Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9818@2021-10-15/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0677

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af straffesag I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person i en omfattende straffesag om blandt andet groft skattesvig. Den tiltalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og oplysninger om hendes alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, der gør det muligt at identificere hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltaltes ansigt var sløret, og at de angivne oplysninger om tiltalte ikke kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den tiltalte person.

[Klager] ved advokat Janus Malcolm Pedersen har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Tiltale: Rollemodel snød for millioner” , som blev bragt henholdsvis den 19. juli 2021 og den 20. juli 2021 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk og i den trykte udgave, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt oplysninger, der gør det muligt at identificere hende i den omtalte straffesag, og at artiklen ikke lever op til kravet om objektivitet i retsreportagen. [Klager] har desuden klaget over Ekstra Bladets afvisning af hendes anmodning om sletning. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Ekstra Bladet bragte den 19. juli 2021 artiklen ” Tiltale: Rollemodel snød for millioner ” på netavisen ekstrabladet.dk. Artiklen blev den 20. juli 2021 bragt i den trykte udgave af Ekstra Bladet i sektion 1, side 6-7. Artiklen har følgende underrubrik: ”En 31-årig kvinde er tiltalt i en enestående sag om groft skattesvig for knap 12 millioner - hun nægter sig skyldig” Af artiklen fremgår følgende: ”Mens en 31-årig [Etniciteten] kvinde fra Sjælland arbejdede som frivillig med at hjælpe flygtninge på Lesbos sammen med [Organisationen], begik hun ifølge politiet groft skattesvig i Danmark. Det fremgår af sagens anklageskrift, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i. Kvindens advokat, Janus Malcolm Pedersen, oplyser, at hun nægter sig skyldig i alle anklager. 850 personer Ifølge politiet har kvinden i en periode fra 2014 til 2018 på vegne af over 850 personer opgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse. Den samlede unddragelse løber op i næsten 12 millioner kroner. I 2015 blev kvinden indstillet til en integrationspris for sit frivillige arbejde. Kvinden har flere gange tidligere stået frem i medierne, hvor hun har udtalt sig om integration, bandeproblemer og flygtningekrisen. Hun har blandt andet fortalt, hvordan hun som kulturtolk hos [Organisationen] i 2016 hjalp bådflygtninge i Grækenland. På samme tid mener politiet altså, at hun systematisk unddrog den danske statskasse et svimlende millionbeløb. Den formodende skatteunddragelse er foregået ved, at den 31-årige kvinde ved hjælp af Tast-Selv hos Skat har indtastet fradrag for befordring, renteudgifter og tab på aktier og obligationer. Ekstra Bladet erfarer, at kvinden i visse tilfælde over for flere personer har udgivet sig for at være ansat i Skat, hvor hun har haft mulighed for at slette gæld. Enestående sag [Advokaten], der er advokat med speciale i økonomisk kriminalitet, kalder sagen enestående. - Det er, så vidt jeg ved, enestående, at en enkelt person begår den her type kriminalitet i det omfang. Hvis en forbrydelse kræver meget forklaring, er det sjældent, at mange mennesker hopper på limpinden, og derfor er det enestående, siger han. Han understreger, at han ikke har kendskab til sagen og ikke udtaler sig om skyldsspørgsmålet. Hvis kvinden dømmes efter anklageskriftet, mener han, at straffen ligger i et niveau af tre til fire års fængsel. - I økonomiske sager tager man udgangspunkt i beløbets størrelse, om der er flere i forening, og hvor planlagt forbrydelsen er. I denne sag vil det være strafskærpende, når det rammer så mange mennesker. Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at kvinden idømmes en tillægsbøde på et beløb svarende til det, Skat er blevet unddraget: 11.950.000 kroner. De hundredvis af mennesker, hvis oplysninger den 31-årige kvinde ifølge politiet har benyttet, har fået deres sag afgjort særskilt. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der blandt andet tale om personer med mindre virksomheder. Det fremgår ikke, om de har handlet i ond tro. - Inden for skattelovgivning kan man i visse tilfælde straffe for uagtsomhed, derfor kan de her mennesker få en mindre bøde, siger [Advokaten]. Den 31-årige kvinde er desuden tiltalt for databedrageri. Her mener politiet, at hun i en periode fra 8. marts til 30. oktober 2018 uretmæssigt har brugt andre personers NemID og nøglekort til at optage kviklån hos en række af selskaber, hvor det lykkedes hende at få udbetalt 234.600 kroner. Sådan gjorde hun Anklageskriftet mod kvinden er på hele 275 sider og viser, at kvinden - ifølge tiltalen - brugte stort set samme fremgangsmåde. Et eksempel er person nummer 144, der i tiltalen blot er benævnt 'P144'. Her er der i indkomståret 2014 via Tast-Selv indtastet tab på aktier med 302.453 kroner samt udbytte fra danske aktier med 320.664 kroner. Året efter er der indtastet tab på aktier for henholdsvis 345.222 og 324.553 kroner. Beløbene for 2016 er stort set identiske, men her er der yderligere tilføjet fradrag for renteudgifter med 300.000 kroner. I 2017 blev der også indtastet fradrag for både tab på aktier samt rentefradrag. I alt blev det offentlige unddraget i alt 296.745 kroner for fradrag, personen ikke var berettiget til. Sagen for person nummer 144 er - ligesom de mange andre - afgjort særskilt. ” Under artiklens underrubrik er indsat et billede af [Klager], som ses bære et sort hovedtørklæde og ses iført en kakigrøn jakke. [Klager]s ansigt ses sløret. Billedet er ledsaget af følgende billedtekst: ”Den 31-årige kvinde har været indstillet til en integrationspris, men er nu tiltalt for at have hjulpet 850 personer med skatteunddragelse. Foto: Køge TV” Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra Ekstra Bladet modtaget kopi af anklageskrift af 27. februar 2021, hvoraf fremgår, at [Klager] blev tiltalt ved Retten i Roskilde i sagens forhold 1 for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1 (skatteunddragelse), forhold 2 med 858 underforhold for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1 (skatteunddragelse af særlig grov karakter), og forhold 3 for overtrædelse af straffelovens § 279 a (databedrageri). Der blev nedlagt påstand om, at [Klager] i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde på 11.950.000 kr. (samlet unddragelse for forhold 1 og 2 udgør 11.971.841 kr.). Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af Retten i Roskildes kendelse af 25. august 2021 om navneforbud for [Klager]. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. juli 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Retsreportage - Identificering og privatlivets fred [Klager] har anført, at Ekstra Bladet har bragt personlige oplysninger om hende, der gør det muligt at identificere hende i den omtalte straffesag, og at Ekstra Bladets omtale af sagen er sket på en måde, der indebærer en utilbørlig krænkelse af privatlivets fred. [Klager] har henvist til, at der er bragt et billede af hende, der kopieret fra et indslag i Køge TV. Billedet og navnet er i artiklen blevet sløret. [Klager] har endvidere henvist til, at det i artiklen er oplyst, at der er tale om en 31-årig [Etniciteten] kvinde fra Sjælland, der har arbejdet som frivillig med at hjælpe flygtninge på Lesbos sammen med [Organisationen], at hun i 2015 blev indstillet til en integrationspris, at hun tidligere offentligt har udtalt sig om integration, bandeproblemer og flygtningekrisen, og at hun i 2016 arbejdede som kulturtolk for [Organisationen], hvor hun hjalp bådflygtninge i Grækenland. På baggrund af de oplysninger, som Ekstra Bladet har bragt, er det uden besvær muligt at identificere [Klager], hvilket allerede har resulteret i, at adskillige har kontaktet hende i anledning af artiklen. [Klager] har bemærket, at [Partiet]-politikeren [Politikeren] den 20. juli 2021 skrev artiklen ”[Klager] snød danskerne for knap 12 millioner kroner” på hjemmesiden document.dk, hvilket er dagen efter Ekstra Bladets offentliggørelse af den påklagede artikel. Det må derfor anses for overvejende sandsynligt, at [Politikeren] har fremfundet [Klager]s identitet netop på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den påklagede artikel, hvilket underbygger, at den påklagede artikel i realiteten identificerer [Klager]. [Klager] har ikke bestridt, at offentligheden kan have en interesse i at få kendskab til sagen, men har i den forbindelse anført, at det netop henset til det tidsmæssige i sagen og den meget lange berammelse den 1. august 2022, ikke er proportionalt eller nødvendigt for at varetage den offentlige interesse, at [Klager] bliver omtalt på en måde, hvor der i realiteten er tale om en identificering. Ekstra Bladet har i svaret til Pressenævnet henvist til en udskrift af en Google-søgning, hvor det fremgår, at der skulle være 25.100 resultater på søgning på [Klager]s navn. [Klager] har anført, at denne oplysning er direkte misvisende og har i den forbindelse henvist til, at der alene er 4.210 resultater ved en søgning på hendes navn. Uanset om det er det ene eller det andet tal, siger det imidlertid intet om, hvor mange søgeresultater, der i realiteten er, da resultaterne dækker over sider, hvor fornavn og efternavn indgår uafhængigt af hinanden, og sider, hvor alene fornavn eller efternavn indgår. Langt de fleste søgeresultater har således intet med [Klager] at gøre. [Klager] har henvist til, at der ved en navnespecifik søgning på hendes navn (søgning med ”. . . ”), alene bliver fundet 318 resultater. [Klager] har bestridt, at hun skulle være en i offentligheden kendt person. Til sammenligning har [Klager] oplyst, at der ved en navnespecifik søgning på hendes advokat Janus Malcolm Pedersens navn fremkommer 2.290 søgeresultater. [Klager] har tilladt sig at gå ud fra, at Ekstra Bladet er enig i, at hendes advokat ikke er at betragte som en i offentligheden kendt person. [Klager] har bemærket, at såvel Ekstra Bladet som TV 2 har rettet henvendelse til hendes mor, storesøster og lillesøster og spurgt, om de ville lade sig interviewe til sagen, hvilket indebærer en selvstændig og alvorlig krænkelse af hendes privatliv. Ekstra Bladet har påberåbt sig tre kendelser til støtte for sin påstand. [Klager] har anført, at ingen af disse afgørelser er sammenlignelige med nærværende sag. - Objektivitet [Klager] har anført, at artiklen ikke lever op til kravet om objektivitet i retsreportagen, idet artiklen i det hele er sat op og formuleret på en måde, så den efterlader indtryk af, at hun skyldig i de rejste tiltalepunkter. [Klager] har som eksempel henvist til artiklens overskrift ”Rollemodel snød for millioner” . Overskriften inde i avisen er sat med en gul skrift, der er 36 mm høj, og ovenover er der med hvid skrift, der alene er 6 mm høj, anført ”Tiltale:” . Sletning – punkt B. 8 [Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist at slette den påklagede artikel. [Klager] har henvist til, at artiklen i det hele ikke er i overensstemmelse med de presseetiske regler, ligesom hun har lidt store konkrete personlige omkostninger som følge af artiklen. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Retsreportage - Identificering og privatlivets fred Ekstra Bladet har anført, at [Klager] ikke er identificeret i artiklen. [Klager]s navn fremgår således ikke af artiklen, og det billede, som artiklen indeholder af hende, er sløret. Ekstra Bladet har afvist, at det på baggrund af oplysningerne om [Klager] i artiklen skulle være muligt at identificere hende. Ekstra Bladet har i den forbindelse bemærket, at det forhold, at [Klager]s nære familie angiveligt kan identificere hende på grundlag af oplysningerne i artiklen, er uden betydning, herunder fordi hendes nærmeste familie må antages på forhånd at være bekendt med sagen. Ekstra Bladet har oplyst, at [Klager] er blevet tiltalt for at have hjulpet 850 personer med skatteunddragelse for 11.150.000 kr., hvilket er et usædvanligt stort beløb. Det er ligeledes usædvanligt, at straffesagen vedrører medvirken til skatteunddragelse for hele 850 personer. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at tiltalen omfatter skatteunddragelse i en længere periode fra 2014 til 2018. Ekstra Bladet har henvist til anklageskriftet mod [Klager] og har i den forbindelse bemærket, at anklageskriftet er på 275 sider. [Klager] er blevet tiltalt for groft skattesvig, jf. straffelovens § 289. Som det fremgår af straffelovens § 289, er strafferammen for skattesvig ”af særlig grov karakter” indtil 8 års fængsel. Hertil kommer, at anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en tillægsbøde på 11.950.000 kr. Udover at [Klager] blev tiltalt for groft skattesvig, blev hun også tiltalt for databedrageri, idet hun ifølge tiltalen uretmæssigt har brugt andre personers NemID og nøglekort til at optage kviklån for i alt 234.600 kr. hos en række selskaber. Det er fast praksis, at medierne er berettiget til at omtale straffesager, hvor der er tiltalt for alvorlig økonomisk kriminalitet, og at pressen i den forbindelse også er berettiget til at gengive navnet på den sigtede eller tiltalte, hvilket Ekstra Bladet dog ikke har gjort. Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse nr. 11878 af 28. marts 2001, kendelse nr. 9252, juni 2012 og kendelse nr. 2004-6-00050. Når Ekstra Bladet således ikke har angivet [Klager]s navn beror dette på, at Ekstra Bladet, uden at være forpligtet hertil, har udvist en særlig hensyntagen til hende. På tidspunktet på for artiklens offentliggørelse var der ikke nedlagt navneforbud. Den påklagede artikel drejer sig sammenfattende om en alvorlig straffesag, som er af væsentlig samfundsmæssig og offentlig interesse, og som pressen naturligvis kan og skal omtale. At sagen er af særlig offentlig interesse understreges også af det faktum, at [Klager] er en i offentligheden kendt person. I 2015 blev [Klager] indstillet til en integrationspris for sit frivillige arbejde, og hun har i medierne deltaget i debatter om integration, bandeproblemer og flygtningekrise mv. Generelt har [Klager] i offentligheden markeret sig som en rollemodel på flygtninge- og integrationsområdet. Ekstra Bladet har henvist til et uddrag af en Google-udskrift, hvoraf det fremgår, at en søgning på [Klager] giver ca. 25.100 resultater. - Objektivitet Ekstra Bladet har afvist, at artiklen ”er sat op og formuleret på en måde, så den efterlader indtryk af, at [Klager] er skyldig i de rejste tiltalepunkter”. Når [Klager] som argumentation for ovenstående har anført, at artiklens overskrift skulle være ”Rollemodel snød for millioner” er dette en misvisende og fejlagtig citering af artiklens overskrift, som rettelig er ”Tiltale: Rollemodel snød for millioner. En 31-årig kvinde er tiltalt i en enestående sag om groft skattesvig for knap 12 millioner - hun nægter sig skyldig” . Som det fremgår af overskriften handler artiklen om en ”tiltale” mod [Klager]. Overskriften oplyser blot, hvad tiltalen drejer sig om, og det fremgår samtidig eksplicit af overskriften, at [Klager] nægter sig skyldig. Artiklen gengiver i øvrigt blot de nærmere omstændigheder vedrørende sagen, som fremgår af det anklageskrift, som Ekstra Bladet havde fået aktindsigt i. Artiklen tager i øvrigt ikke stilling til, om [Klager] er skyldig eller ikke skyldig, eller om oplysningerne i anklageskriftet er korrekte, men det fremgår som anført i artiklen, at [Klager] nægter sig skyldig. Ekstra Bladet har bemærket, at Ekstra Bladets journalister ikke har rettet henvendelse til [Klager]s mor, storesøster eller lillesøster for at opnå et interview med dem. Det fremgår af klagen, at TV 2 angiveligt skulle have rettet henvendelse til [Klager]s mor og søstre, hvorfor det er muligt, at [Klager] har forvekslet henvendelser fra TV 2s journalister med henvendelser fra Ekstra Bladet. Sletning – punkt B. 8 Ekstra Bladet har anført, at der ikke er grundlag for anmodningen om sletning, allerede fordi der er tale om en aktuel og ganske alvorlig straffesag om groft skattebedrageri. Ekstra Bladet har generelt bemærket, at det af de presseetiske reglers punkt B. 8 fremgår, at et medie ”kan” hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte oplysninger ”i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”. Punkt B. 8 blev indsat ved justeringen af de presseetiske regler i 2013. Det fremgår af reglens formulering, at det som udgangspunkt er overladt til pressens redaktionelle vurdering og skøn, hvorvidt en anmodning om sletning eller afindeksering af en artikel skal imødekommes. Det har ved tilblivelsen af punkt B. 8 været forudsat, at det som udgangspunkt er medierne selv, der administrerer spørgsmålet om, i hvilket omfang anmodning om sletning mv. skal imødekommes, dog således at mediets beslutning kan indbringes for Pressenævnet. Af notatet af 8. marts 2013 fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier fremgår følgende: ”Det er redaktørens beslutning, hvornår oplysninger bør fjernes, og det er da også vanskeligt at udforme klare regler herfor, idet det i mange tilfælde vil resultere i en uønsket og urimelig historieforfalskning. ” Punkt B. 8 skal i overensstemmelse med reglens baggrund og forarbejder efter Ekstra Bladets opfattelse forstås således, at [Chefredaktøren] som ansvarshavende chefredaktør har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning mv. skal imødekommes, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist og kun i helt særlige tilfælde bør tilsidesætte dette redaktionelle skøn. Pressenævnets praksis er efter Ekstra Bladets opfattelse i overensstemmelse hermed. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Kompetence Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmålet om, hvorvidt mediet har overtrådt navneforbuddet efter reglerne i retsplejeloven, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik Retsreportage - Identificering og privatlivets fred [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt personlige oplysninger om hende, der gør det muligt at identificere hende i den omtalte straffesag, og at Ekstra Bladets omtale af sagen er sket på en måde, der indebærer en utilbørlig krænkelse af privatlivets fred. [Klager] har henvist til, at der er bragt et billede af hende, der kopieret fra et indslag i Køge TV. [Klager] har endvidere henvist til, at det i artiklen er oplyst, at der er tale om en 31-årig [Etniciteten] kvinde fra Sjælland, der har arbejdet som frivillig med at hjælpe flygtninge på Lesbos sammen med [Organisationen], at hun i 2015 blev indstillet til en integrationspris, at hun tidligere offentligt har udtalt sig om integration, bandeproblemer og flygtningekrisen, og at hun i 2016 arbejdede som kulturtolk for [Organisationen], hvor hun hjalp bådflygtninge i Grækenland. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt C. 1 og B. 1. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at en sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C. 6. Pressenævnet bemærker generelt, at vurderingen af, om oplysninger kan tjene til identifikation af en sigtet eller tiltalt, alene angår de oplysninger, som det indklagede medie har offentliggjort. Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet af [Klager], som efter det oplyste stammer fra et indslag bragt i Køge TV, i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hendes privatliv. Nævnet har lagt vægt på, at billedet ikke viser [Klager] i en privat eller en krænkende situation, og at [Klager]s ansigt, der umiddelbart vil kunne medføre identificering af hende, er sløret i artiklen. Nævnet finder derfor, at der er foretaget en tilstrækkelig anonymisering, idet [Klager] ikke er identificerbar for en bredere kreds, medmindre man i forvejen har særligt kendskab til [Klager]. Nævnet finder endvidere, at Ekstra Bladets angivelse af [Klager]s alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, ikke kan tjene til identificering af [Klager], medmindre man i forvejen havde kendskab til, at [Klager] var den tiltalte person. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af omtalen. - Objektivitet [Klager] har klaget over, at artiklen ikke lever op til kravet om objektivitet i retsreportagen, idet artiklen i det hele er sat op og formuleret på en måde, så den efterlader indtryk af, at hun skyldig i de rejste tiltalepunkter. [Klager] har som eksempel henvist til artiklens overskrift ”Rollemodel snød for millioner” . Overskriften inde i avisen er sat med en gul skrift, der er 36 mm høj, og ovenover er der med hvid skrift, der alene er 6 mm høj, anført ”Tiltale:” . Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt C. 3 og A. 6. Pressenævnet bemærker herefter generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de samlede indtryk giver et retvisende billede. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 27. februar 2021 blev tiltalt ved Retten i Roskilde i sagens forhold 1 for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1 (skatteunddragelse), forhold 2 med 858 underforhold for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1 (skatteunddragelse af særlig grov karakter), og forhold 3 for overtrædelse af straffelovens § 279 a (databedrageri), samt at den samlede unddragelse for forhold 1 og 2 udgør 11.971.841 kr. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] har nægtet sig skyldig i tiltalen. Pressenævnet finder, at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”snød” , som henviser til den foregående del af sætningen ”Tiltale:” , klart fremstår som Ekstra Bladets vurdering på baggrund af tiltalen mod [Klager], og at den anvendte opsætning i overskriften, herunder skriftstørrelse og farvemarkering, i det konkrete tilfælde ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet har derved også lagt vægt på, at det fremgår klart af artiklens underrubrik og brødtekst, at [Klager] nægtede sig skyldig i tiltalen. Nævnet finder herefter, at retsreportagen var objektiv, og nævnet udtaler derfor ikke kritik. Sletning – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at slette den påklagede artikel. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen indeholder omtale af tiltalen mod [Klager] i en sag om blandt andet groft skattesvig. [Klager]s navn fremgår ikke af den påklagede artikel. Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2021 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk med omtale af tiltalen mod [Klager] indeholder oplysninger af personfølsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager]. Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, at der er tale om en sag af stor offentlig interesse, at [Klager]s navn ikke fremgår af artiklen, og at billedet af [Klager] er sløret. Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter de vejledende regler for god presseskik ovenfor. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklen. Afgjort den 12. oktober 2021

Versioner

1. 2021-10-15