Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9923@2021-11-12/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kompetence - ej medhold

J.nr. 20-11543 En mand, der blev født i Gaza, Palæstina, i 1945 ønskede, at fødestedet i hans pas skulle angives som ”Palæstina”. Manden havde kontaktet sin bopælskommune i forbindelse med fornyelse af sit pas, men kommunen oplyste, at hverken Gaza eller Palæstina fandtes som landekoder i systemet, og at han kunne vælge mellem enten ”Israel” eller ”Mellemøsten”. Manden klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med angivelsen af fødested i passet. Nævnet fandt, at angivelse af fødested i pas ikke er omfattet af anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling. Nævnet lagde herved vægt på, at de pasudstedende myndighed ikke kunne anses for at yde social beskyttelse, sociale goder eller uddannelse. De pasudstedende myndigheder kunne heller ikke anses for at levere varer og/eller tjenesteydelser, idet udstedelse af pas er et led i udøvelse af offentlig myndighed. Nævnet kunne herefter ikke behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet har forstået klagen således, at den angår forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med angivelse af fødested i pas. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen. Sagsfremstilling Klager blev født i Gaza, Palæstina, i 1945. Klager har oplyst, at hans fødested i hans pas er angivet som værende ”Mellemøsten”. Tidligere var hans fødested angivet som værende ”Palæstina”. Det har ikke tidligere været et problem for klager, at han ville have angivet ”Palæstina” som sit fødested i sit pas. Problemet med angivelsen af fødestedet i klagers pas opstod, da hans pas skulle fornyes. Klager har siden september 2019 forsøgt at få ændret det angivne fødested i sit pas. Klager har kontaktet sin bopælskommune i forbindelse med fornyelse af sit pas. Kommunen oplyste, at hverken Gaza eller Palæstina fandtes som landekoder i systemet. Klager kunne vælge mellem enten ”Israel” eller ”Mellemøsten” som fødested. Den 28. januar 2020 indgav klager en klage til Social- og Indenrigsministeriet (nuværende Indenrigs- og Boligministeriet) over, at hans bopælskommune den 30. oktober 2019 havde truffet afgørelse om at afvise at registrere klagers fødselsregistreringssted i Det Centrale Personregister (CPR) som ”Palæstina”. Klager har fremlagt kopi af Social- og Indenrigsministeriets afgørelse af 8. april 2020. Af afgørelsen fremgår blandt andet: ”Det fremgår af [bopælskommune]s genvurderingsafgørelse af 20. februar 2020 i sagen, at dit fødselsregistreringssted i CPR er registreret som ”Mellemøsten” og at der i det særlige felt kaldet » fødestedstekst « i CPR er registeret ”Hoog, Palæstina” som supplerende oplysninger om dit fødselsregistreringssted. Social- og Indenrigsministeriet er efter § 56, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 med senere ændringer, klageinstans for klager over kommunalbestyrelsernes afgørelser efter denne lov. Ministeriets prøvelse af kommunalbestyrelsernes afgørelser omfatter såvel retlige spørgsmål og faktum som skøn og hensigtsmæssighed. I forbindelse hermed påser ministeriet, at sagsbehandlingen opfylder de forvaltningsretlige regler for korrekt sagsbehandling. Ministeriet er således alene klageinstans for afgørelser, som kommunalbestyrelser har truffet efter loven og har dermed ikke adgang til at behandle klager over andre forhold vedrørende kommunalbestyrelsernes administration af loven. Social- og Indenrigsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen. Ministeriet kan ikke give dig medhold i din klage. Ministeriet stadfæster således [bopælskommune]s afgørelse i sagen. … Det fremgår således af kommunens genvurderingsafgørelse, at for så vidt angår angivelse af fødselsregistreringssted i CPR for personer født i udlandet registres som udgangspunkt landet, hvor fødslen har fundet sted. Det fremgår også, at stedsbetegnelsen for fødsel i både Danmark og i udlandet altid er den aktuelle betegnelse for det sted, hvor registreringsmyndigheden befinder sig, og således ikke betegnelsen, der gjaldt på fødselsregistreringstidspunktet. Ministeriet kan hertil tilføje, at CPR er indrettet således, at kommunernes registrering af fødselsregistreringsstedet sker på grundlag af de koder og landebetegnelser, som Social- og Indenrigsministeriet har fastsat. Kun lande, der er anerkendt af Danmark som en selvstændig stat, tildeles efter ministeriets praksis en landekode i CPR-systemet. Derfor vil områder som f.eks. Palæstina, Catalonien, Nordcypern m.v. først blive tildelt en landekode i CPR-systemet, hvis området anerkendes som en selvstændig stat af Danmark. Med disse bemærkninger stadfæster ministeriet således [bopælskommune]s afgørelse i sagen. ” Indklagede 1, Indenrigs- og Boligministeriet (daværende Social- og Indenrigsministeriet), har oplyst, at Palæstina ikke er anerkendt som en selvstændig stat af Danmark. Indklagede 1, Indenrigs- og Boligministeriet, har henvist til ministeriets vejledning om folkeregistrering, vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013. Af vejledningen fremgår følgende om registrering af fødselsregistreringssted: ”For personer født i udlandet registreres som udgangspunkt landet, hvor fødslen har fundet sted. Hvis der fremsættes ønske om registrering af en anden betegnelse end landenavnet, kan kommunen tilbyde i stedet at registrere en større geografisk enhed (verdensdel), der omfatter fødselsstedet, og for hvilken der findes en myndighedskode. Myndighedskoderne kan ses i CPR og på CPR-kontorets hjemmeside: www.cpr.dk Hvis en person født i udlandet ønsker ændring af det fødselsregistreringssted, der er registreret for den pågældende i CPR, skal vedkommende henvende sig til kommunen, der må træffe afgørelse i sagen. Hvis vedkommende har fået meddelt opholdstilladelse af en udlændingemyndighed, kan kommunen som udgangspunkt for denne afgørelse indhente oplysninger i udlændingemyndighedens sag. … Stedbetegnelsen er for fødsler både i Danmark og i udlandet altid den aktuelle betegnelse for det sted, hvor registreringsmyndigheden befinder sig, og således ikke betegnelsen, der gjaldt på fødselsregistreringstidspunktet. I et særligt felt kaldet »fødestedstekst« kan ske en supplering af oplysningerne om fødselsregistreringssted. Hvis sognet i Danmark har skiftet navn efter fødselstidspunktet, kan den pågældende bede om at få indsat det oprindelige sognenavn i fødestedsteksten. En person, der er født i udlandet, kan, hvis vedkommende har bevaret den aktuelle landebetegnelse for fødselsregistreringsstedet, i fødestedsteksten få registreret en tidligere geografisk betegnelse for landet, en nuværende eller tidligere betegnelse for en del af et land, eller en nuværende eller tidligere betegnelse for en by. Som eksempler kan nævnes, at Storbritannien som fødselsregistreringssted kan suppleres med Gibraltar som fødestedstekst, Israel suppleres med Palæstina eller med Jerusalem, og Polen suppleres med Freistadt Danzig. Registreringen i fødestedsteksten vil ofte blive videregivet til de myndigheder, der fra CPR modtager oplysninger om fødselsregistreringsstedet, således at myndigheden har mulighed for at anvende fødestedsteksten i stedet for fødselsregistreringsstedet, f.eks. på legitimationspapirer, som udstedes af denne. Registreringen i fødestedsteksten blev f.eks. tidligere anvendt ved udstedelse af pas, hvis der blev fremsat ønske herom, men med virkning fra den 1. januar 2012 har Rigspolitiet besluttet at anvende registreringen i feltet for fødselsregistreringssted ved udstedelse af pas. ” Indklagede 1, Indenrigs- og Boligministeriet, har endvidere henvist til bilag 1 til CPR-loven. Indklagede 1 har oplyst, at bilag 1 fastlægger dataindholdet i CPR, og at bilaget har status af lov. Følgende er anført i bilag 1, nr. 4, om registrering af fødested i CPR: ”Fødselsregistreringsoplysninger: Fødselsregistreringssted, dvs. aktuelle navn for sogn eller fødeland, eventuel verdensdel, hvor registrerede oplysninger findes, samt fødselsdato og køn. Tidligere fødselsregistreringsoplysninger bevares i CPR (historisk). ” Indklagede 2, Justitsministeriet, har oplyst, at klagers fødselsregistreringssted i CPR er angivet som ”Mellemøsten”. I en supplerende tekst ”myndighedsteksten” er ”Hoog, Palæstina” angivet. Indklagede 2 har endvidere oplyst, at når fødselsregistreringsstedet i CPR er angivet som Mellemøsten, vil det også være Mellemøsten, der angives i passet. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. marts 2020. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Indenrigs- og Boligministeriet har under sagen oplyst, at der bliver arbejdet på en løsning, som muliggør, at Palæstina kan anføres som fødselsregistreringssted i CPR med en landekode. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Ifølge Rigspolitiet skal der enten stå ”Israel” eller ”Mellemøsten” i klagers danske pas. Palæstina er under israelsk besættelse. At det netop er den tidligere besættelsesmagt Israel, der som udgangspunkt nu skal angives som hans fødested, er særligt krænkende på klagers personlige integritet. Klager føler sig fanget i et politisk spil om manglende anerkendelse af Palæstina. Palæstina er ikke en del af Israel, hvilket er anerkendt af Danmark. Klager er født i 1945, hvilket er tre år før dannelsen af Israel. Klager har en officiel fødselsattest fra den daværende palæstinensiske regering. Det er problematisk og dobbeltmoralsk at angive en større region som fødested. Det er problematisk, da Mellemøsten kan dække over flere konfliktfyldte og sanktionerede lande, så som Iran, Irak, Yemen, Libyen, Syrien og Afghanistan, hvor borgere kan blive nægtet indrejse eller visum. Det er dobbeltmoralsk og krænkende, at Indenrigs- og Boligministeriet foreslår Mellemøsten frem for Palæstina, da Mellemøsten ikke er et anerkendt selvstændigt land. Klager stiller sig undrende over for, hvordan et større geografisk område kan få tildelt en landekode, når Palæstina ikke kan. Klager er desuden uforstående over for, at Palæstina ikke har fundet plads i CPR-registeret i Danmark på lige fod med andre lande, især set i forhold til, at der tilsyneladende kan dispenseres for Israel og Mellemøsten. Klager forudser, at det upræcise fødested i passet vil give problemer, når han skal ud at rejse. Klager er ikke den eneste, som er født i Palæstina, og dermed står i denne situation. Klager anser behandlingen som et udtryk for indirekte forskelsbehandling, da situationen skyldes lovgivning, der tilsyneladende er neutral, men som stiller ham ringere end andre personer. At ”Mellemøsten” blev angivet som et alternativ, er efter klagers opfattelse ikke begrundet i et sagligt formål. Der er tale om chikane rettet mod en bestemt gruppe af personer, nemlig personer, der er født i Palæstina før staten Israel blev dannet i 1948. Chikanen har samtidig den utilsigtede virkning at krænke disse personers værdighed og medvirker til at nedværdige, ydmyge og chikanere. Klager håber, at alle instanser har en fælles interesse i at samarbejde hen imod en retfærdig løsning, der viser større hensyn til borgernes integritet ved netop at ændre lovgivningen, som tydeligvis er diskriminerende og problematisk. Klager anfægter Indenrigs- og Boligministeriets sidestilling af Palæstina med områder som Nordcypern og Catalonien. I modsætning til disse områder, anerkender Danmark Palæstina, og samarbejder med resten af verden for etablering af en palæstinensisk stat. Palæstina har et sæde i FN, hvilket Danmark i sin tid stemte ”ja” for. Den 15. november 1988 blev Palæstina erklæret som en selvstændig og uafhængig stat. Desuden har Palæstina en ambassade i København, hvilket ingen af de nævnte områder har. Der er hverken politisk eller historisk grundlag for at sidestille Palæstina med de nævnte områder. Klager finder det beklageligt, at ministerierne i deres bemærkninger til klagen til nævnet henviser til hinanden. Hverken Rigspolitiet, chefkonsulent for CPR eller dennes chef har været i stand til at besvare, hvorfor Palæstina ikke har en landekode i CPR, når andre lande så som Taiwan, som heller ikke er anerkendt af Danmark har en landekode. Klager kan heller ikke få svar på, hvorfor Rigspolitiet ikke kan tilføje Palæstina som supplerende tekst, når det tilsyneladende er muligt at gøre en undtagelse og indføre ”Mellemøsten”, og hvorfor ”Israel” automatisk bliver anført som værende fødestedet for personer, som er født i Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. Dette er områder, som hverken Danmark eller international lovgivning anerkender som værende en del af Israel. Lovgivningsmæssigt er der intet til hinder for, at Rigspolitiet anvender den supplerende tekst i CPR i fødeteksten i passet. Såfremt det kun er lande, der er anerkendt af Danmark, der kan få bevilliget en landekode i CPR, stiller klager sig undrende over for, hvorfor CPR automatisk fastsætter Israel som værende fødelandet for personer født i Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. Disse områder er ikke en del af Israel, og anerkendes netop ikke af Danmark som værende en del af Israel, hvorfor den aktuelle praksis går imod Indenrigs- og Boligministeriets argument om, at det kun er anerkendte og aktuelle lande, som kan få en landekode. Der er tale om dokumentforfalskning, når Israel angives som fødested i CPR-systemet for personer født i disse områder. Selvom paslovgivningen administreres af kommunen og Rigspolitiet, henter disse myndigheder data vedrørende fødestedet fra CPR. Det er ikke paslovgivningen, der er hovedproblemet i denne sag, men det faktum, at fødelandet automatisk registreres i CPR som værende Israel for personer født i Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. Praksis i forbindelse med registrering i CPR er forkert og går imod deres egne vejledninger og lovgivningen. Praksis er principielt umoralsk, forkastelig og krænker klagers identitet som dansk-palæstinenser. Indklagede 1 , Indenrigs- og Boligministeriet, gør gældende, at ministeriet ikke er rette indklagede i forhold til klagen. Klagen vedrører angivelse af fødested i klagers pas. Angivelse af fødested i pas er reguleret i paslovgivningen. Denne lovgivning hører under Justitsministeriet og administreres af Rigspolitiet. Det er kommunerne, der registrer oplysninger om fødselsregistreringssted i CPR for personer, og ikke ministeriet. Ministeriet fastsætter de generelle retningslinjer herfor inden for rammerne af lovgivningen, ligesom ministeriet er klageinstans i forhold til kommunernes afgørelse vedrørende registrering af fødselsregistreringssted. I Det Centrale Personregister (CPR) er registeret oplysninger om fødested. CPR er indrettet således, at kommunernes registrering af fødselsregistreringsstedet sker på grundlag af de koder og landebetegnelser, som Indenrigs- og Boligministeriet ministeriet har fastsat. Kun lande, der er anerkendt af Danmark som en selvstændig stat, tildeles efter ministeriets praksis en landekode i CPR-systemet. Derfor vil områder som eksempelvis Palæstina, Catalonien, Nordcypern med videre først blive tildelt en landekode i CPR-systemet, hvis området anerkendes som en selvstændig stat af Danmark. I et særligt felt i CPR kaldet ”fødestedstekst” kan ske en supplering af oplysninger om fødselsregistreringssted. Oplysningerne fra dette felt blev frem til 2012 benyttet af Rigspolitiet ved udstedelse af pas, således betegnelsen Palæstina ville kunne fremgå af passet. Storbritannien kan eksempelvis suppleres med Gibraltar, Israel suppleres med Palæstina eller med Jerusalem, og Polen suppleres med Freistadt Danzig. Dette er ikke ensbetydende med, at det altid vil være korrekt i konkrete tilfælde at supplere eksempelvis Israel med Palæstina. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med kommunernes registrering af fødselsregistreringssted i CPR. Såfremt en sådan registrering ikke vil være korrekt, fordi der i et konkret tilfælde ikke er tale om, at fødselsregistreringsstedet kan henføres til landet Israel, må i stedet anvendes den større geografiske betegnelse, Mellemøsten, som grundlag for registrering i CPR af fødselsregistreringsstedet. I disse situationer lægges det til grund, at det ikke i øvrigt er muligt at anføre en anden korrekt landebetegnelse. Efter den praksis, der gælder i dag, skal et land anerkendes som stat af Danmark for at kunne angives som fødselsregistreringssted. Et land vil derfor først blive tildelt en landekode i CPR-systemet, hvis området anerkendes som en selvstændig stat af Danmark. Taiwan er ikke folkeretligt anerkendt som en selvstændig stat. Siden 1978 har Taiwan været anvendt som fødselsregistreringssted i CPR efter den praksis, der dengang var gældende. Det har ikke været muligt at afdække, hvad der lå til grund for denne beslutning. Der vil derfor være nogle personer, der har Taiwan stående i feltet for fødselsregistrering i CPR. I dag vil borgere født i Taiwan i overensstemmelse med ministeriets aktuelle praksis skulle anføres med Kina som fødeland eller – efter eget ønske – med den større geografiske enhed Asien med mulighed for supplerende registrering af Taiwan i fødestedstekstfeltet. Det vil efter ministeriets opfattelse kræve en ændring af CPR-loven, såfremt Palæstina skal anføres som fødselsregistreringssted i CPR med en landekode på linje med lande, der anerkendes som stater af Danmark. Indklagede 2 , Justitsministeriet, behandler ikke sager om angivelse af fødested i pas. Afgørelser om fødested træffes af kommunen med klageadgang til Rigspolitiet. Justitsministeriet gør gældende, at Rigspolitiets praksis vedrørende angivelse af fødested i pas falder uden for anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling. Det følger af pasbekendtgørelsen, at Rigspolitiet kan fastsætte retningslinjer vedrørende ekspeditionsmæssige forhold i forbindelse med kommunalbestyrelsernes sagsbehandling. Det er således Rigspolitiet, der fastsætter de nærmere regler for, hvordan borgernes fødested skal stå anført i passet. Det fremgår af resolution nr. C 241/1 af 19. september 1981 vedtaget af repræsentanterne for regeringerne for De Europæiske Fællesskabers Medlemsstater, at pas udstedt til borgere i medlemsstaterne skal indeholde oplysninger om pasansøgerens fødested. Det er ikke nærmere anført, om fødestedet skal angives som en by, en region eller et land, og vurderingen heraf er således overladt til de enkelte medlemsstater. Hverken resolutionen, pasloven eller pasbekendtgørelsen angiver nærmere definition af, hvordan fødested skal fortolkes. Angivelsen af fødestedet i pas er således alene reguleret i praksis. Det følger af pasbekendtgørelsens § 23, stk. 1, 2. pkt., at Rigspolitiet kan fastsætte retningslinjer vedrørende ekspeditionsmæssige forhold i forbindelse med kommunalbestyrelsernes sagsbehandling. Rigspolitiet har på den baggrund udfærdiget en pasmanual til brug for kommunalbestyrelsernes behandling af borgernes ansøgning om udstedelse af pas. I forbindelse med pasbestilling hentes borgernes fødestedsoplysninger automatisk fra Det Centrale Personregister (CPR). Denne fremgangsmåde sikrer, at der er overensstemmelse mellem fødestedsangivelsen i passet og i CPR. For personer født i Danmark er fødselsregistreringsstedet i CPR angivet med sogn og den kommune, hvori sognet er beliggende. For personer født i udlandet er fødselsregistreringsstedet i CPR som udgangspunkt angivet med fødelandet. Stedbetegnelsen for fødsler både i Danmark og i udlandet er altid den aktuelle betegnelse for det sted, hvor registreringsmyndigheden befinder sig, og således ikke betegnelsen, der eventuelt var gældende på registreringstidspunktet, jf. CPR-lovens bilag 1. Eksempelvis vil en borger født i Haslev Kommune inden kommunalreformen, således i dag få angivet Faxe Kommune som fødested i passet. Kommunen kan i visse tilfælde registrere en større geografisk enhed (verdensdel), der omfatter fødselsstedet. Kommunen kan eksempelvis anføre ”Mellemøsten”, hvis en person er født i Gaza, på Vestbredden eller i Jerusalem, og ikke ønsker Israel angivet som fødselsregistreringssted i passet. Den samme problemstilling kan gøre sig gældende i andre dele af verdenen og er således ikke begrænset til ovennævnte problematik. Hvis en kommune vurderer, at angivelse af et bestemt fødselsregistreringssted i passet kan medføre, at en pasansøger ikke kan rejse eller risikerer at blive tilbageholdt i forbindelse med indrejse i bestemte lande, kan kommunen – i stedet for at ændre fødselsregistreringsstedet i CPR – angive et fødselsregistreringssted i passet, som er forskelligt fra oplysningerne i CPR. I sådanne tilfælde skal kommunen underrettet Rigspolitiet. Dette sker kun undtagelsesvist. Det har tidligere været muligt at få optaget et fødselsregistreringssted i passet, som var forskelligt fra fødselsregistreringsstedet i CPR, såfremt pasansøgeren anmodede herom. I disse tilfælde blev oplysningerne fra myndighedsteksten anvendt, idet oplysninger blev anført i passet ved, at pasproducenten – efter henvendelse fra Rigspolitiet – manuelt indtastede oplysningerne fra myndighedstekstfeltet i passet. Denne praksis blev imidlertid ændret pr. 1. januar 2012, hvor Rigspolitiet besluttede alene at anvende oplysningerne fra rubrikken ”fødselsregistreringssted” i CPR. Baggrunden for Rigspolitiets praksisændring var et ønske om at sikre, at oplysninger om fødselsregistreringssted blev anført ens på tværs af forskellige systemer, og at nedsætte risikoen for fejl, som kunne opstå ved manuelle opdateringer. Vigtigheden af, at oplysninger anføres ens, skyldes blandt andet, at der ellers vil kunne opstå tvivl om rigtigheden af de opdaterede oplysninger, herunder også tvivl om, hvorvidt borgeren er den person, som den pågældende udgiver sig for at være. Sådanne tvivlstilfælde kan blandt andet opstå, hvis vedkommende har flere legitimationskort med forskellige fødselsoplysninger. I tilfælde, hvor en borger har fået fornyet sit pas efter Rigspolitiets praksisændring, kan der være anført et andet fødselsregistreringssted end i det tidligere udstedte pas. Indklagede 3 , Udenrigsministeriet, gør gældende, at ministeriet ikke er involveret i forhold, der vedrører den administrative praksis for udstedelse af pas. Dette er ikke Udenrigsministeriets ressort. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Nævnet vurderer, at rette indklagede i relation til klagen er indklagede 2, Justitsministeriet. Nævnet har herved lagt vægt på, at angivelse af fødested i pas er reguleret i paslovgivningen, der administreres af Justitsministeriet. Af lov om etnisk ligebehandling § 2, stk. 1 fremgår, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne. Nævnet finder, at angivelse af fødested i pas ikke er omfattet af anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling. Nævnet har herved lagt vægt på, at de pasudstedende myndigheder ikke kan anses for at yde social beskyttelse, sociale goder eller uddannelse. De pasudstedende myndigheder kan heller ikke anses for at levere varer og/eller tjenesteydelser, idet udstedelse af pas er et led i udøvelse af offentlig myndighed. Nævnet kan herefter ikke behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

Versioner

1. 2021-11-12