Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om, at aftale om arbejdstid indgået mellem virksomheden og medarbejderorganisationen ikke kunne godkendes (Hviletid og fridøgn - rådighedsvagter - arbejdstider - botilbud - lønmodtagerorganisation - hvem kan indgå aftaler)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9848@2021-10-23/da
Indhold
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om, at aftale om arbejdstid indgået mellem virksomheden og medarbejderorganisationen ikke kunne godkendes (Hviletid og fridøgn - rådighedsvagter - arbejdstider - botilbud - lønmodtagerorganisation - hvem kan indgå aftaler)
Resume Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der med hviletidsaftalen var tale om en fravigelse fra reglerne om hvileperiode og fridøgn i et omfang, der krævede Arbejdstilsynets godkendelse. Nævnet vurderede desuden, at aftalen ikke var indgået på et passende kollektivt niveau. Der var dermed ikke indgået en aftale mellem to ligeværdige parter. Nævnet lagde vægt på, at medarbejderorganisationen udelukkende bestod af medlemmer, der var ansat i virksomheden, og at de enkelte medarbejdere selv kunne bestemme, om de ville være omfattet af aftalen. Medarbejderorganisationen kunne ifølge vedtægterne kun forhandle arbejdstid med arbejdsgiver, men ikke andre ansættelsesvilkår. Nævnet lagde også vægt på, at kontingentet til medarbejderorganisationen blev trukket af arbejdsgiver over lønnen, og at midlerne, i tilfælde af foreningens opløsning, tilfaldt arbejdsgiver til brug for fælles aktiviteter. Nævnet henviste også til, at reglerne om hviletid og fridøgn gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden for så vidt angår bestemmelser om daglig og ugentlig hvileperiode. Det fremgår af Arbejdstidsdirektivets art. 18, at direktivet giver medlemsstater adgang til i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis at tillade, at blandt andet art. 3 (daglig hviletid), 4, 5 (ugentlig hviletid), fraviges ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på et passende kollektivt niveau. Nævnet fandt, at den indgåede aftale hverken opfyldte kravet til kollektiv overenskomst eller var indgået på et ” passende kollektivt niveau”. Baggrunden for hviletidsreglerne er beskyttelseshensynet til den ansatte. Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer fandt, at det var dokumenteret, at virksomheden levede op til kravene om kollektivitet og uafhængighed og således var at betragte som en lønmodtagerorganisation. Afgørelsen burde derfor ophæves og hjemvises med henblik på Arbejdstilsynets vurdering af selve aftalen om fravigelse af regler om hviletid og fridøgn.
Den konkrete afgørelse [Adressat udeladt] I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 25. februar 2021 om afslag på godkendelse af aftale om arbejdstid. Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 31. august 2021. Resultatet er: • Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 25. februar 2021, hvorefter aftalen om arbejdstid indgået mellem [navn og adresse udeladt] og medarbejderorganisationen [navn udeladt] ikke kan godkendes for så vidt angår omlægningen af fridøgnet og nedsættelsen af den daglige hvileperiode. Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet. På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der med hviletidsaftalen er tale om en fravigelse fra reglerne om hvileperiode og fridøgn i et omfang, der kræver Arbejdstilsynets godkendelse. Nævnet vurderer desuden, at aftalen ikke er indgået på et passende kollektivt niveau. Der er dermed ikke indgået en aftale mellem to ligeværdige parter. Hvad er afgørende for resultatet Nævnet lægger vægt på, at jeres medarbejderorganisation udelukkende består af medlemmer, der er ansatte i virksomheden [navn udeladt]. Nævnet lægger også vægt på, at I ifølge jeres vedtægter kun kan forhandle arbejdstid med arbejdsgiver, men ikke andre ansættelsesvilkår. Nævnet lægger desuden vægt på, at de enkelte medarbejdere selv kan bestemme, om de vil være omfattet af aftalen. Nævnet lægger også vægt på, at kontingentet til medarbejderorganisationen trækkes af arbejdsgiver over lønnen, og at midlerne, i tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder arbejdsgiver til brug for fælles aktiviteter. Der er endvidere ikke taget stilling til eventuel tvistløsning. I har efterfølgende foreslået, at der ved uenighed kan udpeges en fra Dansk Erhverv, som er en arbejdsgiverforening. Vi er opmærksomme på, at I blandt andet har anført, at I opfylder kravene til en medarbejderorganisation. I er tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiver til at kunne forhandle aftale om arbejdstid, som er arbejdsmiljømæssig forsvarlig for de ansatte, og I har en tilstrækkelig modvægt og styrke til at forhandle med arbejdsgiver om arbejdsmiljømæssige hensyn. Der er ingen sammenfald mellem ledelse og jer. Arbejdstidsaftalen var motiveret af de ansattes ønsker og tilgodeser både borgere og medarbejdere. Aftalen er sædvanlig inden for det pågældende arbejdsområde og går ikke ud over vilkårene i lignende arbejdstidsaftaler inden for området. I blev stiftet i 2010 som en personaleforening, men omdannet i forbindelse med ønsket om selv at forhandle arbejdstidsaftalen. De ansatte har ikke ønsket at melde sig ind i egentlig fagforening, da det alene er en aftale om arbejdstid, der ønskes. De henholder sig til foreningsfriheden. Den blandende medarbejdergruppe medfører endvidere, at der ikke er en oplagt fagforening at henvende sig til. Vi finder, at det ikke kan ikke begrunde en ændret vurdering. Nævnet henviser til begrundelsen oven for og Arbejdstilsynets udtalelse af 19. april 2021. Nævnet skal i øvrigt henvise til, at reglerne om hviletid og fridøgn gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden for så vidt angår bestemmelser om daglig og ugentlig hvileperiode. Det fremgår af Arbejdstidsdirektivets art. 18, at direktivet giver medlemsstater adgang til i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis at tillade, at blandt andet art. 3 (daglig hviletid), 4, 5 (ugentlig hviletid), fraviges ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på et passende kollektivt niveau. Nævnet finder, at den indgåede aftale hverken opfylder kravet til kollektiv overenskomst eller er indgået på et ” passende kollektivt niveau”. Baggrunden for hviletidsreglerne er beskyttelseshensynet til den ansatte. Om reglerne Det følger af reglerne om hviletid og fridøgn, at vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 19 og 20. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Afgørelsen er truffet af et flertal på 7 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer. Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer finder, at det er dokumenteret, at medarbejderorganisationen lever op til kravene om kollektivitet og uafhængighed og således er at betragte som en lønmodtagerorganisation. Afgørelsen bør derfor ophæves og hjemvises med henblik på Arbejdstilsynets vurdering af selve aftalen om fravigelse af regler om hviletid og fridøgn Oplysninger i sagen Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. Regler Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter. Love og bekendtgørelser Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse • § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020. Om indgåelse af aftaler • § 21, i bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hviletid og fridøgn Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk Kopi er sendt til: [Navn udeladt] Lovuddrag Bekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 af lov om arbejdsmiljø Kapitel 9 Hvileperiode og fridøgn § 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges ved aftale. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hviletid og fridøgn Kapitel 5 Aftaler § 21. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 19 og 20. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet. Kapitel 7 Administrative bestemmelser Klageadgang § 34 . Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.