Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9876@2021-11-03/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0671

Person får afindekseret artikler fra 2005 (Dissens) En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske. Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Kristeligt Dagblad har afvist hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen ” Sygeplejerske forsøgte at dræbe patient ”, som blev bragt den 15. november 2005 af Kristeligt Dagblad på netavisen kristeligt-dagblad.dk, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Kristeligt Dagblad bragte den 15. november 2005 artiklen ” Sygeplejerske forsøgte at dræbe patient ” på netavisen kristeligt-dagblad.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”En 36-årig natsygeplejerske blev tirsdag dømt skyldig i drabsforsøg mod en 88-årige dame, som hun forinden havde snydt for 500.000 kroner. ” Af artiklen fremgår følgende: ”En natsygeplejerske snød en patient på 88 år for 500.000 kroner. Derefter låste hun sig ind i den ældre dames lejlighed og forsøgte at dræbe hende ved at sætte ild til lejligheden på Amager. Det fastslog Østre Landsret tirsdag i en nævningesag, hvor den 36-årige sygeplejerske blev idømt otte års fængsel. Det var pengenød, der pressede [Klager] til at udnytte den ældre dame. Flere års poker og casino på internettet havde givet hende en gæld på 300.000-500.000 kroner. Den 36-årige kvinde fik samtidig forbud mod at udøve sit erhverv som sygeplejerske i fremtiden. ” Den 6. april 2021 rettede [Klager] henvendelse til Kristeligt Dagblad med anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklen. Kristeligt Dagblad afviste den 8. april 2021 [Klager]s anmodning. [Klager]s klage over Kristeligt Dagblads afvisning er modtaget i Pressenævnet den 3. juli 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B. 8 [Klager] har anført, at Kristeligt Dagblad har afvist hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen. [Klager] har navnlig henvist til, at den påklagede artikel krænker og forstyrrer hendes eget og hendes børns ret til privatlivets fred, og at hun ikke er en offentlig person. Den påklagede artikel kan være ødelæggende for [Klager]s børns muligheder her i livet, deres sociale relationer m.m., da den med få klik kan søges frem. Det kan helt klart få en problematisk konsekvens for hendes børn senere i livet, idet artiklen er synlig på første side i en Google-søgning på hendes tidligere efternavn ”[Efternavnet]”, som i dag er hendes børns efternavn. Såfremt [Klager] får medhold i pressenævnssagen vil det være med til at give hendes børn på henholdsvis 8 år og 12 år en fair chance her i livet. Da de fleste mennesker dømmer ud fra et førstehåndsindtryk, kan den påklagede artikel få ufortjent meget opmærksomhed i forhold til hendes børn. [Klager] ønsker at få ryddet op i al den negative omtale om hende på internettet, så den påklagede artikel ikke længere skal være hendes livstidsstraffeattest uden udløbsdato. Afvisningen af [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen er således ikke udtryk for god presseskik, som Kristeligt Dagblad har henholdt sig til. [Klager] har henvist til Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers guide til de presseetiske regler (2013), side 13. [Klager] har oplyst, at hun tillige har anmodet Google om at afindeksere søgeresultatet med den påklagede artikel. Google har afvist anmodningen med henvisning til webmasters afvisning og vil ikke fjerne data uden om webmasters accept. [Klager] har forståelse for, at Google og Kristeligt Dagblad synes, at offentligheden skal kunne finde den ældre omtale via Googles søgemaskine, men den påklagede artikel behøver ikke at fremkomme ved en søgning på [Klager]s tidligere efternavn. [Klager] har i den forbindelse oplyst, at hun også har anmodet Ekstra Bladet, B. T., Politiken og Berlingske om at hindre tilgængeligeden af artiklerne om sagen, som er bragt på baggrund af samme nyhedstelegram fra Ritzaus Bureau. Ekstra Bladet har anonymiseret artiklen ved at udtage [Klager]s tidligere navn, og B. T., Politiken og Berlingske har afindekseret deres artikler. [Klager] har i den forbindelse henvist til sin mailkorrespondance med medierne. Mediernes begrundelse for at imødekomme [Klager]s anmodning var samlet set, at hun ikke er en offentlig person, at hun har en ren straffeattest (hun blev løsladt efter halv tid), og at sagen ikke har en væsentlig interesse i dag. [Klager] anmoder om, at Pressenævnet tilslutter sig de fire mediers beslutning om at imødekomme hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen. En afindeksering er trods alt ikke det samme som en sletning, idet man stadig vil kunne finde artiklen, hvis man bruger mediets egen søgemaskine. [Klager] har afslutningsvis bemærket, at udbuddet og tilgængeligheden af digitale muligheder og platforme er for [Klager]s børn eksploderet, og dermed er muligheden for [Klager]s børn at spejle sig i andres liv, sammenligne sig med andre børn og vurdere sig i forhold til dem kæmpe stor. Alle disse digitale spejle, som de sammenligner sig igennem, er større end nogensinde, så der er mange flere faktorer at forholde sig til og på spil, når deres nuværende efternavn stadig kan linkes til [Klager]s gamle efternavn i den forældede artikel. Det er med til at lade omverdens blik og fokus lande på alt det, som [Klager]s børn ikke skal stå på mål for – en 16 år gammel straffesag, der er skrevet om i flere af landets onlinemedier. [Klager]s børn er ikke kriminelle, de har ikke begået nogle forbrydelser, men har dog ikke lov til at have et privatliv. 2.2 Kristeligt Dagblads synspunkter Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B. 8 Kristeligt Dagblad har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklen. Ifølge de vejledende regler for god presseskik punkt B. 8 kan mediet efter anmodning hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt. Det er Kristeligt Dagblads opfattelse, at en dom på otte års fængsel for en yderst alvorlig, personfarlig forbrydelse tilhører en kategori, der indlysende er af blivende offentlig relevans, uanset at det er ganske korrekt, at oplysningerne er følsomme for den dømte, når vedkommende har udstået sin straf. Såfremt [Klager], tidligere [Klager], skulle have medhold i sit ønske, må næsten enhver tidligere straffet have krav på at få slettet, afindekseret eller anonymiseret enhver medieomtale af sin dom, hvis vedkommendes navn optræder i omtalen. Hvis de vejledende regler for god presseskiks punkt B. 8 skulle anvendes på denne måde, ville reglen være meningsløs, eftersom den så ikke ville levne det i reglens formulering nævnte rum for, at medierne kan foretage et skøn baseret på rimelighed. I Danske Mediers og Dansk Journalistforbunds fælles publikation ”Guide. Presseetiske Regler – om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne” (2013), hedder det da også i kommentaren til punkt B. 8, at det er ”ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet”, ligesom det fastslås, at ”[d]et er redaktøren, der beslutter, hvornår gamle oplysninger bør fjernes” (side 12 og 13). Kristeligt Dagblad har noteret sig, at Google – der modsat dagspressens informationsdatabaser er undergivet GDPR-forordningens bestemmelse om ”retten til at blive glemt” – heller ikke har villet eller kunnet imødekomme [Klager]s ønske om afindeksering og i et svar til [Klager] anfører, at ”[d]et er Googles opfattelse, at oplysningerne om din person på denne eller disse webadresser [blandt andet Kristeligt Dagblads hjemmeside, K.dk] – ud fra den viden, vi har om sagen – stadig er relevante i forhold til formålene med databehandling”. Kristeligt Dagblad har endelig bemærket, at [Klager] har skiftet navn, hvorved hun i vidt omfang må have opnået det, hun ellers ønsker at opnå ved en sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklen – nemlig at hun ikke kan identificeres med den person ([Klager]), som artiklen omtaler. Den gene, hun kan blive påført af, at artiklen ikke slettes, anonymiseres eller afindekseres, er således i alt væsentligt teoretisk, hvorved hendes argumentation svækkes afgørende. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Klagefrist Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Tilsvarende skal en anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering i første omgang indgives til mediet. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. I relation til punkt B. 8 løber klagefristen på 12 uger dog først fra mediets afslag på at afindeksere, anonymisere eller afpublicere. [Klager] rettede den 6. april 2021 henvendelse til Kristeligt Dagblad med anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklen, som den 8. april 2021 afviste [Klager]s anmodning. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. juli 2021, hvilket er efter udløbet af klagefristen på 12 uger. Henset til, at der ikke gælder en tidsmæssig begrænsning i forhold til at indgive anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering, og at klagen er indgivet i sammenhæng med sag nr. 2021-80-0667, [Klager] mod NORDJYSKE, sag nr. 2021-80-0668, [Klager] mod TV 2, sag nr. 2021-80-0669, [Klager] mod Jyllands-Posten, sag nr. 2021-80-0670, [Klager] mod DR, og sag nr. 2021-80-0672, [Klager] mod Fyens Stiftstidende, realitetsbehandler Pressenævnet herefter [Klager]s klage over Kristeligt Dagblads afvisning. God presseskik Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Kristeligt Dagblad har afvist hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen ” Sygeplejerske forsøgte at dræbe patient ”. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] blev idømt otte års fængsel for at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. De strafbare forhold fandt sted i forbindelse med [Klager]s hverv som sygeplejerske. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i november 2005 blev idømt otte års fængsel for drabsforsøg, brandstiftelse og dokumentfalsk, og at hun i samme forbindelse fik forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] efter domfældelsen har foretaget navneændring fra ”[Klager]” til ”[Klager]”. Pressenævnet lægger videre til grund, at Ekstra Bladet, B. T., Politiken og Berlingske har imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligeden af artiklerne om sagen, som er bragt på baggrund af samme nyhedstelegram fra Ritzaus Bureau. Det er Pressenævnet opfattelse, at artiklen fra 2005 med omtale af domfældelsen af [Klager] og hendes ludomani indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager]. Tre medlemmer – formand Jesper Rothe, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen – udtaler: På baggrund af sagens karakter og alvor, som er af klar offentlig interesse, finder vi ikke anledning til at udtale kritik af Kristeligt Dagblad for at afvise [Klager]s anmodning om sletning eller anonymisering af artiklen. Uanset grovheden af den begåede kriminalitet finder vi imidlertid efter en samlet vurdering, at der ikke er særlige grunde til, at oplysningerne skal være tilgængelig ved søgning på [Klager]s tidligere navn ”[Klager]” i søgemaskiner. Vi finder derfor, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at foretage afindeksering af artiklen. Vi har lagt vægt på, at der er gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at [Klager] ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at hun ikke er en offentlig person. Vi udtaler derfor kritik af Kristeligt Dagblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om afindeksering af artiklen. Et medlem – Anja Lundberg Andersen – udtaler: Uanset, at oplysningerne i artiklen er af følsom karakter, og omtaler forhold fra 2005, finder jeg efter en samlet vurdering på baggrund af sagens karakter og alvor, at det ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen. Jeg har lagt vægt på, at der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse, og at de strafbare forhold fandt sted i forbindelse med [Klager]s hverv som sygeplejerske, og hun efterfølgende er frakendt retten til at praktisere inden for sit fag. Jeg har i den forbindelse blandt andet også lagt vægt på, at [Klager] siden offentliggørelsen har skiftet sit efternavn, og at hun dermed umiddelbart ikke er identificerbar i relation til artiklen. Efter min opfattelse er der derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Kristeligt Dagblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen. Der afsiges kendelse efter flertallet. Nævnet udtaler herefter kritik af Kristeligt Dagblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om afindeksering af artiklen. Da klager ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Kristeligt Dagblad, pålægger nævnet ikke den ansvarshavende redaktør af avisen at offentliggøre kritikken i medfør af medieansvarslovens § 49. Afgjort den 12. oktober 2021

Versioner

1. 2021-11-03