Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9909@2021-11-12/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - ej medhold

J.nr. 21-26385 En mand, der er ordblind, klagede over, at han havde modtaget afslag på optagelse på flere uddannelser, fordi han havde for dårligere karakterer. Manden gjorde gældende, at han havde fået dårlige karakterer under sin skolegang som følge af sin ordblindhed. Nævnet vurderede, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager modtog afslag på optagelse på jurauddannelsen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager, der er ordblind, har oplyst, at han har modtaget afslag på at blive optaget på flere uddannelser, herunder jurauddannelsen, fordi han har dårlige karakterer. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. juni 2021. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Klager har et ønske om at blive optaget på en uddannelse, fx jurauddannelsen. Som følge af klagers ordblindhed fik han dårlige karakterer under sin skolegang. Klager burde kunne blive optaget på jurauddannelsen, selvom han har dårlige karakterer. Der burde være en lov, som gør, at der ikke bliver udøvet forskelsbehandling på grund af handicap. Man burde på baggrund af sit handicap kunne blive optaget på alle uddannelser. De borgere, som er ordblinde, bliver aldrig optaget på uddannelser. Hvis de bliver optaget, er det måske 10 år senere end andre, fordi de skal gå længere tid i skole som følge af ordblindheden. Klager ønsker, at nævnet fastsætter en godtgørelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer. Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.). Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Hvis nævnet vurderer, at det er åbenbart, at klager – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage, er det uden betydning, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Der er ikke i klagen af 11. juni 2021 oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på optagelse på jurauddannelsen har været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af de indklagede myndigheder. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling • § 10, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2021-11-12