Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9916@2021-11-12/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sundhed - medhold - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 20-52709 En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet. På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet. Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Det indklagede forsikringsselskab havde pr. kulance udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse til kvinden.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab meddelte klager afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til en tidligere graviditet. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at klager den 4. marts 2019 og den 8. juli 2020 fik afslag på dækning af behandlingsudgifter med den begrundelse, at behandlingsbehovet var relateret til graviditet. Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører afslag på behandlingsudgifter meddelt i sommeren 2019, da en afgørelse heraf kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager er omfattet af en sundhedsforsikring hos det indklagede forsikringsselskab. Den 12. december 2018 fødte klager tvillinger. Efter fødslen fik klager rectus diastase, der dækker over delte mavemuskler. Klager har oplyst, at hun den 4. marts 2019 kontaktede det indklagede forsikringsselskab pr. telefon med henblik på dækning af udgifter til fysioterapibehandling grundet de delte mavemuskler. Klager har videre oplyst, at hun blev afvist med henvisning til, at generne relaterede sig til den tidligere graviditet. Indklagede har oplyst, at klager ved henvendelsen den 4. marts 2019 oplyste, at hun nogle måneder forinden havde født, og at hun var påbegyndt fysioterapibehandling som følge af bækkenløsning, delte mavemuskler og rygsmerter. Indklagede har videre oplyst, at medarbejderen hos indklagede oplyste klager, at indklagede kun kunne dække behandling af rygsmerterne, idet de andre gener skyldtes den tidligere graviditet. Indklagede har desuden oplyst, at medarbejderen bad klager om at indsende en lægehenvisning til behandling af ryggenerne, men at indklagede aldrig modtog denne fra klager. Klager har oplyst, at hun først efter afvisningen den 4. marts 2019 påbegyndte behandling hos en fysioterapeut med speciale i delte mavemuskler. Klager har desuden oplyst, at hun gennemførte i alt fem behandlinger, og at hun opgav at gennemføre flere behandlinger, idet behandlingerne, som kostede 950 kr. pr. gang, var for omkostningsfulde for hende. Klager har oplyst, at hun igen kontaktede indklagede i sommeren 2019, fordi hun havde fået store rygsmerter som følge af den manglende behandling af de delte mavemuskler. Klager anmodede derfor om hjælp til fysioterapibehandling. Klager har videre oplyst, at indklagede afviste hjælpen og sagde, at hun kun kunne få hjælp, såfremt hun kunne få en læge til at skrive under på, at behandlingsbehovet ikke skyldtes graviditeten. Indklagede har bestridt, at klager har rettet henvendelse i sommeren 2019. Indklagede har oplyst, at klager rettede henvendelse den 22. oktober 2019 vedrørende godkendelse af et psykologforløb. Indklagede godkendte psykologforløbet. Forløbet blev dog aldrig igangsat af klager. Indklagede har desuden oplyst, at klager igen den 17. april 2020 kontaktede indklagede med henblik på godkendelse af et psykologforløb. Indklagede godkendte igen et psykologforløb til klager. Klager har oplyst, at hun i løbet af sommeren 2020 fik problemer med myoser i underlivet, og at hun blev indlagt på en gynækologisk akutafdeling. Klager kontaktede telefonisk indklagede den 8. juli 2020 med anmodning om dækning af udgifter til behandling af smerter i lænd og bækken. Indklagede afviste telefonisk anmodningen med henvisning til, at generne var relateret til graviditet. I perioden fra den 20. april 2020 til den 11. august 2020 gik klager til behandling for stress hos en psykoterapeut. Klager har fremlagt en mail fra psykoterapeuten, hvoraf det fremgår: ”Til hvem det måtte vedkomme [Klager] var i behandling for stress hos mig i perioden 20. april 2020 – 11. august 2020 i alt 10 gange. Stressen var relateret til kompliceret før- under- og efterfødselsgener. ” Klager har oplyst, at indklagede gav mundtligt tilsagn om at forsikringsdække klager for udgifterne hertil, men at hun endte med at få behandlingen betalt af sin arbejdsgiver. Klager kontaktede indklagede den 21. oktober 2020 og spurgte til de to tidligere afvisninger af dækning af fysioterapibehandling. Indklagede oplyste, at de ville vende tilbage snarest muligt efter en gennemgang af klagers sag. Den 23. oktober 2020 gav indklagede tilsagn om at dække klagers udgifter til fysioterapi og kiropraktorbehandlinger: ”Tak for din henvendelse. Vi er glade for at kunne fortælle dig, at din [Indklagede] Sundhedssikring dækker udgifter til fysioterapi- og kiropraktorbehandlinger. Din sundhedssikring dækker maksimalt 12 behandlinger tilsammen hos en fysioterapeut eller kiropraktor pr. kalenderår. Hos kiropraktor dækker vi også en eventuel røntgenundersøgelse pr. kalenderår. For dig, betyder det, at du er bevilget 12 fysioterapi- og kiropraktorbehandlinger i 2020. Ved behandling hos en fysioterapeut, skal du være opmærksom på, at du skal have en lægehenvisning til dette, inden du går i gang med behandlingen. Hvis du har fået behandling før du har fået en henvisning fra din læge, dækker din sundhedssikring først behandling, der foretages efter du fik lægehenvisningen…” Indklagede har oplyst, at de den 27. oktober 2020 var i telefonisk kontakt med klager i hvilken forbindelse, klager angav, at hun aldrig havde fremsendt den lægehenvisning, som indklagede havde bedt hende sende den 4. marts 2019. Den 20. november 2020 beklagede indklagede telefonisk det forudgående sagsforløb over for klager. Samme dag skrev indklagede til klager: ”Hej [Klager] Som aftalt i telefonen får du her mine kontaktoplysninger. Hvis du kan finde regningerne fra 2019 må du gerne sende dem til os. Du kan bruge vores sikre linje… Du må gerne sende mig en mail, når du har uploadet regningerne. Hvis ikke du kan finde regningerne, må du sende mig beløbene for dine udlæg i en mail til mig. Hvis du har andre spørgsmål eller andet jeg kan hjælpe med, så er du velkommen til at kontakte mig…” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. november 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 315.000 kr. I klagers bemærkninger af 18. maj 2021 fremsatte hun krav om tilkendelse af en godtgørelse på 50.000 kr. Det indklagede forsikringsselskab har oplyst, at de har udbetalt en godtgørelse til klager på 5.000 kr. Klager har ikke bestridt oplysningen. Klager har fremlagt et udateret dokument udarbejdet af en fysioterapeut, hvoraf det fremgår: ”[Klager] henvender sig i 2018 til fysioterapeutisk behandling hos mig med smerter i bækken og lænd. [Klager] er gravid med tvillinger (første graviditet). [Klager] var før graviditeten fysisk aktiv. Anamnese og undersøgelse [Klager] har smerter ved gang, ved stillingsændringer og ved rotationsbelastning i bækkenet (rejse sig, vende i sengen, ind og ud af bilen, trappegang) [Klagers] smerter er lokaliseret til sakroiliacaleddene og symfyseområdet. [Klagers] smerter forværres efter en lang arbejdsdag. Kliniske fund • Vraltende gang. • Positive smerteprovokationstests • Smerter ved rotation af columna • Nedsat stabilitet omkring bækken og ryg. Behandling Stabiliserende træning. Træning af åndedrættet, bækkenbunden og de dybe mave og rygmuskler samt ballemusklerne. Information og vejledning i undgå vrid i bækkenet, store skridt og asymmetriske bevægelser. Desuden vejledning i at holde neutralstilling i bækken/lænd i dagligdags bevægelser, samt når hun står og sidder. Bløddelsbehandling benyttes som symptomlindring. ” Klager har desuden fremlagt en udskrift af journalnotater fra perioden 1. oktober 2020 til 15. februar 2021 Af journalnotat af 21. oktober 2020 fremgår det blandt andet: ”FYSIOTERAPEUTISK FØRSTEGANGSVURDERING Tidligere Sectio, tvillinger, 22 mdr. PCOS. - tog p-piller i mange år. Førte omgang henvist fra plastikkirurgerne pga RD… Mange rygsmerter, værken i lænden. Ischiassmerter Kronisk smerter i underlivet, som, jager og stikker., som knive. Har mindst smerter om morgenen, men kan vågne med smerter. Smerter i skedeåbningen, og oplevede meget smertefuld gynækologisk undersøgelse. kan ikke have samleje. Kroppens funktioner og anatomi Smerter: Ja Afdækning af smerternes: - Lokalisation: Ryg, underliv, bækkenbund - Debut: Efter graviditet - Effekt af smertestillende: Ingen effekt… Meget ømme og spændte hoftebøjere, som masseres, og der instrueres i udspændingsøvelser for m. iliopsoas. Konklusion Pt har spændinger i underlivet. Pt skal øve sig i afspænding af sin bækkenbund. Mål opsat i samarbejde med patienten Kortsigtet mål: kunne slappe af i sin bækkenbund…” Af journalnotat af 11. november 2020 fremgår det blandt andet: ”… Kommer med smerter i ryggen efter RD, som behandles hos kollega. Er smertepræget og let grådlabil. Smerterne stået på gennem det sidste halve år og hun kan nu ikke længere holde dem ud. US: FIS: Nedsat fleksion. Smerter ved foroverbøjning. EIS: I.a. SIJ: I.a. Udpræget palpationsøm hen over sacrum og nederste lænd og glut med. Ingen udstråling, men har dog oplevet ischiasagtige smerter. Efter undersøgelse provokeres smerterne lidt og der kommer ischiaslign. smerter. I Lionpose er der smerter over lænden i fuld fleksion. Mob. med SNAG. Ekstensioner i.a. Konklusion Muskelspændinger hen over lænden. Ischiassmerter…” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Klagers henvendelse i sommeren 2019 til indklagede foregik telefonisk i forbindelse med, at klager havde smerter i ryg og lænd. Klager fastholder således, at klager har henvendt sig tre gange til indklagede med henblik på at få forsikringsdækning for behandlinger til henholdsvis delte mavemuskler (marts 2019), ryg- og lændeproblemer (sommeren 2019) og myoser i underlivet (sommeren 2020). Ved indlæggelsen på den gynækologiske akutafdeling i juli 2020 blev det konstateret, at klager havde fået myoser i underlivet. Myoserne blev klassificeret som kroniske, fordi de havde stået på så længe. Klager fik et navn på en specialist på området, som hun blev anbefalet at søge hjælp hos. Det var i denne anledning, at klager kontaktede indklagede i juli 2020. Klagers fysioterapeut har gjort det klart, at de delte mavemuskler og den manglende behandling har forårsaget et ondt smertehjul, hvor klager har fået mere og mere ondt og flere og flere følgeskader. Klager lever dagligt i et smertehelvede, som er trættende, drænende og gør det uendeligt hårdt at være mor, fuldtidsansat og ægtefælle. Klager har gået flere måneder hos en stresscoach og psykoterapeut for at finde overskud til at håndtere en hverdag fyldt med smerte og manglende overskud. ¬På et hospital har en overlæge på den plastikkirurgiske afdeling med speciale i delte mavemuskler konstateret, at klagers efterfødselsgener kræver en operation, da genoptræning ikke længere er en mulighed. Klager kan dog først få operationen, når hendes børn er blevet større og tidligst, når de er fyldt tre år. Klager mener sig derfor berettiget til en godtgørelse i form af svie og smerte for 2019, 2020 og 2021. Klager er berettiget til godtgørelse efter § 11 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Bestemmelsen i § 11 gennemfører artikel 18 i direktiv 2006/54. Direktivets artikel 18 understreger, at der skal være tale om en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse (…) for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt. Som anført af Højesteret i U. 2015.1H, skal der ved fastsættelsen af godtgørelse i sager om forskelsbehandling lægges vægt på overtrædelsens grovhed, herunder baggrunden for overtrædelsen og den krænkelse, der er påført den enkelte. Der er i nærværende sag tale om en grov krænkelse, der begrunder en høj godtgørelse. Klager har fået afslag på forsikringsdækning i hvert fald tre gange. Klager har således været udsat for en langvarig og smertefuld sygdomsperiode, som kunne have været håndteret bedre, såfremt klager havde fået den nødvendige og tilstrækkelige støtte og behandling på det retmæssige tidspunkt. Dette har haft store konsekvenser for klager, som har haft ryg- og lændeproblemer og myoser i underlivet som følge af den utilstrækkelige og nødvendige behandling af de skilte mavemuskler. Derudover har klager haft behov for psykoterapeutbehandling for stress som følge af før-, under- og efter- fødselsgener. Klager har været i konstante og vedvarende smerter i perioden fra marts 2019 til oktober 2020. Klager ytrede sin manglende forståelse for afvisningen hver gang, hun kontaktede indklagede pr. telefon. Indklagede har et skærpet ansvar som et professionelt forsikringsselskab. Der er tale om ulige parter. Klager er en borger, mens indklagede er et stort forsikringsselskab med erfaring og viden på forsikringsområdet. Krænkelsen er et brud på en særlov, der er gældende på netop dette forsikringsforhold, og således en lov som indklagede uden tvivl har haft kendskab til. Godtgørelsesniveauet bør have en vis størrelse for at sikre den præventive virkning som forudsat i det underliggende direktiv og i forarbejderne til § 11. Indklagede er et større forsikringsselskab, og det må derfor lægges til grund, at beløbet skal have en vis størrelse for at have en præventiv virkning. Godtgørelsen bør endvidere fastsættes under hensyn til, at en del kvindelige forsikringstagere formentlig har afholdt sig fra at tegne forsikring hos indklagede, fordi indklagede ikke tegnede forsikringer, hvis der var graviditetsbetinget sygdomshistorik. Hvis godtgørelsesniveauet sættes for lavt, kan indklagede derfor ende med en økonomisk vinding grundet forskelsbehandlingen. I Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 25. marts 2021 var der tale om en enkeltstående skade/afslag. Nævnet tildelte en skønsmæssigt fastsat godtgørelse på 5.000 kr. Nævnet angav, at ud over et skøn over de faktiske omstændigheder, karakteren og alvoren af hændelsen havde de også lagt vægt på ”de foreliggende oplysninger om klagers gener og de behandlinger, som hun fik afslag på at få dækket under sundhedsforsikringen”. I Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 28. maj 2021 var der ligeledes tale om et enkeltstående afslag. Det fremgår desuden ikke, at afslaget skulle have medført større konsekvenser, smerter eller mén for klageren. Sagen drejede sig alene om manglende kompensation og vedrørte ikke et længere sagsforløb med fysiske og psykiske komplikationer. I nærværende sag er der tale om tre afvisninger på forsikringsdækning med henvisning til graviditet. Derudover har den manglende forsikringsdækning betydet, at klager har lidt både fysiske og psykiske konsekvenser relateret til sit komplicerede og smertefulde før-, under- og efterfødselsforløb. Klager har, som dokumenteret, haft gener af svær karakter i form af vedvarende smerter i årene efter fødslen foruden en stress-diagnose fra 2020, der også kobles til graviditeten. Nærværende sag adskiller sig væsentligt fra Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 25. marts 2021 og 28. maj 2021. Indklagede påstår frifindelse, da indklagede allerede har udbetalt en godtgørelse på 5.000 kr. til klager. Indklagede anerkender, at afslaget på dækning af behandlingsudgifter den 4. marts 2019 og fastholdelsen heraf den 8. juli 2020 var i strid med ligebehandlingsprincippet. Indklagede agerede ved en fejl ikke i henhold til lovgivningen på området, hvilken var baggrunden for afvisningen. Indklagede har offentligt undskyldt de omstændigheder, der ligger til grund for sagen. Det er ikke korrekt, at klager er blevet afvist tre gange. Indklagede kan ikke genkende klagers fremstilling af tre henvendelser til indklagede. Indklagede har registreret henvendelser den 4. marts 2019 og den 8. juli 2020. Klagers telefoniske henvendelse af 21. oktober 2020 resulterede i, at indklagede den 23. oktober 2020 accepterede at dække klagers udgifter til fysioterapibehandlingen med tilbagevirkende kraft. Klager opnåede dækning for den ønskede fysioterapi med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2020 den 23. oktober 2020. Indklagede har desuden tilkendegivet at ville dække klagers udgifter til fysioterapi modtaget også før denne dato. Den uretmæssige behandling af klager består således udelukkende i det oprindelige afslag samt den efterfølgende fastholdelse heraf, som indklagede forud for klagers indgivelse af klagen til Ligebehandlingsnævnet ændrede til et tilsagn om dækning af den påkrævede fysioterapi. I henhold til Ligebehandlingsnævnets praksis på øvrige områder uden relation til arbejdsmarkedet, som f.eks. entrépriser og priser på datingsider, er det fast praksis, at en godtgørelse fastsættes til mellem 2.500 kr. - 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har i en række afgørelser fastsat godtgørelsen for diskrimination i forbindelse med adgang til diskoteker og barer. Udgangspunktet i afgørelserne er, at handlinger, der udgør diskrimination, udløser en godtgørelse på mellem 2.500 kr. og 5.000 kr. Østre Landsret har ved dom af 17. september 2018 stadfæstet principperne for udmåling af godtgørelser, og i den konkrete sag blev godtgørelsen fastsat til 5.000 kr. I to grove nævnssager fra 2018 vedrørende chikane på grund af race og/eller etnisk oprindelse udgjorde godtgørelsesniveauet 5.000 kr. Den foreliggende praksis demonstrerer således, at selv hvor der måtte være tale om alvorlige personlige integritetskrænkelser, takseres godtgørelserne ikke over 5.000 kr. i sager uden for arbejdsmarkedet. Ligebehandlingsnævnet fastsatte i afgørelse af 12. oktober 2017 godtgørelsen til 2.500 kr., i afgørelse af 28. maj 2021 til 5.000 kr. og i afgørelse af 25. marts 2021 til 5.000 kr. Sagen har ingen relation til arbejdsmarkedet, og den praksis, der har udviklet sig for sager inden for arbejdsmarkedet, har derfor ikke relevans for fastsættelsen af en godtgørelse i denne sag. Tværtimod ville det være en nyskabelse og ændring af Ligebehandlingsnævnets og domstolenes praksis i relation til sager uden for arbejdsmarkedet, hvis Ligebehandlingsnævnet måtte nå frem til en højere godtgørelse end påstået af indklagede. Det bør tillægges betydning, at den krænkelse af ligebehandlingsprincippet, som klager har oplevet, ikke var udtryk for forsætlige overtrædelser begået af indklagede. Det bør desuden tillægges betydning, at klager - forud for indgivelse af klagen til Ligebehandlingsnævnet - den 23. oktober 2020 og den 20. november 2020 modtog tilsagn om betaling af fysioterapi med tilbagevirkende kraft. Der foreligger ikke skærpende omstændigheder, der kan medføre et forhøjet godtgørelsesniveau, og der er derudover intet grundlag for at fravige det almindelige godtgørelsesniveau i henhold til Ligebehandlingsnævnets praksis i sager uden relation til arbejdsmarkedet. Såfremt nævnet finder, at der skal udmåles en godtgørelse, bør godtgørelsen fastsættes til maksimalt 2.500 kr., og i hvert fald ikke over 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at træffe afgørelse om erstatning. Det bemærkes herudover, at der ikke er noget grundlag for et erstatningskrav i en eventuel civilretlig proces, da de almindelige betingelser for erstatning ikke er opfyldt eller dokumenteret. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Det følger af § 1, stk. 4, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at der ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Der er ikke oplysninger i sagen om, at klagers sundhedsforsikring er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Nævnet vurderer på den baggrund, at sagen skal behandles efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Det fremgår af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring. Det følger videre af loven, at anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmie og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser ikke må føre til forskelle i enkeltpersoners præmie og ydelser. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. På det tidspunkt, hvor klager fik afslag på dækning, fremgik det af en det indklagede forsikringsselskabs forsikringsbetingelser, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet. Nævnet vurderer, at denne bestemmelse i forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Klager har oplyst, at hun har modtaget i alt tre telefoniske afslag på dækning af behandlingsudgifter, og at alle tre afslag blev begrundet med, at de behandlingskrævende gener var relateret til en tidligere graviditet. Klager har oplyst, at afslagene fandt sted den 4. marts 2019, i sommeren 2019 og den 8. juli 2020. Telefoniske afslag af 4. marts 2019 og 8. juli 2020 Det indklagede forsikringsselskab har anerkendt at have meddelt klager telefonisk afslag på forsikringsdækning med henvisning til graviditet den 4. marts 2019 og fornyet afslag den 8. juli 2020. Nævnet vurderer, at klager ved afslagene blev udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i denne del af klagen. Telefonisk afslag meddelt i sommeren 2019 Det indklagede forsikringsselskab har oplyst, at de ikke kan genkende klagers oplysning om, at hun henvendte sig til indklagede i sommeren 2019. Der er herefter for nævnet tvivl om, hvorvidt klager i sommeren 2019 modtog et afslag fra det indklagede forsikringsselskab på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet. Nævnet vurderer derfor, at det er nødvendigt for denne del af sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages af nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen. Godtgørelse Indklagede har oplyst, at selskabet pr. kulance har betalt 5.000 kr. i godtgørelse til klager. Nævnet må derfor tage stilling til, om der er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse ud over den, hun allerede har modtaget. Det er nævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at tilkende klager en yderligere godtgørelse. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse. Der er herunder lagt vægt på, at der ikke foreligger lægelige oplysninger om de følger, afslagene måtte have haft for klager. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence • § 8, om afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, om klagebehandling Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser • § 1, om lovens anvendelsesområde • § 3, om forbud mod at afvige lovens bestemmelser til ugunst for den sikrede • § 9, om bestemmelser og praksis i strid med lovens § 3 • § 11, stk. 1, om godtgørelse

Versioner

1. 2021-11-12