Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - ej medhold

GældendeVersion 2021-10-12
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9807@2021-10-12/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - ej medhold

J.nr. 20-27040 En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med optagelsesprocessen på en uddannelse under det indklagede ministerium. Manden oplyste for nævnet, at han havde modtaget flere breve fra uddannelsesinstitutionen vedrørende samtaler, og at brevene var blev sendt med almindelig fysisk post, fordi han er fritaget fra Digital Post. Brevene indeholdt blandt andet vejledninger om, hvilke dokumenter han skulle medbringe til samtalerne. Manden gjorde gældende, at han ikke havde samme frist til at forberede sig til samtalerne som alle andre som følge af, at han modtog brevene med almindelig fysisk post. Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, som gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med optagelsesprocessen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. På baggrund af nævnets faste praksis, var det derfor åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med optagelsesprocessen på klagers uddannelse. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager, der er ordblind, har oplyst, at han er blevet optaget på en uddannelse under det indklagede ministerium. Klager har videre oplyst, at han i forbindelse med optagelsesprocessen modtog flere breve fra uddannelsesinstitutionen vedrørende samtaler. Brevene blev sendt med almindelig fysisk post, fordi klager er fritaget fra Digital Post. Brevene indeholdt blandt andet vejledninger med information om, hvilke dokumenter klager skulle medbringe til samtalerne. Klager har oplyst, at uddannelsesinstitutionen har tilbudt at læse brevene højt for ham. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. juni 2020. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Klager modtog brevene fra uddannelsesinstitutionen med almindelig fysisk post, hvilket betød, at han kun havde få dage til at forberede sig på samtalerne. På grund af den korte frist havde klager ikke mulighed for at skaffe alle de dokumenter, som han skulle medbringe til samtalerne. Klager har således ikke fået den samme frist til at forberede sig til samtalerne som andre. Uddannelsesinstitutionens tilbud om at læse brevene højt for klager er ikke tilstrækkeligt, da han så vil være afhængig af de ansatte i forhold til åbningstider og lignende. Ligeledes gør det klager afhængig af hans personlige telefon. Uddannelsesinstitutionen burde have sendt en lydfil til klager med indholdet af brevene. Idet optagelse på uddannelsen var afhængig af, at man deltog i samtalerne, var klager nødt til at møde op. Uddannelsesinstitutionen har bedt klager om at tilmelde sig Digital Post, hvilket klager er fritaget for. Klager er blevet oplyst, at han først vil kunne få et hjælpemiddel ved uddannelsens start. Dette betyder blandt andet, at han har dårligere forudsætninger for at gennemføre uddannelsen end andre studerende. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.). Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Hvis nævnet vurderer, at det er åbenbart, at klager – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage, er det uden betydning, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Der er ikke i klagen af 16. juni 2020 oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med optagelsesprocessen på uddannelsesinstitutionen har været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af det indklagede ministerium. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling • § 10, om delt bevisbyrde

Versioner

  1. 2021-10-12