Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9798@2021-10-12/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - kommuner - ej medhold

J.nr. 20-3945 En kvinde var ansat som socialpædagog hos et kommunalt botilbud. Det fremgik af kvindens ansættelsesbrev, at hun var ansat i en begivenhedsbestemt ansættelse med opgaver primært omkring en bestemt beboer, som var tilknyttet et bestemt bo- og beskæftigelsesprojekt. Det var timer knyttet til bo- og beskæftigelsesprojektet, der var årsag til ansættelsen af kvinden. I november 2019 blev der varslet besparelser på det kommunale botilbud. Besparelserne ville medføre reduktion af personalestaben med én person. Kvinden modtog herefter meddelelse om ophør af hendes ansættelsesforhold. Da kvinden var gravid på tidspunktet for afskedigelsen fandt den omvendte bevisbyrde anvendelse. Det påhvilede herefter den indklagede kommune at godtgøre, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet. Nævnet lagde til grund, at afdelingen, som det kommunale botilbud hørte under, blev pålagt økonomiske besparelser, der bl.a. resulterede i, at afdelingen udtrådte af bo- og beskæftigelsesprojektet, og at projektet pr. 1. januar 2020 overgik til en anden afdeling. Nævnet lagde endvidere til grund, at der forelå en delvis afklaring omkring opgaver knyttet til den beboer, som klager var ansat til primært at beskæftige sig med. Nævnet vurderede på den baggrund, og da der ikke i øvrigt var oplysninger, der pegede i retning af kønsdiskrimination, at den indklagede kommune havde løftet bevisbyrden for, at ophøret af kvindens ansættelsesforhold hverken helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en socialpædagogs ansættelse i en kommune ophørte. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klagers ansættelse hos den indklagede kommune ophørte. Sagsfremstilling Den indklagede kommune søgte ved stillingsopslag dateret den 17. april 2018 efter to pædagoger eller pædagogiske assistenter. Af stillingsopslaget fremgår blandt andet: ” 2 pædagoger eller pædagogiske assistenter [botilbud], afd. [afdeling A] i [by] søger 2 pædagoger eller PAU pr. 15.6.18 og 1.8.2018. Stillingerne er på 30 timer Vi er et botilbud i [den indklagede kommune] til 12 unge udviklingshæmmede mellem 18-30 år. Grundet beboernes variation i diagnoser og kognitiv udvikling er [afdeling A] delt i to teams: I [team Ø] har vi brug for kollega, som ser det som en faglig udfordring at arbejde med struktur og tydelighed. Vi forventer at du er fysisk og psykisk robust, da enkelte af vores borgere har særlige udfordringer. I [team Å] har vi brug for kollega, som ser det som en faglig udfordring at arbejde med kommunikation og tegn-til-tale, da flere af beoerne er non-verbale. Du trives med tætte relationer og kan tilbyde omsorg og pleje. Nogle beboere er kørestolsbrugere. Du bliver en del af et team på 9 personer. Vi hjælper og støtter hinanden i en fleksibel hverdag, hvor tingene indimellem går hurtigt. Vi arbejder tæt sammen med fokus på kerneopgaven og finder i fællesskab dagligt løsninger på de udfordringer, vi møder. Du trives med mange bolde i luften, er i stand til at prioritere opgaverne og har lyst til at være en del af et lille team i en udfordrende hverdag. Du har fokus på samarbejdet, såvel i det interne flerfaglige team, som i forhold til eksterne samarbejdsrelationer. Vi udvikler og styrker både praktiske og sociale kompetencer med fokus på udvikling. Vores indsats bygger på størst mulig selvbestemmelse for borgerne. Vi hjælper de unge med at opretholde netværk og indgå i sociale relationer med medbeboere, pårørende, venner og kærester. Vores kultur bærer tydelig præg af ungdomsliv. [Botilbud]s kerneopgave er at fremme og motivere et meningsfuldt og selvstændigt liv for den enkelte borger, hvor borgeren kan mestre mest muligt. Forudsætningen for at nå dette mål er, at vi arbejder tværfagligt – med metoder målrettet den enkelte borger, og at vi via relationsarbejde sikrer omsorg, tryghed og udvikling. . . . Du må påregne skiftende arbejdstider samt aften- og weekendarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. … Ansøgninger modtager kun elektronisk. Ansøgningsfrist: 14. maj 2018 Vi forventer at afholde samtaler den 17. maj 2018 Husk at anføre, hvilken stilling/team, du søger. ” Den indklagede kommune har for nævnet fremlagt kopi af klagers ansøgning til en stilling som socialpædagog. Ansøgningen er udateret. Det fremgår af ansøgningen, at den er rettet mod botilbuddet, team Ø. Klager blev ikke ansat i den stilling, hun søgte, og som stillingsopslaget vedrørte. Klager blev fra den 23. juli 2018 ansat i en anden stilling som socialpædagog hos botilbuddet, afdeling A, i den indklagede kommune. Af klagers ansættelsesbevis, som er dateret den 5. juli 2018, fremgår blandt andet: ” Ansættelsesbrev – begivenhedsbestemt ansættelse Årsagen til ansættelsen er: Begivenhedsbestemt ansættelse med opgaver, primært omkring bestemt beboer. … Fratrædelsesdato: Meddeles når der er en afklaring på opgaver, primært omkring bestemt beboer. … Opsigelse og prøvetid: Opsigelsesvarsler følger funktionærloven, jævnfør overenskomsten. Der er prøvetid de første 3 måneder, hvor der er 14 dages gensidig opsigelsesvarsel. ” Klager har fremlagt projektbeskrivelsen for et specifikt Bo- og Beskæftigelsesprojekt hos botilbuddet. Af projektbeskrivelsen fremgår blandt andet: ” Projektidé [Bo- og Beskæftigelsesprojekt] er et bo- og beskæftigelsesprojekt, som afprøver ideen om at etablere et tværprofessionelt beskæftigelsestilbud tiltænkt borgere med særlige udfordringer. Det er tiltænkt borgere med udviklingsforstyrrelser og –hæmninger, som udviser udfordrende- og problemskadende adfærd, og som bedst trives i en mindre gruppe – grundet bl.a. sociale- og kommunikative vanskeligheder. … Derfor har vi valgt at beskæftige os med udviklingen af dette projekt. Et projekt hvor høj faglighed og specialiseret viden inden for problemskadende adfærd og handicappsykologiske processer prioriteres og benyttes. Vores pædagogiske arbejde fokuserer på at arbejde bagom adfærden, for at finde drivkræfterne bag. Dette med henblik på at minimere og forebygge forekomsten af den problemskabende adfærd. Den pædagogiske tilgang i projektet vil basere sig på teoretisk og faglig viden for problemskabende adfærd hos mennesker med udviklingsforstyrrelser og – hæmninger, herunder bl.a. Rogivende pædagogik og kravtilpasning, baseret på det enkelte individs behov. … Organisering af projektet … Tilbuddet for den enkelte strækker sig som minimum over ca. 6 måneder, som vil blive opfulgt af en opfølgning af borgerens udvikling og fremskridt. … Projektdeltagere … Projektdeltagere som inddrages i udviklingen og opfølgning på projektet er bl.a.: Afdelingsleder på [afdeling A] Afdelingsleder på [afdeling B] Teamsammensætning Personale fra [afdeling A]: 4 medarbejdere Personale fra [afdeling B]: 3 medarbejdere” Der er enighed mellem parterne om, at Bo- og Beskæftigelsesprojektet var påbegyndt, da klager tiltrådte stillingen som socialpædagog den 23. juli 2018. I starten af november 2019 blev der varslet besparelser på botilbuddet i den indklagede kommune. Botilbuddet blev pålagt en samlet besparelse på 1,2 millioner kroner. Besparelserne ville medføre en reduktion af personalestaben med én person. Dette blev drøftet på dialogmøde den 4. december 2019. Klager har fremlagt referat fra dialogmødet afholdt den 4. december 2019, hvor blandt andet centerlederen deltog. Af referatet fremgår blandt andet: ”[Den indklagede kommune] har en presset økonomi, som det har været svært at styre. … Det er primært [afdeling A], der bliver ramt. [Afdeling A] har hjemtaget svære enkeltmandsprojekter. Vi har fået flere penge til området, men betaler også ekstra for borgerne. Der røres ikke ved basispakker og ekstraafregninger, men derimod en generel besparelse på 0,75% på ydelsespakkerne. ” Den indklagede kommune har for nævnet fremlagt referat af fælles fagligt møde med deltagelse af blandt andet centerlederen og afdelingslederen for afdeling A. Mødet blev afholdt den 18. december 2019. Af referatet fremgår blandt andet: Opsagt samarbejdet med [Bo- og Beskæftigelsesprojekt] 1/1-2020 [Centerleder] drøfter: [Afdeling A] har haft en god økonomi. Vi skal i 2020 tilpasse organisationen. Ca. 1,2 mio. kr. Harmonisering af pakker. Vi skal have fokus på vores service niveau, vi kan ikke længere yde samme ydelse som hidtil. Besparelserne kan komme til at have indflydelse på kerneopgaven og kvaliteten. Men hvordan kan vi arbejde med at tilbyde en lige så god kvalitet til borgerne men med et lavere serviceniveau. … Dialog omkring hvordan vi tænker [afdeling A] fremadrettet efter tilpasning. [Afdelingsleder]: Vi skal have fokus på borgerens livskvalitet og personalets arbejdsglæde da det har en smittende effekt. Vi går alle i tænke boks i forhold til hvordan vi bedst muligt løser opgaverne. Til januar afholdes et fællesmøde med brainstorming på hvilke muligheder vi ser for tilpasningen. Vi har kort drøftet og vendt idéer. Vi har afsluttet [Bo- og Beskæftigelsesprojekt]. Fra 1/1 2020 overtager [afdeling B]. Klager har oplyst, at hun den 14. december 2019 blev varslet mundtligt om ophør af den begivenhedsbestemte ansættelse ved udgangen af december 2019. Klager modtog den 18. december 2019 meddelelse om ophør af ansættelsesforholdet. Af meddelelsen fremgår: ” Meddelelse om ophørsdato Din ansættelse som socialpædagog ved [botilbud] ophører uden yderligere varsel den 31. december 2019. Ansættelsen ophører på grund af: At der er en afklaring på opgaver, omkring bestemt beboer. Der henvises til ansættelsesbrev af den 5. juli 2018. ” En faglig konsulent fra klagers faglige organisation kontaktede den 19. december 2019 den indklagede kommune. Af mailen fra den faglige konsulent fremgår blandt andet: ”Kære [personalekonsulent A] Du har i brev af 18.december2019 varslet ophørsdato for [klager] med virkning fra 31.december 2019. De[r] er ifølge vores oplysninger ikke sket ændringer i den begivenhedsbestemte ansættelse, der kan retfærdiggøre et ophør af ansættelsen. I ansættelseskontrakt er ikke anført en specifik borger/beboer, der kan henvises til ændringer omkring. Det er således vores opfattelse, at der skal ske en opsigelse jf. de i ansættelseskontraktens henvisninger til funktionærlovens varsler, ligesom der skal finde partshøring sted. Endelig er det bemærkelsesværdigt, da der er flere begivenhedsbestemt ansatte omkring samme borgergruppe, at valget er faldet på [klager], da hun starter på barselsorlov medio februar. ” Klager har oplyst, at den faglige konsulent og personalekonsulent B fra den indklagede kommune efterfølgende havde en telefonsamtale vedrørende ophøret af ansættelsesforholdet. Den faglige konsulent skrev den 20. december 2019 en mail til personalekonsulent B. Af mailen fremgår blandt andet: ”Kære [personalekonsulent B] I forlængelse af behagelig telefonsamtale, vil jeg blot lige informere dig om, at vi fastholder de betragtning vi tidligere har fremsendt. Skulle I skifte standpunkt inden den 1.januar 2020, og annullere opsigelsen, kan dette blot meddeles [klager]” Personalekonsulent B skrev den 17. januar 2020 en mail til den faglige konsulent. Af mailen fremgår blandt andet: ”Kære [faglig konsulent] Hermed [botilbud]s redegørelse af sagen: - [Klager] er ansat den 23. juli 2018 på [afdeling A]. Ansættelsen er en begivenhedsbestemt ansættelse med opgaver omkring konkret beboer. Fratrædelsesdato meddelelses, når der er afklaring på opgaver, primært omkring bestemt beboer. - Ansættelsen af [klager] sker i forbindelse med at [botilbud] skal ”levere” pædagogtimer til Bo- og Beskæftigelsen i forbindelse med [Bo- og Beskæftigelsesprojekt] (se vedlagte projektbeskrivelse) - Projektet skal afprøve ideen om at etablere et tværfagligt beskæftigelsestilbud tiltænkt borgere med særlige udfordringer. ¬Projektet skal styrke samarbejdet mellem bo- og beskæftigelsestilbud og rammerne for det daglige liv. ¬Projektet sker i et tværfaglig samarbejde mellem [afdeling A] og [afdeling B] - Til dette projekt skulle [afdeling A] stille med 4 medarbejdere (se side 11 i projektbeskrivelsen) - I forbindelse med at [afdeling A] skulle levere pædagogtimer til projektet (svarer til 30 timers stilling) bliver [klager] ansat i en begivenhedsbestemt ansættelse efter ovennævnte bestemmelser. [Klager] har blandt andet haft til opgave at ledsage den konkrete beboer i beskæftigelsestilbud [Bo- og Beskæftigelsesprojekt]. Opgaven har været planlagt med turnus bestående af flere pædagoger, grundet relations arbejde, til den konkrete beboer. - Da [klager] meddeler sin graviditet til [afdelingsleder], bliver der ansat en barselsvikar for [klager]. Denne medarbejder er på nuværende tidspunkt i anden tidsbegrænset stilling på [afdeling A], men da opgaven bortfalder ansættes hun ikke til opgaven. - [Afdeling A] bliver pålagt en besparelse på 1,2 mio. kr. (se vedlagte MED referat fra den 4. december 2019) - Dette betyder en konsekvens for borgernes ”pakker” som bliver reduceret. I konkret beboers tilfælde betyder det, at [afdeling A] trækker sig fra [Bo- og Beskæftigelsesprojekt], hvor de hidtil har leveret 30 pædagogtimer. - Det er baggrunden for, at [klagers] ansættelse ophører pr. 31.12.2019, hvor der kommer en afklaring på opgaver for konkret beboer. [Klager] opsiges ikke pga. hendes graviditet, mens opsiges da opgaven bortfalder [afdeling A] jf. ansættelsesbrevet. Det er ikke korrekt, at der er andre begivenhedsbestemte ansættelser for den konkrete beboer. Jeg kan bekræfte, at der er 1 medarbejder ansat i begivenhedsbestemt ansættelse i et barselsvikariat, men denne ansættelse har ikke noget at gøre med [Bo- og Beskæftigelsesprojekt]. ” Beboeren som klager var tilknyttet boede på tidspunktet for klagers fratrædelse fortsat på botilbuddet. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. januar 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Klager har for nævnet fremlagt kopi af sine lønsedler for perioden juli 2019 til december 2019. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling hos den indklagede kommune. Klager var på tidspunktet for afskedigelsen gravid, og skulle på barsel medio februar 2020. Det er klagers opfattelse, at valget om at afskedige hende var begrundet i forestående udgifter i forbindelse med hendes barsel. Klager søgte en stilling hos indklagede via et jobopslag, som blev offentliggjort den 17. april 2018. Dette var ikke projektstillingen. Det var beskrevet i jobopslaget, at ansøgere skulle angive, hvilket team vedkommende søgte arbejde i. Derfor angav klager, at hun søgte stillingen i team Ø. Klager kendte forinden ansættelsen en medarbejder i teamet, som oplyste ledelsen, at der ville komme en ansøgning fra klager, og at hun syntes, at ledelsen skulle læse den. Medarbejderen sagde ikke noget om, at klager ville passe til stillingen. Klager blev indkaldt til samtale, hvor blandt andet tillidsrepræsentanten deltog. Senere samme dag blev klager kontaktet af tillidsrepræsentanten, som oplyste, at hun ikke havde fået stillingen, men at de godt kunne lide hende. Nogle uger senere blev klager ringet op og blev tilbudt projektstillingen med start hurtigst muligt. Da klager blev tilbudt stillingen, fik hun ikke at vide, at hun skulle være tilknyttet en bestemt beboer. Klager fik at vide, at det var en projektstilling. Klager fik derudover at vide, at projektet var påbegyndt, og at indklagede havde fundet ud af, at der var tale om en stilling på 30 timer om ugen, da det krævede mere personale end først antaget. Klager fik også at vide, at hun til at starte med ikke skulle være med i projektet, men at hun med tiden måske ville blive tilknyttet projektet. Alle klagers timer lå til at starte med på afdeling A, hvor hun varetog opgaver på lige fod med det øvrige personale. Klager havde første vagt i projektet den 18. januar 2019. Klager var med til det første møde vedrørende projektet den 10. januar 2019. Efter ansættelsen gik der nogle måneder, før klager blev tilknyttet den konkrete beboer. I de første måneder af sin ansættelse havde klager således ikke noget med den konkrete beboer at gøre, hverken i det daglige arbejde eller til møder. Alle medarbejdere, der var med i projektet, deltog i møderne, og det var ikke kun den konkrete beboer, som klager var tilknyttet, der blev talt om på møderne. Der var ansat seks personer til at varetage de opgaver, som fremgår af projektbeskrivelsen, og ikke fire personer, som ellers står anført i projektbeskrivelsen. Opgavefordelingen var glidende mellem de seks ansatte, således at der ikke var specifikke ansatte, der varetog specifikke opgaver. Klager er af den opfattelse, at der ikke skete ændringer i begivenheden, idet alle beboere på tidspunktet for afskedigelsen fortsat var tilknyttet botilbuddet. Den indklagede kommune oplyste telefonisk den 20. december 2020, at den eneste ændring var, at én beboer ikke længere skulle ledsages til en aktivitet af en medarbejder pr. 1. januar 2020. Medarbejderne på botilbuddet blev ikke informeret om, at det var den beboer, som klager var tilknyttet, der skulle nedskrives i ”pakke”. Medarbejderne fik at vide, at det var en helt anden beboer, der ikke var med i projektet, der skulle nedskrives i ”pakke”. Det fremgår ikke af klagers ansættelsesbevis, hvilken beboer, hun var tilknyttet. Det fremgår heller ikke, hvilke opgaver hun skulle udføre. Det er normal praksis hos andre arbejdsgivere, at det anføres i et ansættelsesbevis, hvilken begivenhed en begivenhedsbestemt ansættelse knytter sig til. Dette med angivelse af, hvilken navngiven beboer, der er tale om, og hvilke specifikke opgaver, der er knyttet til ansættelsen. Såfremt den konkrete beboer af forskellige grunde skulle fraflytte stedet, ville det naturligvis være gyldige omstændigheder for ophør af ansættelsen. Den medarbejder, som indklagede havde ansat som barselsvikar for klager, var stadig ansat hos indklagede, da klager fratrådte sin stilling. Klager undrer sig over, hvordan denne medarbejder kunne fortsætte i klagers stilling, når stillingen ifølge indklagede skulle ophøre. I tilfælde af, at stillingen ikke ophørte, stiller klager sig undrende overfor, hvorfor klager ikke blev omplaceret til en anden stilling, ligesom vikaren må være blevet. Klager spurgte under ansættelsen, om der var mulighed for fastansættelse, fordi klager var klar over, at det var en usikker stilling, hun var ansat i. Klager fik flere gange at vide, at hun ikke skulle bekymre sig om at blive afskediget. På et tidspunkt skulle en af klagers kollegaer på barsel, og klager spurgte i den forbindelse, om hun skulle søge stillingen. Klager fik igen at vide, at hun ikke skulle bekymre sig. Klagers indkøringsperiode var lang. Årsagen hertil var ikke, at klager først efter seks måneder var klar til at blive tilknyttet den konkrete beboer. Årsagen var, at der var blevet ansat en anden medarbejder, kort før klager startede. Denne medarbejder var begyndt at blive ”kørt ind” på beboeren, og ledelsen syntes, at det var for voldsomt for beboeren, hvis klager også skulle ”køres ind” på ham på samme tid. Det var altså ikke klager, der ikke var klar, men beboeren. Klager gør således gældende, at ansættelsen ikke var begivenhedsbestemt, da hun i en periode på seks måneder beskæftigede sig med øvrige pædagogiske opgaver, der ikke var relateret til den konkrete beboer. Den indklagede kommune nedlægger principal påstand om frifindelse, da der ikke er sket afskedigelse af klager, fordi hun har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende efter barsellovens §§ 6-14, har fremsat anmodning om ændringer efter denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption, jf. ligebehandlingslovens § 9. Til støtte for den principale påstand gør indklagede gældende, at klager var ansat til at varetage en begivenhed for en bestemt beboer. Denne begivenhed var Bo- og Beskæftigelsesprojektet. Klager blev ansat samtidig med opstart af Bo- og Beskæftigelsesprojektet, og fratrådte samtidig med, at projektet ophørte. Botilbuddet i den indklagede kommune blev tildelt midler svarende til en 30 timers stilling til Bo- og Beskæftigelsesprojektet. I den forbindelse orienterede lederen team Ø om tildelingen af midlerne. De 30 timer pr. uge var ud over den sædvangelige personalenormering, hvorfor det var nødvendigt at ansætte en ny medarbejder. Botilbuddet ansatte herefter klager. Opgaven, som botilbuddet konkret skulle varetage i forbindelse med Bo- og Beskæftigelsesprojektet, var transport mellem botilbuddet og beskæftigelse, samt 1:1 i al den tid beboeren var i beskæftigelse. Dette svarede til 30 timer. Klager indgik i et team, hvor man arbejdede i turnus bestående af vagter i beskæftigelse samt vagter i botilbuddet. Et af de vigtigste elementer i hele projektet var at varetage opgaverne omkring beboeren hele døgnet. Projektet indebar, at den enkelte beboer skulle betjenes af en bestemt gruppe af medarbejdere, og at medarbejderskift skete på bestemte tidspunkter i beboerens daglige rytme. Det var oprindeligt planen, at der skulle være tilknyttet fire medarbejdere til projektet. Det viste sig imidlertid, at det var svært at få vagtplanen til at hænge sammen. Derudover blev flere beboere med samme udfordringer knyttet til projektet, hvorfor der efterfølgende blev tilknyttet i alt seks medarbejdere til projektet. De fem medarbejdere, der var tilknyttet projektet, ud over klager, var fastansatte medarbejdere, der også var tilknyttet botilbuddet, inden projektet blev iværksat. Klager var bekendt med, hvilken begivenhed hun var ansat til at varetage, hvad projektet indeholdt, samt hvilken beboer hun var tilknyttet, og at hendes arbejde primært skulle bestå i arbejde omkring denne beboer. Dette blev hun orienteret om af ledelsen i forbindelse med ansættelsen. Derudover deltog klager i alle møder omkring projektet, beboeren og håndteringen af ham. Der kunne ikke herske tvivl om, at klager var projektansat, og at begivenheden var projektet, samt de konkrete opgaver, der fulgte med projektet. Der kunne heller ikke herske tvivl om, hvilken beboer klager primært var tilknyttet, uanset at det ikke fremgår af ansættelsesbrevet. Det var helt naturligt, at klager var tilknyttet en bestemt beboer, eftersom Bo- og Beskæftigelsesprojektet bestod i at arbejde omkring en bestemt beboer. Det undrer indklagede, at klager har oplyst, at hun ikke fik besked om, at stillingen var tilknyttet en bestemt beboer. Af klagers ansættelsesbrev fremgår, at hun skulle varetage opgaver primært omkring en bestemt beboer. Klager accepterede ansættelsesbrevet, og har ikke stillet spørgsmål hertil. Det ville ikke være muligt for klager at udføre sit arbejde, hvis ikke hun havde kendskab til projektet og den konkrete beboer, som projektet vedrørte. Indklagede uddybede ikke klagers opgaver, og angav ikke beboerens navn i ansættelsesbeviset af hensyn til reglerne om databeskyttelse. Klager var ikke fastansat hos den indklagede kommune. Baggrunden for, at der var tale om en begivenhedsbestemt ansættelse var, at ansættelsen af klager alene skyldtes Bo- og Beskæftigelsesprojektet, som handlede om den konkrete beboer, som klager blev tilknyttet. Klager var også bekendt med, at stillingen ikke var fast, men afhængig af projektets fortsættelse. Klager henvendte sig ved flere lejligheder til ledelsen og udtrykte bekymring for sin ansættelse. Klager spurgte også flere gange, om der kunne være mulighed for fastansættelse. Klager henvendte sig til ledelsen med spørgsmål om, hvorvidt hun skulle søge et barselsvikariat hos indklagede. På dette tidspunkt var lederen ikke bekendt med de sparekrav, der efterfølgende blev fremsat fra politisk side. Lederen havde på daværende tidspunkt en forventning om, at Bo- og Beskæftigelsesprojektet ville fortsætte. Derfor var der, efter lederens vurdering, ikke mere sikkerhed i at søge en begrænset stilling som barselsvikar. Lederen nægtede ikke klager at søge stillingen som barselsvikar, men udtalte sig alene om den stilling, som klager allerede bestred. Indklagede har under sagen opfordret klager til at redegøre nærmere for, hvilken begivenhed hun mener, at hun var ansat til at varetage. Indklagede har videre opfordret klager til at redegøre for, i hvilket omfang hun er uenig i indklagedes beskrivelse, samt hvilken information, hun havde modtaget af ledelsen og i øvrigt begrundelsen for, hvorfor hun deltog i møderne omkring projektet. Hvis klager havde redegjort herfor, ville den indklagede kommune have fremlagt referater af møder og vidneudtalelser om de oplysninger, klager havde modtaget omkring opgaven. Klager blev afskediget som følge af, at den begivenhed, hun var ansat til at varetage, ophørte, samt på grund af økonomiske besparelser. Den indklagede kommune har på intet tidspunkt ageret på en måde, der kunne pege i retning af, at afskedigelsen af klager skulle være sket på et andet grundlag end på grund af projektets ophør. Den konkrete beboer, som klager var tilknyttet, var meget udadreagerende, hvilket medførte en del udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet for det personale, han var omgivet af. For at imødegå udfordringerne med den pågældende beboer, og for om muligt at formindske de episoder, hvor beboeren blev udadreagerende, blev der indgået et tværfagligt samarbejde mellem bo-personale og lederen fra botilbuddet, hvor klager var ansat, og beskæftigelsespersonale og lederen fra et andet botilbud. Erfaring havde vist, at personale, der alene var tilknyttet den konkrete beboer, var for hårdt belastet, hvilket havde medført opsigelser. Af arbejdsmiljømæssige årsager kunne én medarbejder derfor ikke arbejde alene med den konkrete beboer. Dette var grunden til, at klager primært skulle være tilknyttet den konkrete beboer. Det er væsentligt, når man håndterer sådanne beboere, at der er en vis kontinuitet, så beboeren kender de medarbejdere, der er knyttet til denne. Derfor skulle flere medarbejdere end bare én deltage i kørsel og 1:1 i forbindelse med beskæftigelsen. Der skulle altid kunne findes en afløser, som beboeren kendte i sammenhæng med beskæftigelsen for at undgå, at beboeren blev udadreagerende. Den konkrete beboer havde fire arbejdsdage i beskæftigelse og én hjemmedag, som bestod af praktiske opgaver i hjemmet. Når klager ikke var med beboeren i beskæftigelse, var klager på botilbuddet for at varetage andre opgaver. Den ene hjemmedag var ledsaget af de samme personer, som fulgte beboeren i beskæftigelsen. Hele projektet var bygget op på denne måde. Indklagede har under sagen opfordret klager til at redegøre nærmere for, hvilken beboer hun havde den primære kontakt til, samt hendes arbejdsrutiner. Hvis klager havde redegjort nærmere for dette, ville indklagede have fremlagt mødereferater, udtalelser og så videre som dokumentation for, at klager var tilknyttet en bestemt beboer, og at hun næppe kunne være i tvivl om, hvilken beboer der var tale om. Klager blev ansat på samme tid som en anden medarbejder. Den anden medarbejder var imidlertid tilknyttet alle beboerne i afdelingen, og ikke specifikt den konkrete beboer, herunder Bo- og Beskæftigelsesprojektet som klager blev ansat til. Når der sker indkøring af to medarbejdere, skal der tages højde for det i planlægningen. En indkøringsperiode forløber således, at den nye medarbejder først skal lære husets struktur og rutiner at kende. Der dannes en naturlig relation til de enkelte beboere eksempelvis i fællesområdet ved praktiske gøremål, ture ud af huset eller arrangementer. Som ny medarbejder har man fire ”føl-vagter” – to morgenvagter og to aftenvagter. På disse vagter bliver medarbejderen introduceret til alle beboerne. Efter disse vagter tilknyttes medarbejderen den enkelte beboer. Der gik flere måneder, før klager var klar til at arbejde med den konkrete beboer og Bo- og Beskæftigelsesprojektet. Det er helt sædvanligt, at der er en indkøringsperiode ved opstart af nye medarbejdere, der skal arbejde omkring beboere, der er så udadreagerende som tilfældet var med den konkrete beboer, som klager skulle være tilknyttet. Hvis beboeren ikke kender medarbejderne, eller ikke føler sig tryg ved den medarbejder, der arbejder med ham, vil han blive udadreagerende. Enkelte beboere på botilbuddet er mere afhængige af relationer end andre. Det var tilfældet med den beboer, som klager skulle tilknyttes. Indkøringen foregik derfor over en længere periode, hvor klager altid var på sidelinjen, og var en del af beboerens hverdag. Da klager blev tilknyttet beboeren, blev hun fulgt tæt af en anden kollega et par gange, inden klager selv skulle håndtere beboeren. Alt efter, hvordan beboeren og den nye medarbejder ”finder hinanden”, kan indkøringsperioden variere. Derfor kan der ikke sættes tid på indkøringsperioden, da det er meget individuelt, hvornår en ny medarbejder føler sig rustet til opgaven. Indkøringen med den konkrete beboer kan derfor variere lige fra én dag til et halvt år, hvilket det gjorde for klagers vedkommende. Dette var ud fra et forsigtighedsprincip, da klager var udfordret i relationen til den konkrete beboer og omvendt. Klager deltog på alle teammøder og var derfor bekendt med alle beboerne. Under indkøringsperioden var klager orienteret om, at formålet med indkøringen var, at hun i perioder skulle arbejde 1:1 med den konkrete beboer. Vurderingen af, hvornår klager var parat til at arbejde alene med den konkrete beboer, skete i samråd med klager selv, teamet og lederen. Det var ikke forventeligt, at der skulle gå seks måneder, inden klager var klar til at arbejde alene med beboeren. Klager var under hele indkøringsperioden bekendt med, at formålet med ansættelsen var, at hun skulle arbejde med en bestemt beboer. Indklagede bestrider, at den anden medarbejder, der blev ansat på samme tid som klager, var skyld i, at indkøringen af klager endte med at vare i seks måneder. Det forhold, at klager havde en indkøringsfase på to eller seks måneder, kan næppe være afgørende for, om der var tale om en begivenhedsbestemt ansættelse. Indkøringsperioden er et vilkår og en nødvendighed for alle ansættelser, herunder også de begivenhedsbestemte og tidsbegrænsede ansættelser. Klager varetog også andre opgaver omkring beboeren end de opgaver, der direkte var begrundet i projektet. Det skyldes arbejdsmiljømæssige forhold, og at der skulle være mulighed for at finde en afløser, såfremt klager på grund af ferie, sygdom eller lignende ikke kunne varetage opgaven. Da klager ikke kunne varetage opgaven med projektet i alle hendes 30 timer på grund af delvis sygemelding med graviditetsgener, udførte klager ikke herefter opgaver forbundet til Bo- og Beskæftigelsesprojektet. Under klagers delvise sygemelding udførte hun lettere kontorarbejde og nogle af de opgaver, som de øvrige medarbejdere plejede at varetage, inden projektet blev startet. Disse opgaver vedrørte teamet i forhold til klyngen, som beboeren var tilknyttet. Klager varetog dermed de øvrige medarbejderes opgaver i de timer, hvor de arbejdede med projektet. I november 2019 blev der varslet besparelser på botilbuddet. Besparelserne havde konsekvenser for beboernes ”pakker” og for de ansatte. Besparelsen betød, at afdeling A pr. 1. januar 2020 trak sig fra Bo- og Beskæftigelsesprojektet, og ikke herefter skulle levere 30 pædagogtimer. Det fremgår af den fremlagte dialog fra MED-udvalget, at de økonomiske besparelser var et krav. Besparelsen faldt på Bo- og Beskæftigelsesprojekt, fordi projektet ikke var afdelingens kerneopgave eller en del af de pakker, de var visiteret til, men blot et ekstra tiltag. Der var ikke øvrige projekter i afdelingen eller andre tiltag ud over kerneopgaven. Den beboer, som klager var tilknyttet, fik reduceret sin ”pakke”. Projektet var hele vejen igennem tiltænkt som et midlertidig projektet, og et fagligt tiltag ud over afdelingens opgaver/tilbud efter servicelovens §§ 105 og 85. Beslutningen om at nedlægge projektet var desuden begrundet i, at beboeren i forbindelse med projektet havde udviklet sig i en så positiv retning, at han nu kunne klare at være en del af en lille gruppe. Derudover havde beskæftigelsen og botilbuddet fået redskaber til at takle beboeren, så de udadreagerende episoder efterhånden var blevet mere sjældne. På den baggrund ophørte klagers ansættelse pr. 31. december 2019, fordi den begivenhed, hun var ansat til at varetage, ikke længere blev udført, og fordi der til dels forelå en afklaring på opgaven med den beboer, som hun var tilknyttet. De øvrige medarbejdere, der var knyttet til projektet, var alle fastansatte og ikke begivenhedsansatte. Efter ophøret af Bo- og Beskæftigelsesprojektet vendte disse medarbejdere tilbage til de opgaver, som de tidligere havde varetaget. Det var disse opgaver, som klager til tider havde varetaget, mens de andre medarbejdere i stedet for klager varetog opgaver i forbindelse med Bo- og Beskæftigelsesprojektet. Det ville være usagligt at opsige en af de øvrige fastansatte medarbejdere på grund af projektets ophør, når klager netop var ansat til projektet. Det var alene klager, der var ansat på grund af Bo- og Beskæftigelsesprojektet. Der var ikke ansat andre medarbejdere til varetagelse af projektet. Indklagede har oplyst, at der skete afskedigelse af en anden medarbejder på botilbuddet på baggrund af den varslede besparelse. Det ville ikke harmonere med kvalitetsstandarderne i den indklagede kommune at reducere medarbejderantallet i afdelingen yderligere, ud over opsigelse af en medarbejder og manglende genbesættelse af en stilling. Der blev ansat en medarbejder som barselsvikar for klager, inden besparelsen blev varslet. Denne medarbejder var i forvejen ansat i en tidsbegrænset stilling hos indklagede på grund af en anden medarbejders udlån til andre opgaver. Den tidsbegrænsede stilling løb fra den 1. oktober 2019 til den 5. april 2020. Pr. 6. april 2020 skulle medarbejderen fortsætte som klagers barselsvikar. Da projektet stoppede, og da klager blev opsagt, fortsatte medarbejderen i den tidsbegrænsede stilling frem til den 5. april. Medarbejderen kom aldrig til at deltage i Bo- og Beskæftigelsesprojektet, fordi stillingen som barselsvikar for klager blev nedlagt. Medarbejderen startede i stedet i et andet barselsvikariat i afdelingen, fordi en anden medarbejder gik på barsel ultimo maj. Klager kunne ikke tiltræde dette barselsvikariat, fordi hun selv gik på barsel den 11. februar 2020. Der var således ikke ansat andre til varetagelse af klagers stilling, da projektet blev stoppet. Der var flere stillinger, der ikke blev genopslået som følge af besparelserne. Det ville ikke have været relevant for indklagede at ansætte en barselsvikar for klager, såfremt indklagede havde påtænkt at afskedige klager på grund af barsel eller graviditet. Den indklagede kommune nedlægger subsidiær påstand om, at godtgørelsen maksimalt skal udgøre tre måneders løn. Mere subsidiært nedlægger indklagede påstand om en godtgørelse på et mindre beløb fastsat af Ligebehandlingsnævnet. Under hensyntagen til den kortvarige ansættelse på cirka 1,5 år, samt det forhold, at klager var ansat i en begivenhedsbestemt stilling knyttet til en bestemt beboer, skal godtgørelsen fastsættes til et langt lavere beløb end 12 måneders løn. Klager kunne næppe have en forventning om fortsættelse af ansættelsen i længere tid, eftersom der ikke var tale om fastansættelse, men en begivenhedsbestemt opgave. Det er bevist, at klager blev afskediget som følge af projektets ophør og på grund af besparelser. Det er desuden bevist, at ophøret af ansættelsesforholdet skete i forbindelse med projektets ophør. Det var herefter nødvendigt at afskedige klager, fordi hun var ansat til at varetage projektet, som blev nedlagt. Hun var ikke fastansat til andre opgaver. Afskedigelsen kan ikke anses for at være begrundet i klagers graviditet, barsel eller forældreorlov. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Direkte forskelsbehandling på grund af køn foreligger herunder ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Da klager var gravid på tidspunktet for afskedigelsen den 18. december 2019, finder den omvendte bevisbyrde anvendelse. Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers graviditet. Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at klager – som angivet i sit ansættelsesbevis – var ansat i en begivenhedsbestemt ansættelse med opgaver primært knyttet til en bestemt beboer. Nævnet lægger videre til grund, at afdeling A blev pålagt økonomiske besparelser, der bl.a. resulterede i, at afdelingen udtrådte af Bo- og Beskæftigelsesprojektet, og at projektet pr. 1. januar 2020 overgik til afdeling B. Det var timer knyttet til Bo- og Beskæftigelsesprojektet, der var årsag til ansættelsen af klager. Endelig lægger nævnet i overensstemmelse med indklagedes oplysninger til grund, at der forelå en delvis afklaring omkring opgaver knyttet til den beboer, som klager var ansat til primært at beskæftige sig med. På denne baggrund, og da der ikke i øvrigt er oplysninger, der peger i retning af kønsdiskrimination, vurderer nævnet, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ophøret af klageres ansættelsesforhold hverken helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Sagens oplysninger Sagen er behandlet på grundlag af: • Klagen af 21. januar 2020 med bilag • Indklagedes bemærkninger af 5. marts 2020 med bilag • Klagers bemærkninger af 15. april 2020 med bilag • Indklagedes bemærkninger af 4. juni 2020 med bilag • Klagers bemærkninger af 25. juni 2020 • Indklagedes bemærkninger af 14. juli 2020 Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligebehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov • § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-10-12