilbage i 2013 blev udbudt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og at deltagerne var journalister fra dagblade, Tv-stationer og online-medier. Ekstra Bladet/JP/Politikens Hus betalte for journalistens deltagelse i det pågældende kursus. Endvidere har Netavisen Pios chefredaktør aldrig været ansat i 3F eller LO men blot løst opgaver på freelance/konsulentbasis. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. [Klager] har klaget over artiklerne ” Svar på appel fra [Restaurantkæden]-medarbejder-gruppe: 3F ønsker konflikten afsluttet ”, ” Initiativtager til 3F-appel: Vil ikke svare på, om V eller [Restaurantkæden] står bag ”, og ” 3F til [Restaurantkæden]-medarbejdere: Vi gør alt hvad vi kan for at finde en løsning ”, hvor hun er omtalt ved navn og derfor er klageberettiget. [Klager] har også klaget over et udsagn i lederen ” Naser Khader har ikke forstået den danske model ”, bragt af Netavisen Pio den 19. februar 2021, hvor klager ikke er personligt omtalt. Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager] er den del af den medarbejdergruppe, som er omtalt i følgende, påklagede udsagn i lederen: ”Ved ikke at nævne hvem der har startet konflikten, bliver 3F alene gjort ansvarlig for, at omkring 300 uorganiserede medarbejdere står uden indtægt. ” Pressenævnet finder, at [Klager] ikke er identificeret i lederen på en sådan måde, at hun klageberettiget i forhold til lederen. Det kan ikke føre til et andet resultat, at [Klager] er nævnt ved navn og dermed identificeret i de tidligere, påklagede artikler fra Netavisen Pio om samme emne. Denne del af klagen afvises hermed, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Klagen realitetsbehandles herefter for så vidt angår klagen over artiklerne ” Svar på appel fra [Restaurantkæden]-medarbejder-gruppe: 3F ønsker konflikten afsluttet ”, ” Initiativtager til 3F-appel: Vil ikke svare på, om V eller [Restaurantkæden] står bag ”, og ” 3F til [Restaurantkæden]-medarbejdere: Vi gør alt hvad vi kan for at finde en løsning ”. God presseskik Korrekt information, mediets handlemåde og forelæggelse mv. [Klager] har klaget over, at Netavisen Pios handlemåde i forbindelse med artiklernes offentliggørelse har været i strid med god presseskik. [Klager] har også klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, som Netavisen Pio ikke har været tilstrækkelig kildekritisk overfor, og som ikke er blevet tilstrækkeligt forelagt for klager i rimelig tid inden offentliggørelsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 1, A. 2. og A. 3. [Klager] har klaget over, at Netavisen Pio i artiklerne, som efter klagers opfattelse er blevet til på foranledning af fagforbundet 3F, usagligt og misvisende har omtalt hendes politiske tilhørsforhold og overdrevet betydningen heraf i forhold til hendes engagement i konflikten mellem [Restaurantkæden] og 3F. Dette er sket både gennem formuleringer i artiklerne samt ved at gengive et forvansket foto af klager. Det er [Klager]s opfattelse, at artiklerne har til formål at miskreditere hende som led i konflikten mellem [Restaurantkæden] og 3F. Til støtte for sin klage har [Klager] anført, at Netavisen Pio ved indsamling og offentliggørelse af oplysninger fra hendes LinkedIn-profil ikke har udvist den påkrævede forsigtighed og ansvarlighed. Klager har også anført, at Netavisen Pio ved at fokusere på hendes partifarve har udsat hende for forskelsbehandling, fordi mediet i flere andre tilfælde ikke har omtalt partitilhørsforhold hos personer, som deler Netavisen Pios socialdemokratiske grundholdning. Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 1, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Pressenævnet bemærker endvidere indledningsvist, at det forhold, at artiklerne måtte være skrevet efter henvendelse fra 3F, ikke i sig selv kan anses for kritisabelt. Af artiklen ”Svar på appel fra [Restaurantkæden]-medarbejder-gruppe: 3F ønsker konflikten afsluttet” omtales [Klager]s tilhørsforhold til Venstre i underrubrikken: ”Initiativtager til medarbejder-appel til 3F førte valgkamp for Venstre i 2019 og i 2015 og er tidligere medlem af Venstres Ungdom”, samt i følgende afsnit i artiklens brødtekst: ”[…] Initiativtager fører valgkamp for Venstre [Klager] oplyser på LinkedIn, at hun har været medlem af Venstres Ungdom i to år. Hun oplyser også, at hun på frivillig basis førte valgkamp for Venstre op til både folketingsvalget og valget til Europaparlamentet i 2019 og også op til folketingsvalget i 2015. [Klager]s LinkedIn-profil flyder over med opslag med omtale af og/eller initiativer fra borgerlige politikere som Lars Løkke Rasmussen, Alex Vanopslagh (LA), Naser Khader (K) og EU-ordfører, Jan E. Jørgensen (V). For ni måneder siden lagde [Klager] et link op på hendes LinkedIn-profil, som er forfattet af medlem af Venstres folketingsgruppe, Morten Dahlin. I opslaget udtrykker V-folketingsmedlemmet vrede over, at virksomheder, der er i konflikt, ikke kan få del i lønkompensationen. Dahlin er næstformand for Folketingets beskæftigelsesudvalg. Lars Løkke, Venstres tidligere formand, udtrykte for ti måneder, da han endnu var en del af Venstres folketingsgruppe, akkurat samme synspunkter i et opslag på Facebook. Inspireret af Lars Løkke og Morten Dahlin? Netavisen Pio har på den baggrund spurgt [Klager], om hendes aktion er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - Venstre på Christiansborg. Eller om hendes aktion er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - ledelsen på [Restaurantkæden]. Netavisen Pio har også spurgt [Klager], om hendes [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskrivere på hendes appel til 3F, er oplyst om hendes nære tilknytning til Venstre. Netavisen Pio har endnu ikke modtaget svar fra [Klager]. […]” I forbindelse med ovenstående afsnit fremgår bl.a. et foto, hvor [Klager] ses i forgrunden i fotoets højre side, hvor hun kigger ind i kameraet. Bag hende ses bl.a. et grønt flag med Det Konservative Folkepartis logo. Fotoet er ledsaget af billedteksten ”[Klager] på Christiansborg – har nære forbindelser til Venstre”. Af artiklen ”Initiativtager til 3F-appel: Vil ikke svare på, om V eller [Restaurantkæden] står bag” , bragt den 5. februar 2021, fremgår samme oplysninger om [Klager]s tilknytning til partiet Venstre. Samtidig fremgår følgende udsagn om Netavisen Pios forsøg på at indhente [Klager]s kommentarer til sagen: ” […] [Klager] kort for hovedet På den baggrund har Netavisen Pio fredag været i kontakt med [Klager] og spurgt hende, om hendes 3F-initiativ er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - Venstre på Christiansborg. Eller om hendes aktion er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - ledelsen på [Restaurantkæden]. Men [Klager] svarer ikke på spørgsmålene: “Jeg er ikke interesseret i at tale med nogen, der går efter manden - i stedet for bolden. Kan du have en god dag,” siger hun til Netavisen Pio. Netavisen Pio har torsdag yderligere skriftligt spurgt [Klager], om hendes 154 [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskrivere på hendes appel til 3F, er oplyst om hendes nære tilknytning til Venstre. Heller ikke dét spørgsmål har [Klager] besvaret. […] ” En tilsvarende oplysning herom fremgår af følgende billedtekst til artiklens foto af [Klager]: ”[Klager] er tæt knyttet til Venstre, men vil ikke svare på om Venstre har inspireret hende til at rette en appel til 3F” . For så vidt angår [Klager]s forhold til partiet Venstre, har Pressenævnet på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at artiklernes oplysninger herom stammer fra [Klager]s frit tilgængelige LinkedIn-profil, samt at oplysningerne er korrekt gengivet. Nævnet finder i den forbindelse, at artiklens udsagn om, at [Klager]s LinkedIn-profil ”flyder over” med opslag med omtale af og/eller initiativer fra borgerlige politikere, tilstrækkelig klart fremstår som Netavisen Pios subjektive vurdering af klagers aktivitet på sin profil. Nævnet finder endvidere, at det ikke er tilstrækkeligt væsentligt i sammenhængen, om [Klager] har delt, lagt et link op eller ”syntes godt om” et LinkedIn-opslag fra Morten Dahlin (V). Nævnet har endvidere lagt til grund, at fotoet af [Klager], som er gengivet i artiklerne, er taget i forbindelse med en statsborgerskabsdag på Christiansborg i 2019 og oprindeligt delt på medlem af Folketinget, Halime Oguz’ Facebook-profil, og at Halime Oguz også optræder på fotoet. Pressenævnet finder, at det ligger inden for mediets redigeringsret, at Netavisen Pio i artiklerne har valgt at gengive offentligt tilgængelige oplysninger fra [Klager]s LinkedIn-profil vedrørende hendes tilknytning til partiet Venstre. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne om omfanget af [Klager]s engagement i partiet er loyalt gengivet, hvorfor nævnet finder, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at det er udtryk for Netavisen Pios subjektive overvejelser, om der er en forbindelse mellem [Klager]s tilknytning til Venstre og hendes engagement i konflikten mellem [Restaurantkæden] og fagforbundet 3F. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne om, i hvilket omfang [Klager] har været aktiv i Venstre, ikke kan betragtes som værende krænkende for hende. Nævnet udtaler ikke kritik af Netavisen Pio for at have omtalt [Klager]s tilhørsforhold til Venstre. [Klager] har også klaget over følgende udsagn i de påklagede artikler: - Artiklen ”Svar på appel fra [Restaurantkæden]-medarbejder-gruppe: 3F ønsker konflikten afsluttet” af 4. februar 2021 [Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen, idet hun har anført, at konflikten ønskes sat i bero og ikke standset: ”En medarbejdergruppe hos [Restaurantkæden] - anført af [Klager] - rettede onsdag en appel til fagforbundet 3F om at standse konflikten med [Restaurantkæden] - så [Restaurantkæden] kan få del i den lønkompensation, der gives til helt eller delvist nedlukkede virksomheder under corona-krisen. ” Pressenævnet finder, at artiklens ukorrekte oplysning om, at konflikten ønskes standset ikke kan betragtes som værende tilstrækkeligt væsentlig i sammenhængen. Nævnet har lagt vægt på, at formålet med medarbejdernes appel klart fremgår af artiklen, samt at appellen er gengivet i sin helhed nederst i artiklen, hvoraf det fremgår, at konflikten ønskes sat i bero. Nævnet udtaler derfor ikke kritik. [Klager] har også klaget over udsagnet, “Vi er ærgerlige over de mange usande påstande og det tilsyneladende professionelle ”spin”, der er kommet i denne sag . ”, som hun har anført indeholder en krænkende beskyldning mod hende, der burde have været forelagt. Udsagnet fremgår i følgende sammenhæng i artiklen: ”3F-forhandlingssekretæren ærgrer sig over de usande påstande, der flyver i luften om konflikten mellem [Restaurantkæden] og 3F: “Vi er ærgerlige over de mange usande påstande og det tilsyneladende professionelle ”spin”, der er kommet i denne sag. Det er nu altså et faktum, at direktør [Direktøren] indledte konflikten med en lockout midt under corona-krisen. Han vidste eller burde have vidst, at når restauranterne lukkede ned, ville der komme problemer,” siger [Forhandlingssekretæren], forhandlingssekretær for 3F [Afdelingen]. ” Pressenævnet finder, at kritikken i udsagnet er rettet mod [Restaurantkæden]s ledelse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Netavisen Pio for at have bragt udsagnet uden forudgående forelæggelse for [Klager]. [Klager] har herefter klaget over, at Netavisen Pio i denne artikel, samt i artiklen ” 3F til [Restaurantkæden]-medarbejdere: Vi gør alt hvad vi kan for at finde en løsning ” har omformuleret et spørgsmål fra deres forelæggelsesmail. I artiklen fremgår: ”Netavisen Pio har også spurgt [Klager], om hendes [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskrivere på hendes appel til 3F, er oplyst om hendes nære tilknytning til Venstre. ”, mens Netavisen Pios spørgsmål til [Klager] inden forelæggelsen lød: ”Jeg forstår, at du er tidligere VU’er, og at du både i 2015 og i 2019 førte valgkamp for Venstre. Ved dine [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskriver på din appel til 3F, at du sympatiserer med Venstre? ” Pressenævnet finder på den ene side, at Netavisen Pio i artiklerne har gengivet sit spørgsmål til [Klager] på en ikke retvisende måde, da der er forskel på, om man sympatiserer med eller har nær tilknytning til nogen eller noget. På den anden side finder nævnet, at det med de fremlagte oplysninger fra [Klager]s LinkedIn-profil fremgår, hvorfor det er Netavisen Pios opfattelse, at klager har en nær tilknytning til Venstre. Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. [Klager] har endelig klaget over, at Netavisen Pio i faktaboksen ”Opråb fra ansatte på [Restaurantkæden] til 3F” sidst i artiklen har bragt følgende, ukorrekte oplysning om, hvornår 3F fik kendskab til medarbejdernes appel: ”Her er den fulde ordlyd af appellen fra 155 ansatte medarbejdere hos [Restaurantkæden] til fagforbundet 3F. Appellen - uvist af hvilken årsag - alene fremsendt til Ekstra Bladet og Berlingske. 3F modtog således ikke appellen, før den blev omtalt i Ekstra Bladet onsdag. Appellen er dateret 16. december, men altså først kendt af 3F med omtalen af appellen i Ekstra Bladet onsdag den 3. februar. […]” [Klager] har anført, at hun i januar 2021 telefonisk orienterede 3F om appellen, hvilket også fremgår af en lignende faktaboks i ” 3F til [Restaurantkæden]-medarbejdere: Vi gør alt hvad vi kan for at finde en løsning ” af 12. februar 2021: ”Nedenfor kan du læse den fulde ordlyd af en appel fra 155 uorganiserede medarbejdere hos [Restaurantkæden] sendt til fagforbundet 3F 4. februar. Appellen blev i første omgang alene sendt frem til Ekstra Bladet. Den fremgangsmetode fortryder initiativtageren til appellen fra de uorganiserede, [Klager], i dag delvist: "Jeg snakkede med lokalformanden for 3F i [Bynavn] i januar, hvor jeg også gjorde opmærksom på, at vi ville komme med et medarbejderopråb, og dertil vendte vores situation med ham. Men jeg og mine kolleger tog beslutningen om at gå til medierne først, da vi vurderede, at det ville skabe en større opmærksomhed om vores sag," siger [Klager] til Berlingske. […] ” Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at Netavisen Pio den 4. februar 2021 kl. 12:57 skrev en mail med følgende forelæggelsesspørgsmål til [Klager]: ”Hej [Klager] I forlængelse af min tidligere fremsendte mail hermed et par spørgsmål i forbindelse med din [Restaurantkæden]-medarbejder-aktion: Du har sendt medarbejder-opråbet til Ekstra Bladet og Berlingske, men ikke til den part I vil råbe op: Fagforbundet 3F. Hvorfor sendte du ikke medarbejder-opråbet til 3F, men kun til to udvalgte dagblade? Jeg forstår, at du er tidligere VU’er, og at du både i 2015 og i 2019 førte valgkamp for Venstre. Ved dine [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskriver på din appel til 3F, at du sympatiserer med Venstre? Er det her en aktion, du har udført i samarbejde med – eller på opfordring fra – ledelsen i [Restaurantkæden]? Er det her en aktion, du har udført i samarbejde med – eller på opfordring fra – Venstre på Christiansborg? ” Nævnet har endvidere lagt til grund, at artiklen blev offentliggjort to timer senere, kl. 14.57, uden, at Netavisen Pio havde modtaget svar fra [Klager] på forelæggelsesspørgsmålene. Pressenævnet finder på den ene side, at Netavisen Pios spørgsmål til [Klager] var af en karakter, som det burde være muligt for [Klager] at besvare uden længere forberedelsestid. På den anden side finder nævnet, at forelæggelsen var illusorisk, da der ikke var angivet en svarfrist i mailen, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde modtaget svar fra [Klager]. Hertil kommer, at Netavisen Pio i artiklen har bragt en forkert beskyldning om, at [Klager] orienterede Ekstra Bladet og Berlingske om appellen, før 3F fik kendskab til den. Nævnet finder, at Netavisen Pio ikke på tilstrækkelig vis har efterprøvet den påklagede beskyldning, inden den blev bragt, og nævnet udtaler kritik. - Artiklen ”Initiativtager til 3F-appel: Vil ikke svare på, om V eller [Restaurantkæden] står bag” [Klager] har klaget over, at artiklen, herunder overskriften, bygger på en forkert præmis om, at hun er blevet stillet spørgsmål, hun ikke har ønsket at svare på. [Klager] har henvist til, at hendes telefonsamtale med journalisten bag artiklen, som ligger til grund for artiklen, kun varede 35 sekunder, hvor hun flere gange afbrød journalisten, og han derfor ikke nåede at stille sine spørgsmål til ende. Af artiklen fremgår: ” […] [Klager] kort for hovedet På den baggrund har Netavisen Pio fredag været i kontakt med [Klager] og spurgt hende, om hendes 3F-initiativ er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - Venstre på Christiansborg. Eller om hendes aktion er udført i samarbejde med - eller på opfordring fra - ledelsen på [Restaurantkæden]. Men [Klager] svarer ikke på spørgsmålene: “Jeg er ikke interesseret i at tale med nogen, der går efter manden - i stedet for bolden. Kan du have en god dag,” siger hun til Netavisen Pio. Netavisen Pio har torsdag yderligere skriftligt spurgt [Klager], om hendes 154 [Restaurantkæden]-kollegaer, der er medunderskrivere på hendes appel til 3F, er oplyst om hendes nære tilknytning til Venstre. Heller ikke dét spørgsmål har [Klager] besvaret. […] ” Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager] forud for offentliggørelsen var i telefonisk kontakt med journalisten bag artiklen. Nævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvad der blev sagt under den konkrete telefonsamtale. Nævnet har videre lagt til grund, at [Klager], som nævnt ovenfor, inden telefonsamtalen havde modtaget journalistens spørgsmål via mail. På baggrund heraf finder Pressenævnet, at der er tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold for artiklens udsagn, og nævnet udtaler ikke kritik. [Klager] har også klaget over, at hun ikke inden offentliggørelsen blev forelagt, at Netavisen Pio i artiklen har valgt at anvende hendes udtalelse ”Jeg er ikke interesseret i at tale med nogen, der går efter manden – i stedet for bolden. Kan du have en god dag. ” i en for hende skadelig sammenhæng. Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at Netavisen Pio har valgt at gengive [Klager]s udsagn fra telefonsamtalen, ligesom nævnet ikke finder, at Netavisen Pio var forpligtet til på forhånd at orientere klager herom. Nævnet udtaler ikke kritik. [Klager] har endelig klaget over, at det fremgår af artiklens underrubrik, at hun ”fører” valgkamp for Venstre: ”Initiativtager til medarbejder-appel rettet til fagforbundet 3F i [Restaurantkæden]-konflikten fører valgkamp for Venstre” Nævnet finder, at udsagnet kan opfattes misvisende, eftersom [Klager] på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke var engageret i en konkret valgkamp for Venstre. Udsagnet er imidlertid uddybet i artiklens indledning, som følger umiddelbart efter underrubrikken: ”[Klager], der er initiativtager til en medarbejder-appel rettet til 3F i konflikten mellem [Restaurantkæden] og fagforbundet 3F, har været medlem af Venstres Ungdom i flere år og førte valgkamp for Venstre i både 2015 og igen i 2019. På den baggrund finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik. - Artiklen ” 3F til [Restaurantkæden]-medarbejdere: Vi gør alt hvad vi kan for at finde en løsning ” [Klager] har klaget over, at Netavisen Pio i artiklen har omtalt [Restaurantkæden]s medarbejdere, som ikke er medlem af 3F, som ”uorganiserede” . Pressenævnet finder, at det fremgår tilstrækkelig klart, at betegnelsen ”uorganiserede” vedrører medarbejdernes eventuelle fagforeningsmæssige tilknytning til 3F i relation til deres ansættelse hos [Restaurantkæden]. Nævnet udtaler ikke kritik. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Netavisen Pio at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Netavisen Pio. [underrubrik] Netavisen Pio får kritik for utilstrækkelig forelæggelse i forbindelse med omtale af faglig konflikt. [tekst] I februar måned omtalte Netavisen Pio i flere artikler, at en gruppe medarbejdere fra [Restaurantkæden] havde rettet en appel til fagforbundet 3F om at sætte en faglig konflikt med [Restaurantkæden] i ro, da konflikten forhindrede udbetaling af lønkompensation under restauranternes nedlukning som følge af corona-pandemien. Medarbejdernes talsperson klagede til Pressenævnet over en række forhold i forbindelse med artiklernes omtale af sagen og af hende. Talspersonen klagede bl.a. over, at Netavisen Pio ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for hende i rimelig tid inden offentliggørelsen. To timer inden offentliggørelsen af den første artikel skrev Netavisen Pio en mail til talspersonen med flere spørgsmål til sagen. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort uden, at Netavisen Pio havde hørt fra talspersonen. Pressenævnet kritiserer Netavisen Pio for den utilstrækkelige forelæggelse, som medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den første artikel. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 16. september 2021

Versioner

1. 2021-09-22