Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9831@2021-10-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0654

Forsøg på forelæggelse 26 minutter før offentliggørelse får kritik Netavisen Gribskov bragte i marts måned en artikel, som omtalte, at der var blevet rejst kritik mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. Artiklen var en citathistorie fra Radio4. 26 minutter inden offentliggørelsen havde Netavisen Gribskov forgæves forsøgt telefonisk at indhente en kommentar fra bostedet til den rejste kritik. Pressenævnet fandt, at Netavisen Gribskov ikke havde gjort nok for at forelægge oplysningerne for bostedet i rimelig tid inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Endnu et bosted i [Bynavn] udsat for massiv kritik fra forældre og tidligere ansatte” , som blev bragt på netavisengribskov.dk den 16. marts 2021, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder skadelige og krænkende beskyldninger mod bostedet, som ikke var tilstrækkeligt efterprøvet, og som Netavisen Gribskov ikke gjorde nok for at forelægge for klager inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Netavisen Gribskov bragte den 16. marts 2021 artiklen ”Endnu et bosted i [Bynavn] udsat for massiv kritik fra forældre og tidligere ansatte” med følgende underrubrik : ”[BYNAVN]: Stærk autistisk ung mand blev anholdt, bæltefikseret og tog 30 kilo på under sit ophold på bostedet [Klager]. Sådan lyder anklager fra pårørende og tidligere medarbejdere som kritiserer bostedet for at udsætte flere af beboerne for omsorgssvigt over længere tid. [Klager] afviser kritikken. ” Af artiklen fremgår: ”For mange vikarer og for lidt fokus på kost og sundhed. Det er blandt de anklager som en gruppe forældre og tidligere ansatte på [Klager] nu fremsætter offentligt. Beskyldningerne fremsættes i en artikel af radiostationen ‘Radio4‘ [Navnet ”’Radio4’” udgør et link til artiklen ”Pårørende og tidligere medarbejdere: Privat boligtilbud udsætter beboere for omsorgssvigt” , bragt på radio4.dk, Pressenævnet ], der har været i kontakt med pårørende og tidligere ansatte, som alle retter kritiske fingre mod bostedet. Radio4 er også i besiddelse af fem bekymringshenvendelser fra fire medarbejdere og én pårørende, som advarer Socialtilsynet om grelle forhold. Blandt andet beretter forældrene [Beboerens mor] og [Beboerens far] til Radio4, at deres søn tog mere end 30 kilo på i løbet af et halvt år og endte som bæltefikseret og anholdt efter en episode på centeret. Sønnen som i dag er 21 år er diagnosticeret med svær autisme og har et mentalt sind som et barn på mellem to og fire år. [Klager] afviser anklagen. Ifølge samme forældre blev sønnen plejet af flere end 50 forskellige vikarer i de i alt 10 måneder, han boede på [Klager]. Det kostede 23.980 kommunale skattekroner om dagen i takster at have ham boende. [Klager] er ifølge egen hjemmeside et specialiseret tilbud for ‘beboere diagnosticeret med autisme spektrum forstyrrelser og komorbide diagnoser som OCD, mental retardering, depressivitet og angst, og som kan have udadreagerende og selvskadende adfærd’. Bostedet er godkendt til at huse i alt seks voksne beboere. “Man opbevarer ham indtil han dør” Også tidligere ansatte har haft bekymringer over kvaliteten af bostedet. I en bekymringsskrivelse til Socialtilsynet skriver en forhenværende medarbejder om en lignende vægtøgning hos en anden beboer, her kaldet X. ”Jeg er nødsaget til at underrette, da jeg personligt og fagligt ikke kan rumme det. X spiser gerne flere portioner varm mad om dagen, 3 liter is, milkshake, chips osv. Han er ALDRIG ude og gå og kan næsten ikke længere bevæge sig. Jeg overdriver ikke. X vil inden længe dø af det. (…) Man kan ikke lade ansvaret hvile på et vikarbureau, når man skal hjælpe en så handicappet dreng som X. Han har ret til hjælp. Lige nu hjælper man ham ikke. Man opbevarer ham indtil han dør. ” En anden tidligere ansat, [Den tidligere ansatte], var ansat på [Klager] fra februar til oktober sidste år, indtil hun blev fyret efter en sygemelding. Hun oplyser til Radio4, at hun havde svært ved at acceptere forholdene for beboerne: »Det var ikke ansvarligt, det der foregik. Jeg gik flere gange hjem med ondt i maven over de mange skiftende vikarer, som beboerne blev udsat for, for de trivedes ikke,« svarer [Den tidligere ansatte]. Bosted: Ikke vores skyld Det er heller ikke lykkedes her på redaktionen at få personlig kontakt til indehaverne af [Klager]. I et skriftligt svar til Radio4 svarer bostedets ledelse følgende på kritikken fra de to forældre [Beboerens mor] og [Beboerens far]: “Denne beboer blev på vores foranledning udskrevet herfra i 2019 efter blot 10 måneders ophold. I den anledning blev en række medarbejdere omkring beboeren afskediget. Disse medarbejdere havde vi, på forældrenes ønske, overtaget fra den institution, hvorfra beboeren blev flyttet fra, da vedkommende kom til os. Årsagen til, at vi bad beboerens kommune om at finde et andet sted til vedkommende er naturligvis fortrolig, men bemærk venligst at opsigelsen kom fra vores side. ” Til kritikken fra tidligere ansatte om den store vægtforøgelse hos nogle af beboerne, svarer bostedet således til samme radiostation: “Socialtilsynet reagerer naturligvis på bekymringshenvendelser, som enhver kan sende uden at stå til ansvar for eventuelle falske beskyldninger. Socialtilsynet vurderer således også alvorligheden af sådanne henvendelser, og hvorvidt de bygger på faktuelle forhold. ” Tidligere problemer på bostedet Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte i efteråret 2019 et tilsyn på bostedet. Det skete efter en bekymringshenvendelse fra en forælder. Under tilsynet blev der fundet indtil flere alvorlige problemer med især håndteringen af medicin: “Styrelsen har lagt vægt på, at fejl og mangler i medicinhåndteringen generelt rummer en alvorligere fare for patientsikkerheden, herunder risiko for fejlmedicinering eller mangelfuld medicinering. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at patienterne på bostedet [Klager] er en meget sårbar patientgruppe,” oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed på deres hjemmeside. Botilbuddets bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden] skrev dengang i en mail til TV 2 Lorry, at der var rettet op på fejlene: “Det er meget vigtigt, at der er fokus på dette område, og vi ser det alene som positivt at blive kvalitetskontrolleret på denne måde”, skrev [Bestyrelsesformanden]. Det er ikke inden udgivelse af denne artikel lykkedes at få kontakt til [Bestyrelsesformanden] for en kommentar. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. juni 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at Netavisen Gribskov har handlet i strid med god presseskik ved at have bragt artiklen, som er en citathistorie fra Radio4 [[Klager]s klage over Radio4s omtale af sagen er behandlet i Pressenævnets sag nr. 2021-80-0655, Pressenævnet ], uden at have indhentet en kommentar fra [Klager], som er den kritiserede part i artiklen. Hertil kommer, at artiklen er behæftet med urigtige oplysninger samt mangel på dokumentation. [Klager] har henvist til nedenstående korrespondance med Netavisen Gribskovs chefredaktør, som er blevet gjort opmærksom på de problematiske forhold med artiklen, men har afvist at rette dem: [Klager] har oplyst, at bostedets bestyrelsesformand den 17. marts 2021 kl. 16:57 sendte følgende mail til Netavisen Gribskovs chefredaktør: ”Jeg har modtaget en telefonbesked fra dig i går ved 11-tiden, mens jeg besøgte et familiemedlem på plejehjemmet. Jeg har ikke haft lejlighed til at aflytte den før senere på dagen og heller ikke haft mulighed for at kontakte dig i går. Jeg ville ønske, du havde givet os en mulighed for at kommentere, inden du valgte at publicere din artikel. Efter aftale med indkaldt konsulent [Konsulenten], kontaktede han dig i går aftes i håb om, at du ville fjerne artiklen, indtil du var blevet bekendt med vores kommentarer. Jeg er ked af, at du ikke indvilgede i dette. Nu er der så bragt en artikel, som vi er nødsaget til at kommentere med henblik på berigtigelse af en række punkter. Det er mit håb og forventning, at du tager dem til efterretning, så vi kan slutte "sagen" her. Kommentarerne finder du nedenfor. Venlig hilsen [Bestyrelsesformanden] Bestyrelsesformand [Klager] Ad 1. afsnit: Vi hverken kan eller ønsker at indgå i en offentlig debat omkring nuværende eller tidligere beboere. Vi kan dog konstatere, at Radio4 - og din avis - ikke har kontaktet den pågældende borgers hjemkommune med henblik på at få en vurdering fra den rette myndighed i en sag som denne. Socialtilsynet udfører det overordnede tilsyn med social tilbud ift. organisation, faglighed mv., men det er den anbringende kommune, der fører tilsyn med borgernes trivsel og udvikling på anbringelsesstedet. Hverken Radio4 eller Netavisen Gribskov har således ikke "så langt det er muligt kontrolleret, om de oplysninger der gengives er korrekte" (De presseetiske retningslinjer afsnit A pkt. 1). Ad 2. afsnit (“Man opbevarer ham indtil han dør”) Som i afsnittet ovenfor savnes en vurdering fra den rette tilsynsmyndighed (anbringende kommune). Desuden har begge forældre til beboer "X" klaget til Radio4 over radioens forkerte fremstilling af beboerens forløb. Vi har fået tilsagn fra moren til at viderebringe hendes klage, men vi ønsker ikke at udlevere navne og andre personfølsomme informationer, som fremgår af hendes mails. Følgende uddrag tænker jeg er relevant i forhold til den artikel, netavisen bringer: ". . . Den bekymringshenvendelse, som I henviser til, kommer for en eks-ansat på [Bosted 2], som efterfølgende var ansat af [Klager] i sølle 3 uger. Jeg har talt med ham og han har ingen anelse om hvilken strategi vi havde lagt omkring min søn i samarbejde med [Klager]. [Klager] har gjort et helt enestående fantastisk arbejde med min søn i den tid han har boet der. Han har fået sin tiltro til livet tilbage, han er MEDICINFRI og han er igang med at opbygge tillid til sine medarbejdere igen. Han er igang med et vægttabs-forløb med en diætist. Det er en solstrålehistorie og ikke en katastrofe, som I beskriver. Det er vigtigt for mig at få frem. . ." Ad 3. afsnit (Bosted: Ikke vores skyld) Vi har over for Radio4 klart tilkendegivet, at ingen beboere har taget 30 kg. under deres ophold hos os. Der står i netavisens artikel, at det "HELLER ikke lykkedes her på redaktionen at få personlig kontakt. . .". Det kan man som læser næsten kun forstå således, at Radio4 IKKE har kunnet få kontakt med os. Men det har de bestemt kunnet, og vi har bestemt haft kontakt. Det er vel i det hele taget ikke fair at skrive i avisen, at det ikke er lykkedes at få kontakt, når man blot få timer tidligere har lagt en telefonbesked uden at nævne sin hensigt om at offentliggøre en artikel samme dag. Ad 4. afsnit (Tidligere problemer på bostedet) Overskriften på dette afsnit kan indikere over for læserne, at de forhold, der beskrives i de ovenstående afsnit er aktuelle, men udtalelserne angår 2019 (hvilket da også fremgår af teksten). De forhold, der var anledning til påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, blev bragt i orden ugen efter, hvilket Radio4 også var bekendt med. Dette blev da også (muligvis uventet for Radio4) bekræftet af en radioens kilder i et direkte interview. ” Til dette svarede Netavisen Gribskov samme dag kl. 17:19: ”Jeg har forestillet mig en anden løsning, som inkluderer at du kontakter mig over telefonen, evt. i morgen formiddag, så vi kan lave et interview med fokus på de udfordringer i har mødt i pressen samt det pres der må være for alle bosteder, når tidligere ansatte og beboere kan indgive klager, som kan resultere i negativ pressedækning uden at i kan kommentere sagen direkte. Det giver dig mulighed for at få sagt disse ting du skriver i mailen her, og samtidig giver det mig mulighed for at stille de nødvendige opklarende spørgsmål. Hvordan lyder det? ” Hvortil [Klager] den 18. marts 2021 kl. 08:06 svarede: ” […] Du har helt ret i, at det for et bosted som vores kan være svært at kommentere på offentlig kritik. Pt er vi dog nødsaget til at fokusere vores ressourcer på at få korrigeret, de fejl vi mener os udsat for. I første omgang vil jeg derfor bede dig forholde dig til den artikel, der allerede er offentliggjort. Det håber jeg, du har forståelse for. ” Hertil skrev Netavisen Gribskov samme dag kl. 10:37: ”Jeg kan ikke skrive en artikel med formandens kommentarer, hvis formanden ikke ønsker at stille op til et interview, hvor jeg får mulighed for at stille relevante spørgsmål. Du skriver blandt andet, at vi ikke har forsøgt at kontakte beboernes hjemkommuner. Vi har ingen personoplysninger på de involverede ansatte og beboere og har derfor valgt at citere fra Radio4s dækning af sagen og de udtalelser de har hentet fra de relevante parter. Jeg vil derfor endnu engang bede dig om at kontakte os, så vi kan få bestyrelsesformandens side af sagen fremlagt på redelig vis. Da [Bosted 3] for eksempel kom i kritisk fokus, var vi adskillige gange i kontakt med formanden, der ikke fandt det umuligt at stille op til interviews, så offentligheden kunne få bestyrelsens side af sagen frem. Jeg anbefaler i gør det samme. ” Til Netavisen Gribskovs kommentarer til Pressenævnet i forbindelse med sagen har [Klager] bemærket, at kildekoden på avisen hjemmeside peger på, at artiklen blev offentliggjort den 16. marts 2021 kl. 10:22 eller kl. 11:22. Medmindre hjemmesidens tidsindstillinger er forkerte, er artiklen således blevet offentliggjort enten 44 minutter før eller 26 minutter efter, at avisens chefredaktør kl. 10:56 ifølge eget udsagn lagde sin telefonbesked. Netavisen Gribskov viderebragte artiklen dagen efter Radio4, og på den baggrund har [Klager] anført, at det forekommer underligt, at chefredaktøren anså det som en så akut sag, at han ikke gjorde mere for at indhente klagers kommentarer end blot at lægge en telefonbesked. [Klager] har tilføjet, at det ikke er rimeligt at bruge det imod klager, at bostedet har kontaktet en konsulent. Dette er gjort, fordi [Klager] hverken har tiden eller erfaringen til at håndtere en sag som denne, ligesom [Klager] først fik kendskab til den påklagede artikel, efter den var blevet offentliggjort. Endelig har [Klager] anført, at det ikke er et rimeligt vilkår, at Netavisen Gribskov satte det som en klar betingelse for yderligere dialog, kommentering eller berigtigelser, at [Klager] indgik i et mundtligt interview til endnu en artikel. På baggrund af ovenstående har [Klager] anmodet om at få bragt en berigtigelse og genmæle i Netavisen Gribskov, hvortil [Klager] har foreslået følgende formulering: ”Rettelse: Netavisen Gribskov bragte den 16. marts 2021 artiklen "Endnu et bosted i [Bynavn] udsat for massiv kritik fra forældre og tidligere ansatte", som er en citathistorie offentliggjort af Radio4 dagen før. Netavisen Gribskov undlod at give det kritiserede bosted mulighed for at kommentere beskyldningerne, inden Netavisen Gribskov offentliggjorde artiklen. Artiklens kritik af bostedet er desuden ikke søgt be- eller afkræftet via udtalelser fra de anbringende kommuner, som fører tilsyn med beboernes personlige trivsel på stedet, eller øvrige relevante sundhedsmyndigheder. ” 2.2 Netavisen Gribskovs synspunkter God presseskik Netavisen Gribskov har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen, som omtaler en sag, der er særligt interessant for avisen, fordi bostedet [Klager] er placeret i avisens primære dækningsområde. Netavisen Gribskov har oplyst, at avisen i anledning af offentliggørelsen gav [Klager]s bestyrelsesformand mulighed for at kontakte avisen med henblik på at kommentere sagen. Bestyrelsesformanden blev kontaktet telefonisk den 16. marts 2021 kl. 10:56, hvor Netavisen Gribskov lagde en besked på telefonsvareren om at blive kontaktet. Efterfølgende samme dag, kl. 11:22, blev citathistorien bragt med en redaktionel note sidst i artiklen om, at det ikke var lykkedes at hente en kommentar fra bestyrelsesformanden. I den forbindelse har Netavisen Gribskov henledt opmærksomheden på, at sagen dagen før var blevet offentliggjort i et landsdækkende nyhedsmedie, hvorfor Netavisen Gribskovs redaktion finder det rimeligt at antage, at [Klager] var bekendt med mediernes akutte interesse i sagen. Netavisen har endvidere oplyst, at mediet ikke havde mulighed for at kontakte [Klager] dagen før artiklens offentliggørelse, da mediet først blev gjort bekendt med Radio4s dækning efter, at Netavisen Gribskovs chefredaktør tidlig formiddag den 16. marts 2021 læste en citathistorie af samme sag i B. T. Endelig har Netavisen Gribskov anført, at der i artiklen ikke er blevet bragt beskyldninger, som [Klager] ikke allerede har forholdt sig til i Radio4s artikel i sagen, som der i øvrigt er linket til direkte i den påklagede artikel, hvorved læserne har let adgang til kildematerialet. Samme aften, den 16. marts 2021 kl. 20:06, modtog Netavisen Gribskov en mail fra en person, som kritiserede, at avisen ikke havde givet [Klager] mulighed for at imødegå kritikken. Personen, der på sin egen hjemmeside præsenterer sig som en ”[Firmabetegnelse]” og i sagen optrådte som repræsentant for [Klager], skrev bl.a.: ”[…] I har overtrådt reglerne for god presseskik ved at bringe historien uden at have forelagt kritikken for [Klager] […] Jeg vil bede jer fjerne artiklen omgående. Jeg kan fortælle, at Radio4 har bygget artiklen udelukkende på udokumenterede udsagn, og at bostedet forud for Radio4s artikel har tilbagevist alle kritikpunkter. Desuden kan jeg fortælle, at en meget vred forælder til artiklens ”beboer X” har sendt en klage til Radio4 om, at fortællingen om vedkommendes barn (beboer X) er komplet forkert. […]” Netavisen Gribskov besvarede kort efter mailen med en gentagen forespørgsel om at tale med formanden eller en anden fra bostedet, som kunne udtale sig: ”Kære ’[Firmabetegnelse]’ Som vi orienterer om i artiklen, har vi uden held forsøgt at indhente en kommentar fra bostedets formand. Vi vil derfor gerne bede om at blive kontaktet hurtigst muligt af formanden eller skolens leder, som gerne gives mulighed for at afkræfte historien til undertegnede. Forældrene er også meget velkommen til at kontakte os. Vi bringer meget gerne deres uredigerede version af sagen. Desuden finder vi det svært at forestille, at Radio4 direkte skulle skrive mod bedre vidende, når de oplyser, at en gruppe tidligere medarbejdere samt en forælder har sendt en bekymringsskrivelse vedr. deres oplevelser på bostedet til myndighederne. Skulle dette vitterligt være tilfældet, så vil vi gerne høre mere til det, da det i så fald har stor nyhedsværdi. ” Kl. 20:35 blev Netavisen Gribskov kontaktet telefonisk af [Klager]s repræsentant, som fortalte, at han var udpeget af [Klager] til at håndtere sagen og i den forbindelse bad avisen om øjeblikkeligt at fjerne artiklen. Netavisen Gribskov afviste anmodningen og bad igen om et interview med bestyrelsesformanden, da avisen fortsat havde en række afklarende spørgsmål til bostedets kritik af den i Radio4 fremlagte sag. Dette blev endnu engang afvist af repræsentanten. Derpå oplyste Netavisen Gribskov repræsentanten, at avisen ikke kunne gøre mere i sagen, såfremt det ikke var muligt at få svar på de afklarende spørgsmål, og at avisen betragtede [Klager]s bestyrelsesformand som uvillig til at stille op til interview. Endelig henviste Netavisen Gribskov til klagemuligheder hos Pressenævnet. Dagen efter, den 17. marts 2021 kl. 16:56, modtog Netavisen Gribskov en mail fra [Klager]s bestyrelsesformand [Mailkorrespondancen mellem Netavisen Gribskov og [Klager]s bestyrelsesformand er gengivet ovenfor under [Klager]s synspunkter, Pressenævnet ], som nu ønskede at få bragt en berigtigelse med en række punkter, bestyrelsesformanden mente var forkerte eller upræcise i artiklen. Netavisen Gribskov svarede med endnu en anmodning om at stille op til interview, hvor bestyrelsesformanden kunne komme frit til orde, og hvor avisen kunne få besvaret sine spørgsmål. Dette blev afvist af [Klager], hvorefter Netavisen Gribskov igen understregede over for klager, at det ikke var muligt for avisen at forholde sig til kritikken af Radio4s dækning, såfremt bestyrelsesformanden ikke ønskede at stille op til interview. Samtidig oplyste Netavisen Gribskov bestyrelsesformanden, at det ikke var muligt for avisen at kontakte de berørte kommuner, da avisen ikke kunne indhente de nødvendige oplysninger om identiteten på de involverede personer på bostedet. Herefter modtog Netavisen Gribskov intet yderligere svar. Netavisen Gribskov har anført, at avisen har givet [Klager] de fornødne muligheder for at kontakte avisen for et interview og dermed imødegå kritikken og få sin side frem. Kritikken mod bostedet var højaktuel i medierne på artiklens udgivelsesdato, hvorfor det må forventes, at [Klager]s bestyrelsesformand var klar over vigtigheden af at imødegå kritikken. I stedet valgte bestyrelsesformanden at ansætte en ”[Firmabetegnelse]”, som frem for at give medierne mulighed for at spørge ind til sagen forsøgte at tvinge medierne til at fjerne deres allerede publicerede artikler. Hertil har Netavisen Gribskov bemærket, at hvis bestyrelsesformænd og andre ansvarspersoner kan tvinge lokale medier til tavshed ved blot at lade være med at udtale sig om højaktuelle sager, så har vi et problem i branchen. Netavisen Gribskov har afslutningsvist oplyst, at avisen, på tidspunktet for afgivelsen af bemærkninger til Pressenævnet, stadig ikke var blevet forelagt mulighed for at foretage interview med [Klager]s bestyrelsesformand eller andre repræsentanter fra bostedet vedrørende de kritisable forhold. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. God presseskik [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder skadelige og krænkende beskyldninger mod bostedet, som ikke var tilstrækkeligt efterprøvet, og som Netavisen Gribskov ikke gjorde nok for at forelægge for klager inden offentliggørelsen. [Klager] har også klaget over, at Netavisen Gribskov efter offentliggørelsen alene ønskede at indhente [Klager]s kommentarer til sagen gennem et mundtligt interview. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4. Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Radio4, ændrer således ikke Netavisen Gribskovs ansvar for at overholde god presseskik. Netavisen Gribskov skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører. Nævnet bemærker i den forbindelse, at der i den påklagede artikel bliver rejst alvorlige beskyldninger mod [Klager]. Uanset, at [Klager]s svar til Radio4 på den fremsatte kritik fremgår af den påklagede artikel, finder nævnet derfor, at beskyldningerne skulle forelægges selvstændigt for [Klager] for eventuelt yderligere kommentarer inden offentliggørelsen i Netavisen Gribskov. Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at Netavisen Gribskov den 16. marts 2021 kl. 10:56 telefonisk forsøgte at indhente [Klager]s bestyrelsesformands kommentarer til den rejste kritik. Bestyrelsesformanden tog ikke telefonen, hvorfor Netavisen Gribskov i en besked på hendes telefonsvarer bad hende om at ringe tilbage. 26 minutter senere, kl. 11:22, blev artiklen offentliggjort på netavisengribskov.dk. Nævnet har endvidere lagt til grund, at [Klager], både via bostedets bestyrelsesformand og via bostedets konsulent, skriftligt og telefonisk kontaktede Netavisen Gribskov efter offentliggørelsen og i den forbindelse rejste en række kritikpunkter vedrørende den offentliggjorte artikel. Under den efterfølgende korrespondance afviste Netavisen Gribskov [Klager]s konkrete krav om berigtigelse af artiklen, idet Netavisen Gribskov i stedet af flere omgange tilbød [Klager] at stille op til et interview om sagen. Pressenævnet finder, at omtalen ikke havde en sådan aktualitet, at en telefonbesked kun 26 minutter inden offentliggørelsen kan betragtes som et tilstrækkeligt forsøg på forelæggelse. Nævnet udtaler derfor kritik af Netavisen Gribskov for ikke at have gjort nok for at forelægge artiklens oplysninger for [Klager] i rimelig tid inden offentliggørelsen. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Netavisen Gribskov, som svar på [Klager]s henvendelse til mediet efter offentliggørelsen, tilbød klager at stille op til et interview om sagen. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Netavisen Gribskov at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Netavisen Gribskov. [underrubrik] Netavisen Gribskov får kritik for ikke at forelægge kritiske beskyldninger for bosted i rimelig tid inden offentliggørelse af artikel. [tekst] Netavisen Gribskov bragte i marts måned en artikel, som omtalte, at der var blevet rejst kritik mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. Artiklen var en citathistorie fra Radio4. 26 minutter inden offentliggørelsen havde Netavisen Gribskov forgæves forsøgt telefonisk at indhente en kommentar fra bostedet til den rejste kritik. Pressenævnet kritiserer Netavisen Gribskov for ikke at have forelagt artiklens oplysninger for bostedet i rimelig tid inden offentliggørelsen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 12. oktober 2021

Versioner

1. 2021-10-16