Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9832@2021-10-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0655

Kritik af Radio4 for at gengive ikke-retvisende kritik af bosted Radio4 omtalte i radioindslag og i en artikel i marts måned kritik rettet mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. I omtalen rettede tidligere medarbejdere og pårørende til en nuværende og en tidligere beboer kritik af bostedet for dets håndtering af de unge. Bostedet klagede til Pressenævnet over, at Radio4 ikke havde foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af den fremsatte kritik. Bostedet fremhævede, at kritikken var udokumenteret og fremsat af en gruppe personer, som ønskede at skade bostedet. Pressenævnet udtalte kritik af Radio4 for i omtalen at have gengivet konkret kritik vedrørende bostedets håndtering af én af sine beboere, selvom beboerens mor havde bestridt kritikken over for Radio4 inden offentliggørelsen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over to nyhedsindslag bragt den 15. marts 2021 i radioprogrammet Radio4 Morgen på Radio4, samt artiklen ” Pårørende og tidligere medarbejdere: Privat botilbud udsætter beboere for omsorgssvigt ”, bragt den 15. marts 2021 på radio4.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Radio4 i omtalen har bragt udokumenteret kritik af bostedet, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Pressenævnet har fra parterne modtaget kopi af deres skriftlige korrespondance, som fandt sted fra september 2020 frem til offentliggørelsen af den påklagede omtale den 15. marts 2021. Af korrespondancen fremgår bl.a., at journalisten bag omtalen den 29. september 2020 skrev følgende til [Klager]: ”[…] Men her er de kritikpunkter, du gerne må forholde dig til så hurtigt som muligt. Sig endelig til, hvis du har opklarende spørgsmål. Eller hvis du alligevel hellere vil tage snakken over telefon. Vægtøgning: Forældre til nuværende/tidligere beboere fortæller, at deres børn har taget meget på i vægt, mens de har boet på [Klager]. I ét tilfælde omkring 30 kilo på et halvt år. Seks tidligere medarbejdere bekræfter. I en bekymringshenvendelse til Socialtilsynet kalder en medarbejder vægtøgningen for omsorgssvigt og kalder det for potentielt livstruende. Hvad siger du til kritikken? Hvorfor tager beboerne på i vægt på [Klager]? Gør I nok for at hjælpe beboerne til en nogenlunde sund livsstil? Medicinhåndtering: Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed har der været problemer med medicinhåndteringen, sygeplejefaglige vurderinger, journalføring mv. Tidligere medarbejdere og pårørende bekræfter kritikken. Hvorfor har I ikke styr på den slags? Er der sket forbedringer siden påbuddene fra styrelsen? Hvilke konsekvenser har problemerne på området haft for beboerne? Vikarforbrug: Forældre til nuværende/tidligere beboere og otte tidligere medarbejdere fortæller, at der er så stor personalegennemstrømning og vikarforbrug på [Klager], at det går ud over det pædagogiske arbejde med beboerne. Nogle fortæller, at de i en periode på et halvt år har talt over 50 forskellige vikarer. Andre at et team til en beboer med høj normering kun var tre fastansatte, hvilket langt fra dækker behovet. Hvordan kan I forsvare så stort et vikarforbrug? Hvad har det af konsekvenser for beboerne? Mennesker med autisme har ifølge eksperter vi har talt med sjældent gavn af stor omskiftning af personale, så hvordan kan det være, I ikke prioriterer at have et fast team omkring beboerne? Pædagogisk kvalitet: Forældre til nuværende/tidligere beboere og otte tidligere medarbejdere mener ikke, den pædagogiske kvalitet på [Klager] er tilstrækkelig. […] Hos nogle af beboerne er frustrationerne angiveligt kommet til udtryk ved fx selvskade, udadreagerende adfærd og mistrivsel. Flere tidligere medarbejdere har fortalt Socialtilsynet, at de ikke synes, det er fagligt forsvarligt og mener, der er tale om omsorgssvigt. Hvad siger du til kritikken? Halter det med den pædagogiske kvalitet på [Klager]? Magter I opgaven med at have så ’svære’ beboerne boende? Hvorfor oplever pårørende og tidligere medarbejdere, at beboerne bliver omsorgssvigtet? Profitoptimering: […] Blandet: Hvad er grunden til, at en negativ tilsynsrapport blev trukket tilbage sidste år og erstattet af en ny? Har du betalt enkelte medarbejdere et engangsbeløb for at rose [Klager] over for tilsynet? […] Forældre til den tidligere beboer [Beboer A] har fortalt om en udadreagerende episode, hvor politiet blev tilkaldt, og han efterfølgende blev tvangsfikseret på en psykiatrisk afdeling. Ifølge forældrene blev situationen ikke håndteret godt af [Klager]. Har I en andel i, at episoden eskalerede? Hvad er din faglige baggrund? Er du uddannet pædagog? ” Den 8. oktober 2020 svarede [Klager] bl.a.: ”Hermed svar på din mail af 29. september 2020. […] Du nævner forældrene til en tidligere beboer. Beboeren blev udskrevet fra [Klager] i 2019 på vores foranledning efter knap 10 måneders ophold. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette, vil jeg henvise dig til at søge aktindsigt hos beboerens hjemkommune. Vi ønsker ikke at indgå i yderligere diskussion med familien i pressen. Du nævner forældre til en af vores nuværende beboere. Relationen til vores beboeres pårørende er et meget vigtigt element i vores arbejde og kan være afgørende for, hvorvidt vi kan udføre vores arbejde for den pågældende. Derfor kan vi ikke forsvare at føre en diskussion med pårørende via medierne, da det er ødelæggende for en positiv dialog. Det håber jeg, du forstår og anerkender betydningen af. Jeg håber, du vil opfordre disse forældre til at kontakte os, hjemkommunen eller Socialtilsynet. Du nævner nogle konkrete kritikpunkter, som jeg her vil besvare: ● Ingen beboer hos os har taget 30 kilo på i løbet af et halvt år. ● [Klager] modtog i februar 2020 et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om forhold, der blev registreret ifm. et tilsynsbesøg i oktober 2019. Disse forhold blev bragt i orden allerede i løbet af en uge, dvs. de var bragt i orden for knap et år siden. Pga. COVID-19 har styrelsen desværre i en længere periode ikke kunnet gennemføre et opfølgende tilsynsbesøg hos os med henblik på at konstatere, om forholdene er bragt i orden. Styrelsen kom på besøg den 20. august 2020, og vi har netop modtaget besked om, at Styrelsen har ophævet påbuddet. ● Hvad angår personale, så har vi faste teams omkring alle vores borgere. Vi har et samarbejde med et eksternt vikarbureau om faste vikarer, netop for at sikre den samme personkreds omkring den enkelte borger. ● Det gør naturligvis indtryk, hvis pårørende eller tidligere ansatte klager til Socialstyrelsen, og vi drøfter naturligvis med Socialtilsynet, hvis de modtager kritik på vores vegne. Det er en tryghed for både borgeren og os som botilbud, at Socialtilsynet forholder sig til evt. kritik og fører regelmæssige tilsyn i forhold til at vurdere vores kvalitet. Også de visiterende kommuner udfører tilsyn, nemlig det såkaldt personrettede tilsyn, som retter sig mod den eller de borgere, kommunen har visiteret til tilbuddet. Det er vores klare overbevisning, at der er kvalitet i vores tilbud. Vi har netop modtaget den seneste tilsynsrapport fra Socialtilsynet i høring, og vi forventer at besvare den i næste uge. Du vil derfor formentlig meget snart kunne hente den fra Tilbudsportalen eller rekvirere den fra Socialtilsyn Syd. ● Hvad angår dine spørgsmål om økonomi må jeg henvise dig til de visiterende kommuner vedrørende deres udgifter samt Socialtilsynet og/eller Erhvervsstyrelsen vedrørende regnskab. ● Det er korrekt, at Socialtilsynet på et tidspunkt ved en aktindsigt har udleveret en tilsynsrapport, som var voldsomt fejlbehæftet. Socialtilsynet har efterfølgende udført et nyt tilsyn og trukket denne rapport tilbage. Socialtilsynet har desuden udarbejdet et notat om dette, som du formentligt kan indhente via aktindsigt hos tilsynet. […] ● [Person A], som du sendte din mail til, er pædagog, og vores daglige leder er Cand.pæd.pæd. Du kan rekvirere yderligere oplysninger om stedets faglige kompetencer hos Socialtilsynet. ” Det fremgår videre, at [Klager] den 20. oktober 2020 bl.a. skrev: ”[…] Du skriver at du regner med, at I bringer en historie i radioen om [Klager], og at du gerne vil fremlægge sagen. Det går jeg bestemt også ud fra, at du vil, eftersom det fremgår klart af vejledning om god presseskik, at: […] Vi har grund til at antage, at du blandt dine kilder har flere afskedigede medarbejdere, som kan have personlig og jobmæssige interesse i at undergrave vores faglige troværdighed. Så meget desto vigtigere er det, at du forholder dig kritisk til disses udsagn og holder dem op imod fx. myndigheders og andre ansattes vurdering af [Klager]. På samme måde forventer vi, at du forholder dig til, at der bor flere borgere på [Klager] og holder dette op imod det eller de forældrepar, som udtrykker kritik. Vi vil ikke tøve med at reagere til de rette instanser, såfremt du eller Radio4 viderebringer usande og uretmæssigt krænkende udsagn om [Klager], idet dette potentielt kan have betydelige konsekvenser for vores tilbud og vores beboere. Jeg gentager herunder vores svar på din mail af 29. september. Jeg formoder, du har indhentet oplysninger, vi her henviser til, idet de er afgørende for at kunne vurdere vores kvalitet. Hvis du har spørgsmål i den sammenhæng eller brug for yderligere informationer i det hele taget, vil jeg bede dig om at stille konkrete spørgsmål til specifikke forhold. I det omfang, spørgsmål angår en borger, skal jeg bede dig indhente den pågældende borgers samtykke til, at vi kan udtale os om dennes personlige forhold. Som vi tidligere har fortalt, forholder vi os ikke til borgere, der er fraflyttet. Herunder vores tidligere svar: [Den resterende del af mailen er identisk med indholdet af den mail, som [Klager] sendte til Radio4 den 8. oktober 2020, Pressenævnet ]” Til dette svarede journalisten fra Radio4 samme dag: ”Tak for din mail. Hvem kan jeg tale med om kritikken og hvornår? ” Den 9. november 2020 skrev [Klager] følgende til Radio4s ledelse: ”Kære [Den ansvarshavende chefredaktør], adm. direktør & ansv. chefredaktør, Radio4 Jeg skriver denne mail som bestyrelsesformand i botilbuddet [Klager]. Vi er nået til et punkt, hvis vi må bede dig som direktør forholde sig det researcharbejde, som Radio4's journalist [Journalisten] udsætter vores virksomhed for - og som lægges til grund for et radioindslag, der ifølge [Journalisten] meget snart udsendes. Siden den 29. september har vi modtaget en række mails fra journalist [Journalisten] med alt fra konkrete detailspørgsmål om beboeres vægtøgning og lejeudgifter til en pavillon til grove insinuationer om vores faglige kompetence og hæderlighed i al almindelighed. Journalisten har været omkring stort set alle emner, man kan tænke sig kunne være relevante for et sted som vores, tydeligvis med det formål at finde et eller andet at kritisere os for, som ville kunne godtgøre kritik fra forældreparret til en tidligere beboer samt de medarbejdere som i forbindelse med denne udskrivning måtte afskediges. Vi har løbende besvaret disse spørgsmål, så godt det har ladet sig gøre inden for hensynet til personfølsomme oplysninger, ligesom vi har opfordret journalisten til at rekvirere en række væsentlige dokumentationsmaterialer hos myndighederne. Men journalisten har åbenlyst valgt ikke at skaffe sig yderligere materiale, end de kilder hun havde, da hun tog sin første kontakt til os i september. I sin seneste mail anfører hun, at hun agter snarest at bringe en udsendelse om vores sted, primært baseret på følgende oplysninger: udtalelser fra tidligere og nuværende pårørende samt otte tidligere medarbejdere, fem bekymringshenvendelser, en tilbagetrukket tilsynsrapport samt budgetter og regnskaber. Det mest graverende i dette kildemateriale er den tilbagetrukne tilsynsrapport. Her er tale om en rapport, som Socialtilsyn Syd trak tilbage, pga. rapportens mange faktuelle fejl, som tilsynet klart anerkendte. Denne rapport har ingen gyldighed i vurderingen af vores sted, hvilket [Journalisten] er blevet gjort bekendt. […] Enhver af de kilder, [Journalisten] oplister er af forskellige personlige årsager fjendtligt stemt over for vores sted og deres udsagn bør således holdes op imod den massive overvægt af positivt stemte pårørende og ansatte. Der er dog intet i [Journalisten]s henvendelser til os, der har indikeret at hun er interesseret i andres vurdering end disse kritiske kilders. End ikke de valide og aktuelle myndighedsrapporter, som findes om vores sted har hendes interesse. De bekymringshenvendelser, hun omtaler, er efter al sandsynlighed indgivet af de samme personer, som hun omtaler. Intet af den kritik, hun i sine mails har viderebragt til os fra sine kilder afspejles i den dialog, vi har med socialtilsynet eller vores øvrige medarbejdere og pårørende. […] Vores samlede oplevelse af dette forløb er, at [Journalisten] har et mål om at ramme vores sted med en hvilken som helst kritik, hun kan finde - og at dette mål skygger for hendes vilje eller evne til at se de informationer, der ikke blot modsiger hendes antagelser, men dokumenterer, at antagelserne er forkerte. Det er yderst ubehageligt på denne måde at være i hænderne på en journalist, der ikke alene har et mål om at skade vores anseelse, men også har fravalgt vigtig dokumentation og mangler den fornødne viden til at kunne fortolke det materiale, hun har valgt at benytte sig af. […] Vi ønsker ikke at indgå i noget mundtligt interview med Radio4, men tager gerne en opklarende samtale med dig. ” Til dette svarede Radio4 den 16. november 2020: ”Endnu engang tak for din henvendelse og klage over journalist [Journalisten], ansat på Radio4. Du skriver i din klage, at [Journalisten] har rettet en række henvendelser til jer angående jeres botilbud [Klager]. Som I ved, gør hun det på baggrund af en række henvendelser fra tidligere medarbejdere og pårørende. Det er enormt vigtigt for Radio4, at vi i en sag lader alle parter komme til orde, og derfor er det også et krav, at hun inddrager jer og lader jer give jeres version og ikke mindst bidrage med viden til sagen. Vi har bistand til det regnskabstekniske og kvalitetssikring af bosteder, så jeg ser ingen grund til at være bekymret for, om der opstår misforståelser i behandlingen af fakta i sagen. Endnu engang vil jeg opfordre jer til at stille op til interview, fordi I på den måde har mulighed for at bidrage med viden og give forklaringer på de anklager, der måtte komme fra ansatte/pårørende ang. kvalitet og økonomiske disponeringer. Med venlig hilsen [Nyheds- og aktualitetschefen] Nyheds- og aktualitetschef” Som svar herpå skrev [Klager] den 30. november 2020: ”Kære [Den ansvarshavende chefredaktør], adm. direktør & ansv. chefredaktør, Radio4 Jeg har den 16. november modtaget svar på min klage af den 9. november, der ifølge nyheds- og aktualitetschef [Nyheds- og aktualitetschefen] har været behandlet. Jeg har dog svært ved at se, hvad der blevet behandlet. Svaret er blot er en generel afvisning, som ikke forholder sig til de meget konkrete kritikpunkter, som var hele kernen i klagen. […] Således forholder hun sig I sin mail overhovedet ikke til de konkrete klagepunkter, som er: […] Nyheds- og aktualitetschef [Nyheds- og aktualitetschefen] afslutter sin mail med at gentage journalistens opfordring til os om at stille op til et mundtligt interview. Dette fortæller os, at [Nyheds- og aktualitetschefen] tilsyneladende ikke ser nogen grund til at overveje, hvorvidt Radio4 overhovedet har belæg for bringe et indslag på ovenstående baggrund. Det giver os anledning til endnu en gang at gøre Radio4 opmærksom på de presseetiske retningslinjer, særligt omkring disse forhold: […] ● Det er IKKE i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer at basere en kritik udelukkende på yderst partiske kilder, uden at indhente andres holdning og uden at give den kritiserede part mulighed for at forholde sig til konkrete kritiske udsagn. Vi er ikke blevet forelagt konkrete udsagn fra journalistens kilder, og vi er ikke blevet forelagt samtykke fra kilderne om at kunne udtale os om sådanne udsagn, hvorfor vores tavshedspligt og hensynet til personfølsomme oplysninger er gældende. […] Jeg vil bede dig om som direktør for Radio4 at give mig et klart svar på, om du mener, Radio4 har givet [Klager] en fair behandling i dette forløb, og at I overholder de presseetiske retningslinjer, såfremt jeres journalist fortsætter som hidtil? ” Radio4 ses ikke at have besvaret ovenstående mail fra [Klager]. Den næstfølgende mail, som Pressenævnet har modtaget i kopi i forbindelse med sagen, blev sendt af Radio4 den 1. marts 2021 til [Klager]. Af mailen fremgår bl.a.: ”Kære [Klager] I Radio4 Morgen bringer vi en historie om [Klager], hvor ni tidligere medarbejdere, tre tidligere samt nuværende pårørende og fem bekymringshenvendelser sendt til Socialtilsynet kritiserer forholdene på bostedet. Den kritik skal I selvfølgelig have forelagt: [[Klager] har i sin besvarelse, som følger umiddelbart nedenfor, indsat Radio4s spørgsmål fra denne mail. Radio4s spørgsmål kan derfor læses i [Klager]s mail af 5. marts 2021 nedenfor, Pressenævnet ] […] Meld meget gerne tilbage, om I vil stille op til interview eller har kommentarer til sagen senest mandag den 8. marts . Hvis noget giver anledning til yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig på […]” Ovenstående henvendelse blev den 5. marts 2021 besvaret af [Klager] i følgende mail: ”Kære [Den ansvarshavende chefredaktør] Hermed vores tredje klage vedrørende journalist [Journalisten]. Efter knap tre måneders tavshed modtog vi den 1. marts en mail fra [Journalisten]. Vi har besvaret den med nedenstående mail (obs: omtalte mail er indsat herunder i dokumentet), der også er at betragte som en klage til dig og Radio4. Til [Journalisten] Den 30. november 2020 sendte vi en klage til [Den ansvarshavende chefredaktør], adm. direktør & ansv. chefredaktør for Radio4 over dine forudgående henvendelser og den research, der lå bag. Vi modtog den 9. december 2020 en blank afvisning af vores klage fra nyheds- og aktualitetschef [Nyheds- og aktualitetschefen], der i sin mail til os forsikrede os om, at I "tager alle relevante kilder og dokumenter i betragtning for at give fyldestgørende billede af forholdene". Den 1. marts 2021 dukker nu en mail op fra dig. En mail, hvor du præsenterer dig med en historie om os, som om det var første gang, du overhovedet har henvendt dig til os. I din mail oplister du en række udokumenterede beskyldninger, på trods af at vi for flere måneder siden har tilbagevist disse og påvist alvorlige fejl og mangler i din i research. Denne "sag" bygger i hovedsagen på, at pårørende og ansatte omkring en tidligere beboer, som vi opsagde efter blot 10 måneders ophold, ønsker at gøre vores sted ondt. Deres beskyldninger og kritik er ikke afspejlet i nogen konklusioner hos de myndigheder, der er lovmæssigt forpligtet til at kontrollere henholdsvis vores faglighed og organisation (Socialtilsynet) samt vores beboeres velbefindende (beboerens hjemkommune). Vi anser det som særdeles alvorligt, at du nu endnu en gang forsøger at skabe en historie på udokumenterede beskyldninger, forkerte beregninger, forkerte fakta samt hvad noget "lader til", hvad nogen "undrer sig over", hvad nogen "synes virker højt", hvad nogen synes "minder om", hvad nogen mener "kan ske". Du henviser til forløb, der ligger to år tilbage, og du citerer tilmed fra proces-notater og budgetter uden at forholde dig til afgørelser, konklusioner og reelle regnskabstal. Vi har i vores korrespondance med dig sidste år opfordret dig til at søge dokumentation og korrekte oplysninger hos kommuner, Socialstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Ud fra din seneste mail kan vi dog konstatere, at du siden den 30. november 2020 tilsyneladende ikke har forsøgt at efterprøve vores kommentarer eller søge dokumentation for de beskyldninger, vi den gang tilbageviste. […] Vi har forelagt denne sag en ekspert. Vedkommende vurderer at der er tale om en uforståelig og fagligt mangelfuld journalistisk håndtering, som kan lede tankerne hen på, at der kan være en personlig relation mellem dig eller andre på Radio4 og de kilder, du anvender i din historie. […] Men vedkommende mindes ikke tidligere at have oplevet, at et medie er så afvisende over for at efterprøve fakta og opsøge og sætte sig ind i den tilgængelige dokumentation. Herunder besvarer vi spørgsmålene i din mail af 1. marts. […] SPØRGSMÅL: Kritikken går på for lidt struktur, for få pædagogiske indsatser, dårlig ledelse, for lavt fagligt niveau og mistrivsel hos beboerne, der blandt andet kommer til udtryk i udadreagerende adfærd, selvskade og indlæggelser. Kritikken går også på, at flere beboere har taget en del på i vægt. Fx har den tidligere beboer [Beboer A] ifølge hans forældre og tidligere medarbejdere taget mere end 30 kilo på, mens han boede på [Klager]. Derudover har der ifølge kritikerne været en høj personalegennemstrømning på [Klager], og I bliver kritiseret for at bruge for mange vikarer. Fx har [Beboer A] ifølge forældre og tidligere medarbejdere haft over 50 forskellige vikarer, og en konkret episode bliver fremhævet, hvor der to uger i sommerferien kun var vagtsat vikarer, og en konflikt endte med polititilkald og bæltefiksering på psykiatrisk hospital. Flere kritiserer også håndteringen af beboernes medicin. SVAR: Du skriver "kritikken går på", men hvorfra denne kritik kommer og på hvilken baggrund den fremføres, oplyser du ikke. Du nævner udelukkende udsagn og hændelser omkring en af vores tidligere beboere. Som vi har oplyst dig om i oktober sidste år blev denne beboer på vores foranledning udskrevet herfra i 2019 efter blot 10 måneders ophold. I den anledning blev en række medarbejdere omkring beboeren afskediget. Disse medarbejdere havde vi, på forældrenes ønske, overtaget fra den institution, hvorfra beboeren blev flyttet fra, da vedkommende kom til os. Årsagen til, at vi bad beboerens kommune om at finde et andet sted til vedkommende er naturligvis fortrolig, men bemærk venligst at opsigelsen kom fra vores side. Du omtaler en bæltefiksering. Bemærk venligst, som du selv skriver, at den fandt på et hospital uden for vores indflydelse og uden vores medvirken. Ingen af vores beboere har taget 30 kilo på under deres ophold hos os. Socialtilsynet reagerer naturligvis på bekymringshenvendelser, som enhver kan sende uden at stå til ansvar for eventuelle falske beskyldninger. Socialtilsynet vurderes således også alvorligheden af sådanne henvendelser, og hvorvidt de bygger på faktuelle forhold. Hvis du ønsker at offentliggøre en bekymringsskrivelse, må du også offentliggøre de rette myndigheders konklusion på denne. SPØRGSMÅL: I forhold til økonomien er der også en række kritikpunkter fra tre eksperter som har gennemgået regnskaber og budgetskemaer: […] SPØRGSMÅL: I forhold til tilsynsrapporterne har vi talt med en ekspert der undrer sig over, at den kritiske rapport blev trukket tilbage. Vi kan kun endnu en gang opfordre dig til at kontakte Socialtilsynet angående dette og få det forklaret fra rette instans, nemlig den myndighed som tilbagekaldte rapporten. Hvis en ekspert undrer sig over en myndighedsafgørelse, så bør du søge svar hos denne myndighed og således med din egen chefs ord tage "alle relevante kilder og dokumenter i betragtning for at give fyldestgørende billede af forholdene". ” Den 12. marts 2020 kvitterede nyheds- og aktualitetschef på Radio4, [Nyheds- og aktualitetschefen], for [Klager]s forelæggelsessvar. Den påklagede omtale Radio4 Morgen bragte den 15. marts 2021 kl. 7-8 følgende radioindslag: [Tidskode 10:07 – 22:08] ” Studievært 2 : Der er flere problemer på landets private botilbud for børn og voksne, end der er på bosteder, som bliver drevet af det offentlige. Det viser en kortlægning, vi har lavet her på Radio4, og det er en historie, som vi sætter fokus på her til morgen. De private tilbud står for 63 % af påbuddene i de seneste opgørelser, som vi har modtaget fra landets fem socialtilsyn, og gennem de seneste fem år er 26 private tilbud blevet lukket af myndighederne, mens kun syv af de offentlige er blevet lukket i samme periode. Altså, 26 private tilbud er blevet lukket af myndighederne, mens syv af de offentlige er blevet lukket. Problemerne her står i kontrast til, at der er færre private end offentlige bosteder i Danmark, men det overrasker ikke formanden for Socialpædagogerne, [Organisationsformanden]. Han ser det som et udtryk for, at det private marked minder for meget om ’det Vilde Vesten’, som han udtrykker det. Formand for Socialpædagogerne, [Organisationsformanden] : Jeg synes, der er, har været for mange sager, at det er lidt for meget ’Wild West’ på det private område, og det skyldes simpelthen at det er for let at blive godkendt som socialpædagogisk tilbud. Der er en risiko for, at der er drenge og piger, voksne, der skulle have haft hjælp i en periode, som ikke har fået den hjælp, som vi kunne have givet dem. Vi får også jævnligt en henvendelse fra medlemmer, som har arbejdet på det private og som netop siger, at fagligheden ikke er i orden. Der bliver ansat for mange, der kommer mere eller mindre direkte ind fra gaden. At der er for få ansatte socialpædagoger, at der for mange steder blander man målgrupperne – jamen, det er også de meldinger, som de her tal viser. Studievært 2 : Det siger altså formanden for Socialpædagogerne, [Organisationsformanden]. Selvom de private botilbud er overrepræsenteret i den negative del af statistikken, så kan omfanget af problemerne på de private bosteder sagtens være endnu større, vurderer [Professor A], som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han siger, at lovgivningen på området ikke giver socialtilsynene de nødvendige muligheder for at føre tilsyn, som det er i dag. Professor i økonomistyring, [Professor A] : Der kan jo være masser problemstillinger, de ikke opdager, så der er brug for at styrke tilsynene. Studievært 2 : Der er brug for at styrke tilsynene, siger altså [Professor A], som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. […] gennem de seneste måneder har vi undersøgt ét konkret bosted, der af tidligere medarbejdere og af tidligere og nuværende pårørende bliver kritiseret for at omsorgssvigte beboerne i en sådan grad, at stedet burde lukkes. Det drejer sig om bostedet [Klager], som er et privat bosted for borgere med autisme. [Klager] åbnede i 2018, og der bor aktuelt tre borgere på bostedet. Opholdet på bostedet er som udgangspunkt permanent, og det er betalt af de forskellige kommuner, som borgerne kommer fra. De her beboere de er, de er svære, de er dyre, de har alle sammen diagnoser på autismespektret, og de er altså nogle af samfundets absolut svageste borgere, kan ikke selv råbe højt og sige fra, hvis de oplever svigt. Men ni tidligere medarbejdere, tre pårørende, og fem bekymringshenvendelser til myndighederne, Socialtilsynet, peger på alvorlige problemer på [Klager], herunder den tidligere medarbejder [Person B], som i efteråret kontaktede Socialtilsynet som whistleblower. [Person B] : For mig der er det opbevaring deroppe, og ikke en fis andet. Studievært 2 : Nogle af de pårørende, der er vrede og frustrerede, og som har valgt at stå frem her i Radio4 Morgen, det er altså [Beboer A’s far] og [Beboer A’s mor] fra [Bynavn 1]. De er forældre til [Beboer A] på 21 år, som er infantil autist, og har boet ti måneder på bostedet [Klager] i 2019. Vi har set kontrakten mellem [Bynavn 1] Kommune og [Klager], og ved derfor at bostedet har fået 23.980 kommunale skattekroner om dagen for at have [Beboer A] boende, altså lige knap 24.000 kr. i døgnet. Men [Beboer A], han har fået meget lidt valuta for pengene, det mener i hvert fald hans forældre, og ifølge dem har han altså været udsat for et meget alvorligt omsorgssvigt på [Klager], som han den dag i dag ikke er kommet sig over. Lad os se lidt på den kritik, som forældrene har af det bosted her. Studievært 1 : [Beboer A] han tog, ifølge forældrene, mere end 30 kg på mens han boede på [Klager]. Ifølge forældrene skyldes den voldsomme vægtøgning, at [Beboer A] fik for meget medicin og alt for dårlig mad. Der var også mangel på kostplaner og pædagogisk fokus på at få implementeret en nogenlunde sund kost, fortæller i hvert fald forældrene, [Beboer A’s mor] og [Beboer A’s far], her til vores reporter, [Journalisten]. [Beboer A’s mor] : Vi har et billede af [Beboer A] fra den 23. december sidste år. Der vejer han 93,8 kg, og da han flyttede fra [Klager], vejede han 131 kg. [Beboer A’s far] : Ja. [Beboer A’s mor] : [Beboer A] han tog jo helt enormt meget på, og det, det gjorde han jo selvfølgelig fordi den ordinering han fik, den blev forøget, og det tager man på af. [Beboer A’s far] : Og det skal jo siges, at [Beboer A] fik tre gange så meget medicin, så [Beboer A] har jo ligget sindssygt højt i medicin. Så han har jo været helt dopet. [Beboer A’s mor] : Men også fordi, da [Beboer A] flytter ind, der er der et køkken der er mindre end det her bord, nærmest. Så rent konkret, så skete der det, at mange gange så blev der jo købt take away. [Beboer A] kom først til at spise kl. otte om aftenen, så altså, han er jo forandret fuldstændig fysisk, nu, [Beboer A], han ligner jo ikke sig selv. [Beboer A’s far] : Altså på det sundhedsmæssige område, er han også blevet omsorgssvigtet. Så han er blevet omsorgssvigtet på rigtigt, rigtig mange måder. Studievært 2 : Det er altså kritikken fra [Beboer A’s far] og [Beboer A’s mor], som er forældre til [Beboer A], som lider af infantil autisme og har boet på [Klager] i ti måneder tilbage i 2019. [Klager] har ikke ønsket at stille op til interview her i radioen, men skriver følgende i en mail til os [Værten læser mailen op]: ”Ingen af vores beboere har taget 30 kg på under deres ophold hos os. ” I en mailkorrespondance med [Klager] om en diætist til [Beboer A], skriver [Beboer A’s far] og [Beboer A’s mor] ellers flere gange, at [Beboer A] vejede 93 kg, da han flyttede ind, og af et mødereferat fra juni måned, fremgår det, at han vejer 126 kg, og senere når han faktisk op på 133 kg. Det er jo næsten en 40 kg stigning, han har oplevet i sin tid under sit ophold på [Klager]. Forældrene kritiserer også, at hverdagen for deres søn på det her bosted var præget af alt for mange vikarer. For meget uuddannet personale og for lidt pædagogik og struktur. [Beboer A’s mor] : [Beboer A] havde på fem måneder over 47 forskellige vikarer. De fleste autister kan jo ikke tåle for mange forandringer. De vil gerne have ro, renhed, regelmæssighed i udstrakt grad. Han er meget afhængig af at skulle vide, hvem han er sammen med, fordi den her forestillingsverden, som du og jeg har, den har han ikke på samme måde. Så han blev jo svigtet på alle mulige måder ved for det første, at der var en udskiftning, der var fuldstændig grel, og de fleste af de, der er ansat for [Beboer A], havde jo ikke en pædagogisk uddannelse. Der var en sød vinduespudser på et tidspunkt, der var en sød fraskilt mand fra [Bynavn 2]. Søde, dejlige mennesker, men som jo ikke kendte til autisme. Og det der var det allerstørste problem var, at for at man skal kunne have [Beboer A], så skal man have haft nogle introduktionsvagter med ham. Så man ligesom ved, hvad gør man, hvad gør man ikke. Der er nogle helt klassiske ting man ikke skal gøre over for [Beboer A], så bliver han enten ked af det, eller udad reagerende, eller ikkeforstående. Man kan ikke bare komme fra den ene dag til den anden, og så være sammen med [Beboer A]. Det hele det var jo, hvad skal man sige, jamen, det er jo fuldstændig kaotiske tilstande. Studievært 1 : Fuldstændig kaotiske tilstande, lyder det altså fra [Beboer A’s mor], som er mor til [Beboer A]. Særligt én episode med [Beboer A] eskalerede drastisk på [Klager]. En konflikt, som altså ikke bliver stoppet mellem [Beboer A] og en vikar, resulterer i, at [Beboer A] knuser en rude. Politiet bliver tilkaldt, tre vogne og en hundepatrulje, og [Beboer A] bliver anholdt og kørt på psykiatrisk afdeling, hvor han bliver bæltefikseret, fortæller forældre og medarbejdere, som altså var ansat på [Klager] på det tidspunkt. Ifølge forældrene så var det altså direkte resultat af, at vikarerne ikke var godt nok uddannet, ikke kendte [Beboer A], og var efterladt alene med ham. [Beboer A’s far] : Et bosted, som har beboere som [Beboer A], de skal være eksperter i det her. De her mennesker, det er jo to vikarer, der er til stede, så det er måske allerførste. At man lader to vikarer være alene med [Beboer A], det er jo den allerførste fejl. Og hele det her forløb accelererer så, og så ender det med, at de lægger ham ned på maven, du ved, smadrer ham ned, og lægger håndjern på ham. Og på det her tidspunkt er der så tre politibiler med to politimænd, det vil sige seks politimænd og en hundepatrulje, og vi snakker om, det er en autistisk dreng, der er mellem to og fire år oppe i hovedet. De får ham så bæltefikseret, ind i politibil, og kører så afsted til psykiatrisk. Det vil sige, nu er det allerede helt accelereret. På psykiatrisk da vi kommer ind, endelig får lov til at komme ind, der står der 12 mennesker rundt om [Beboer A] i et lille rum, og han er sveddryppende. Og det eneste [Beboer A] han råber, slip mig løs, slip mig løs, slip mig løs, fordi han er jo bæltefikseret. Så vi kommer ind, ser [Beboer A] bæltefikseret, og han er så ulykkelig, og han forstår det jo ikke. Her har vi en situation, hvor der bliver brugt alle mulige midler, fordi bostedet simpelthen ikke er deres opgave voksen. Fordi deres ledelse er fuldstændig utilstrækkelig, både i forhold til planlægning, og i forhold til hvem har ansvaret for hvad, roller og ansvar, og hvem skulle have ansvar i denne her situation. Og dét her er jo bare ét eksempel på rigtig mange, hvor det er fuldstændig uansvarlig ledelse. Studievært 1 : Det siger altså [Beboer A’s far] og [Beboer A’s mor], som er forældre til [Beboer A] på 21 år, som er infantil autist og har boet ti måneder på bostedet [Klager] i 2019, inden han blev opsagt af bostedet. [Klager] ønsker som sagt ikke at stille op til et interview her i radioen, men afviser alle kritikpunkter, og skriver et skriftligt svar til os her på Radio4. Nu citerer jeg: ”Denne beboer blev på vores foranledning udskrevet herfra i 2019 efter blot ti måneders ophold. I den anledning blev en række medarbejdere omkring beboeren afskediget. Disse medarbejdere havde vi, på forældrenes ønske, overtaget fra den institution hvorfra beboeren blev flyttet fra, da vedkommende kom til os. Årsagen til at vi bad beboerens kommune om at finde et andet sted til vedkommende er naturligvis fortrolig, men bemærk venligst at opsigelsen kom fra vores side. ” Citat slut. Det er altså ordene fra [Klager], og det er vigtigt at sige her, at [Klager] har ikke nogen påbud fra Socialtilsynet, tilsynsrapporterne er positive på bostedet. Men det er ikke kun de pårørende, der mener, at [Klager] fungerer så dårligt, at bostedet burde lukkes. Vi har talt med i alt ni tidligere medarbejdere, inden vi bringer den her historie, som alle mener at beboerne bliver udsat for massivt omsorgssvigt. Vi kommer til at høre fra nogle af de her medarbejdere, det bliver klokken lidt over otte. […]” Radio4 Morgen bragte den 15. marts 2021 kl. 8-9 følgende radioindslag: [Tidskode 00:49 – 17:37] ” Studievært 1 : Vi vender nu snuden mod en historie, som har fået en del opmærksomhed her i Radio4 Morgen i dag. Den går på private bosteder, som får flere påbud og bliver oftere lukket, end de botilbud der bliver drevet af det offentlige. […] Og et af de private bosteder, der får kritik, er bostedet [Klager], hvor der bor unge voksne med autisme. Det skal lige siges, at [Klager] ikke har fået nogen påbud fra Socialtilsynet, og tilsynsrapporterne på bostedet er positive. Men pårørende kritiserer det her bosted, og det gør tidligere medarbejdere også. […] Studievært 1 : [Klager] afviser altså selv kritikken over for os her på Radio4. De ønsker ikke at stille op, men henviser altså til, at bostedet ikke har fået påbud fra Socialtilsynet, og at rapporterne fra Socialtilsynet er positive. Men det er altså ikke kun de pårørende, der mener, at [Klager] ikke lever op til sit ansvar. Vi har talt, her på radioen, med ni tidligere medarbejdere på det private bosted, som alle mener, at beboerne bliver udsat for omsorgssvigt. En af dem er [Person B], som var medarbejder på [Klager] fra januar til oktober sidste år, men blev fyret efter en sygemelding. Godmorgen, [Person B]. [Person B] : Godmorgen. Studievært 1 : Hvad var det største problem, da du arbejdede på [Klager], som du oplevede det? [Person B] : Jamen det var, det var den manglende struktur, som voksne mennesker med autisme har meget brug for. Og så var det beboernes behov, der blev meget tilsidesat, fordi at man skulle i alle mulige andre feberredninger omkring ledelsen, og ny ledelse, eller ny leder deroppe, og så var der alt for mange vikarer. Altså alt for mange, og der var flere gange, hvor der kun var vikarer deroppe, hvor der ikke var noget fast personale, og så det mundede ud i noget omsorgssvigt, som jeg ikke kunne stå inde for. Studievært 1 : Og hvad er det, når du siger, den der manglende struktur, hvordan kom den til udtryk? [Person B] : Den kom jo til udtryk på, at beboerne, beboerne, de har jo ikke nogen struktur. Og det er jo det der, hvis ikke de har det, så kommer de ud i at gå i affekt, og det kan være her, i det her tilfælde, der, der var det selvbeskadigelse, og indlæggelse, flere indlæggelser, og overspisning. Studievært 1 : Du var ansat på [Klager] fra januar til oktober sidste år. Oplevede du det? Altså decideret omsorgssvigt, og at de her beboere overspiste? [Person B] : Ja, det gjorde jeg, og jeg råbte også vagt i gevær flere gange, og jeg fik ikke noget respons på nogen måde. Og ja, der skete ikke rigtig noget, andet end at det fortsatte, og de blev dårligere og dårligere. Studievært 1 : Jeg sagde før, [Person B], da jeg introducerede dig, at du blev fyret efter en sygemelding. Hvis man nu sidder og tænker, nu ringer i én op, som er blevet fyret efter en sygemelding og så taler hun grimt om et sted der, der fyrede hende. Hvad er så dit svar på det? [Person B] : Jamen altså, det ved jeg da godt, at der nok er nogle der sidder og tænker. Det er der sikkert mange, der sidder og tænker. Og jeg blev da også sur over, at jeg blev fyret, men jeg blev ikke fyret på grund af, jeg var syg, jeg blev fyret over, at jeg, over at jeg brokkede mig. Og jeg havde også gjort det samme, jeg havde også siddet her i dag, hvis jeg stadig var ansat. Fordi jeg syntes, det var grelt. Og nu har jeg i seks år gået og været forskellige steder, fordi der er de samme problemstillinger andre steder. Det her, det var bare mere åbenlyst. Studievært 1 : Det endte med, at du kontaktede Socialtilsynet som whistleblower, og det kommer vi til at vende tilbage til, [Person B]. Vi skal lige høre fra nogle andre tidligere medarbejdere, som også kritiserer den her personalegennemstrømning på [Klager], som du taler om. Først skal vi høre fra [Person C], som arbejdede på [Klager], da [Beboer A], som har infantil autisme, og hvis forældre vi hørte fra før, stadig boede på bostedet i 2019. [Person C] : Han blev omsorgssvigtet. Fordi at der blev ikke iværksat nok pædagogiske tiltag, eller oplæring af andre personaler. Jeg ved ikke af hvilken grund, men der blev i hvert fald valgt fra ledelsens side at ansætte et nyt vikarbureau, som nærmest dagligt kom med nye vikarer. Vi var, ja, mellem to og tre, som kendte [Beboer A]. Når vi ikke var der, så var der jo ikke reelt ikke noget kendskab til borgeren. [Journalisten] : Hvor mange vikarer tror du, der var i den periode? [Person C] : Altså jeg vil sige langt over 50. Nogle af de tiltag hvor vi har prøvet at få ham ud og motionere blandt andet, det er jo klart, at det kan en vikar ikke løse. Så gør de jo det, de kan for at komme igennem dagen, og det var meget med nærmest bare ikke lave noget andet end at spise. Studievært 1 : Det sagde altså [Person C] til vores reporter, [Journalisten]. [Person C] var ansat på [Klager] frem til [Beboer A], blev opsagt af bostedet i 2019. Dengang var [Person D] også ansat på [Klager], og hende skal vi høre fra her. [Person D] : [Beboer A] havde det rigtig svært. Og det havde han, fordi at hans rammer ikke var i orden. Der var halvfærdige projekter alle vegne, og borgerne blev lovet alle mulige ting, som aldrig kom til at ske. Jeg var virkelig bekymret for hans udvikling. Altså hans psykiske udvikling og hans helbred også. Altså, han var jo også, havde taget rigtig, rigtig mange kilo på, fordi han blev… Hver gang at, at der var noget, hver gang han havde en tvangshandling, eller hver gang at, at der var et eller andet problem, så blev han fordret med mad. Psykisk, så blev han virkelig, virkelig dårlig. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det kan få lov til at køre videre som bosted. Studievært 1 : Det var [Person D], som var ansat på [Klager] i fire måneder i 2019. [Person B], du er stadig med på linjen. Det her det var jo før din tid på bostedet. Du var ansat fra januar til oktober sidste år, og du endte med i efteråret at kontakte Socialtilsynets whistleblower-ordning. Hvorfor gjorde du det, og hvad sagde du til dem? […] Studievært 1 : Så din oplevelse er, at Socialtilsynet ikke rigtig var bekendt med, hvad der foregik på [Klager]? [Person B] : Jo, for de havde jo fået flere henvendelser, men når de så kommer derop, så er alt bragt i orden, jo. Fordi de varsler jo, at de kommer. Så, og det har jeg oplevet flere gange nu, ikke. Studievært 1 : At der blev skruet ekstra op for servicen op til et tilsyn? [Person B] : Ja, lige præcis. Og man skulle igennem alle mulige medarbejderhåndbøger, så man skulle virkelig opdatere mange ting, ikke. Som måske bare bør ske løbende. Studievært 1 : Her på radioen er vi også kommet i besiddelse af fem bekymringshenvendelser, hvoraf de fire er sendt af nu tidligere ansatte på [Klager] til den relevante myndighed på området, som altså er Socialtilsyn Syd. I alle de her bekymringshenvendelser advarer de tidligere medarbejdere om den store personalegennemstrømning på [Klager], og det store forbrug af vikarer. Nu vil jeg lige læse op fra en af de her bekymringshenvendelser. Der står der: [Værten læser op] ”Jeg er meget bekymret for [Beboer A]s ve og vel, når han er så massivt omgivet af vikarer. Jeg har flere gange oplevet, hvordan [Beboer A] er gået i affekt, fordi en vikar har ignoreret tegnene, eller ganske enkelt ikke vidste, hvordan der skulle ageres. Vi skal beskytte vores udsatte borgere, ikke henrette dem. Bostedet [Klager] skal have frataget deres ret til at drive bosted”. Citat slut. Jeg kan sige her, at Socialtilsyn Syd har ikke ønsket at stille op til et interview om sagen. De vil ikke kommentere på enkeltsager her i radioen. [Beboer A], som altså bliver omtalt i den her bekymringshenvendelse, han var jo flyttet fra [Klager], da du blev ansat sidste år, [Person B]. [Person B] : Ja. Studievært 1 : Hvis du skal beskrive, hvordan beboerne havde det, mens du var ansat der, hvordan ville du så beskrive det? [Person B] : Jamen altså, jeg kunne kun se en, én udvikling, og den var meget nedadgående. Altså, det blev dårligere og dårligere, og [Beboer A]s problemstilling er genkendende på en anden beboer deroppe. Så den kører jo stadigvæk selvom, gudskelov, [Beboer A] ikke er der mere. Studievært 1 : Ja. En af dem der stadig er der, det er 26-årige [Beboer B], som har adfærdsforstyrrelser med autistiske træk. [Person B] : Ja. Studievært 1 : Hun er altså nuværende beboer på [Klager], og de mange skiftende vikarer og manglende struktur i hverdagen gør hende mere indadvendt og trist og selvskadende. Det fortæller [Beboer B]s mor, [Beboer B’s mor], som også har kontaktet Socialtilsynet og har valgt at stå frem med sin kritik af bostedet her i programmet. Lad os lige høre, hvad hun siger. [Beboer B’s mor] : Der var gået knapt et år, og jeg har talt 32 personale og vikarer, så opgav jeg. Altså jeg vil tro, vi er oppe over 100 nu, det er helt vanvittigt. De kan simpelthen ikke skaffe kvalificeret personale, og de kan ikke fastholde det personale, de får ind. Og det kan jeg jo mærke, det påvirker hende. Det gør hende utryg og nervøs, og hun skal forholde sig til en ny person næsten dagligt lige i øjeblikket. Hun har det bestemt ikke godt, hun trives ikke, der er ingen struktur. Hun reagerer med at, desværre, med at blive selvskadende. Hun river sig selv og slår, ja, slår armene ind i ting. Hun har smadret sit fjernsyn nogle gange, fordi hun i arrigskab bliver så sur, og hun har jo også prøvet at sparke til dørene og sådan nogle ting. Jeg føler ikke det bosted, deroppe, de er der for de unge menneskers skyld. Jeg føler, de er der for pengenes skyld. Studievært 1 : Det sagde altså [Beboer B’s mor], som er mor til [Beboer B] på 26, som har adfærdsvanskeligheder med autistiske træk og bor på [Klager] den dag i dag. Vi har talt med flere tidligere og nuværende medarbejdere på [Klager], som altså bekræfter, at der stadig er en stor personalegennemstrømning og mange vikarer på bostedet. [Person B], lad os lige prøve at se på en anden kritik, som går igen i de her bekymrings henvendelser til tilsynet. Det handler om, at beboerne på [Klager] tager meget på i vægt. En tidligere medarbejder - det er en pædagog, der har mange års erfaring på området - har for eksempel skrevet følgende om en beboer, som vi her kalder X: [Værten læser op] ”Fagligheden er kritisabel, medicinhåndteringen er ringe og uorganiseret, og beboerne svigtes. Selvfølgelig kan der være et spænd, et svært spænd imellem omsorgspligt og beboernes selvbestemmelse, men jeg er nødsaget til at underrette, da jeg personligt og fagligt ikke kan rumme det. X spiser flere gange portioner varm mad om dagen, tre liter is, milkshake, chips, og så videre. Han er aldrig ude at gå, og kan næsten ikke længere bevæge sig. Jeg overdriver ikke, X vil inden længe dø af det. ” Studievært 1 : Du var ansat, [Person B], på [Klager] fra januar til oktober sidste år. Kan du genkende det her billede? [Person B] : Ja, det kan jeg helt bestemt. Og det er jo også en af de problemstillinger, jeg også har fat i deroppe, og igen når der er så mange vikarer, der kommer dagligt, så lige med ham her, der gav man ham mad for ikke, at det skulle ende i affekt. Og når man ikke er uddannet eller har, har noget erfaring inden for det, så gav man ham mad i stedet for at gå i dialog med ham og prøve at bruge nogle dialogiske værktøjer. Så ja, det kan jeg godt genkende. Studievært 1 : Men det er jo, vikar eller ej, så er det jo sådan rimelig logisk, at hvis man spiser tre liter is om dagen, så er det ikke sundt. [Person B] : Nej, det er det ikke. Men altså det er, hvad der sker deroppe, og der bliver ikke gjort noget ved det. Fordi at de vil langt hellere give ham tre liter is, end de vil skrive en magtanvendelsesrapport, eller der skal ske en selvbeskadigelse, for det skal jo indberettes. […] Studievært 1 : [Klager] er blevet forelagt den her kritik fra medarbejdere og pårørende, og ønsker ikke at stille op til et interview her i programmet. Men bostedet afviser alle kritikpunkter og skriver i et skriftligt svar til os her på radioen: [Værten læser op] ”Socialtilsynet reagerer naturligvis på bekymringshenvendelser, som enhver kan sende uden at stå til ansvar for eventuelle falske beskyldninger. Socialtilsynet vurderer således også alvorligheden af sådanne henvendelser, og hvorvidt de bygger på faktuelle forhold. Hvis du ønsker at offentliggøre en bekymringsskrivelse, må du også offentliggøre de rette myndigheders konklusion på denne. ” Citat slut. [Klager] har altså ikke fået påbud fra Socialtilsynet, og tilsynsrapporterne er positive på stedet. Socialtilsynet har ikke villet kommentere på den her enkelte sag eller stille op til interview her i radioen. Vi har fået nogle sms’er på historien, [Studievært 2]. Studievært 2 : Det har vi ja, nu skal jeg lige finde dem frem her. Der er blandt andet [Lytteren], der skriver: [Værten læser op] ”Hvis tidligere medarbejdere har meldt det til myndighederne, og der ikke er gjort noget ved det, så er det jo ikke kun vikarerne, men også myndighederne, som er skyldige i omsorgssvigt. ” […] Studievært 2 : Og det er altså en historie om [Klager], bostedet i [Bynavn 2], som vi også går videre med i morgen. […]” Radio4 bragte den 15. marts 2021 endvidere artiklen ”Pårørende og tidligere medarbejdere: Privat botilbud udsætter beboere for omsorgssvigt” på radio4.dk med underrubrikken: ”Ifølge pårørende og flere tidligere medarbejdere på det privatejede bosted [Klager] udsættes beboerne for massivt omsorgssvigt. [Klager] har ingen påbud fra Socialtilsynet og afviser kritikken. ” Af artiklen fremgår herefter: ”Det privatejede bosted [Klager] benytter sig i al for høj grad af vikarer og lever ikke op til de forpligtelser, de har overfor botilbuddets autistiske beboere. Sådan lyder kritikken fra flere tidligere medarbejdere samt tidligere og nuværende pårørende, der har valgt at fortælle om deres oplevelser til Radio4. Nogle af de pårørende, der står frem, er [Beboer A’s mor] og [Beboer A’s far] fra [Bynavn 1]. De er forældre til [Beboer A] på 21 år, der er infantil autist og har boet 10 måneder på bostedet [Klager] i 2019. Taksten for at have ham boende var 23.980 kommunale skattekroner om dagen. Men [Beboer A] har fået meget lidt valuta for pengene, mener hans forældre. ”De har svigtet deres ansvar over for [Beboer A], og han mistrivedes på alle tænkelige måder. [Klager] skal ikke have lov til at fortsætte. Der skal ikke være flere unge autister, der kommer til at lide under det her,” siger [Beboer A’s far] til Radio4. Konkret peger [Beboer A’s mor] og [Beboer A’s far] på, at der har været for stor personalegennemstrømning med for mange og for dårligt forberedte vikarer. Ifølge forældrene blev [Beboer A] passet af flere end 50 forskellige vikarer i de 10 måneder, han boede på [Klager]. Den udlægning bakkes op af flere tidligere ansatte, som Radio4 har talt med. Den store personalegennemstrømning vækker uro hos [Professor B], som er professor og socialforsker ved Aalborg Universitet: ”Det betyder meget for et menneske at have samme kontaktperson. Når vi så taler om mennesker med autisme, ved vi også, at daglige rytmer og faste kontakter er af endnu større betydning. Så en gennemstrømning af den størrelse lyder helt utrolig og faktisk temmelig bekymrende,” siger [Professor B] til Radio4. Konflikt med vikar endte med bæltefiksering Radio4 er kommet i besiddelse af fem bekymringshenvendelser, hvori fire medarbejdere og én pårørende advarer Socialtilsynet om forholdene på [Klager], herunder det store vikarforbrug. I en af bekymringshenvendelserne skriver en tidligere medarbejder på [Klager]: ”Jeg er meget bekymret for [Beboer A]s ve og vel, når han er så massivt omgivet af vikarer. (…) Jeg har flere gange oplevet, hvordan [Beboer A] er gået i affekt, fordi en vikar har ignoreret tegnene eller ganske enkelt ikke vidste, hvordan der skulle ageres. (…) Vi skal beskytte vores udsatte borgere, ikke henrette dem. (…) Bostedet [Klager] skal have frataget deres ret til at drive bosted. ” Særligt én episode med [Beboer A] eskalerede drastisk på [Klager]. En konflikt mellem [Beboer A] og en vikar resulterede i, at [Beboer A] knuste en rude. Politiet blev tilkaldt – tre vogne og en hundepatrulje – og [Beboer A] blev anholdt, kørt på en psykiatrisk afdeling og bæltefikseret, fortæller forældre og medarbejdere, der var ansat på [Klager], da det skete. […] [Klager] adresserer i et skriftligt svar til Radio4 kritikken fra [Beboer A]s forældre: “Denne beboer blev på vores foranledning udskrevet herfra i 2019 efter blot 10 måneders ophold. I den anledning blev en række medarbejdere omkring beboeren afskediget. Disse medarbejdere havde vi, på forældrenes ønske, overtaget fra den institution, hvorfra beboeren blev flyttet fra, da vedkommende kom til os. Årsagen til, at vi bad beboerens kommune om at finde et andet sted til vedkommende er naturligvis fortrolig, men bemærk venligst at opsigelsen kom fra vores side. ” Den store personalegennemstrømning og det høje vikarforbrug fortsatte i 2020. Det fortæller den tidligere medarbejder [Person B], der var ansat på [Klager] fra februar til oktober sidste år, hvor hun blev fyret efter en sygemelding: ”Det var ikke ansvarligt, det der foregik. Jeg gik flere gange hjem med ondt i maven over de mange skiftende vikarer, som beboerne blev udsat for, for de trivedes ikke,” siger [Person B]. ”Vil inden længe dø af det” Men personalegennemstrømningen på [Klager] er ikke det eneste, som medarbejdere og pårørende forholder sig kritisk til. De peger samstemmende på, at flere af beboerne har oplevet store vægtstigninger på [Klager]. Ifølge forældrene [Beboer A’s mor] og [Beboer A’s far] tog deres søn [Beboer A] mere end 30 kilo på i løbet af et halvt år. [Klager] afviser over for Radio4, at nogen af deres beboere har taget 30 kilo på. I en bekymringsskrivelse til Socialtilsynet skriver en tidligere medarbejder om en anden beboers vægtøgning. Beboeren er i det følgende kaldt ”X”, men Radio4 er bekendt med beboerens navn: ”Jeg er nødsaget til at underrette, da jeg personligt og fagligt ikke kan rumme det. X spiser gerne flere portioner varm mad om dagen, 3 liter is, milkshake, chips osv. Han er ALDRIG ude og gå og kan næsten ikke længere bevæge sig. Jeg overdriver ikke. X vil inden længe dø af det. (…) Man kan ikke lade ansvaret hvile på et vikarbureau, når man skal hjælpe en så handicappet dreng som X. Han har ret til hjælp. Lige nu hjælper man ham ikke. Man opbevarer ham indtil han dør. ” [Senioranalytikeren], senioranalytiker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, mener, at henvendelsen fra den tidligere medarbejder er foruroligende læsning: ”De beskrevne forhold er uforenelige med, hvad der kendetegner et godt botilbud, for det handler også om at have fokus på den enkeltes sundhed og trivsel, herunder også vægtforhold og fysisk aktivitet,” siger [Senioranalytikeren] til Radio4. [Klager] har ikke fået påbud fra Socialtilsynet og tilsynsrapporterne er positive. [Klager] har ikke ønsket at stille op til interview, men afviser i en mail kritikken: ”Socialtilsynet reagerer naturligvis på bekymringshenvendelser, som enhver kan sende uden at stå til ansvar for eventuelle falske beskyldninger. Socialtilsynet vurderer således også alvorligheden af sådanne henvendelser, og hvorvidt de bygger på faktuelle forhold. ” Radio4 ville gerne have interviewet Socialtilsynet om bekymringshenvendelserne og anklagerne mod bostedet [Klager], men tilsynet har oplyst, at det ikke ønsker at gå ind i den enkelte sag og har ikke ønsket at stille op til interview. ” Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af en skriftlig korrespondance mellem Radio4 og moren til den omtalte ”Beboer X”. Den skriftlige korrespondance fandt sted både før og efter offentliggørelsen af den påklagede. Den 25. november 2020 skrev ”Beboer X”s mor følgende til Radio4: ”Jeg har tænkt en del over vores samtale og jeg har lidt svært ved at forholde mig til de kritikpunkter, som du fremførte. […] Du talte også om pædagogikken, og jeg kan kun udtale mig om [Beboer X]. Han har en PDA-profil, som betyder at han er stærkt kravafvisende og meget kompliceret at håndtere. For første gang, siden han flyttede hjemmefra som 15 år, er han et sted, hvor de ser hans handicap og de bruger en særlig pædagogik over for ham, som er lidt i modstrid til normal autisme-pædagogik. De har sendt flere medarbejdere på kursus i PDA, sådan at de er bedre rustede til at tage sig af ham. [Beboer X] og jeg har lov til at vælge medarbejdere fra, som ikke kan håndtere ham og det har ikke alle medarbejdere taget særlig pænt. De føler sig åbenbart kasserede. [Beboer X] har inden for det sidste halve år tabt 20 kg og han er næsten medicinfri. Han er sjældent udadreagerende og jeg ser ham smile og grine. [Klager] er et hyggeligt og rart sted at komme og jeg ser glade medarbejdere. Det er bare sådan, at jeg opfatter stedet. […] Jeg har svært ved at genkende din kritik, og jeg synes, at det er ærgerligt, hvis der kommer en ubehagelig historie frem. Min søn udgør trods alt 1/3 af beboerne på [Klager]. Jeg vil anbefale jer at kigge på [Bosted 2] i stedet for. Da [Beboer X] boede der tog han 70 kg på og var totalt dopet med medicin i så svær grad, at han var helt mimikforladt og omtåget […] At han er nået så langt nu er fantastisk at opleve som mor, og jeg er [Klager] dybt taknemmelig. ” Den 1. december 2020 svarede journalisten bl.a.: ”Mange tak for din mail. Dejligt, at du vil dele dit perspektiv og jeres erfaringer. Er der noget af det, du har lyst til at sige til citat? […]” Til dette skrev moren senere samme dag: ”Nej, jeg har ikke lyst til at sige det til citat. Jeg synes, at det er en meget privat sag mellem mig, min søn, kommune og bosted. Mest af alt ønsker jeg fred omkring min søns bosted eftersom jeg ikke har noget at udsætte på stedet. […] Men hvis du har dokumentation, som viser at min opfattelse af bostedet er forkert, så er du velkommen til at sende det til mig. Hvis tilstanden er, som du beskriver, så er der måske noget, som jeg ikke kan se. ” Efter offentliggørelsen af omtalen vedrørende [Klager] skrev moren den 15. marts 2021 kl. 16:35 følgende til Radio4: ”Kære [Den ansvarshavende chefredaktør] og [Nyheds- og aktualitetschefen] Jeg har hørt og læst jeres indslag om [Klager] og jeg er mildest talt rystet. Jeg er mor til beboer X og er blevet kontaktet af jeres journalist flere gange. Hver gang har jeg frabedt mig at min søn skal hives ind i den sag, som I gerne vil have frem. Jeg har gentagne gange sagt at min søn har det fint på bostedet og at han trives og udvikler sig hver eneste dag. Der er 3 beboere på [Klager] og der skal ikke meget til at gennemskue hvem beboer X er. Jeres fremstilling af ham er helt udenfor virkeligheden og jeres kilder har ingen anelse om hvad de taler om. Jeg er dybt forarget. Min søn er ikke retarderet og han kan sagtens både læse og skrive og det er smerteligt at han skal læse om sig selv, fremstillet på den måde. Det samme gælder for de 2 andre beboere. Jeg mener ikke at I har de unges interesse for øje her. De har, som I selv siger, så meget andet at slås med og at blive hængt ud i pressen er ikke det som de har brug for. Jeg kan forstå at I påtænker at bringe mere om emnet resten af ugen og jeg vil så inderligt bede jer om at holde min søn udenfor. Til sidst vil jeg blot tilføje at jeg ser et top-engageret personale og en fantastisk lydhør ledelse, så jeg kan slet ikke genkende det billede I tegner af [Klager]. ” Til dette svarede Radio4 samme aften kl. 20:21: ”Tak for din henvendelse. Jeg sætter pris på, at du skriver til os med dine oplevelser. […] Vi mener, at det har væsentlig samfundsmæssig interesse at beskrive forholdene for de borgere, som på grund af deres udfordringer eller handicap er meget afhængige af den omsorg, de får på bosteder rundt omkring i landet. For at gøre vores dækning så nuanceret som muligt, ved jeg, at vi desværre forgæves har forsøgt at få dig til at fortælle om dine positive oplevelser hos [Klager]. Vi er meget bevidste om, at bostederne også løser en svær opgave på vegne af landets kommuner. Men jeg er som sagt glad for din henvendelse, der stadig er med til at nuancere vores indsigt i sagen. […]” Den 16. marts 2021 svarede moren bl.a. følgende: ”[…] [Klager] har eksisteret siden 2018 og der har kun boet de 3 nuværende beboere udover [Beboer A]. Det kan umuligt være ”en lang række pårørende”, som du skriver, der oplever de problemer. […] Den bekymringshenvendelse, som I henviser til, kommer fra en eks-ansat på [Bosted 2], som efterfølgende var ansat af [Klager] i sølle 3 uger. Jeg har talt med ham og han har ingen anelse om hvilken strategi vi havde lagt om min søn i samarbejde med [Klager]. [Klager] har gjort et helt enestående fantastisk arbejde med min søn i den tid han har boet der. Han har fået sin tiltro til livet tilbage, han er MEDICINFRI og han er i gang med at opbygge tillid til sine medarbejdere igen […] Det er en solstrålehistorie og ikke en katastrofe, som I beskriver. Det er vigtigt for mig at få frem. […] Jeg håber, at jeg kan rykke lidt på jeres billede af [Klager]. Jeg mener, at jeres journalister har fat i den forkerte sag, og at de går mere efter ”skandalen” end realiteterne. Vi, som forældre til […], repræsenterer 1/3 af de nuværende beboeres pårørende. ” Radio4 ses ikke efter den 15. marts 2021 at have bragt yderligere omtale af [Klager]. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. juni 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har anført, at Radio4 har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede omtale. [Klager] har om forløbet forud for offentliggørelsen oplyst, at omtalen blev bragt knapt et halvt år efter den første henvendelse fra Radio4s journalist. [Klager] har henvist til virksomhedens skriftlige korrespondance med Radio4 [Delvist gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] og anført, at journalistens arbejde med sagen bar præg af misforståelser og en manglende lyst til at indhente tilstrækkelig dokumentation. Under forløbet klagede [Klager] tre gange til Radio4s direktør, men der er intet i reaktionerne på disse klager, der efterlader indtryk af, at de er blevet taget seriøst. [Klager] er enig med Radio4 i, at det har væsentlig offentlig interesse at beskrive forholdene for beboere på bosteder. Den almene interesse for området berettiger imidlertid ikke til, at man uden dokumentation kan hænge en virksomhed ud i offentligheden. [Klager] har herefter anført, at omtalen indeholder skadelige udsagn og oplysninger om klager, som Radio4 ikke har efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Således indledes de påklagede radioindslag med udsagnet ” […] private bosteder, som får flere påbud og bliver oftere lukket, end de botilbud der bliver drevet af det offentlige” . Eftersom [Klager] hverken er lukket eller udsat for negativ kritik fra Socialtilsynet, bliver bostedet med udsagnet bragt i et uberettiget kritisk lys. [Klager] har samtidig henvist til følgende sms-besked, som læses op af den ene studievært sidst i det andet af de påklagede radioindslag: ”Hvis tidligere medarbejdere har meldt det til myndighederne, og der ikke er gjort noget ved det, så er det jo ikke kun vikarerne, men også myndighederne, som er skyldige i omsorgssvigt. ” Hertil har [Klager] anført, at Radio4, ved aktivt at have valgt at videreformidle denne sms som afslutning på indslaget, konkluderer over for lytterne, at man i denne sag ikke kan stole på myndighederne og dermed heller ikke på [Klager]. Dette er en grovkornet påstand fra Radio4, eftersom mediet har undladt at efterprøve de medvirkende kilders udsagn og kontakte relevante myndigheder. [Klager] har herefter anført, at Radio4 i udsendelsen har bragt følgende yderst skadelige udsagn om ”beboer X”: ” […] jeg overdriver ikke, X vil inden længe dø af det […]”, vel vidende, at disse udsagn var blevet klart afvist af beboerens mor, der tværtimod har fortalt journalisten, at hendes søn trives på sit bosted. [Klager] har bemærket, at det, at beboer Xs mor ikke ønskede at udtale sig til citat ikke afholdt Radio4 fra at gengive andres anonyme vurderinger af beboer Xs trivsel. [Klager] gjorde gentagne gange Radio4 opmærksom på, at de anså de medvirkende kilder for at have et personlig motiv for at fremsætte kritik mod [Klager], bl.a. grundet afskedigelse. Radio4 havde således god grund til at betvivle de kilder, der hævede, at beboer X var i mistrivsel, eftersom hans forældre havde fortalt Radio4, at dette ikke var sandt. Radio4 har imidlertid baseret sin journalistik på, hvem de har troet på [Original fremhævning, Pressenævnet ], fremfor på dokumentation. Det fremgår af den påklagede omtale, at Socialtilsynet ikke har ønsket at udtale sig til Radio4. [Klager] har anført, at det i omtalen fremstår som om, der ikke er andre kilder end dem, der har valgt at medvirke i omtalen, som kan belyse spørgsmålet om, hvorvidt den fremsatte kritik mod bostedet er berettiget. Dette er imidlertid ikke korrekt, eftersom Socialtilsynet kun udfører det overordnede tilsyn med landets sociale tilbud, hvilket vil sige tilsyn med ledelsesmæssige, økonomiske og faglige forhold mv. Radio4 har dermed undladt at indhente kommentarer fra den mest relevante kontrolinstans; nemlig bostedets beboeres hjemkommuner. [Klager] har oplyst, at det er disse kommunale myndigheder, som har besluttet at anbringe de omtalte borgere på [Klager], og som har indgået aftale med [Klager] om dette. Det er også disse kommunale myndigheder, der fører tilsynet med de enkelte borgeres personlige trivsel på stedet, hvilket fremgår af servicelovens § 138: ”Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 8-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a og lov om socialtilsyn […]” [Klager] har bemærket, at det heldigvis er ret normalt, som anført af Radio4, at kommunerne ikke ønsker at udtale sig i enkeltsager, men Radio4 kunne relativt nemt have skaffet sig indblik ved at bede de medvirkende forældre/beboere om at søge aktindsigt i deres egen sag i kommunen. Radio4 burde også have forsøgt at efterprøve kritikken hos læger eller andet sundhedspersonale, der har viden om de omtalte beboere, og som derfor kunne kaste yderligere lys over borgernes trivsel og sundhedstilstand både før, under og efter opholdet på [Klager]. Tilsvarende ses Radio4 ikke at have taget kontakt til politiet eller psykiatrisk afdeling, som er de ansvarlige myndigheder for så vidt angår den omtalte bæltefiksering af beboeren [Beboer A]. Endelig burde Radio4 have indhentet vurderinger om beboeren [Beboer A]s trivsel fra ledelsen på hans tidligere og nuværende bosted, hvilket kunne tjene til en væsentlig mere balanceret vurdering af forældrenes fremsatte kritik. Hertil kommer, at de ekspertkilder, der medvirker i Radio4s omtale, har udtalt sig på baggrund af udokumenterede udsagn, som [Klager] har tilbagevist over for Radio4. Radio4 har derfor ikke, som ellers foreskrevet i de vejledende presseetiske regler, så langt som muligt kontrolleret, om offentliggjorte oplysninger er korrekte. [Klager] har herefter anført, at Radio4 i radioudsendelsen har viderebragt nogle yderst personlige oplysninger om en beboer, vis mor har udtalt sig i udsendelsen. Radio4 burde have efterprøvet oplysningerne hos den pågældende beboer inden offentliggørelsen, ligesom Radio4 burde have indhentet beboerens samtykke til at offentliggøre oplysningerne. [Klager] har afslutningsvist anført, at Radio4s dækning bygger på udsagn og indberetninger fra en personkreds, som har et fælles ønske om at skade [Klager]. Disse udsagn er enten ikke dokumenteret eller ikke efterprøvet hos de rette myndigheder, ligesom Radio4 har frasorteret udtalelser, der ikke matchede kritikken. Det har ikke gjort indtryk på Radio4, at Socialtilsynet har vurderet, at der ikke var substans i indberetningerne, ligesom man ikke har forsøgt at indhente oplysninger fra borgernes nærmeste myndighed, den anbringende kommune. I stedet har Radio4 på basis af disse udokumenterede udsagn indhentet udtalelser fra eksperter uden kendskab til de konkrete sager, hvilket har tjent til at øge troværdigheden omkring beskyldningerne. Ved at anvende disse metoder er det nemt at angribe en virksomhed som [Klager], uanset om motivet er hævn, konkurrence eller et ønske om at så tvivl om kvaliteten på det private, sociale område. [Klager] hylder en fri og kritisk presse, men grove beskyldninger som disse må og skal underbygges med andet end krydsreferencer i en begrænset personkreds. På baggrund af ovenstående har [Klager] anmodet om at få følgende tekst læst op i Radio4s morgenflade, samt tilføjet til den påklagede artikel på radio4.dk: ”Rettelse: Radio4 bragte den 15. marts en artikel og radioindslag, hvor bostedet [Klager] bliver udsat for kritik fra pårørende og tidligere ansatte. Radio4 har imidlertid ikke søgt at be- eller afkræfte kritikken hos de anbringende kommuner, som har det direkte personrettede tilsyn med de omtalte borgere. Radio4 har heller ikke søgt at be- eller afkræfte kritikken hos øvrige læger, andre myndigheder og andre bosteder, som har eller har haft kontakt til de omtalte beboere. Radio4 har desuden undladt at gøre seere og læsere opmærksom på, at en mor til en beboer har rost [Klager] over for Radio4. Denne forælder er mor til den omtalte "beboer X" og har modsat sig, at Radio4 overhovedet omtaler hendes søn. Radio4 omtalte alligevel denne beboer og viderebragte udtalelser om, at denne var i en yderst kritisk tilstand, på trods af at moren gør klart, at sønnen trives som aldrig før. Radio4 har desuden viderebragt personfølsomme oplysninger om en anden navngiven beboer og beskrevet dennes tilstand som kritisk uden at have indhentet såvel bekræftelse som samtykke fra beboeren selv. ” 2.2 Radio4s synspunkter God presseskik Korrekt information og forelæggelse Radio4 har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med de påklagede radioindslag og den påklagede artikel. Radio4 har i den forbindelse bemærket, at [Klager] i klagen ikke har angivet konkrete eksempler på fejl i den påklagede omtale, ligesom [Klager] ikke har henvist til konkrete udsagn i omtalen. Radio4 har herefter overordnet anført, at det er mediets opfattelse, at historierne vedrørende forholdene på private og offentlige bosteder, herunder [Klager], som har været bragt i Radio4 den 15. marts 2021 og efterfølgende, har væsentlig offentlig interesse. Borgere anbragt på private og offentlige bosteder hører i mange tilfælde til blandt de svageste i samfundet med ringe eller ingen mulighed for selv at udtale sig om deres trivsel og sundhedstilstand i de tilbud, som de er anbragt i. Radio4 har oplyst, at mediets dækning af borgernes trivsel på sociale bosteder ikke er isoleret til dækningen af [Klager]. Radio4 Morgen har i det [på tidspunktet for mediets bemærkninger til Pressenævnet] seneste halve år også set på andre private bosteder, bl.a. bostedet [Bosted 3], som har fået en række omfattende påbud af Socialtilsyn Hovedstaden. Radio4 har oplyst, at mediets dækning af borgernes trivsel på det private bosted [Klager] baserer sig på skriftlige indberetninger til Socialtilsynet fra medarbejdere på bostedet, samtaler med nuværende og tidligere medarbejdere samt forældres beskrivelser af, hvordan de oplever, at deres anbragte (voksne) børn trives på stedet. [Klager] havde fire beboere, hvoraf den ene, efter at forældrene kontaktede den anbringende kommune, blev opsagt af [Klager]. Forældrene til denne og en anden beboer medvirker i indslaget. Disse forældre valgte at fortælle deres børns historie, fordi deres børn ikke selv er i stand til det, og fordi forældrene mener, at det har offentlig interesse, hvordan deres børn trives under deres anbringelse. Om forløbet forud for offentliggørelsen af den påklagede omtale har Radio4 anført, at enhver henvendelse fra [Klager] er blevet taget seriøst og besvaret af mediets nyhedschef umiddelbart efter, at henvendelsen er blevet modtaget. Radio4 har henvist til parternes skriftlige korrespondance [Delvist gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] og som eksempel fremhævet, at [Klager] frygtede, at Radio4 i dækningen ville bruge den tilbagetrukne tilsynsrapport, hvilket Radio4 ikke gjorde. Radio4 har anført, at [Klager] har haft en fair mulighed for at kunne bidrage til dækningen ved både at blive inddraget i researchen på et meget tidligt tidspunkt og ved i mange tilfælde at få tilbudt både direkte interview og interview på mail. [Klager] har imidlertid fra begyndelsen afvist at stille op til interview. I en mail af 10. september 2020 blev den overordnede kritik således forelagt for et bestyrelsesmedlem fra [Klager], som samtidig blev opfordret til at stille op til en samtale til baggrund og til interview. Desuden er kritikken af forholdene for beboerne på [Klager], fremsat af pårørende og tidligere medarbejdere, blevet forelagt for [Klager] tidligt under researchfasen, og [Klager] har haft god mulighed for konkret at tilbagevise kritikken i mediets dækning og udrede eventuelle misforståelser. I både radioindslagene og artiklen bliver kritikken mod [Klager] afvist af [Klager] ved hjælp af de mails, som [Klager] har sendt som svar til Radio4. Til [Klager]s klage over i omtalen at blive sat i forbindelse med private bosteder, som er blevet lukket eller udsat for negativ kritik fra Socialtilsynet, har Radio4 anført, at det igennem hele dækningen understreges, at [Klager] ikke har et påbud fra Socialtilsynet, samt at tilsynsrapporterne ikke indeholder kritik. Samtidig har Radio4 bemærket, at mediet har valgt at undersøge forholdene på [Klager], fordi der ligger mindst fem bekymringshenvendelser, og fordi to tidligere pårørende, en nuværende pårørende, to nuværende medarbejdere samt ni tidligere medarbejdere overfor Radio4 har bekræftet, at beboerne på [Klager] udsættes for den behandling, som har ført til påbud på andre bosteder. Radio4 har samtidig henvist til følgende udsagn fra radioindslaget: ”Selvom de private botilbud er overrepræsenteret i den negative del af statistikken, så kan omfanget af problemerne på de private bosteder sagtens være endnu større, vurderer [Professor A], som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han siger, at lovgivningen på området ikke giver socialtilsynene de nødvendige muligheder for at føre tilsyn, som det er i dag. ” Radio4 har herefter oplyst, at værterne i Radio4 Morgen hver morgen opfordrer lytterne til at bidrage med holdninger og erfaringer på sms. På Radio4 Morgen gives lytterne vide rammer for at ytre sig, hvilket tjener til den offentlige debat, men lytterhenvendelser læses ikke op, hvis de indeholder hadefulde ytringer eller oplysninger, der er faktuelt forkerte. For så vidt angår den af [Klager] fremhævede sms er det Radio4s opfattelse, at lytteren ytrer en generel holdning, som ikke er direkte rettet mod [Klager] eller andre sociale botilbud. Radio4 har afvist ikke at have efterprøvet den fremsatte kritik. Således har Radio4 efterprøvet samtlige kritiske udtalelser om forholdene på [Klager] med flere af hinanden uafhængige både mundtlige og skriftlige kilder. Radio4 har endvidere afvist ikke at have reageret på en klage fra en forælder til en beboer på [Klager], som ikke ønskede omtale af sin søn i Radio4s dækning, da Radio4 tværtimod reagerede samme dag, som moren kontaktede mediet. Radio4 har gjort sit bedste for ikke at eksponere beboere eller pårørende, som ikke ønsker at stå frem, hvorfor den pågældende familie i omtalen ikke er identificerbar for udenforstående. Radio4 har valgt at gengive oplysningerne om den pågældende beboer, fordi mediet fik oplysningerne i bekymringshenvendelsen til Socialtilsynet vedrørende beboerens vægtstigning bekræftet fra en medarbejder og af yderligere tre tidligere medarbejdere. Den tidligere medarbejder, som lavede bekymringshenvendelsen, har bekræftet over for Radio4, at han står ved sin henvendelse. For at gøre dækningen så nuanceret som muligt, forsøgte Radio4 forgæves at få beboerens pårørende til at stå frem og fortælle om sine positive oplevelser hos [Klager], men som det fremgår af den skriftlige korrespondance mellem moren og Radio4, ønskede moren ikke dette men bad specifikt om, at Radio4 ikke gengav hendes vurdering af sagen. Til [Klager]s klage over, at Radio4 ikke har efterprøvet den fremsatte kritik hos de kommuner, der har anbragt de pågældende borgere på [Klager], har Radio4 anført, at der ikke er tvivl om, at de fem kommuner i landet (i daglig tale Socialtilsynet), som fører et uafhængigt tilsyn med private og offentlige bosteder, er den relevante myndighed i den afdækning, som Radio4 har foretaget sig. Radio4 har i den forbindelse bl.a. henvist til, at Socialtilsynet foretager det driftsorienterede tilsyn og til enhver tid er ansvarlig for vurderingen af tilbuddets kvalitet. Socialtilsynet har en whistleblower ordning, som kan bidrage til at foretage et risikobaseret skøn, og det er derfor i mange tilfælde Socialtilsynet, der får bekymringshenvendelser fra pårørende og medarbejdere ved bostederne. Som opfølgning har tilsynet mulighed for at træffe afgørelser om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse. Den enkelte kommune fører tilsyn med sine egne anbragte borgere, men Socialtilsynet har ansvaret for, at tilsynet har et højt fagligt niveau, ensartethed og er uvildigt i forhold til den anbringende kommune. Med henvisning til ovenstående samt, at bekymringshenvendelserne vedrørende flere af beboerne på [Klager] var sendt direkte til Socialcenter Syd, valgte Radio4 i forbindelse med dækningen at kontakte netop Socialcenter Syd. Hertil har Radio4 bemærket, at de anbringende kommuner generelt ikke ønsker at udtale sig om den enkelte borger. Således afviste beboeren [Beboer A]s anbringende kommune også at kommentere på enkeltsager, da Radio4 kontaktede kommunen i forbindelse med sagen. Radio4 har herefter anført, at de eksperter, der medvirker i den påklagede omtale, udtaler sig på baggrund af deres forskning og viden på det sociale område. Eksperterne er i dækningen bl.a. blevet bedt om at forholde sig til de beskrivelser af forholdene på [Klager], som Radio4 har modtaget fra de pårørende, samt de nuværende og tidligere medarbejdere, der medvirker i omtalen. I den forbindelse har professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, [Professor B], udtalt sig om vikarer og personalegennemstemning på bostedet. Denne og anden kritik af antallet af vikarer er blevet forlagt for [Klager] både i oktober 2020 og i en mail af 1. marts 2021, men [Klager] har undladt at kommentere eller svare på de konkrete oplysninger. Endvidere har Radio4 flere gange forsøgt at få [Klager] til at stille op til et interview, hvor der er mulighed for at stille opfølgende spørgsmål om bl.a. forbruget af vikarer på [Klager], men det har [Klager] afvist. Den påklagede omtale indeholder også en udtalelse fra senioranalytiker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, [Senioranalytikeren], der udtaler på baggrund af bekymringshenvendelser om beboerne på [Klager]s vægtstigninger. [Senioranalytikeren]s kritik i den forbindelse bliver i radioindslaget afvist af [Klager]. Radio4 har anført, at det ikke bliver påstået af mediet i den påklagede omtale, at [Klager] er ansvarlig for den omtalte magtanvendelse og efterfølgende bæltefiksering af beboeren [Beboer A]. Omtalen af episoden krævede ikke yderligere efterprøvelse hos politiet, sundhedspersonale eller den psykiatriske afdeling, da Radio4 i omtalen ikke har fremført andet end det, som [Klager] har beskrevet i forbindelse med episoden. I forhold til omtalens oplysninger vedrørende beboeren [Beboer A] har Radio4 anført, at mediet ikke har fundet det relevant at inddrage vurderinger fra andre bosteder, han har været tilknyttet, da afdækningen har drejet sig om forholdene på [Klager]. [Beboer A]s forældres beskrivelse af deres søns mistrivsel på [Klager] bekræftes også af de ovenfor omtalte bekymringshenvendelser til Socialtilsynet, samt af beskrivelser fra nuværende og tidligere medarbejdere. For så vidt angår den pårørende [Beboer B’s mor]s medvirken i radioindslagene har Radio4 bl.a. anført, at det er af væsentlig offentlig interesse, at forældre som [Beboer B’s mor] lægger stemme til de forhold, som deres pårørende lever under, da de anbragte beboere på grund af deres handicap i mange tilfælde ikke selv er i stand til at deltage i den offentlige debat. Radio4 har i øvrigt ikke efterfølgende fået henvendelser eller klager fra hverken hende eller hendes datter [Beboer B], som er beboer på [Klager], og Radio4 har bemærket, at mediet ikke har haft grund til at betvivle rigtigheden af [Beboer B’s mor]s udtalelser. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Retlig interesse Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. [Klager] har ikke dokumenteret at være klageberettiget på vegne af beboeren [Beboer B], vis mor, [Beboer B’s mor], medvirker i de påklagede radioindslag. Klagepunkterne i relation til [Beboer B’s mor]s medvirken afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Den resterende del af klagen behandles herefter. God presseskik [Klager] har klaget over, at Radio4 i omtalen har bragt udokumenteret kritik af bostedet, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 2, A. 3 og A. 4. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Pressenævnet finder, at det har klar almen interesse at omtale debat om, hvorvidt det offentlige tilsyn med sociale bosteder fungerer efter hensigten. For så vidt angår omtalens vinkling finder Pressenævnet samtidig, at Radio4, på trods af den valgte kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det samlede indtryk gav et retvisende billede af [Klager]. [Klager] har klaget over at blive udsat for uberettiget kritik ved i indledningen til det første radioindslag at være blevet sat i forbindelse med private bosteder, som enten har fået påbud eller er blevet lukket, eftersom [Klager] hverken er lukket eller udsat for negativ kritik fra Socialtilsynet. [Klager] har også klaget over, at Radio4 ved at gengive følgende lytter-sms sidst i udsendelsen har konkluderet over for lytterne, at man ikke kan stole på myndighederne og dermed heller ikke på [Klager]: ”Hvis tidligere medarbejdere har meldt det til myndighederne, og der ikke er gjort noget ved det, så er det jo ikke kun vikarerne, men også myndighederne, som er skyldige i omsorgssvigt. ” Først i det indledende, påklagede radioindslag fremgår følgende om baggrunden for, hvorfor Radio4 har valgt at omtale [Klager]: ”Selvom de private botilbud er overrepræsenteret i den negative del af statistikken, så kan omfanget af problemerne på de private bosteder sagtens være endnu større, vurderer [Professor A], som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han siger, at lovgivningen på området ikke giver socialtilsynene de nødvendige muligheder for at føre tilsyn, som det er i dag. Professor i økonomistyring, [Professor A] : Der kan jo være masser problemstillinger, de ikke opdager, så der er brug for at styrke tilsynene. Studievært 2 : Der er brug for at styrke tilsynene, siger altså [Professor A], som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. […] gennem de seneste måneder har vi undersøgt ét konkret bosted, der af tidligere medarbejdere og af tidligere og nuværende pårørende bliver kritiseret for at omsorgssvigte beboerne i en sådan grad, at stedet burde lukkes. Det drejer sig om bostedet [Klager], som er et privat bosted for borgere med autisme. ” Samtidig oplyses sidst i det første radioindslag, at [Klager] ikke har modtaget kritik fra Socialtilsynet: ”Det er altså ordene fra [Klager], og det er vigtigt at sige her, at [Klager] har ikke nogen påbud fra Socialtilsynet, tilsynsrapporterne er positive på bostedet. ” På den baggrund finder Pressenævnet, at det fremgår tilstrækkelig klart af radioindslaget, at Radio4 har valgt at omtale [Klager] som et eksempel på et socialt bosted, som efter de medvirkende kritikeres opfattelse burde lukkes af myndighederne, men som ikke har modtaget påbud fra Socialtilsynet. Nævnet udtaler ikke kritik. [Klager] har endvidere klaget over, at Radio4 har baseret den påklagede omtale på udsagn fra kilder, der ønsker at skade [Klager], samt at Radio4 ikke har efterprøvet den fremsatte kritik hos de relevante myndigheder, herunder navnlig hos beboernes hjemkommuner, som har ansvar for det personrettede tilsyn med beboerne. I den forbindelse har [Klager] også klaget over Radio4s gengivelse af bekymringshenvendelsen vedrørende ”beboer X”s vægt. Hertil har [Klager] anført, at ”beboer X”s mor over for Radio4 havde afvist bekymringshenvendelsen som usand og samtidig oplyst om hendes søns gode trivsel på [Klager], samt at moren havde frabedt sig omtale af hendes søn. Pressenævnet finder, at det fremgår tilstrækkeligt klart, hvem de medvirkende kilder er. Det forhold, at de medvirkende kilder er tidligere og afskedigede medarbejdere samt pårørende til en tidligere beboer på [Klager], gav Radio4 anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er i sig selv ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Radio4 gør således i omtalen opmærksom på, at kilderne til oplysningerne er tidligere medarbejdere, hovedsageligt med korte ansættelser på [Klager], således at lytteren og læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden. Det samme er tilfældet for så vidt angår de pårørende til den tidligere beboer, [Beboer A]. Det fremgår således klart af omtalen, hvor længe [Beboer A] boede på [Klager], ligesom det oplyses, at [Beboer A] fraflyttede bostedet efter at være blevet udskrevet på bostedets foranledning. Pressenævnet finder endvidere, at det fremgår tilstrækkelig klart af omtalen, at den fremlagte kritik af [Klager] bygger på udsagn fra de medvirkende tidligere medarbejdere og pårørende, samt fra de omtalte bekymringshenvendelser, som er blevet sendt til Socialtilsynet. Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at den fremlagte kritik ad flere omgange blev forelagt for [Klager] under forelæggelsen, som strakte sig fra september 2020 til offentliggørelsen den 15. marts 2021. Nævnet finder i den forbindelse, at [Klager]s svar på den forelagte kritik overordnet er gengivet loyalt og tydeligt i den påklagede omtale, ligesom det tydligt fremgår, at [Klager] ikke har modtaget kritik eller påbud fra Socialtilsynet. Pressenævnet har imidlertid lagt til grund, at [Klager] under forelæggelsesforløbet ved flere tilfælde opfordrede Radio4 til at efterprøve deres kilders kritik hos bostedets beboeres hjemkommuner, idet [Klager] i den forbindelse gjorde Radio4 opmærksom på, at hjemkommunerne har ansvar for at føre et personrettet tilsyn med sine anbragte borgeres trivsel. Således skrev [Klager] i sit seneste forelæggelsessvar den 5. marts 2021 eksempelvis følgende: ”Denne "sag" bygger i hovedsagen på, at pårørende og ansatte omkring en tidligere beboer, som vi opsagde efter blot 10 måneders ophold, ønsker at gøre vores sted ondt. Deres beskyldninger og kritik er ikke afspejlet i nogen konklusioner hos de myndigheder, der er lovmæssigt forpligtet til at kontrollere henholdsvis vores faglighed og organisation (Socialtilsynet) samt vores beboeres velbefindende (beboerens hjemkommune). ” Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Radio4 i omtalen, hvor [Klager] af de medvirkende kilder beskyldes for at omsorgssvigte sine beboere, burde have omtalt [Klager]s opfordring til at efterprøve oplysningerne om beboernes velbefindende hos deres hjemkommuner, som har ansvaret for at påse dette. Eftersom det, som anført ovenfor, tydeligt fremgår, at [Klager] ikke har modtaget kritik eller påbud fra myndighederne for, hvordan beboerne behandles på bostedet, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. I forbindelse med omtalens oplysninger om ”beboer X” har nævnet lagt til grund, at Radio4 forud for offentliggørelsen var vidende om, at ”beboer X”s mor havde bestridt oplysningerne i den bekymringshenvendelse, som gengives i de påklagede radioindslag og i den påklagede artikel, og at moren samtidig havde rost [Klager] for deres behandling af ”beboer X”. Således fremgår bl.a. følgende af morens mail, som blev sendt til Radio4 den 25. november 2020: ”[Beboer X] har inden for det sidste halve år tabt 20 kg og han er næsten medicinfri. Han er sjældent udadreagerende og jeg ser ham smile og grine. [Klager] er et hyggeligt og rart sted at komme og jeg ser glade medarbejdere. Det er bare sådan, at jeg opfatter stedet. […] Jeg har svært ved at genkende din kritik, og jeg synes, at det er ærgerligt, hvis der kommer en ubehagelig historie frem. Min søn udgør trods alt 1/3 af beboerne på [Klager]. Jeg vil anbefale jer at kigge på [Bosted 2] i stedet for. Da [Beboer X] boede der tog han 70 kg på og var totalt dopet med medicin i så svær grad, at han var helt mimikforladt og omtåget […] At han er nået så langt nu er fantastisk at opleve som mor, og jeg er [Klager] dybt taknemmelig. ” I omtalen blev oplysningerne om ”beboer X” imidlertid gengivet som et konkret eksempel på den kritik, der af de medvirkende kilder bliver rejst af [Klager]. I radioindslaget, som blev bragt mellem kl. 08.00 og 09.00 den 15. marts 2021, fremgik således følgende udtalelse fra den ene studievært: Studievært 1 : […] [Person B], lad os lige prøve at se på en anden kritik, som går igen i de her bekymringshenvendelser til tilsynet. Det handler om, at beboerne på [Klager] tager meget på i vægt. En tidligere medarbejder, det er en pædagog, der har mange års erfaring på området, har for eksempel skrevet følgende om en beboer, som vi her kalder X: [Værten læser op] ”Fagligheden er kritisabel, medicinhåndteringen er ringe og uorganiseret, og beboerne svigtes. Selvfølgelig kan der være et spænd, et svært spænd imellem omsorgspligt og beboernes selvbestemmelse, men jeg er nødsaget til at underrette, da jeg personligt og fagligt ikke kan rumme det. X spiser flere gange portioner varm mad om dagen, tre liter is, milkshake, chips, og så videre. Han er aldrig ude at gå, og kan næsten ikke længere bevæge sig. Jeg overdriver ikke, X vil inden længe dø af det. ”, mens bekymringshenvendelsen blev gengivet i den påklagede artikel på følgende måde: ”Men personalegennemstrømningen på [Klager] er ikke det eneste, som medarbejdere og pårørende forholder sig kritisk til. De peger samstemmende på, at flere af beboerne har oplevet store vægtstigninger på [Klager]. […] I en bekymringsskrivelse til Socialtilsynet skriver en tidligere medarbejder om en anden beboers vægtøgning. Beboeren er i det følgende kaldt ”X”, men Radio4 er bekendt med beboerens navn: [Herefter gengives indholdet fra bekymringsskrivelsen, Pressenævnet ]” Pressenævnet finder, at Radio4 har handlet i strid med god presseskik ved at have gengivet bekymringshenvendelsen om ”Beboer X” i omtalen. Nævnet har lagt vægt på, at ”Beboer X”s mor flere måneder før offentliggørelsen over for Radio4 havde afvist de konkrete beskyldninger i bekymringshenvendelsen, og at moren i den forbindelse havde rost [Klager] for sin søns trivsel på bostedet. Uanset, at det i omtalen tydeligt fremgår, at bekymringshenvendelsen er udtryk for en tidligere medarbejders vurdering af forholdene for beboerne på [Klager], finder nævnet, at Radio4, på baggrund af morens oplysninger, ikke havde tilstrækkelig vished for, at bekymringshenvendelsen, og de heri voldsomme beskyldninger, gengav et retvisende billede af bostedet. Nævnet udtaler kritik. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Radio4 at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: - Radioindslaget For så vidt angår offentliggørelse af nævnets kendelse i Radio4, skal offentliggørelse ske snarest i en tilsvarende udsendelse på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og bringes i følgende udformning: Speakeren oplyser: ”Pressenævnet har udtalt kritik af et indslag, vi bragte i Radio4 Morgen den 15. marts i år. ” Herefter oplæser speakeren følgende om nævnets kendelse:¬ ”Indslaget handlede om et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. I indslaget blev der rejst kritik af bostedet for dets håndtering af de unge. Kritikken kom fra tidligere medarbejdere og pårørende til en nuværende og en tidligere beboer. Bostedet har klaget til Pressenævnet over indslaget. Bostedet mener, at Radio4 burde have undersøgt bedre, om der rent faktisk er dokumentation for, at kritikerne taler sandt. Bostedet har bl.a. fremhævet, at Radio4 ikke skulle have gengivet en kritikers oplysninger vedrørende en konkret beboers tilstand. Beboerens mor havde nemlig oplyst Radio4, at kritikken ikke var korrekt, og at beboeren tværtimod trives på bostedet. Pressenævnet er enig med bostedet i, at beboerens mors oplysninger burde have givet Radio4 anledning til at overveje, hvorvidt kritikerens oplysninger vedrørende den konkrete beboer var korrekte. Pressenævnet har derfor udtalt kritik af Radio4 for at have fremstillet den konkrete kritik som et eksempel på, hvordan bostedet behandler de unge. ” Endvidere oplyser speakeren: ”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk” Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig. Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have hørt indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik. Endvidere skal der ved udsendelsen (om muligt) være et link med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk. ” - Artiklen For så vidt angår offentliggørelse af nævnets kendelse på radio4.dk skal offentliggørelse ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelsen skal ske i følgende udformning med Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Radio4. [underrubrik] Radio4 får kritik for ikke at gengive et retvisende billede af kritik mod bosted. [tekst] Radio4 bragte i marts måned en artikel, som omhandlede et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. I artiklen rejste tidligere medarbejdere og pårørende til en nuværende og en tidligere beboer kritik af bostedet for dets håndtering af de unge. Bostedet klagede til Pressenævnet over, at Radio4 ikke havde foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af den fremsatte kritik. Bostedet fremhævede, at kritikken var udokumenteret og fremsat af en gruppe personer, som ønskede at skade bostedet. Pressenævnet udtaler kritik af Radio4 for i artiklen at have gengivet konkret kritik vedrørende bostedets håndtering af én af sine beboere, selvom beboerens mor havde bestridt kritikken over for Radio4 inden offentliggørelsen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 12. oktober 2021

Versioner

1. 2021-10-16