Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9816@2021-10-14/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0649

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for artikler om skænderi på Facebook Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Grillbar-ejer truet: Betal, eller du får 50 dårlige anmeldelser på 24 timer ”, bragt den 26. maj 2021 af Fyens Stiftstidende på fyens.dk, samt i Fyens Stiftstidende under overskriften ”Grillejer truet fra [Landet]” , og artiklen ”Grillbar-ejer blev truet på Facebook: Nu er [Grill-ejeren] endt i en kærligheds-storm” , bragt den 27. maj 2021 på fyens.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger, som er skadelige for ham og hans virksomhed. 1 Sagsfremstilling Fyens Stiftstidende bragte den 26. maj 2021 artiklen ”Grillbar-ejer truet: Betal, eller du får 50 dårlige anmeldelser på 24 timer ”. Artiklen blev samme dag bragt i den trykte avis, i 2. sektion, s. 10, under overskriften ”Grillejer truet fra [Landet]” . Artiklen har følgende underrubrik: ”- Det er ren og skær fup og svindel, og går den, så går den, siger ejeren af [Grillen], [Grill-ejeren], der blev truet med dårlige anmeldelser, da han nægtede at betale en regning. ” Under underrubrikken fremgår det, at artiklen blev offentliggjort den 26. maj 2021 kl. 06:05 og opdateret samme dag kl. 13:08. Herefter følger artiklens brødtekst: ”[Bynavn 1]: Betal, eller du får 50 dårlige anmeldelser på 24 timer, så kontant var beskeden til [Grill-ejeren], der ejer [Grillen]. Truslen kom efter [Grill-ejeren] havde lagt en reklame for sin grillbar op i facebook-gruppen: Salg [Bynavn 2] og Fyn "Uden Regler". Det viste sig så, at der alligevel var en del regler. - Han vil have mig til at betale 1000 kroner, ellers vil han svine min grillbar til rundt omkring på facebook, fortæller [Grill-ejeren], der ikke lige et typen, der lader sig afpresse, så han valgte straks at dele truslen på facebook. Kravet om de 1000 kroner kom fra [Klager], der oprindeligt er fra [Bynavn 2], men i dag bor i [Landet], hvorfra han driver forskellige virksomheder og blandt andet administrerer adskillige facebookgrupper med køb og salg. Fusk og svindel [Grill-ejeren]s brøde var, at han havde lagt opslaget om sin grillbar op i en facebookgruppe, der er administreret af [Klager]. - Der står ikke noget om, man ikke må dele et opslag i den gruppe, og hvis han ikke kan lide mine opslag, så kan han vel bare slette dem, siger [Grill-ejeren]. - I stedet prøver han at hænge mig ud for at få mig til at betale. Hvorfor tror du, han truer dig? - Jeg gætter på, at han prøver at fuske sig til nogle penge. Mit bedste bud er, at det er ren og skær fup og svindel, og går den, så går den, og den gik så ikke med mig, fortæller [Grill-ejeren], der kalder kravene om at få betaling for et opslag i en gruppe, hvor enhver frit kan slå et opslag op, for urimeligt. - Det svarer til, at jeg skriver til folk, at jeg mener, de har bestilt noget, og hvor skal jeg sende regningen hen. - Hvis jeg sendte dig en besked - at du har bestilt tre grillkyllinger, og nu får du en regning, så ville du vel heller ikke betale? Ikke tomme trusler Det er ikke tomme trusler, [Klager] kommer med, der er allerede et opslag i gruppen, der har cirka 40.000 følgere, om [Grillen]. - Flere kunder har skrevet til mig (admin) og fortalt om diarre efter besøg på grillen. Den er anmeldt til fødevarestyrelsen, skriver [Klager], der fra sit hjem i [Landet] forklarer, at han blandt andet lever af sine facebookgrupper, hvor folk betaler for at annoncere. - Jeg arbejder otte timer på facebook hver dag. Hvorfor sletter du ikke bare opslaget, hvis det er din gruppe? - Jeg kan ikke slette hans opslag, for der er nogle tekniske fejl i den gruppe, og du kan ikke kontakte facebook, forklarer [Klager]. - Jeg har skrevet til ham en milliard gange og sagt, han ikke skal skrive i min gruppe, men han reagerer bare med bandeord. Fortryde det inderligt - Jeg er ellers ikke sådan en type, der truer. Han skal bare slette sine opslag, så bruger jeg ikke mere tid på det, siger [Klager], der efter [Grill-ejeren] har lagt opslaget ud på facebook selv har fået en del trusler. - Se, om du har nosser til at lægge så meget som en "post" op med [Grill-ejeren] fra [Grillen]. Og næste gang du prøver at afpresse [Grill-ejeren], så kan du gøre det foran ham. Så er jeg der også nemlig, skriver [Person A]. - En af mine gode venner har fået en trussels-mail fra dig ang. nogle annoncer. Jeghåber ikke, det er fra dig, så vil du komme til at fortryde det inderligt, skriver [Person B]. Og [Person C] supplerer: - Hvis du på nogen måde generer ham mere, så besøger jeg dig, næste gang du er i [Bynavn 2]. Truslerne tager [Klager] ikke særligt alvorligt. I følge ham selv bor han i et penthouse-kompleks, der er beskyttet af vagter, ud til stranden i [Landet], - De tager jo ikke herned for at banke mig, Og jeg kommer ikke til Danmark i mange år. Men det er ubehageligt, for de gør alt for at ødelægge min forretning på facebook, forklarer [Klager], der i samme ombæring fortæller, at han tidligere har arbejdet som vagt og på trods af, at han er 61 år stadig kan løbe en marathon på 3,5 timer. Opdatering: I første udgave af artiklen var facebookgruppen fejlagtigt kaldt: Salg [Bynavn 2] og Fyn "Uden Regler". Det rigtige navn er: [Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) "Uden Regler" Privat gruppe”” Den 27. maj 2021 bragte Fyens Stiftstidende på fyens.dk artiklen ”Grillbar-ejer blev truet på Facebook: Nu er [Grill-ejeren] endt i en kærligheds-storm” . Af denne artikel fremgår bl.a.: ”[Bynavn 1]: En ren kærligheds-storm på Facebook, et skulderklap fra [Programvært A] og [Programvært B] i P1-programmet "De konstruktive nyheder" og et hav af gode anmeldelser på nettet. Det er lige før, at [Grill-ejeren], der ejer [Grillen], overvejer at takke [Klager], der står bag Facebook-siden, "[Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) "Uden Regler" Privat gruppe." Da [Grill-ejeren] på den nævnte side for nylig - uforvarende - delte en reklame for sin grillbar, blev han af [Klager], der oprindeligt er fra [Bynavn 2], men nu bor i [Landet], bedt om at betale 1000 kroner som bod. - Betal, eller du får 50 dårlige anmeldelser på 24 timer, lød den kontante besked. Nu lader ejeren af grillbaren i [Bynavn 1] sig ikke sådan true, og derfor delte han i stedet truslen på Facebook, og Fyens Stiftstidende skrev også en artikel om truslen. Siden er det regnet ind med kærlighed til [Grill-ejeren] og hans grill i udkantsdanmark. […]” Efter offentliggørelsen Fyens Stiftstidende bragte den 27. maj 2021 i 2. sektion, s. 11, følgende berigtigelse: ” Rettelse I EN ARTIKEL I ONSDAGENS AVIS OM [GRILLEN] OG ET OPSLAG I EN FACEBOOKGRUPPEN, BLEV FACEBOOKGRUPPEN KALDT; SALG [BYNAVN 2] OG FYN " UDEN REGLER". DET RIGTIGE NAVN ER: [Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) " Uden Regler" Privat gruppe. ” Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af, hvad der fremstår som skærmbilleder af Facebook-opslag fra en bruger med profilnavnet [Grill-ejeren], som i Facebook-gruppen ”[Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) ”Uden Regler”” har delt opslag fra brugeren [Grillen]. [Klager] har fremsendt skærmbilleder af i alt 15 opslag, som ses at være blevet delt i gruppen ”[Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) ”Uden Regler”” i perioden fra den 6. februar til den 9. maj. Årstallet for delingerne fremgår ikke. Pressenævnet har fra sagens parter modtaget kopi af et skærmbillede af en skriftlig korrespondance på Facebook Messenger, som efter det oplyste har fundet sted mellem [Klager] og [Grillen]s ejer, [Grill-ejeren]. Af samtalen fremgår følgende: ” [Klager]: [Har sendt et foto med tekst på, som kun er delvist synlig i den modtagne udskrift, Pressenævnet ] [Grill-ejeren]: Hva snakker du om? [Klager]: Søge/Hobby/Bolig/Erhvervsopslag/Partivarer/Ikke fynsk sælger, som dette koster 200,00 årligt. For 200 kr årligt, kan du poste 3 opslag pr. dag, med link også https://www.facebook.com/groups/[Bynavn 2]Fyn [Telefonnr. ] Mobile Pay. [Grill-ejeren]: Glem det [Klager]: i denne, min gruppe tæller jeg 10+ annoncer for din forretning. Fjern dem eller få 50 dårlige anmeldelser på 24 timer. Jeg spøger ikke. [Grill-ejeren]: Så smid mig af [Klager]: Ikke mit job beklager. ” Pressenævnet har fra Fyens Stiftstidende endvidere modtaget kopi af et skærmbillede af, hvad der fremstår som et opslag på Facebook. Øverst ses teksten ”[Grill-ejeren]s opslag” . Under dette ses det nederste af et tekststykke, hvor resten af teksten er skjult på skærmbilledet, og under teksten tre fotos, hvoraf der på det største ses en tallerken med et måltid mad og på de to mindste to fotos af udendørsarealet af en bygning, hvor teksten ”Grill-café” ses på gavlen. Under opslaget ses en kommentar fra brugeren [Brugernavn] med teksten ”Flere kunder har skrevet til mig (admin) og fortalt om diarre efter besøg på grillen. Den er anmeldt til Fødevarestyrelsen” . [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. maj 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Mediets handlemåde forud for offentliggørelsen [Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende på flere punkter har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklerne. Som baggrund for klagen har [Klager] oplyst, at han er ejer/administrator af forskellige Facebook-grupper, som kæmper om annoncekroner med andre medier. Igennem ét år har [Grillen] via sin ejer, [Grill-ejeren], hver måned lagt 10-20 opslag i én af [Klager]s Facebook-grupper, hvilket [Klager] ellers tager penge for. [Klager] har mange gange skrevet til [Grill-ejeren] og bedt ham slette sine opslag i gruppen, som tydeligt oplyser, at den kun er for private. Til dette har [Grillen]s ejer alene givet en ”fuck finger” eller svaret, at [Klager] selv kan slette opslagene. Den konkrete Facebook-gruppe har imidlertid en teknisk fejl, som Facebook ikke vil/kan rette, der gør, at [Klager] ikke selv kan slette opslagene. Det er korrekt, at [Klager], efter i ét år at have kæmpet med [Grillen]s ejer, mistede besindelsen. [Klager] skrev da til [Grill-ejeren], at hvis han ikke stoppede med at ”poste” opslag i klagers Facebook-gruppe, ville klager og andre give ham dårlige anmeldelser på [Grillen]s Facebook-side. [Grill-ejeren] offentliggjorde [Klager]s besked på sin Facebook-side, hvilket medførte 10-20 mordtrusler mod [Klager] om dagen i nogle uger. [Grillen]s opslag medførte også, at [Klager] på Facebook modtog en ”venneanmodning” fra en person, som efterfølgende ringede til ham via Facebook Messenger og oplyste, at han gerne ville prøve at forstå/mægle i konflikten mellem [Klager] og [Grillen]s ejer. Under samtalen sagde personen således bl.a. ”Hvordan får vi lige løst dette, [Klager]. [Grill-ejeren] er rasende. ” , hvilket implicit indikerer, at personen kender [Grill-ejeren] personligt. Journalisten virkede meget interesseret i [Klager]s privatliv i Afrika, men han oplyste på intet tidspunkt, at han ville skrive en artikel om historien, ligesom han heller ikke oplyste, at samtalen blev optaget. Således fik [Klager] heller ikke artiklen til gennemsyn inden offentliggørelsen, og den følgende dag modtog [Klager] igen en række trusler, efter at artiklen var blevet offentliggjort af Fyens Stiftstidende. Korrekt information mv. [Klager] har anført, at de påklagede artikler er subjektive, misvisende og klart viser, at journalisten bag kender [Grillen]s ejer, som i øvrigt annoncerer på fyens.dk. Således indledes den første artikel med en ”click bait”, ”Grillejer afpresset” , mens [Klager]s kommentarer først fremgår nederst i artiklen i en latterliggørende kontekst, hvor der i øvrigt fremgår irrelevante og private oplysninger om ham. Artiklen indeholder samtidig ukorrekte oplysninger, idet det ikke fremgår, trods journalistens viden herom, at [Grillen]s ejer har lagt ca. 20 opslag i [Klager]s Facebook-gruppe hver måned i over ét år. Det er heller ikke korrekt, som oplyst af [Grill-ejeren] i artiklen, at der ikke står noget i Facebook-gruppen om, at man ikke må dele opslag i den. [Klager] har oplyst, at han sendte journalisten et link til sin Facebook-gruppe, så vedkommende ved selvsyn kunne se opslagene fra [Grillen]s ejer. Det har journalisten undladt, eftersom historien i omtalen derved ville falde fra hinanden. Det fremgår heller ikke af artiklen, at [Klager] har bedt grillbar-ejeren, [Grill-ejeren], om at stoppe sine opslag eller betale en regning. Fyens Stiftstidende har i stedet skrevet, at [Grill-ejeren] ”uforvarende” lagde ét opslag i klagers gruppe, samt at han ”bare kan slette dette”, selvom der rettelig er tale om 200 opslag. Endvidere indeholdt den oprindelig artikel både i tryk og online en forkert oplysning om navnet på [Klager]s Facebook-gruppe, hvilket er meget ødelæggende for [Klager]s arbejde med Facebook-gruppen, som han har brugt flere år på at bygge op. Fejlen blev rettet af Fyens Stiftstidende efter to dage, men da var skaden allerede sket. Som dokumentation for fejlens betydning for [Klager]s forretning har klager henvist til et skærmbillede af en graf med overskriften ”39.978 medlemmer i alt” . Grafen viser en stigende kurve, som starter på knap 39.600 den 1. maj og slutter på knap 40.000 den 27. juni. I perioden mellem den 30. maj og den 13. juni ses kurven at falde til ca. 39.400 omkring den 6. juni for derfor igen at stige til ca. 39.900. Fyens Stiftstidende er i forbindelse med pressenævnssagen blevet oplyst om, at klagers rigtige navn er [Klager], men det har de ikke rettet. [Klager] har anført, at Fyens Stiftstidendes formål med artiklen er at lukke hans forretning på Facebook, da mediets egen side, GulogGratis, oplever stor konkurrence fra ham. [Klager]s forretning på Facebook har 50.000 medlemmer og offentliggør mellem 800 og 1.200 opslag dagligt på Fyn. Hver gang han slår opslag op på Facebook, er der nu profiler, der skriver ”svindler”, ”afpresser” eller deler et link til den påklagede artikel. 2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter God presseskik Fyens Stiftstidende har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklerne. Mediets handlemåde forud for artiklens offentliggørelse Fyens Stiftstidende har oplyst, at interviewet med [Klager] fandt sted over Facebook, da det var den nemmeste måde at få kontakt med ham på. Samtalen blev optaget på bånd, og det fremgår klart, at det første, journalisten siger, er: ”Goddag mit navn er [Journalisten], jeg ringer fra Fyens Stiftstidende i [Bynavn 3]. ” . Til dette svarer [Klager] ”Det er jeg godt klar over, at du gør” , da [Klager] på dette tidspunkt havde set journalistens Facebook-profil. På intet tidspunkt under den 20 minutter lange samtale bliver der sagt, at journalisten vil forsøge at mægle i den konflikt, der er mellem parterne. Journalisten siger heller ikke specifikt, at interviewet er til en journalistisk artikel på fyens.dk/Fyens Stiftstidende, men journalisten vurderer, at det ligger implicit i samtalen, idet han har præsenteret sig som repræsenterende Fyens Stiftstidende. Korrekt information mv. Fyens Stiftstidende har anført, at artiklen er journalistisk vinklet ud fra almindelige, objektive nyhedskriterier. Redaktionen på Fyens Stiftstidende arbejder 100 procent uafhængigt af Jysk Fynske Mediers annonceinteresser, og hverken [Grillen] eller grillens ejer, [Grill-ejeren], er i øvrigt kunder hos Fyens.dk eller Fyens Stiftstidende. Journalisten kender heller ikke [Grill-ejeren] udover at have talt med ham som kilde. For så vidt angår artiklens overskrift har Fyens Stiftstidende anført, at [Grill-ejeren] selv mener, at han både bliver afpresset og truet af [Klager]. [Grill-ejeren] frygter, at hvis [Klager] gør alvor af truslen om, at [Grillen] får ”50 dårlige anmeldelser på 24 timer”, kan det gå alvorligt ud over omsætningen i hans grillbar. Rent objektivt dokumenterer Facebook-chatten mellem [Klager] og [Grill-ejeren] [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], at [Klager] truer med dårlige anmeldelser, hvilket efter almindelig opfattelse uden problemer kan betragtes som en trussel eller afpresning. Under interviewet med journalisten bag artiklen erkendte [Klager] også, at han har skrevet, at [Grillen] vil få dårlige anmeldelser, hvis [Grill-ejeren] ikke betaler, idet han sagde: ”De her dårlige anmeldelser det, tror jeg ikke, er ulovligt. Det er nok moralsk forkert, men ulovligt er det sgu ikke. ” [Klager] fortalte samtidig, at han selv er blevet truet, hvilket refereres i den påklagede artikel. Fyens Stiftstidende har i øvrigt afvist, at [Klager] skulle være blevet fremstillet i en ”latterliggørende kontekst” i artiklen. Tværtimod er [Klager] blevet citeret loyalt. Fyens Stiftstidende har herefter anført, at [Grill-ejeren] benægter, at han har postet mange opslag om sin grillbar i [Klager]s Facebook-gruppe. Det er ikke muligt for avisen at dokumentere [Klager]s påstand, da avisen IKKE [Original fremhævning, Pressenævnet ] har modtaget den omtalte dokumentation fra klager. Udsagnet ”uforvarende” stammer fra en opfølgende artikel med overskriften ”Grillbar-ejer blev truet på Facebook: Nu er [Grill-ejeren] endt i en kærligheds-storm” , der kan læses på fyens.dk. Fyens Stiftstidende har i den forbindelse bemærket, at [Grill-ejeren] selvfølgelig bevidst har delt sit opslag i klagers Facebook-gruppe, hvorfor formuleringen ”uforvarende” kan diskuteres. Meningen med at bruge ordet ”uforvarende” var at gøre opmærksom på, at [Grill-ejeren] efter Fyens Stiftstidendes oplysninger ikke var opmærksom på, at delingen af opslaget kunne føre en sag som denne med sig. Om det fejlagtige navn på [Klager]s Facebook-gruppe, som fremgik af den oprindelige artikel, har Fyens Stiftstidende anført, at artiklen blev bragt både online og i den trykte avis den 26. maj 2021. Samme dag gjorde [Klager] Fyens Stiftstidende opmærksom på, at navnet på Facebook-gruppen var forkert. Redaktionen rettede med det samme det forkerte Facebook-navn i artiklen og tilføjede følgende opdatering til artiklen: ”Opdatering: I første udgave af artiklen var facebookgruppen fejlagtigt kaldt: Salg [Bynavn 2] og Fyn ”Uden regler”. Det rigtige navn er: [Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) ”Uden Regler” Privat gruppe. ” Den 27. maj 2021 bragte Fyens Stiftstidende desuden følgende rettelse i den trykte avis: ” Rettelse I en artikel i onsdagens avis om [Grillen] og et opslag i en facebookgruppen, blev facebookgruppen kaldt; Salg [Bynavn 2] og Fyn "Uden Regler". Det rigtige navn er: [Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) "Uden Regler" Privat gruppe. ” Fyens Stiftstidende har afvist, at formålet med artiklen er at lukke [Klager]s virksomhed. Avisens redaktion har kun interesse i at lave relevant journalistik, og redaktionen arbejder helt uafhængigt af Fyens Stiftstidendes kommercielle annonceinteresser. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag, og det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49. God presseskik Mediets handlemåde forud for offentliggørelsen [Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende under avisens samtale med ham inden offentliggørelsen ikke oplyste, at samtalen blev optaget, eller at mediet agtede at skrive en artikel om ham. Heroverfor har Fyens Stiftstidende anført, at journalisten under sin samtale med [Klager] som det første oplyste, at han ringede fra Fyens Stiftstidende, ligesom at journalistens tilhørsforhold til Fyens Stiftstidende fremgik af hans profiloplysninger på Facebook. Efter avisens opfattelse måtte det derfor stå klart for [Klager], at journalistens opkald skete som led i udarbejdelsen af en artikel. [Klager] har ikke bestridt over for Pressenævnet, at journalisten oplyste ham, at han ringede fra Fyens Stiftstidende, hvorfor Pressenævnet har lagt dette til grund. Det er Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages. Idet [Klager] fra samtalens begyndelse var bekendt med, at han talte med en journalist, udtaler Pressenævnet ikke kritik af, at journalisten ikke oplyste ham om, at samtalen blev optaget. Det er Pressenævnets opfattelse, at personer, der bliver anmodet om en udtalelse, som udgangspunkt skal have mulighed for at få overblik over, hvad kritikken vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes, før man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Da [Klager] var klar over, at han talte med en journalist fra Fyens Stiftstidende, finder Pressenævnet, at han måtte forvente, at interviewet skulle anvendes i en journalistisk artikel. Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have oplyst ham herom. [Klager] har også klaget over, at han ikke fik artiklen til gennemlæsning inden offentliggørelsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 3. Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at der ikke forelå en forudgående aftale mellem [Klager] og Fyens Stiftstidende om, at [Klager] skulle have artiklen i sin helhed til godkendelse inden offentliggørelsen. Et sådant krav kan heller ikke indfortolkes i forelæggelsespligten, så længe klager er loyalt oplyst indholdet. Nævnet lægger samtidig til grund, at kritikken mod [Klager] blev forelagt for ham under hans samtale med journalisten forud for offentliggørelsen, og nævnet udtaler ikke kritik. Korrekt information mv. [Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende i artiklerne, samt i den første artikels overskrift, har bragt ukorrekte og skadelige oplysninger samt visse private oplysninger om ham og hans virksomhed. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A. 1 og A. 6. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B. 1. [Klager] har klaget over, at artiklens overskrift er formuleret som en ”click bait”, mens hans egne kommentarer fremgår nederst i artiklen i en ”latterliggørende” kontekst og indeholder irrelevante oplysninger om hans privatliv. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager] og ejer af [Grillen], [Grill-ejeren], på et for nævnet ukendt tidspunkt forud for artiklen har haft følgende skriftlige korrespondance på Facebook Messenger: ” [Klager]: [Har som led i korrespondancen sendt et foto med tekst på, som kun er delvist synlig i den modtagne udskrift, Pressenævnet ] [Grill-ejeren]: Hva snakker du om? [Klager]: Søge/Hobby/Bolig/Erhvervsopslag/Partivarer/Ikke fynsk sælger, som dette koster 200,00 årligt. For 200 kr årligt, kan du poste 3 opslag pr. dag, med link også https://www.facebook.com/groups/[Bynavn 2]Fyn [Telefonnr. ] Mobile Pay. [Grill-ejeren]: Glem det [Klager]: i denne, min gruppe tæller jeg 10+ annoncer for din forretning. Fjern dem eller få 50 dårlige anmeldelser på 24 timer. Jeg spøger ikke. [Grill-ejeren]: Så smid mig af [Klager]: Ikke mit job beklager. ” I artiklen fremgår bl.a. følgende om [Klager]s korrespondance med [Grill-ejeren]: ”[Bynavn 1]: Betal, eller du får 50 dårlige anmeldelser på 24 timer, så kontant var beskeden til [Grill-ejeren], der ejer [Grillen]. Truslen kom efter [Grill-ejeren] havde lagt en reklame for sin grillbar op i facebook-gruppen: Salg [Bynavn 2] og Fyn "Uden Regler". Det viste sig så, at der alligevel var en del regler. - Han vil have mig til at betale 1000 kroner, ellers vil han svine min grillbar til rundt omkring på facebook, fortæller [Grill-ejeren], der ikke lige et typen, der lader sig afpresse, så han valgte straks at dele truslen på facebook. Kravet om de 1000 kroner kom fra [Klager], der oprindeligt er fra [Bynavn 2], men i dag bor i [Landet], hvorfra han driver forskellige virksomheder og blandt andet administrerer adskillige facebookgrupper med køb og salg. […] Ikke tomme trusler […] - Jeg arbejder otte timer på facebook hver dag. Hvorfor sletter du ikke bare opslaget, hvis det er din gruppe? - Jeg kan ikke slette hans opslag, for der er nogle tekniske fejl i den gruppe, og du kan ikke kontakte facebook, forklarer [Klager]. - Jeg har skrevet til ham en milliard gange og sagt, han ikke skal skrive i min gruppe, men han reagerer bare med bandeord. Fortryde det inderligt - Jeg er ellers ikke sådan en type, der truer. Han skal bare slette sine opslag, så bruger jeg ikke mere tid på det, siger [Klager], der efter [Grill-ejeren] har lagt opslaget ud på facebook selv har fået en del trusler. ” På den baggrund finder Pressenævnet, at der er dækning for artiklens overskrift, ”Grillbar-ejer truet: Betal, eller du får 50 dårlige anmeldelser på 24 timer ”, i de faktiske forhold samt i artiklens brødtekst, og nævnet udtaler ikke kritik af overskriften. For så vidt angår Fyens Stiftstidende gengivelse af [Klager]s kommentarer sidst i artiklen har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] ikke har bestridt, at han under sin samtale med Fyens Stiftstidendes journalist fortalte om sit liv i Afrika. Nævnet finder, at det ligger inden for mediets redigeringsret at bestemme, hvor i en artikel en interviewpersons kommentarer skal fremgå. Nævnet finder samtidig, at Fyens Stiftstidende ikke har gengivet oplysninger, som kan betragtes som private eller krænkende i presseetisk forstand, og nævnet udtaler ikke kritik af måden, hvorpå [Klager]s kommentarer er blevet gengivet i artiklen. [Klager] har også klaget over, at det i artiklerne, herunder med formuleringen ”Da [Grill-ejeren] på den nævnte side for nylig - uforvarende - delte en reklame for sin grillbar […] ” i artiklen ”Grillbar-ejer blev truet på Facebook: Nu er [Grill-ejeren] endt i en kærligheds-storm” , ukorrekt fremstår som om, at [Grill-ejeren] alene har lagt én reklame i [Klager]s Facebook-gruppe, hvorefter [Klager] reagerede som beskrevet. [Klager] har i den forbindelse oplyst, at [Grill-ejeren] over en længere periode havde lagt en mængde opslag i den konkrete Facebook-gruppe, hvilket [Klager] flere gange havde forsøgt at få ham til at holde op med. Som dokumentation herfor har [Klager] over for Pressenævnet fremlagt skærmbilleder af, hvad der fremstår som Facebook-opslag fra en bruger med profilnavnet [Grill-ejeren], som i Facebook-gruppen ”[Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) ”Uden Regler”” over en periode på ca. tre måneder har delt 15 opslag fra Facebook-brugeren [Grillen]. [Klager] har samtidig oplyst, at han inden offentliggørelsen sendte et link til den konkrete Facebook-gruppe til journalisten bag artiklen, så vedkommende kunne forstå sagens rette sammenhæng. Heroverfor har Fyens Stiftstidende oplyst, at [Grill-ejeren] benægter at have delt en række opslag i [Klager]s Facebook-gruppe, ligesom Fyens Stiftstidende har afvist at have modtaget dokumentation fra [Klager] herom inden offentliggørelsen. Fyens Stiftstidende har ikke over for Pressenævnet kommenteret de af [Klager] fremlagte skærmbilleder. Pressenævnet finder på den ene side, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis det havde fremgået tydeligere af artiklerne, at [Klager] begrunder sit udfald mod [Grill-ejeren] med, at vedkommende havde delt flere opslag i [Klager]s Facebook-gruppe, som stred mod [Klager]s regler for gruppen. På den anden side finder nævnet, at artiklen primært omhandler karakteren af [Klager]s reaktion over for [Grill-ejeren], hvorfor antallet af uretmæssige Facebook-opslag i den forbindelse er af mindre betydning. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke grundlag for at udtale kritik. [Klager] har endelig klaget over, at Fyens Stiftstidende ved offentliggørelsen af den første artikel både i den trykte avis og på netavisen havde gengivet navnet på hans Facebook-gruppe forkert. Selvom avisen efterfølgende har rettet fejlen, har den alligevel været meget skadelig for [Klager]s virksomhed. Heroverfor har Fyens Stiftstidende anført, at fejlen blev berigtiget så snart, mediet fik kendskab hertil. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 7. Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at fejlen i artiklen på fyens.dk blev rettet den 26. maj 2021 kl. 13:08, efter artiklen var blevet offentliggjort samme morgen kl. 06:05. Samtidig blev følgende afsnit indsat nederst i artiklen: ”Opdatering: I første udgave af artiklen var facebookgruppen fejlagtigt kaldt: Salg [Bynavn 2] og Fyn "Uden Regler". Det rigtige navn er: [Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) "Uden Regler" Privat gruppe”” Nævnet har endvidere lagt til grund, at Fyens Stiftstidende den 27. maj 2021, dagen efter den påklagede artikels offentliggørelse, bragte følgende berigtigelse i den trykte avis: ” Rettelse I EN ARTIKEL I ONSDAGENS AVIS OM [GRILLEN] OG ET OPSLAG I EN FACEBOOKGRUPPEN, BLEV FACEBOOKGRUPPEN KALDT; SALG [BYNAVN 2] OG FYN " UDEN REGLER". DET RIGTIGE NAVN ER: [Bynavn 2], Køb & Salg (Kun [Bynavn 2] Borgere) " Uden Regler" Privat gruppe. ” Pressenævnet bemærker, at onlinemedier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af den oprindelige artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse. Under hensyn til, at artiklen blev offentliggjort den 26. maj 2021 kl. 06.05, og at Fyens Stiftstidende – efter at have modtaget [Klager]s indsigelse – allerede samme dag kl. 13.08 rettede den ukorrekte oplysning, finder nævnet, at Fyens Stiftstidende har foretaget en behørig berigtigelse af forholdet på fyens.dk, så snart avisen fik kendskab hertil. Tilsvarende finder nævnet, at berigtigelsen i den trykte avis, som blev indsat den 27. maj 2021, dagen efter den påklagede artikels offentliggørelse, er i overensstemmelse med god presseskik. Da nævnet samtidig finder, at den konkrete, fejlagtige gengivelse af navnet på [Klager]s Facebook-gruppe ikke i presseetisk forstand kan betragtes som værende krænkende for klager, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende. Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. Afgjort den 12. oktober 2021

Versioner

1. 2021-10-14