Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9799@2021-10-12/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sundhed - ej medhold

J.nr. 20-56389 Et kommende forældrepar blev tilbudt et tidligt graviditetsbesøg af Sundhedstjenesten i den indklagede kommune. I tilbuddet om det tidlige graviditetsbesøg stod, at jordemoderen efter afholdelse af et møde med den kommende mor, havde orienteret Sundhedstjenesten om udfordringer, der kunne have betydning ved familiedannelsen. Den kommende far er af marokkansk oprindelse, mens den kommende mor er adopteret fra Sri Lanka, og kom til Danmark, da hun var fire måneder. Den kommende mor har desuden en stofskiftesygdom. Det kommende forældrepar gjorde overfor nævnet gældende, at beslutningen om at tilbyde forældreparret et tidligt graviditetsbesøg var begrundet i deres race og etniske oprindelse. Den indklagede kommune anerkendte, at formuleringen i deres standardbrev med tilbuddet om et tidligt graviditetsbesøg indeholdt en uhensigtsmæssig formulering. Den indklagede kommune gjorde gældende, at der var tale om et frivilligt tilbud, der havde til formål at afklare, om det kommende forældrepar måtte have eventuelle udfordringer ved familiedannelse. Det kommende forældrepar takkede nej til tilbuddet om det tidlige graviditetsbesøg. Nævnet vurderede, at tilbuddet om et tidligt graviditetsbesøg var begrundet i flere forhold, herunder at den kommende mor har en stofskiftesygdom, at hun er adopteret og ikke har kendskab til sit biologiske ophav, og at den kommende far stammer fra Marokko. Det kommende forældrepar havde herefter påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Det påhvilede herefter den indklagede kommune at bevise, at princippet om ligebehandling ikke var blevet tilsidesat. Nævnet vurderede, at denne bevisbyrde var løftet. Ved vurderingen heraf lagde nævnet særlig vægt på, at der på baggrund af de kortfattede oplysninger fra jordemoderen alene var tale om en indledende screening med henblik på at vurdere, om klagerne tilhørte den gruppe, der skulle have tilbuddet om et tidligt og frivilligt graviditetsbesøg. Det kommende forældrepar var således ikke blev behandlet ringere end andre i en tilsvarende situation. Det kommende forældrepar fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at et kommende forældrepar blev tilbudt et tidligt graviditetsbesøg af Sundhedstjenesten. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager 1 (far) og klager 2 (mor) blev tilbudt et tidligt graviditetsbesøg af Sundhedstjenesten i den indklagede kommune. Sagsfremstilling Klager 1 (far) har oplyst, at han er af marokkansk oprindelse. Klager 2 (mor) har oplyst, at hun er adopteret fra Sri Lanka, og kom til Danmark, da hun var fire måneder. Klagerne har fremlagt kopi af udskrift fra Det Centrale Personregister (CPR) dateret den 23. februar 2021. Af udskriften vedrørende klager 1 (far) fremgår, at han indtil den 31. maj 2017 havde adresse i Marokko, og at han fra denne dato havde adresse i den indklagede kommune. Klagerne har oplyst, at de blev familiesammenført i 2017. Af udskriften vedrørende klager 2 (mor) fremgår, at hun indtil den 19. september 1981 havde adresse i Sri Lanka, og at hun fra denne dato havde adresse i den indklagede kommune. Klager 1 (far) og klager 2 (mor) er ægtefæller. Klager 2 (mor) var gravid på tidspunktet for klagens indgivelse. Klager 1 (far) er far til barnet. Den 16. september 2020 deltog klager 2 (mor) i et møde med en jordemoder fra sygehuset. På mødet orienterede jordemoderen blandt andet om muligheden for, at klagerne kunne få besøg af en sundhedsplejerske fra den indklagede kommune, inden barnet blev født. Til samtalen oprettede jordemoderen, ifølge klager, stamdata, herunder forældres navne, sygdomme i familien, sprog, der tales i hjemmet, allergier, netværk mv. Klager 2 (mor) oplyste under mødet, at hun er adopteret, hvorfor hun ikke havde kendskab til sygdomme i familien på hendes side. Klager 2 (mor) oplyste også, at klager 1 (far) er fra Marokko og taler flydende dansk, hvorfor der ikke er brug for en tolk i hjemmet. Klager 2 (mor) oplyste videre, at klagerne har et godt netværk i den by, de bor i, og at begge har gode ressourcer. Klagerne har fremlagt kopi af brev fra jordemoderens lægesekretær, som blev sendt til Sundhedstjenesten i kommunen. Brevet er dateret den 17. september 2020, og indeholder blandt andet oplysninger om forventet terminsdato. Af brevet fremgår desuden: ” NIVEAU IFØLGE SVANGREOMSORG: Omsorgsniveau: Niveau 3 (BMI, Myxødem) … KOMMUNIKATION: Sprog i hjemmet: Behov for tolk: SPECIEL OPMÆRKSOM PÅ: Andet: Gode ressourcer og godt netværk Er adopteret så kender ikke eget biologisk ophav. Godt netværk i [by]. Manden er fra Marokko, har lært dansk. ” Klagerne har fremlagt kopi af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen, hvoraf blandt andet fremgår følgende om niveaudeling af svangreomsorgen: ”3.2. Differentiering af svangreomsorgen Der anbefales en niveaudeling af svangreomsorgen og det tværfaglige samarbejde med henblik på at sikre den gravide den nødvendige støtte og omsorg i forhold til såvel obstetriske som sociale og psykiske risikofaktorer. Niveau 1 er det basale tilbud om graviditetsundersøgelser, fødselshjælp og barselspleje til kvinder, hvis graviditet vurderes uden øget risiko. … Niveau 2 indebærer et udvidet tilbud, som kan varetage af de faggrupper, der arbejder inden for svangreomsorgen. Det kan fx dreje sig om tilbud til rygere eller overvægtige. Det kan dreje sig om kvinder med tidligere dårlig fødselsoplevelse eller mislykket ammeforløb, kvinder der venter mere end ét barn eller kvinder med risiko for gestationel diabets. Der vil her være brug for at tilpasse tilbuddet til kvindens individuelle behov og for at henvise til særlige tilbud, der er etableret i regionen eller kommunen for disse kvinder. Niveau 3 indebærer et udvidet tilbud, som involverer et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i sundhedssektoren og/eller tværsektorielt samarbejde med kommunen. Ved sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger af mere kompleks karakter tilbydes den gravide svangreomsorg på dette niveau. Det kan fx dreje sig om kvinder med psykologiske/psykiatriske problemer, eller om kvinder som har nyopståede eller kroniske somatiske lidelser, der fordrer samarbejde med andre speciallæger. Kvinder med svære sociale problemstillinger af enten økonomiske eller familiær karakter kan desuden havde behov for et udvidet tilbud om kontakt til og støtte fra sundhedsvæsnet eller socialforvaltningen. Lokale tværfaglige grupper vil typiske kunne varetage opgaverne på dette niveau i henhold til lov om social service § 49a og sundhedsloven § 123. Se også bestemmelse om skærpet underretningspligt i serviceloven § 153, stk. 1-2. … Niveau 4 indebærer samarbejde med specialiserede institutioner som fx familieambulatorium, familieinstitutioner og andre behandlingstilbud. Den gravide indplaceres på dette niveau, når der er tale om særlig komplicerede problemstillinger som fx rusmiddelproblemer, svære psykiske/psykiatriske lidelser og/eller alvorlig social belastning, hvor der er med høj sandsynlighed vil blive vanskeligheder med tilknytning mellem mor og barn og varetagelse af barnets tarv. …” Klagerne modtog et brev fra Sundhedstjenesten i deres e-Boks den 25. september 2020. Af brevet fremgår: ” Kære kommende forældre. Hjertelig tillykke med graviditeten. Vi skriver til dig/jer, da jordemoder har orienteret Sundhedstjenesten i [den indklagede kommune], om din graviditet. Jordemoder orienterer i sin henvendelse om udfordringer, der kan have betydning for familiedannelsen. På baggrund af dette tilbydes du tidligt graviditetsbesøg. Sundhedsplejersken har viden og erfaringer om forældres udvikling igennem hele graviditeten. Graviditeten sætter tanker, følelser og forventninger i gang, f.eks. drømme om den lille baby, at stifte familie, og at kunne give kærlighed og drage omsorg for den lille ny. Besøget giver mulighed for at drøfte disse tanker, drømme og forventninger samt ens egen barndom og opvækst, fordi det har betydning for den måde man gerne vil være forældre på. Besøget vil foregå hjemme hos jer og varer 1-1½ time. Det er vigtigt at begge forældre deltager. … Jeg tilbyder jer besøg d. 16/10-20 kl. 10. Har I ønske om at ændre tid og dato, eller evt. spørgsmål så kontakt mig på telefon. Venlig hilsen [Sundhedsplejerske]” Klagerne har fremlagt kopi af klager 2 (mor)’s forældrejournal. Af forældrejournalen fremgår blandt andet: ” Notater onsdag d. 14. oktober 2020 Telefon Oprettet af : [sundhedsplejerske] Notattekst Mor ringer og aflyser besøget på fredag, fortæller at de ikke kan, jeg spørger til om vi skal lave en ny aftale, men hun fortæller at hun ikke ved endnu hvornår det kan lade sig gøre. Hun vil kontakte mig og fortælle hvornår det kan lade sig gøre. … Notater tirsdag d. 20. oktober 2020 20. oktober 2020 – indgående mail. Vedr. : [klager 2 (mor)] Emne: Anmodning om aktindsigt samt redegørelse af vurdering … På baggrund af brev modtaget den 25. september 2020 fra Sundhedstjenesten, vedrørende et første møde i vores hjem, søger vi hermed om 1) En fyldestgørende redegørelse af, hvad der ligger til grund for opfattelsen af, at der er ”udfordringer som kan have betydning for familiedannelsen” hos os, samt 2) hvordan man i Sundhedstjenesten er kommet frem til ” at kunne give kærlighed og omsorg” er relevant for os på baggrund af Sundhedstjenestens oplysninger om os fra jordemoderen, som I specifikt henviser til i brevet 3) vi anmoder om aktindsigt i vores journal hos Sundhedstjenesten som inkludere alle journalnotater foretaget samt alle dokumenter fra eksterne og evt. interne samarbejdspartnere. Med venlig hilsen [Klager 1 (far)] og [klager 2 (mor)]” Klagerne har fremlagt kopi af brev af 21. oktober 2020 fra Sundhedstjenesten i den indklagede kommune. Af brevet fremgår blandt andet: ”Kære [klager 1 (far)] og [klager 2 (mor)] … Jeg har indledningsvis vedhæftet jeres journal i forlængelse af jeres anmodning om aktindsigt, og jeg bemærker, at der ikke foreligger yderligere dokumenter i sagen. For så vidt angår jeres anmodning om en redegørelse for, hvad der ligger til grund for opfattelsen af, at I skulle have ”udfordringer som kan have betydning for familiedannelsen”, kan jeg oplyse, at alle vordende forældre i forbindelse med besøg hos jordemoder inddeles i svangreomsorgens 4 kategorier. I forlængelse af besøget retter jordemoder henvendelse til Sundhedstjenesten og oplyser om den enkelte gravide kvindes niveauinddeling, således at de kvinder, der kategoriseres i kategori 3 og 4, kan tilbydes et tidligt graviditetsbesøg af en sundhedsplejerske. I jeres tilfælde gav jordemoders kategorisering (i kategori 3) anledning til at give jer tilbud om et tidligt graviditetsbesøg. Jeg beklager, hvis I måtte have opfattet vores brev af 25. september 2020 som andet end det, som det er tiltænkt. Der er tale om et tilbud om støtte, og det skal naturligvis også gerne opfattes sådan. Jeres henvendelse har derfor givet anledning til en gennemgang og revision af det standardbrev, der udsendes til forældre med tilbud om tidligt graviditetsbesøg. … Venlig hilsen [Leder af Sundhedstjenesten]” Klagerne har fremlagt deres svar på lederen af Sundhedstjenestens brev. Af klagernes svar, som er dateret den 2. november 2020, fremgår blandt andet: ”Kære [leder af Sundhedstjenesten] … Vi bemærker, at vi ikke finder besvarelsen tilfredsstillende eller velbegrundet for os. Derfor denne henvendelse, hvor vi klager over sagsforløbet hos jer samt telefonisk henvendelse fra [sundhedsplejerske] den 14. oktober 2020. Denne henvendelse er vores oplevelse af sagsforløbet efterfulgt af vores undren og bemærkninger under hvert afsnit. Første møde med [jordemoder] [Klager 2 (mor)]s (ut) første møde med [jordemoder] var den 16. september 2020 i [by] – uts. Ægtefælle [klager 1 (far)] var ikke med den dag. Her oplyste [jordemoder] om et tilbud til alle førstegangsfødende i [den indklagede kommune], som er udbudt af Sundhedstjenesten. [Jordemoder] fortalte, at der er mange som har gavn af at møde hinanden inden barnet bliver født. Endvidere så kan sundhedsplejersken være behjælpelig med erfaring i forhold til, hvad der kan være en god idé at investere i inden barnet er i hjemmet. Alt i alt lød det som et godt tilbud, hvorfor ut. gav samtykke til, at Sundhedstjenesten måtte få besked om graviditeten. Oplysningerne fra [jordemoder] om tilbuddet fra Sundhedstjenesten er i overensstemmelse med, hvad der er informeret om i jeres folder ” Graviditetsbesøg”. Vores bemærkninger hertil: … I nævnte skrivelse af den 21. oktober tages der kun udgangspunkt i kategorier. Der tages ikke udgangspunkt i, at besøget også tilbydes - som i vores tilfælde - førstegangsfødende. Endvidere så er det ikke vores opfattelse, at jordemoderen retter henvendelse til Sundhedstjenesten uden samtykke fra borgeren. Relevansen af samtykke opfattes af os værende på baggrund af, at et besøg fra jer før fødsel ses som værende et tilbud – og i vores tilfælde fordi vi er kommende forældre for første gang, som du [leder af Sundhedstjenesten] også selv skriver " Der er tale om et tilbud om støtte, og det skal naturligvis også gerne opfattes sådan". Vi føler ikke, at der blot er tale om et tilbud ud fra sagsforløbet eller forklaringen om, hvorledes processen er. Ej heller på baggrund af, at der i besvarelsen af den 21. oktober ikke er nævnt noget om et tilbud til førstegangsfødende. Der står klart og tydeligt, at " Jordemoder orienterer i sin henvendelse om udfordringer, der kan have betydning for familiedannelsen. På baggrund af dette tilbydes du tidligt graviditetsbesøg". Derudover står der i jeres folder at tilbuddet ligger omkring 30. graviditetsuge. Vores møde skulle have været afholdt i uts. 22. graviditetsuge. Vi tænker på, hvad det mon skyldes? Var der noget som I mente hastede eller var der blot tale om et "tidligt graviditetsbesøg" til os grundet vores placering i kategori 3? Det er svært for os at gennemskue, hvad det mon skyldes. Det anmoder vi om svar på. Brev fra Sundhedstjenesten samt reaktion på dette Stor var vores forvirring da vi modtog brev fra Sundhedstjenesten den 25. september 2020. Ud fra brevet at dømme, så var det slet ikke i overensstemmelse med den positive omtale som [jordemoder] havde givet udtryk for. Endvidere stod vi tilbage med en følelse af, at [jordemoder] ikke havde været ærlig i uts. første møde med hende samt at hun var gået bag om vores ryg. Det skyldes alene anden sætning i brevet " Jordemoder orienterer i sin henvendelse om udfordringer, der kan have betydning for familiedannelsen." Ut. mindes ikke, at der blev snakket om udfordringer hos os, der kan have betydning for familiedannelsen. Endvidere var det svært at gennemskue for os, hvad der konkret var tale om især fordi, det fremgik af journalnotatet fra Minsp at der er "Gode ressourcer og godt netværk" og "Godt netværk i [by]". Ut. gik i flere dage og var meget vred, ked af det, frustreret og meget undrende over mødet den 16. september med [jordemoder]. Ut. havde ikke tillid til, at det kommende samarbejde med hende ville blive positivt og objektivt endvidere var der ingen tillid til [jordemoder] som fagperson. Dette alene skyldes den førnævnte omtalte henvendelse til Sundhedstjenesten fra netop hende. Vores bemærkninger hertil: Brevet fra Sundhedstjenesten var årsag til mistillid til [jordemoder]. Det er meget uheldigt, da hun er en vigtig samarbejdspartner for os under graviditeten. Vi var klar til skifte hende ud med en som vil kunne få et bedre samarbejde med på sigt og som vi bedre kunne stole på. Den ene sætning i jeres brev er meget farlig og kan i den grad misforstås og være årsag til unødvendig stress hos de kommende forældre. Det glæder os, at I tager jeres standard brev op til revision, da fagsproget i det ikke er hensigtsmæssigt til den målgruppe det er tiltænkt. Endvidere vil det være positivt, hvis sproget i det nye brev er ”lige til” og gennemskueligt i forhold til, hvad der mon menes og af hvem. Anmodning om aktindsigt hos jordemoder Den 5. oktober 2020 anmodede ut. om aktindsigt i min journal hos [jordemoder] og særligt den henvendelse, hvor hun orienterer om " udfordringer, der kan have betydning for familiedannelsen". [Jordemoder] svarer samme dag, at hun 1) ikke har sendt nogen særskilt henvendelse, 2) "Det er en automatisk genereret korrespondancemeddelelse som bliver sendt afsted på alle gravide, når de har givet samtykke til udveksling af oplysninger, indeholdende de oplysninger som fremgår af journalnotatet fra første jordemoderbesøg" og 3) ut. vil modtage korrespondancemeddelelsen + journalnotatet. Vores bemærkninger hertil: Her understøttes vores opfattelse af, at der er tale om et tilbud efter der er givet samtykke. Det er ikke en automatisk henvendelse fra jordemoder, der er tale om. Det bemærkes ydermere, at der er tale om autogenerede oplysninger, dvs. de oplysninger som Sundhedstjenesten har modtaget er således ikke en særskilt henvendelse, som vi fik opfattelsen af i brevet af den 25. september, hvor der stod " Jordemoder orienterer i sin henvendelse om udfordringer, der kan have betydning for familiedannelsen". Derfor også følelsen af, at [jordemoder] var gået bag om vores ryg og dermed ikke til at stole på. Sagsakter modtaget fra jordemoder Ut. modtager korrespondancemeddelelsen og journalnotatet fra [jordemoder] den 12. oktober 2020. Disse oplysninger er i fuld overensstemmelse med de autogenerede oplysninger som Sundhedstjenesten har modtaget. Altså præcis de samme oplysninger. Her fremgår følgende: 1. Hvornår terminen er sat 2. Fødsel er planlagt på sygehus 3. Omsorgsniveau 3 grundet Myxødem (lavt stofskifte) og BMI. Kontaktoplysninger på ut. Samt faderens navn 4. Kommunikation - som ikke er udfyldt, da det ikke er relevant hos os 5. Speciel opmærksom på - ej heller udfyldt 6. Andet - her fremgår følgende "Gode ressourcer og godt netværk. Er adopteret så kender ikke eget biologisk ophav. Godt netværk i [by]. Manden er fra Marokko, har lært dansk". 1. Telefonnummeret er verificeret og ut. Har givet samtykke til, at der kan videregives svangreoplysninger til sundhedsplejen Supplerende oplysninger til punkt 3 Omsorgsniveau 3 I forhold til punkt 3, der omhandler omsorgsniveau, så er det således beskrevet på Sundhed.dk under fanen ”Fagperson” [Link til sundhed.dk] Vurdering af niveau i svangreomsorgen i samarbejde med jdm. + obstretiker • Niveau 1: Basalt tilbud ved graviditet uden øget risiko. • Niveau 2: Udvidet tilbud, der kan varetages af fagpersoner, der arbejder inden for svangreomsorgen, fx rygning, overvægt. • Niveau 3: Udvidet tilbud involverende tværfagligt/tværsektorielt samarbejde med andre faggrupper. • Niveau 4: Samarbejde med specialiserede institutioner i komplicerede problemstillinger, fx gravide med rusmidler, svære psykiatriske og psykosociale problemer. … Vores bemærkninger hertil: Den autogenerede henvendelse til Sundhedstjenesten fra [jordemoder], er i fuld overensstemmelse med den skrivelse ut. modtog i e-boks i forbindelse med besvarelsen af den 21. oktober 2020 fra [leder af Sundhedstjenesten]. Hermed er det verificeret, at de oplysninger som Sundhedstjenesten har baseret deres faglige vurdering på, er de samme oplysninger som [jordemoder] har skrevet. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som Sundhedstjenesten angiveligt arbejder efter, gives der det indtryk af teksten på side 27 i Niveau 3, at sundhedsvæsnet eller socialforvaltningen kommer ind i billedet, hvis der er tale om andre udfordringer end helbredmæssige: "Kvinder med sværere sociale problemstillinger af enten økonomisk eller familiær karakter kan desuden have behov for et udvidet tilbud og kontakt til og støtte fra sundhedsvæsenet eller socialforvaltningen". Da ut. rigtigt nok har lavt stofskifte og forhøjet BMI som følge heraf, er ut. tilknyttet [læge]. Seneste melding den 10. oktober 2020, var at der "ikke er anledning til ændring i behandlingen" og nye blodprøver skal tages i uge 45. Ut. er derfor tilknyttet den relevante faggruppe, da myxødem ses som værende af ren fysiologisk karakter. Der står klart og tydeligt, at placeringen af [jordemoder], i svangreomsorgens kategori 3 skyldes "BMI, Myxødem" som står som den eneste tekst foruden "niveau 3" i det punkt. Det undrer os meget, hvordan man i Sundhedstjenesten er kommet frem til den faglige vurdering og begrundelse, at vi hører til i gruppen som " er sårbare og har særlige problemstillinger, der kan have betydning for familiedannelsen" som der står i deres folder samt " udfordringer i familiedannelsen" og " at kunne give kærlighed og omsorg", som skrevet i brevet af den 25. september 2020 , ses relevant hos os på baggrund af BMI og myxødem alene. Det bemærkes yderligere i oplysningerne fra jordemoder, der står i punkt 6 – andet "Gode ressourcer og godt netværk. Er adopteret så kender ikke eget biologisk ophav. Godt netværk i [by]. Manden er fra Marokko, har lært dansk". Der er altså ikke tale om hverken, vold, kriminalitet, fattigdom, arbejdsløshed eller misbrug som kan opfattes som reelle sociale problemstillinger, der kan påvirke varetagelsen af et barn i vores kommende familie. Hvordan kan 2 x godt netværk og 1 x gode ressourcer sammen med BMI og myxødem føre til en faglig vurdering af, at vi som kommende forældre passer ind i teksten jf. side 27 i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, teksten i folderen fra Sundhedstjenesten, lov om social service § 49a og sundhedsloven §123. Se også bestemmelserne om skærpet underretningspligt i serviceloven §153, stk. 1-2. Læs mere i kapitel 5, samt forklaringen i brevet af den 21. oktober fra [leder af sundhedstjenesten]? Det er os ubegribeligt og vi stiller os dybt uforstående overfor kvaliteten af den "faglige vurdering", der er foretaget her! Andet møde med [jordemoder] Ut. havde andet møde med [jordemoder] den 14. oktober. Her drøftede vi baggrunden for uts. anmodning om aktindsigt. [Jordemoder] skrev en mail til [souschef] i Sundhedstjenesten og ut. blev sat på som cc. Af den mail fremgår det, at ut. blot er placeret i omsorgsniveau 3 grundet lavt stofskifte alene samt, at [jordemoder] ikke har nogle bekymringer i forhold til vores kommende familiedannelse. [Jordemoder] understreger under hele mødet, at hun ikke er bekymret over os som kommende forældre og at hun ej heller har sendt en særskilt skrivelse. [Jordemoder] tilbyder ekstraordinært et møde, hvor vi kan snakke hele situationen igennem, som ut. takker ja til, da det er vigtigt for os begge, at der er et gensidigt tillidsforhold i vores samarbejde. Vores bemærkninger hertil: I besvarelsen af den 21. oktober oplyser [leder af Sundhedstjenesten] ” jeg bemærker, at der ikke foreligger yderligere dokumenter i sagen”. Af Offentlighedslovens § 13, stk. 1 fremgår det, at myndigheder har notatpligt. Det undrer os bekymrende meget, at der i besvarelsen af den 21. oktober 2020 ikke er nævnt noget som helst om den mail fra [jordemoder] til [souschef]. Ej heller er den akteret på uts sag, hvilket er foruroligende for os. Vi anmoder venligst om, at den mail og informationen bliver journalført og tages til efterretnings snarest muligt. Til information står der således vedrørende ut. i mailen: "Kære [souschef], Jeg vil gerne uddybe [klager 2 (mor)]s niveau 3 – hun er udelukkende i niveau 3 pga stofskiftesygdom. Således har jeg ingen bekymring for familien ifht at skulle danne familie og have et lille barn. Jeg har set det brev I har sendt til [klager 2 (mor)], og der står at jordemoderen ”orienterer om udfordringer, der kan have betydning for familiedannelsen”. Den formulering er jeg ked af, idet jeg slet ikke har tænkt sådan, og det fremgår heller ikke af mit notat at der er nogen bekymring". "[Klager 2 (mor)] er med cc på denne mail." Det ville have været betryggende hvis der i brevet af den 21. oktober 2020 var nævnt, at ovenstående oplysninger var modtaget og noteret samt tilkendegivet at være taget til efterretning. Vi står tilbage med en følelse af, at der mangler faglig substans og objektivitet over for os i vores møde med Sundhedstjenesten. Endvidere har vi ingen tillid til, at vi bliver vurderet med åbent sind. De oplysninger i den omtalte mail finder vi yderst vigtigte i forhold til, hvordan vi bliver set på af Sundhedstjenesten. I brevet fra [leder af Sundhedstjenesten] er der således ikke noget, der tyder på, at de oplysninger er taget til efterretning tværtimod fastholdes vi i en kassetænkning om niveu 3, og hvad Sundhedstjenesten mener vi har behov for. Aflysning af møde med Sundhedstjenesten Den 14. oktober 2020 ringer ut. til sundhedsplejerske […] og melder afbud på hendes telefonsvare, da hun ikke tager telefonen. Ut. oplyser at fredag den 16. oktober kl. 10.00 ikke passer os godt og vil vender tilbage, når vi har fundet en bedre dag. For en sikkerheds skyld, så ringer ut. til sekretæren, som [sundhedsplejerske], på sin telefonsvarer, også oplyser, at man kan. Ut. snakker med en kollega, der forsikrer ut. om, at hun vil skrive en besked til [sundhedsplejerske], hvorfor ut. ikke behøver, at skrive en mail til hende. [Sundhedsplejerske] ringer til ut. under en time efter, at ut. ringede afbud. Hun tilkendegiver, at hun godt er klar over, at ut. har aflyst aftalen fredag den 16. oktober 2020, da hun har læst beskeden fra hendes kollega. [Sundhedsplejerske] spørger ind til, hvornår ut. går på barsel og skal føde. Ut. oplyser, at det sker engang i februar eller start marts. Herefter spørger [sundhedsplejerske], hvad ut. arbejder med. Ut. svarer, at det med barsel er nemt nok, da ut. er studerende pt. [sundhedsplejerske]s svar på dette var "så du er studerende? Så er du jo hjemme stort set hver dag". Ut. fortalte, at det ikke var helt korrekt. Endvidere så skulle en ny dag koordineres med ægtefælle, hvortil [sundhedsplejerske] understregede to gange, at det var ”meget vigtigt”, at vi begge var til stede. Afslutningsvis skulle ut. vende tilbage med en ny dato. Vores bemærkninger hertil: Vi ønsker ikke besøg af Sundhedstjenesten førend barnet er født. Endvidere ønsker vi en anden sundhedsplejerske end [sundhedsplejerske], da vi ikke mener hun er objektiv i mødet med os. Vi føler, at vi er blevet stemplet som dårlige forældre inden vi overhovedet har mødt [sundhedsplejerske] ansigt til ansigt. Derudover føler vi, at det var unødvendigt, at hun ringede, da hun var bekendt med afbuddet og ut. havde intentioner om, at vende tilbage med forslag om ny dato. Hendes opkald opfattes som anmassende og en måde at få lavet en ny aftale på stående fod på baggrund af en opfattelse af, at vi har behov for støtte, grundet placeringen i omsorgsniveau 3. Det føles ikke som blot et tilbud til førstegangsfødende. Journalnotatet af den 14. Oktober 2020 skrevet af [sundhedsplejerske] vidner om hendes hensigt om at få lavet en ny aftale her og nu. Ydermere ses det som værende nedladende, at [sundhedsplejerske] mener, at ut. er hjemme "stort set hver dag" uden, at have mødt ut. eller at have kendskab til uts. uddannelse og mødeform. Det er et fuldtidsstudie, hvorfor ut. ikke bare kan stå til rådighed hver dag. Noget helt andet er, at det der lægges op til i brevet, er ikke noget som vi ser et behov for. Vi kan på ingen måde genkende os selv i det brev vi har modtaget og vi tager afstand til de formuleringer, der er anvendt, da vi finder dem nedladende og fordømmende. Vi finder yderligere forretningsgangen kritisabel, da vi slet ikke har mødt hinanden endnu og vi føler ikke, at et møde før barnet er født vil blive afholdt på objektiv vis. Det er bekymrende, at det ikke er alle relevante informationer, der er journaliserede. Endvidere kan det ses at notaterne ikke er journaliseret i kronologisk orden. I dette tilfælde kan det have en relevans, da notatet af den 19. oktober 2020 efter vores klare opfattelse blev afsendt af [jordemoder] flere dage forinden. Det giver os opfattelsen af, at de oplysninger har været bekendt af Sundhedstjenesten og de er indgået i den faglige vurdering selvom det ikke er noget som er kommet sammen med de oplysninger som er sendt efter samtykke af ut. Der er ikke nogen forklaring i brevet fra [leder af Sundhedstjenesten] af den 21. oktober om hvorvidt de oplysninger indgår i den faglige vurdering. Igen må det understreges at selvom de oplysninger indgik i den faglige vurdering så står det klart og tydeligt i Sundhedstyrelsens anbefalinger side 27, at ved psykiatriske og psykologiske udfordringer så er er det speciallægerne der er på og ved økonomiske og sociale problemstillinger så er det sundhedsvæsnet som træder til - i opdelingen af det tværfaglige samarbejde. Det er bekymrende, at man i Sundhedstjenesten efterlader borgerne med det indtryk, at der stor fokus på kassetænkning og rutine frem for individuel objektiv faglig vurdering. Endvidere er det ikke et godt indtryk man som borger får, når der ses bort fra årsagen til placeringen i omsorgsniveau 3, på trods af, at det er tydeligt specificeret og der i stedet opstår, hvad vi opfatter som fordomme og diskriminering. I sidder med så stor en magt på et meget følsomt område. Vi sidder tilbage med en følelse af, at den magt kan blive misbrugt uden, at der har været personlig kontakt og dermed også en konkret individuel faglig vurdering. Opsummering af spørgsmål til besvarelse 1. Hvordan kan det være, at vores besøg var planlagt i uts. 22. Graviditetsuge (21+0 – 21+6) og ikke som der er angivet i jeres folder, at tilbuddet ligger omkring 30. graviditetsuge. Hvad er den faglige begrundelse herfor? 2. Hvordan er man i Sundhedstjenesten er kommet frem til den faglige vurdering og begrundelse, at vi hører til i gruppen som " er sårbare og har særlige problemstillinger, der kan have betydning for familiedannelsen" som der står i deres folder samt " udfordringer i familiedannelsen" og " at kunne give kærlighed og omsorg", som skrevet i brevet af den 25. september 2020 , ses relevant hos os på baggrund af BMI og myxødem alene. 3. Hvordan sikres faglig kvalitet i vurderinger lavet af Sundhedstjenesten? Se evt. bemærkninger til punktet ”sagsakter fra jordemoder”. 4. Er mailen fra [jordemoder] blevet journaliseret på uts. sag og er det taget til efterretning hos Sundhedstjenesten, at der ikke er yderligere at bemærke fra jordemoders side end BMI og Myxødem? Dette anmodes der dokumentation på. 5. Det ønskes tilkendegivet, at vi har anmodet om en anden sundhedsplejerske end [sundhedsplejerske] grundet bekymring om reel objektivitet i mødet med os. Med venlig hilsen [Klager 1 (far)] og [klager 2 (mor)]” Klagerne har fremlagt kopi af brev af 11. november 2020 fra lederen af Sundhedstjenesten. Af brevet fremgår: ”Kære [Klager 1 (far)] og [klager 2 (mor)], … Jeg vil gerne på ny understrege, at de tilbud, som I er givet gennem Sundhedstjenesten er netop tilbud, som man kan fravælge, og jeg beklager endnu en gang, såfremt forløbet på nogen måde har givet anledning til mistillid til Sundhedstjenesten. I forhold til jeres spørgsmål om, hvorfor jeres tidligere graviditetsbesøg var planlagt i uge 22 og ikke i uge 30, som angivet i Sundhedstjenestens folder kan det oplyses, at der på Sundhedstjenestens hjemmeside er skrevet følgende: Besøg før fødslen Sundhedsplejen i [den indklagede kommune] tilbyder graviditetsbesøg til alle førstegangsforældre. Derudover tilbyder sundhedstjenesten også graviditetsbesøg til kommende forældre, som er sårbare og har nogle særlige problemstillinger, der kan have betydning for familiedannelsen. Graviditetsbesøget ligger omkring 15.-20. graviditetsuge. Som det fremgår ovenfor tilbydes graviditetsbesøg således både til førstegangsforældre og til kommende forældre med særlige problemstillinger, der kan have betydning for familiedannelsen. Det tidlige graviditetsbesøg er i de sidstnævnte tilfælde tiltænkt en afklaring af, om der er noget, som man skal være opmærksom på. Vurderingen af familiens reelle behov kan kun dannes i en tæt dialog med de kommende forældre. Svangeromsorgen skal betragtes som en pejlemærke til at kunne tilbyde besøg til familier, der formentlig har et behov. I jeres tilfælde vurderede sundhedsplejersken på baggrund af oplysningerne om [klager 2 (mor)]s kroniske sygdom og forhøjede BMI, samt hendes baggrund som adopteret og det forhold, at [klager 1 (far)] er fra Marokko, at I skulle tilbydes et tidligt graviditetsbesøg. Det er vigtigt at understrege, at en sundhedsplejerskes vurdering ikke kan stå alene, hvorfor det altid tilstræbes i samarbejde og tæt dialog med den kommende familie. Den faglige kvalitet i Sundhedstjenestens vurderinger sikres således ved det tætte samarbejde mellem forældre og sundhedsplejerske. Den sikres ligeledes ved, at sundhedsplejen så tidligt som muligt vurderer, om der er behov for yderligere indsatser end sundhedspleje. Dette er på baggrund af, at graviditeten er det tidspunkt, hvor forældre er optaget af at hente viden og sikre sig den bedste start i livet for barnet. De vurderinger, som sundhedsplejerske foretager, foregår altid i et samarbejde med familierne, hvilket forudsætter kendskab til hinanden. På hjemmesiden ligger en folder der er henvendt til kvinder der tilbydes graviditetsbesøg i uge 30. Når man får tilbudt tidligt graviditetsbesøg, er folderen ikke relevant. I de tilfælde, hvor familier tilbyde tidligt graviditetsbesøg tilbydes også graviditetsbesøg i uge 30. Jeg forstår af jeres henvendelse, at I ikke ønsker besøg før efter fødsel, men I er selvfølgelig fortsat velkomne til, at kontakte os om graviditetsbesøg omkring uge 30. Hører vi ikke fra jer kontaktes I når vi modtager fødselsanmeldelsen. Det kan oplyses, at henvendelse af 13.10.2020 fra [jordemoder] er journaliseret på sagen, og indgår som en del af sagens samlede oplysninger og er taget til efterretning. Endelig bekræftes, at jeres anmodning om en anden sundhedsplejerske imødekommes, således at der forhåbentlig kan indledes et samarbejde til gavn for jer og jeres kommende barn. Med venlig hilsen [Leder af Sundhedstjenesten]” Klagerne har fremlagt kopi af mail af 27. november 2020 fra en borgerrådgiver til lederen for afdelingen for dagtilbud og lederen af Sundhedstjenesten. Af mailen fremgår: ”Kære [dagtilbudschef] og [leder af Sundhedstjenesten] Jeg er blevet kontaktet af [klager 2 (mor)], [cpr.nr.] Henvendelsen vedrører hendes kontakt med Sundhedstjenesten i forbindelse med hendes graviditet. Henvendelsen vedrører klage over forskelsbehandling. [Klager 2 (mor)] henvendte sig i oktober 2020 til Borgerrådgivningen vedrørende formuleringer i brev fra Sundhedstjenesten – et standardiseret brev, som sendes ud til kommende forældre. [Klager 2 (mor)] fandt formuleringen ”Jordemoder orienterer i sin henvendelse om udfordringer, der kan have betydning for familiedannelsen” nedladende, og den gjorde hende utryg. Hun forstod ikke årsagen til brevet, fordi hun ikke vidste, hvilke udfordringer, som hun og hendes ægtefælle havde ved familiedannelsen. Hun oplyste, at hun selv ville gå i dialog med Sundhedstjenesten og søge svar på sine spørgsmål. Hun fik svar den 21. oktober og igen den 11. november 2020. I svaret fra den 11. november henviste Sundhedstjenesten til, at ”I jeres tilfælde vurderede sundhedsplejersken på baggrund af oplysningerne om [klager 2 (mor)]s kroniske sygdom og forhøjede BMI, samt hendes baggrund som adopteret og det forhold, at [Klager 1 (far)] er fra Marokko, at I skulle tilbydes et tidligt graviditetsbesøg”. [Klager 2 (mor)] henvendte sig igen til Borgerrådgivningen. Hun fandt henvisningen til hendes baggrund som adopteret og det forhold, at hendes ægtefælle er fra Marokko som årsag til, at de skulle tilbydes et tidligt graviditetsbesøg, racistisk og diskriminerende. Der er ikke i brevet fra Sundhedstjenesten givet en forklaring på, hvorfor [klager 2 (mor)] og hendes ægtefælles baggrund skulle give anledning til et tidligt graviditetsbesøg. Jeg har aftalt med [klager 2 (mor)], at jeg kontakter Afdeling for Dagtilbud og Sundhedstjenesten vedrørende hendes henvendelse. Jeg skal bede Afdeling for Dagtilbud om at svare [klager 2 (mor)] direkte. Jeg vil dog gerne orienteres om afdelingens svar. [Klager 2 (mor)] er orienteret om min henvendelse til Afdeling for Dagtilbud/Sundhedstjenesten. Venlig hilsen [Borgerrådgiver]” Klagerne har fremlagt brev af 18. december 2020 fra dagtilbudschefen i den indklagede kommune. Af brevet fremgår blandt andet: ” Svar på klage over Sundhedstjenesten Kære [klager 2 (mor)] Tak for din henvendelse til [borgerrådgiver], som blev videregivet til Afdeling for Dagtilbud den 27. november 2020. … Når jeg læser hele forløbet, sådan som [borgerrådgiver] har gengivet det, så er det først og fremmest beklageligt, at brevet fra Sundhedstjenesten har givet anledning til, at du og din mand har følt jer utrygge. Det er også beklageligt at I, da du spørger mere ind til baggrunden for og indholdet i brevet, får et svar, som I oplever som værende racistisk og diskriminerende. Jeg har bedt [leder af Sundhedstjenesten], om en redegørelse for, hvorfor de forskellige forhold vedrørende din og din mands baggrund giver anledning til, at I tilbydes et tidligt graviditetsbesøg. [Leder af Sundhedstjenesten] beskriver, at når en sundhedsplejerske tilbyder kommende mødre, der som du er adopteret, et tidligt graviditetsbesøg, så gør hun det på baggrund af faglig viden om tilknytning. Det handler om at spædbarnets tidlige tilknytning sætter spor i nervesystemet, som bliver aktiveret når barnet selv bliver forælder. Det kan komme til udtryk på forskellig vis, afhængig af hvilken tilknytning man selv har oplevet som spæd. Som gravid og adopteret, kan det derfor have stor betydning for ens kommende forældreskab at få sat ord på, og reflekteret over det man gerne vil give videre til sit barn og mærke efter om der er noget, der kan påvirke ens morrolle i den sammenhæng. [Leder af Sundhedstjenesten] beskriver desuden at det er Sundhedstjenestens erfaring, at det ikke er ualmindeligt at man som kommende mor kan blive meget berørt af ens egen historie, hvilket kan give anledning til at der kommer en masse store følelser frem. Det er en sund og naturlig reaktion, som det er vigtig bliver hørt og mødt, med forståelse og omsorg. Det giver også mulighed for at tilbyde forebyggende støtte og hjælp, for at sikre at både mor, far og barn får den bedste start på tilværelsen som familie. [Leder af Sundhedstjenesten] forklarer desuden, at grunden til at sundhedsplejersken tilbyder et besøg tidligt i graviditeten, er fordi det er et tidspunkt hvor mange gravide er meget optagede af, hvordan de kan gøre en forskel, i forhold til det de selv har oplevet i deres tidlige barndom. Når først det lille barn er født, er der en naturlig bevægelse i ens opmærksomhed fra en selv til ens barn. Det betyder, at der er mindre plads til at sætte ord på og give plads til egne især svære følelser, som kunne have været forebygget i graviditeten. I forhold til, hvorfor sundhedsplejersken har vurderet, at det at din mand er fra Marokko er vigtigt i denne sammenhæng, så forklarer [leder af Sundhedstjenesten] følgende: Uanset, hvor man som kommende far stammer fra, så er sundhedsplejerskerne altid særligt opmærksomme på faren – fordi han er en af de vigtigste personer i barnets liv og derfor også skal inddrages i de ydelser som familien tilbydes, på lige fod med mor. Den kommunale sundhedspleje er med andre ord et tilbud til begge forældre. Hvis man, som din mand, er opvokset i et andet land end Danmark, så har man ikke nødvendigvis samme kendskab til, hvad en sundhedsplejerske er og kan hjælpe med. Hvis man for eksempel ikke selv har mødt i en sundhedsplejerske i løbet af ens skoletid, eller set ens mindre søskende få besøg af sundhedsplejersken, så er det Sundhedstjenestens erfaring, at der kan opstå mange spørgsmål. Der kan også ske det, at man føler sig utryg over at sundhedsplejersken kommer i ens hjem, hvorfor man ikke ønsker at være en del af besøgene. Særligt som ny borger i Danmark kan det derfor give god mening at møde ens sundhedsplejerske allerede i gravidteten. På den måde får I, som kommende forældre, mulighed for at få svar på en masse spørgsmål, blandt andet omkring den funktion som sundhedsplejersken har. Alt sammen med den hensigt at din mand vil få de bedste forudsætninger for at tage imod tilbuddet om sundhedspleje, på lige fod med dig som mor. Så når Sundhedstjenesten tilbyder jer et tidligt graviditetsbesøg, på den baggrund de gør, så gør de det baseret på faglig viden og stor erfaring på området. [Leder af Sundhedstjenesten] giver udtryk for, at det på ingen måde været deres hensigt, at det skulle gøre jer utrygge, og ej heller at I skulle opleve det som et udtryk for diskrimination eller racisme. Det har hele vejen igennem været Sundhedstjenestens hensigt at tilbyde jer hjælp og støtte, for at sikre at I fik de bedste muligheder for en god start på familielivet. [Leder af Sundhedstjenesten] anerkender at de måder, som tingene er blevet formuleret på, godt kunne have været anderledes – hvormed en række misforståelse måske kunne have været undgået. Uanset hensigter og forklaringer er der selvfølgelig ikke nogen, som hverken kan eller skal ændre på de oplever, som du og din mand har haft af forløbet og de ting der er blevet beskrevet. Jeg håber dog at du med dette svar oplever, at vi tager jeres klage alvorligt, samt at vi for fremtiden vil være ekstra opmærksomme på den måde vi formulerer os på. Blandt andet i vores standard-brev til kommende forældre, som allerede er blevet rettet til, på baggrund af dialogen med jer. Herudover ønsker jeg dig og din mand – og jeres lille barn – alt godt i fremtiden. Venlig hilsen [Dagtilbudschef]” Klagerne har fremlagt deres besvarelse af dagtilbudschefens brev. Af klagernes brev af 12. januar 2021 fremgår: ”Kære [dagtilbudschef] og [leder af Sundhedstjenesten] I besvarelsen fra [dagtilbudschef] af den 18. december 2020 så uddybes det, hvad der i [den indklagede kommune] menes med, “det at være adopteret” og “det at være fra Marokko”. Vi skriver igen, da vi gerne vil gøre opmærksom på, at vi på ingen måde kan identificere os med den udlægning og stigmatiserende tankegang, der her præsenteres. Der er ej heller nogen i vores (gode) netværk, som kan genkende nogen af os i det som I har skrevet og ”vurderet”. Det gælder både vores professionelle og private netværk. Det ville I også have vidst, hvis I havde gjort jer den ulejlighed at møde os før I tolkede på stamdata, der er taget ud af kontekst. Der gøres endnu en gang opmærksom på, at årsagen til oplysningerne omkring vores etniske oprindelse er skrevet i forbindelse med første besøg hos jordemoder, som spørger om der er arvelige sygdomme i familien. Derfor årsagen til de to oplysninger om os. Intet andet. Det understøttes endvidere ved: 1. At der i den autogenerede henvendelse til jer (efter samtykke) fra jordemoder ikke står andet anført end myxødem og BMI under punktet "Niveau ifølge svangreomsorg". 2. Derudover henvises der til mail fra [jordemoder] af den 14. oktober 2020 til [souschef] i Sundhedstjenesten, hvor [jordemoder] bekræfter, at der ikke er grund til yderligere bekymring. Kendskab til denne henvendelse tilkendegives først i brev af den 11. november 2020 af [leder af Sundhedstjenesten]. 3. Derudover er der aldrig lavet en henvendelse fra egen læge desangående. 4. Ydermere har ingen af os givet udtryk for, at det fylder hos os, at være henholdsvis fra Marokko eller adopteret. Derfor undrer det os, at vi fastholdes i en stigmatiserende tankegang om, hvad der KAN være udfordringer for vores familiedannelse og dermed årsagen til, at vi tilbydes et tidligt graviditetsbesøg. Baggrunden for denne fastholdelse og klientgørelse, jf. breve fra Sundhedstjenesten er, at [klager 1 (far)] er fra Marokko og [klager 2 (mor)] er adopteret samt [klager 2 (mor)] har en kronisk sygdom - der er under kontrol. Dette er gældende for besvarelserne af den 21. oktober 2020, 11. november 2020 og den 18. december 2020. I ingen af de tre skrivelser bliver det fremhævet, at der også står, at vi har "Gode ressourcer og godt netværk" eller "Godt netværk i [by]". Dette ses der helt bort fra. Hvis I havde ulejliget jer med, at møde os før I lavede en vurdering på baggrund af såkaldte erfaringer, der er baseret på en stigmatiserende og forældet tankegang, så ville I vide, at jeres fastholdelse og nuværende antagelser om os, på baggrund af, at ingen af os er født i Danmark er skudt så meget ved siden af! 1. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger som [leder af Sundhedstjenesten] sendte til os den 21. oktober 2020, står der intet, der understøtter, at man kan have/ har nedsat forståelse for en sundhedsplejerskes funktion på baggrund af at være født i et andet land end Danmark og dermed skal have tilbudt et tidligt graviditetsbesøg. 2. Laver man en ordsøgning på "indvandrer" så er det skrevet syv gange fordelt på de 242 sider fra Sundhedsstyrelsen i forskellige former. - … Ingen af ovenstående eksempler giver anledning til formodningen i pkt. 1. 3. Der står intet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der understøtter, at man som adopteret skal tilbydes et tidligt graviditetsbesøg. 4. Det eneste, der står omkring at være adopteret i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er i kapitel 10, afsnit 10.1 i forbindelse med screening ved første lægeundersøgelse på side 118. 5. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger omhandler kapitel 5 "Gravide med særlige behov". I denne kontekst er der således tale om problemer af psykiske, sociale, medicinske eller obstetriske karakter, der skal afklares af egen læge og jordemoder ved første besøg. 6. Hverken egen læge eller jordemoder, har givet udtryk for bekymring i vores tilfælde. 7. Hverken det at være født i et andet land end Danmark eller være adopteret passer ind i de førnævnte kategorier - medmindre man insisterer på det uden at have mødt personerne det vedrører personligt og en forældet og rigid arbejdsmetode tillige fastholdes! 8. I afsnit 5.2.2 står der, at kategori 3 altid tilbydes et besøg af en sundhedsplejerske inden fødslen. Dog er baggrunden i denne kontekst tydeligvis ikke, at begge forældre er født i et andet land end Danmark eller er adopteret. Her er konteksten at styrke netværket omkring den udsatte gravide. [Klager 2 (mor)] er ikke udsat blot fordi hun er adopteret. Ej heller er det er socialt problem at være adopteret. Myxødem er der fuldstændig styr på som tidligere oplyst – gentagne gange. Derfor er der heller ikke behov for "særlig omsorg" eller et "udvidet tilbud". Der er styr på det gennem Endokrinologisk afdeling, da dette er deres fagområde. 9. I afsnit 5.6, der omhandler sociale problemstillinger, henvises der til, at kort skolegang kan være medvirkende til manglende deltagelse i offentlige tilbud om undersøgelser og undervisning i graviditeten. Derudover skrives der, at der skal fokus på at identificere ressourcer i familien og kvindens netværk. - [Klager 2 (mor)] er troligt mødt op til alle skanninger, undersøgelser hos både læge og jordemoder, samt blodprøver i forbindelse med samarbejde med Endokrinologisk afdeling og glukosebelastning. - Der er intet at bemærke i forhold til stofskiftet eller begyndende diabetes! - Jf. stamdata fra jordemoder, så har vi et godt netværk og gode ressourcer. - … - Der er altså ikke tale om korte uddannelsesforløb hos nogen af os, der forårsager manglende deltagelse i tilbud og undersøgelser i graviditeten. Vi har til sammen fem akademiske uddannelser og en professionsbachelor. Derfor er der ingen grund til bekymring desangående. - Hvad angår definitionen af, hvad sociale problemer er og heraf udfordringer hos os, så ses Sundhedstjenestens udsagn, definintion af disse samt efterfølgende ageren og forklaring som værende af lav faglig kvalitet set med både socialrådgiver og akademiker brillerne på. - Det er en fornærmelse at tro på baggrund af stamdata taget ud af kontekst og uden at have mødt os personligt, at der ikke er forståelse for en sundhedsplejerskes funktion i vores husstand eller der skulle være udfordringer med tilknytning til eget barn på baggrund af at være fra Marokko eller adopteret – som I har en stærk opfattelse af forankret i ”faglige erfaringer”. - Vi har begge haft kontakt med en sundhedsplejerske i vores barndom gennem skolen selvom vi har gået i folkeskole i forskellige lande – Danmark og Marokko. - Vi indrømmer, at vi ikke har kendskab til en sundhedsplejerske i eget hjem gennem mindre søskende, hvorfor det naturligvis giver anledning til at tro, at I også tilbyder kommende forældre, som er enebørn et tidligt besøg på lige fod som os, på baggrund af ubekræftet bekymring omkring deres viden om jeres funktion? - Hvis [klager 2 (mor)] ikke havde haft lavt stofskifte og forhøjet BMI deraf så betyder det jo, at I stadig ville tilbyde os et tidligt besøg på baggrund af, at [klager 1 (far)] er fra Marokko og [klager 2 (mor)] er adopteret – selvom I ikke havde mødt os forinden, da jeres faglighed, som oplyst, ligger i jeres erfaringer! - At [klager 1 (far)] er “ny borger” i Danmark er ikke noget, som vi, læge eller jordemoder har oplyst jer om. I stamdata fra jordemoder, fremgår det, at der ikke er behov for tolk – det punkt er slet ikke udfyldt. I princippet kunne han godt have været født og opvokset i Danmark eller have boet her i over 20 år. At vi er familiesammenført i 2017 er noget som I selv har gravet frem og tillagt betydning uden at have mødt os. Dette ses ikke som en faglig funderet vurdering, men en opfattelse, der grunder i en stigmatiserende klientgørende tankegang omkring etnitcitet! - Det kan oplyses, at gennemførelse af en familiesammenføring kræver mange ressourcer, da der er høje krav, der skal opfyldes. Det er ikke noget alle og enhver kan leve op til. Det er vigtigt at medtage, når nu det er noget, som fremhæves af jer som værende en udfordring for vores familiedannelse – uden, at vi selv deler den opfattelse på nogen måde. - Efter godkendelse af familiesammenføring, så underskrives der en Integrationskontrakt i kommunalt regi, hvor man, som ny borger i Danmark, bl.a. forpligter sig til at leve efter danske værdier og være opsøgende i forhold til viden om det danske samfund. Det formoder vi, at I erfaringsmæssigt/fagligt også er velvidne om, når I selv lægger en betydning i at være fra Marokko og ”ny borger” i Danmark. - Det kan endvidere oplyses, at der findes en håndbog for nye borgere i det danske samfund fra 2007 – den findes på 18 sprog. På side 60 i den danske udgave, står det beskrevet, hvad en sundhedsplejerske er og dennes funktion. - Vi er begge højt uddannede mennesker, som er fuldt ud i stand til at bede om hjælp via de rette kanaler, såfremt behovet opstår. Det er ikke en beslutning, der skal tages på vores vegne og slet ikke uden personligt at have mødt os eller uden vores viden. Der er ingen grund til den umyndiggørelse og antagelse blot fordi ingen af os er født i Danmark! Det er ærgerligt, at I ved tre forskellige lejligheder, i alle besvarelser, reducerer os til blot at være fra Marokko og adopteret. Dette selvom der også står, at vi har gode ressourcer og godt netværk. Det er ærgerligt, at I vælger at fokusere på "kan" og "hvis" fremfor fakta. Det er ærgerligt, at I ikke møder os først, men laver en vurdering før I har mødt os. Det er bekymrende, at I ikke medtager dokumentation fra ekstern samarbejdspartner førend I bliver gjort opmærksom på, at den findes! Det er bekymrende, at den ”faglige vurdering” og hvad der ifølge jer, ligger i at være født i et andet land end Danmark og/ eller være adopteret ikke er skrevet i [klager 2 (mor)]s journal for tidspunktet for vurderingen. Det er kritisabelt, at I internt og uden journalnotat inddeler borgere i kategorier grundet deres ikke-danske etniske ophav og derfor tildeler dem ubegrundede udfordringer for deres fam[i]liedannelse. Det kan ikke forsvares som værende en erfaringsmæssig force eller sidestilles med faglig viden! Det er tankevækkende, at I fastholder os i en stigmatiserende tankegang om, hvad vi er og hvordan vi skal opfattes alene på vores etniske baggrund uden at have den mindste viden om, hvilke mennesker vi ellers også er. Her er der ikke tale om en helhedsvurdering eller ageren på henvendelse fra egen læge eller jordemoder, der er tale om en usaglig vurdering uden faglig substans og objektivitet. Der er tale om en rigid og stigmatiserende tankegang, der er forældet! Hvis der var en snert af reel faglighed, så skulle den været af mere salient karakter og uden tvivl have været skrevet ind jf. notatpligt, i [klager 2 (mor)]s journal samme dag som vurderingen blev lavet, så det var klart og tydeligt ved anmodning om aktindsigt! Det kan derfor ikke ses om en officiel arbejdsgang, men en uofficiel arbejdsmetode, der hersker internt i Sundhedstjenesten, når det kommer til borgere som os med anden etnisk ophav end dansk. … På baggrund af den seneste besvarelse af den 18. december 2020, har vi i fællesskab besluttet, at vi ikke ønsker et samarbejde med Sundhedstjenesten, hverken før eller efter fødslen. Vi vil ikke være en del af jeres forældede erfaringer og fordømmende antagelser omkring vores personer fordi [klager 1 (far)] er fra Marokko og "ny borger" i Danmark og [klager 2] er adopteret. Vi ser ikke Sundhedstjenestens tilbud som værende af den høje faglige kvalitet som vi forventer i et samarbejde omkring vores kommende barn. Vi benytter i stedet for vores gode private såvel som professionelle netværk. Det er afstemt med relevante aktører. Vi ser derfor ingen grund til yderligere dialog med Sundhedstjenesten, da det er tydeligt, at vi ikke deler den samme opfattelse af, hvad god, faglig og saglig forvaltningsskik er. Med venlig hilsen [Klager 1 (far)] & [klager 2 (mor)] Kopi af dette brev er samtidig sendt til [Borgerrådgiver]” Indklagede har fremlagt deres svar til klagernes brev. Af brevet af 20. januar 2021 fremgår: ”Kære [klager 2 (mor)] Tak for det materiale du har sendt til Afdeling for Dagtilbud den 12. januar 2021, som opfølgning på et klagesvar vi har sendt dig den 18. december 2020. Som det også er beskrevet i det tidligere fremsendte klagesvar, så er der ikke nogen, som hverken kan eller skal ændre på de oplevelser, som du og din mand har haft af forløbet og de ting der er blevet skrevet – og det uanset hensigter og forklaringer. Det betyder dog ikke, at vi ikke altid bør gøre vores bedste for at tage ved lære af de ting, som vi oplever. I den sammenhæng er input som dem du og din mand kommer med her, vigtige. Så tak for dem. Vi noterer os, at I har besluttet, at I ikke ønsker at gøre brug af Sundhedstjenestens tilbud. Hvis I på et senere tidspunkt alligevel ønsker at gøre bug af tilbuddet om for eksempel barselsbesøg, så er I meget velkommen til at kontakte Sundhedstjenesten på deres hovednummer [telefonnummer]. Jeg vil afslutningsvist, endnu en gang, benytte lejligheden til at beklage, at I står med en følelse af at være blevet stigmatiserede og dårligt behandlet. Det har på ingen måde været hensigten, hverken fra Sundhedstjenestens eller min side. Tværtimod. Jeg ønsker dig og din mand – og jeres kommende lille barn – alt det bedste i fremtid. Venlig hilsen [Dagtilbudschef]” Indklagede har fremlagt kopi af en artikel fra Ankestyrelsen, som omhandler voksenrådgivning og voksengrupper for adopterede. Af artiklen fremgår blandt andet: ” Voksengrupper Voksengrupper er samtalegrupper for adopterede voksne, hvor deltagerne får mulighed for at møde andre adopterede. … Adoption påvirker Alle adopterede har mistet begge deres forældre. Det betyder, at alle adopterede har været udsat for mindst én traumatiserende hændelse i en alder, hvor barnet har forudsætningerne for at håndtere det. De fleste adopterede har også oplevet et kulturskifte, og kan have særlige udfordringer i form af identitetsproblemer og andre følgevirkninger. Derudover har det adopterede barn i en del tilfælde været udsat for mangelfuld omsorg eller manglende voksenkontakt. Der er mange børn, der ikke husker noget fra tiden, før de blev adopteret, men kroppen og hjernen husker. Adopterede voksne kan bære på meget, som de ikke har delt med andre og som de nogle gange ikke er klar over, at de bærer på. Det kan være, at have svært ved at være tæt på andre mennesker følelsesmæssigt eller ikke at kunne genkende sig i sine (adoptiv)forældre eller i resten af befolkningen. Nogle føler ikke, at de er gode nok, eller har måske udfordringer med let at blive stressede eller er ekstra sarte overfor kritik. Adopterede voksne har typisk også brug for at udvikle sig i forhold til egen identitet gennem hele livet – også når de selv får børn – og på en anden måde end ikke-adopterede, der selvfølgelig også kan genkende de nævnte udfordringer i forskellig grad. ” Klagerne har fremlagt kopi af et brev fra klagernes egen læge dateret den 30. marts 2021. Af brevet fremgår blandt andet: ”Det kan hermed oplyses på baggrund af den bekymring sundhedsplejen i [den indklagede kommune] har udtrykt, at med det kendskab jeg har til [klager 2 (mor)] og [klager 1 (far)], er der intet der peger på nedsat forældreegnethed eller tilknytningsproblemer i forhold til deres nyfødte barn. Det kan i øvrigt oplyses, at barnet er i fin trivsel. [Klager 2 (mor)]s nedsatte stofskifte er velbehandlet og uden indflydelse på forældreevnen. ” Klager 2 (mor) har for nævnet fremlagt kopi af breve af 20. august 2020, 10. oktober 2020, 10. november 2020, 14. december 2020, 13. januar 2021 og 10. februar 2021 fra Endokrinologisk Ambulatorie i den region, hvor klagerne bor. Af brevene fremgår, at klager 2 (mor)’s stofskiftetal ikke giver anledning til ændring i behandlingen af klagers stofskiftesygdom. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. december 2020. Både klager 1 (far) og klager 2 (mor) fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 20.000 kr. Parternes bemærkninger Klagerne gør gældende, at de er blevet udsat for racistisk og diskriminerende adfærd på grund af anden etnisk oprindelse end dansk. Da klagerne var førstegangsforældre ønskede de at benytte sig af tilbuddet om et tidligt besøg af Sundhedstjenesten. Da klagerne modtog velkomstbrevet, undrede de sig over ordlyden i brevet. Klagerne opfattede det ikke sådan, at brevet og det kommende besøg fra sundhedsplejersken var begrundet i, at klagerne var førstegangsforældre. Klager 2 (mor) mindes ikke, at der ved samtalen med jordemoderen den 16. september 2020 blev talt om udfordringer hos klagerne, der kunne have betydning for familiedannelsen. Det var svært for klagerne at gennemskue, hvilke udfordringer de skulle have ved familiedannelsen, især fordi det fremgik af et journalnotat, at klagerne har et godt netværk i den by, de bor i, og at de har gode ressourcer. Klagerne er ikke overbeviste om, at det var klager 2 (mor)’s lave stofskifte og forhøjede BMI, der var årsag til, at klager 2 (mor) blev kategoriseret i kategori 3. Klagerne stillede spørgsmålstegn ved indklagedes faglige vurdering. Klagerne påpegede, at indklagede, ifølge retningslinjerne, skal varetage sociale udfordringer, og ikke psykologiske eller fysiologiske udfordringer. Klagerne gjorde opmærksom på, at de ikke har sociale udfordringer, hvorfor indklagedes vurdering undrede klagerne. Denne vurdering blev lavet på baggrund af stamdata fra det første møde med jordemoderen. Sundhedstjenesten havde ikke mødt klagerne på dette tidspunkt. Klagerne stiller sig undrende over for, hvordan deres etnicitet og biologiske ophav kunne fylde så meget hos mennesker, som slet ikke havde mødt dem. Hverken klager 1 (far) eller klager 2 (mor) havde ytret eller tænkt, at deres etniske baggrunde ville være et problem i forhold til deres forældreevne. Klagernes etnicitet har intet med deres forældreevne at gøre. Sundhedstjenesten lavede vurderingen af klagerne på baggrund af stamdata, som var taget ud af kontekst. Der var intet fagligt i indklagedes vurdering. Vurderingen var alene baseret på fordomme og racisme. Det fremgår tydeligt, at baggrunden for vurderingen var, at klager 1 (far) er fra Marokko, og at klager 2 (mor) er adopteret. Klagerne stiller sig undrende over for, hvad lavt stofskifte alene har at gøre med udfordringer med familiedannelse, at kunne give kærlighed og omsorg, eller at være særligt sårbar at gøre. Sundhedstjenestens fagområde er økonomiske eller socialfaglige problemer – ikke lavt stofskifte. At være adopteret eller at være fra Marokko er heller ikke et socialt problem, og har ikke noget med økonomi at gøre. Kategoriseringen af klager 2 (mor) i kategori 3 burde ikke i sig selv udløse et tilbud om tidligt graviditetsbesøg. Myxødem, som er den stofskiftesygdom, som klager 2 (mor) lider af, er af medicinsk karakter. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorg, at en medicinsk problemstilling hos gravide kan fordre et samarbejde med speciallæger, ikke kommunen. Et samarbejde med kommunen om ekstra støtte fra sundhedsvæsnet sker kun, hvis der er svære sociale problemstillinger, hvilket ikke er tilfældet hos hverken klager 1 (far) eller klager 2 (mor). Klager 2 (mor)’s sygdom er velbehandlet. Det fremgår også af udtalelse fra egen læge og løbende opfølgning fra endokrinologisk afdeling samt jordemoder. Der er ingen medicinsk årsag til, at klager 2 (mor) tilbydes det tidlige graviditetsbesøg. Klager 2 (mor) blev kontaktet af jordemoderlederen for Ambulatorium for gravide den 24. februar 2021. Jordemoderlederen oplyste, at det planlægges, at alle ledere for sundhedsplejersker, der har virke inden for regionens område, indkaldes til møde. Dette for at sikre bedre kvalitet og kompetencer i forhold til, hvordan stamdata fra jordemødre skal forstås og læses, så andre ikke ender i samme situation, som klagerne. Dette iværksættes, da regionen ikke forstår baggrunden for, at den indklagede kommune har ageret som de har gjort over for klagerne. Regionen deler samme opfattelse som klagerne. Indklagedes bemærkning om, at de ikke var bekendt med, at klager 2 (mor) er adopteret fra Sri Lanka, og at en person, som var adopteret fra Danmark ville have fået samme tilbud, virker usandsynlig og uforståelig. Oplysningen om, at klager 2 (mor) er adopteret fra Sri Lanka er frit tilgængelig i CPR-registeret, og kan rekvireres via Borger.dk. Det antages, at oplysningen også fremgår i kommunalt regi, når klager 2 (mor)’s CPR-nummer indtastes. Det formodes derfor, at indklagede var bekendt med oplysningen om klager 2 (mor)’s biologiske ophav. Klagerne bemærker, at der ikke i den indklagede kommune findes et særskilt tilbud til kommende forældre, som er adopterede. Derfor anså klagerne det som ekstraordinært, at de blev tilbudt et tidligt graviditetsbesøg. Der var ikke et lovligt og objektivt grundlag for, at den indklagede kommune tilbød klagerne et tidligt graviditetsbesøg. Klager 2 (mor) har ikke haft kendskab til det af indklagede omtalte projekt omkring adopterede voksne. Klager 2 (mor) har heller ikke været en del af projektet eller haft behov for det. Klager 2 (mor) understreger, at projektet ikke nødvendigvis er repræsentativt for hele feltet af voksne adopterede. Der er intet i projektet, der relaterer sig til klager 2 (mor) personligt. Der er alene tale om generaliseringer. Den indklagede kommune lagde direkte vægt på klager 1 (far)’s etnicitet ved deres beslutning om at tilbyde klagerne et tidligt graviditetsbesøg. At være ny borger i Danmark er ikke ensbetydende med, at man ikke har kendskab til sundhedsplejersker eller andet sundhedspersonale, der kan komme i hjemmet efter fødslen. At være ny borger i Danmark begrunder ikke et tilbud om et tidligt graviditetsbesøg. Hvis klager 1 (far) skulle have spørgsmål om barnet, kunne det klares ved ”normale” tidlige graviditetsbesøg til førstegangsforældre, der normalt ligger omkring uge 30, som klagerne oprindeligt havde takket ja til. Det er glædeligt, at fædre anses for værende ligestillet med mødre i mødet med Sundhedstjenesten. Det klinger dog hult, da begrundelsen for et tidligt besøg næppe blev angivet til alle kommende forældre, da det betyder, at alle kommende forældre i den indklagede kommune skulle tilbydes et tidligt graviditetsbesøg. Klagerne har ikke kendskab til en målrettet indsats kun for kommende fædre i den indklagede kommune. Det opfattes derfor som diskrimination på baggrund af etnicitet. Indklagedes beskrivelse af telefonsamtalen den 14. oktober 2020 er ikke korrekt. Klager 2 (mor) havde aflyst den kommende aftale, og havde klart udtrykt, at hun ville vende tilbage med en anden dato. Dette blev sendt i en mail til den sundhedsplejerske, som var tilknyttet klagerne. Klagerne oplevede det som påtrængende, at sundhedsplejersken ignorerede beskeden, ringede til klager 2 (mor) og pressede på for at lave en ny aftale. Der var intet i samtalen, der indikerede respekt for klager 2 (mor) eller hendes behov. Samtalen var udslagsgivende for, at klagerne ikke anså det tidlige graviditetsbesøg som et reelt tilbud, men mere som et besøg pålagt af en autoritet, der arbejder på et meget følsomt område, hvor det kan være svært at sige fra af frygt for konsekvenserne. Hverken klager 1 (far), klager 2 (mor), jordemoderen eller egen læge har oplyst til den indklagede kommune, at klager 1 (far) ikke er opvokset i Danmark, eller at han er ”ny borger” i Danmark. Det er oplysninger, som fremgår af CPR-registeret, og som derfor også fremgår i kommunalt regi, når klager 1 (far)’s CPR-nummer indtastes. Oplysningen blev taget ud af kontekst, og tillagt betydning. Klager 2 har alene oplyst til jordemoderen, at klager 1 stammer fra Marokko. Klager 2 har ikke oplyst om de nærmere omstændigheder. Klagerne anser det for grov profilering på baggrund af etnicitet. Det undrer klagerne, hvordan det forhold, at klager 1 (far) er opvokset i et andet land end Danmark kunne være vigtigt i forhold til et simpelt ”tilbud” fra den indklagede kommune. Klagerne opfatter det som direkte og indirekte forskelsbehandling, at indklagede gravede oplysninger frem, som ikke var blevet nævnt på noget tidspunkt, og at disse oplysninger blev udslagsgivende for et tilbud om et tidligt graviditetsbesøg. Klagerne oplever, at oplysningerne giver nogle forestillinger om deres forældreegnethed, som bunder i fordomme frem for reel evidens. Der er tale om chikane og krænkende opførsel. Den indklagede kommune påførte klagerne stress, og gjorde dem nervøse og utrygge i deres roller som nye forældre. Den indklagede kommunes handlinger over for klagerne skabte mistillid til Sundhedstjenesten. Forløbet har påvirket klagerne psykisk. Det har også påvirket klagernes selvtillid og selvværd. Klagerne følte sig pressede til at tage imod det tidlige graviditetsbesøg, og var nervøse og utrygge for de konsekvenser, det kunne have for dem. Den indklagede kommunes behandling af sagen var ikke i overensstemmelse med god forvaltningsskik eller lov om etnisk ligebehandling. Behandlingen af sagen var baseret på fordomme om visse befolkningsgrupper i Danmark. Den indklagede kommune prøvede at dække over grundlaget for deres beslutning om at tilbyde klagerne et tidligt graviditetsbesøg og medtog ikke al dokumentation i aktindsigten. Efterfølgende henviste indklagede til jordemoderen, som benægtede kommunens forklaring. Indklagede henviste derefter til forskere og ”veldokumenteret viden” uden at dokumentere dette. Den indklagede kommune gjorde dette til hovedbegrundelsen for at udøve direkte og indirekte forskelsbehandling. Efter længere tids korrespondance og dokumentation, som understøttede klagernes reelle behov for et uforpligtende normalt tilbud for graviditetsbesøg for førstegangsforældre, handlede indklagede stik imod bedrevidende. Der var på intet tidspunkt fagligt eller juridisk belæg for, at indklagede stillede spørgsmålstegn ved klagernes evner som forældre, eller at indklagede så bort fra dokumentation fra kompetente eksterne samarbejdspartnere, der modsagde indklagedes opfattelse af klagerne som kommende forældre. Den indklagede kommune beklager, at klager 1 (far) og klager 2 (mor) har oplevet den behandling og den skriftlige dialog, de har haft med såvel Sundhedstjenesten og Afdeling for Dagtilbud, som udtryk for forskelsbehandling og racisme. Det var på ingen måde hensigten, snarere tværtimod. Det har hele tiden været hensigten at tilbyde klager 1 (far) og klager 2 (mor) en hjælp og støtte for at sikre, at de fik de bedste muligheder for en god start på familielivet. Det er ikke indklagedes vurdering, at klager 1 (far) og klager 2 (mor) har været udsat for forskelsbehandling, som stiller dem dårligere end andre kommende forældre i kommunen. Derimod har klager 1 (far) og klager 2 (mor) fået en ekstra mulighed, nemlig et tilbud om at få et ekstra og tidligt graviditetsbesøg. Det er et tilbud, som de på lige fod med andre kommende forældre, som får samme tilbud, har ret til at takke nej til. Sundhedstjenesten kendte ikke til de nærmere omstændigheder omkring, at klager 2 (mor) er adopteret, eller at klager 1 (far) stammer fra Marokko. Da Sundhedstjenesten tog den første kontakt ved at sende et standardbrev med tilbud om et tidligt graviditetsbesøg, gjorde de det baseret på ganske få oplysninger, som de havde fået oversendt fra jordemoderen. I de oplysninger fremgik det, at klager 1 (far) stammer fra Marokko, og det var én af flere relevante oplysninger, som tilsammen var medvirkende til, at Sundhedstjenesten valgte at tilbyde klagerne et tidligt graviditetsbesøg. Indklagede anerkender, at det brev som klagerne modtog fra Sundhedstjenesten den 25. september 2020 indeholdt en uhensigtsmæssig formulering, som foreståligt gav anledning til undring og tvivl omkring baggrunden for brevet. Dette beklagede Sundhedstjenesten i deres svar af 21. oktober 2020. Af samme svar fremgår, at der er tale om et standardbrev, som sendes ud til alle de kommende forældre, som af forskellige årsager tilbydes et tidligt graviditetsbesøg. Henvendelsen fra klagerne gav anledning til, at Sundhedstjenesten valgte at ændre ordlyden i standardbrevet. Brevet vil forhåbentligt fremadrettet ikke længere give anledning til tvivl eller undring hos modtagerne – både i forhold til årsagen til, at de modtager tilbuddet om et tidligt graviditetsbesøg, og de gode intentioner, der følger med tilbuddet. Indklagede anerkender, at de måder, som tingene ad flere omgange er blevet formuleret på, kunne have været anderledes. Herved kunne en række uheldige og uhensigtsmæssige misforståelser måske have været undgået. Indklagede beklager også, at det først var i svaret fra lederen af Sundhedstjenesten af 11. november 2020, at det blev klart for klagerne, hvilke konkrete faktorer, der var årsag til at de blev tilbudt et tidligt graviditetsbesøg. I svaret blev henvist til, at klagerne blev tilbudt et tidligt graviditetsbesøg, fordi klager 2 (mor) var blevet kategoriseret i kategori 3, fordi hun har en kronisk sygdom og et forhøjet BMI, samt at klager 2 (mor) er adopteret, og ikke kender sit eget biologiske ophav, og at klager 1 (far) er fra Marokko. Det burde have fremgået af svaret fra lederen af Sundhedstjenesten af 21. oktober 2020, at det var disse grunde, som tilsammen lå til grund for, at klagerne blev tilbudt et tidligt graviditetsbesøg. Det var ikke fyldestgørende, at der i svaret af 21. oktober 2020 alene blev henvist til jordemoderens kategorisering, som gav anledning til tilbuddet om et tidligt graviditetsbesøg. I klagernes tilfælde var det en kombination af, at jordemoderen kategoriserede klager 2 (mor) i kategori 3, samt at jordemoderen under ”Speciel opmærksom på”, blandt andet noterede, at klager 2 (mor) er adopteret og ikke kender sit biologiske ophav, som var udslagsgivende for, at klagerne blev tilbudt et tidligt graviditetsbesøg. Det er ikke fordi Sundhedstjenesten antager, at race eller etnisk oprindelse har negativ betydning for familiedannelsen, at oplysningen om, at klager 2 (mor) er adopteret og ikke kender sit eget biologiske ophav, var central. Det var, fordi veldokumenteret forskning på området viser, at når man som adopteret ikke kender sin egen biologiske baggrund eller de første måneder af ens egen start på livet, så kan det have betydning for relationsdannelsen med ens barn, når man bliver forælder. Det gælder uanset, hvor man er adopteret fra. Indklagede var forinden modtagelsen af klagen ikke bekendt med, hvor klager 2 (mor) er adopteret fra. Da Sundhedstjenesten handlede som de gjorde, gjorde de det uden at vide, hvor klager 2 (mor) stammer fra. Klager 2 (mor) kunne i Sundhedstjenestens optik lige så godt have været adopteret fra Danmark, og de ville have givet nøjagtig samme tilbud. Dagtilbudschefen redegjorde i sit svar af 18. december 2020 for, at der var et fagligt funderet belæg for at tilbyde klagerne et tidligt graviditetsbesøg. Når en sundhedsplejerske tilbyder kommende mødre, der som klager 2 (mor) er adopteret uden at kende sit biologiske ophav, et tidligt graviditetsbesøg, så er det på baggrund af faglig viden om tilknytningsteori og udviklingstraumepsykologi. Denne faglige viden knytter an til forskning, der viser, at spædbarnets tidligere tilknytning sætter spor i nervesystemet, som bliver aktiveret, når barnet selv bliver forælder. Det kan komme til udtryk på forskellig vis afhængig af, hvilken tilknytning, man selv har oplevet som spæd. De tilknytningserfaringer, som man som adopteret har med sig fra sin helt spæde barndom – både under graviditet og efter fødslen og varigheden af tilknytningen – er afgørende for den adopteredes egne tilknytningsmønstre. Som gravid og adopteret, kan det derfor have stor betydning for ens kommende forældreskab at få sat ord på, og reflekteret over det, man gerne vil give videre til sit barn og mærke efter om der er noget, der kan påvirke ens morrolle i den sammenhæng. I tillæg til dette viser forskning på området, at tab af omsorgspersoner, misrøgt på grund af manglende mad, varme, mangelfuld følelsesmæssig stimulering, uforudseelighed og lignende, kan påvirke ens forældreskab. Dette skyldes, at de helt tidlige oplevelser fra ens egen spædbarnstid, kan have en indgribende påvirkning på, hvordan man knytter sig og danner relationer med andre. Ifølge flere forskere er det desuden ikke ualmindeligt, at man som kommende mor kan blive meget berørt af ens egen historie, hvilket kan give anledning til, at der kommer en masse store følelser frem. Det er en sund og naturlig reaktion, som det er vigtigt bliver hørt og mødt med forståelse og omsorg. Det giver også mulighed for at tilbyde forebyggende støtte og hjælp for at sikre, at både mor, far og barn får den bedste start på tilværelsen som familie. Hvilke af ovenstående faktorer, der eventuelt gør sig gældende for klager 2 (mor), og dermed for hende og klager 1 (far)’s kommende familiedannelse, har Sundhedstjenesten ikke kendskab til, før de har mødt og talt med familien. Der kan være tale om vigtige emner, som klagerne ville få mulighed for at drøfte med en sundhedsplejerske, som forberedelse til den kommende forældrerolle. Det gælder, uanset om man er adopteret nationalt eller internationalt. Det var på denne fagligt velfunderede baggrund, at Sundhedstjenesten tilbød klager 1 (far) og klager 2 (mor) et tidligt graviditetsbesøg. Tilbuddet blev givet med intentionen om at kunne støtte klagerne bedst muligt i deres kommende familiedannelse i det omfang, de måtte få brug for det og ønske det. Det er nemlig kun gennem samarbejde og dialog med de kommende forældre, at det er muligt at afdække deres konkrete situation – og dermed også deres konkrete behov og ønsker. Det er korrekt, at der ikke har været personlig kontakt mellem Sundhedstjenesten og klagerne. Sundhedstjenestens tilbud til kommende forældre og nye forældre er netop et tilbud, og det er op til modtagerne, om de ønsker at takke ja eller nej. Sundhedstjenesten har ad flere omgange beskrevet over for klagerne, at Sundhedstjenesten meget gerne ønsker at give dem mulighed for en personlig dialog. Dette er dog blevet afvist af klagerne, som i stedet har udbedt sig en række skriftlige svar og begrundelser. Det har aldrig været hensigten, at brevene fra Sundhedstjenesten og Afdeling for Dagtilbud, skulle medvirke til, at klagerne ikke ønskede at gå i personlig dialog. Hensigten var derimod at sikre tidlig forebyggelse, hvis det blev oplevet som nødvendigt, og dialog med de kommende forældre. Da klager 2 (mor) aflyste det planlagte tidlige graviditetsbesøg, forsøgte sundhedsplejersken at aftale en ny dato for et tidligt graviditetsbesøg. Sundhedsplejersken gjorde hvad hun kunne for, at det skulle lykkes at finde en ny dato for det tidlige graviditetsbesøg, fordi indklagede anerkender betydningen af at have været i personlig kontakt og dialog med kommende forældre – uanset hvad den konkrete årsag er til, at de er blevet tilbudt et tidligt graviditetsbesøg. Uanset, hvor man som kommende far stammer fra, så er sundhedsplejersken altid særligt opmærksom på den kommende far, fordi han er en af de vigtigste personer i barnets liv, og derfor skal han også inddrages i de ydelser, som familien tilbydes, på lige fod med moren. Den kommunale sundhedsplejer er et tilbud til begge forældre. Hvis man, som klager 1 (far), er opvokset i et andet land end Danmark – her Marokko – har man ikke nødvendigvis det samme kendskab til, hvad en sundhedsplejerske er, og kan hjælpe med. Hvis man eksempelvis ikke selv har mødt en sundhedsplejerske i løbet af ens skoletid, eller set ens mindre søskende få besøg af sundhedsplejersken, er det Sundhedstjenestens erfaring, at der kan opstå mange spørgsmål. Der kan også ske det, at man føler sig utryg over, at sundhedsplejersken kommer i ens hjem, hvorfor man ikke ønsker at være en del af besøgene. Det kan give god mening at møde ens sundhedsplejerske allerede i graviditeten. Et tilbud om et tidligt graviditetsbesøg vil i denne sammenhæng give både klager 1 (far) og klager 2 (mor) mulighed for at få svar på de spørgsmål, som sundhedsplejersken har. Alt sammen med den hensigt at give klager 1 (far) de bedste forudsætninger for at tage imod tilbuddet om sundhedspleje på lige fod med klager 2 (mor). Tilbuddet blev ikke givet ud fra en hensigt om på nogen måde at ville forskelsbehandle eller diskriminere klager 1 (far) baseret på hans race eller etniske oprindelse. Tilbuddet blev givet med den modsatte hensigt, nemlig at sikre, at klager 1 (far) blev stillet lige så godt som andre kommende fædre, gennem nærmere oplysning om de muligheder for hjælp og støtte, som han og klager 2 (mor) kunne få fra Sundhedstjenesten, hvis de ønskede det. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat. Klagerne har gjort gældende, at den indklagede kommunes beslutning om at tilbyde klagerne et tidligt graviditetsbesøg var begrundet i klagernes race og etniske oprindelse. Indklagede har anerkendt, at formuleringen i deres standardbrev af 25. september 2020 til klagerne indeholdt en uhensigtsmæssig formulering, da det her var angivet, at jordemoderen havde orienteret sundhedsplejersken om udfordringer, der kunne have betydning for familiedannelsen. Ifølge indklagede var der tale om et frivilligt tilbud, der havde til formål at afklare, om klagerne måtte have eventuelle udfordringer ved familiedannelse. Klagerne valgte efter en længere korrespondance med indklagede at takke nej til tilbuddet. Nævnet vurderer, at tilbuddet om et tidligt graviditetsbesøg var begrundet i flere forhold, herunder at klager 2 (mor) har en stofskiftesygdom, at klager 2 (mor) er adopteret og ikke har kendskab til sit biologiske ophav, og at klager 1 (far) stammer fra Marokko. Tilbuddet blev afgivet på baggrund af de oplysninger, som indklagede modtog fra jordemoderen fra sygehuset efter klager 2 (mors) besøg den 16. september 2020. Klagerne har herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Det er nævnets vurdering, at denne bevisbyrde er løftet. Ved vurderingen heraf lægger nævnet særlig vægt på, at der på baggrund af de kortfattede oplysninger fra jordemoderen alene var tale om en indledende screening med henblik på at vurdere, om klagerne tilhørte den gruppe, der skulle have tilbuddet om et tidligt og frivilligt graviditetsbesøg. Klagerne er således ikke blevet behandlet ringere end andre i en tilsvarende situation. Klagerne får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-10-12