Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9952@2021-11-20/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0666

DR får kritik for et afsnit af podcastserien ”Mors afskedsbrev” DR bragte i sommer podcastserien ”Mors afskedsbrev”, som omhandler en journalists søgen i sin egen familiehistorie. De pårørende til en afdød kvinde, som omtales i podcastseriens tredje afsnit, klagede til Pressenævnet over, at afsnittet indeholder grove og udokumenterede beskyldninger mod kvinden, der døde i 1962, og som var klagernes mor og mormor. Pressenævnet fandt, at DR ikke havde taget det fornødne hensyn til klagerne som efterladte, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have givet klagerne mulighed for at forholde sig til udsendelsens beskyldninger mod deres mor og mormor, inden udsendelsen blev bragt. Pressenævnet kritiserede også DR for, hvordan kvindens dødsulykke er beskrevet i den påklagede udsendelse.

[Klager A] og [Klager B] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ” Mors Afskedsbrev: Champagnepigen [Klagernes mor og mormor] ”, bragt af DR den 22. juni 2021 i DRLYD, som er tilgængelig via en app og på dr.dk, og den 20. juli 2021 på DR P1, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager A] og [Klager B] har klaget over, at DR i udsendelsen har bragt private, krænkende og udokumenterede beskyldninger mod deres mor og mormor, [Klagernes mor og mormor], og at DR derved ikke har taget det nødvendige hensyn til dem som efterladte. 1 Sagsfremstilling Den påklagede udsendelse DR bragte den 22. juni 2021 radioudsendelsen ” Mors Afskedsbrev: Champagnepigen [Klagernes mor og mormor] ” i DRLYD og den 20. juli 2021 på DR P1. Udsendelsen er fortsat tilgængelig på dr.dk og på appen DRLYD. Udsendelsen, som varer ca. 27 minutter, er den tredje af seks udsendelser med titlen ” Mors Afskedsbrev ”. Programserien, ”Mors afskedsbrev” , er ledsaget af følgende omtale på DRLYD og dr.dk: ”[Journalisten]s mor efterlod et svidende bittert afskedsbrev til ham og hans 4 brødre. I detaljer udpenslede hun hvor skuffet hun var over dem, bortset fra [Journalisten] selv. I Mors Afskedsbrev 1-6 går [Journalisten] på opdagelse i sin mors både glamourøse og tragiske forhistorie for at finde ud af, hvorfor hun blev som hun blev. Opdagelsesrejsen byder bl.a. på hemmelige adoptioner, fakede graviditeter, hastebryllupper og sære dødsfald i tidens mest luksuriøse omgivelser. Fortællingen er lige dele Matador, Dallas og Citizen Kane. I en af hovedrollerne finder vi [Journalisten]s morfar, den i sin samtid kendte hovedrige byggematador [Journalistens morfar]. Med sin hustru [Journalistens morfars 3. Kone] deltog han i en meget offentlig trekant med Frederiksbergs borgmester Arne Stæhr Johansen. Hans kolossale materielle succes fulgtes med personlig fiasko. Hans familieliv indadtil gik i opløsning, og det gik ud over [Journalisten]s mor og hendes 3 søskende og alle børnebørnene. Undervejs bliver det tydeligt, hvordan [Journalisten]s mor ubevidst er fortsat i sin fars psykologisk selvdestruktive fodspor. Serien stiller spørgsmålet om moren kunne bryde med sin fars arv, og om [Journalisten] kan bryde med sin mors. Ghita Nørby lægger stemme til [Journalisten]s mors breve og erindringer, og Lise Nørgaard er et af mange vidner til morfarens sære societyliv på Frederiksberg. ” Udsendelsen ” Mors Afskedsbrev: Champagnepigen [Klagernes mor og mormor] ” er ledsaget af følgende omtale: ”Morfar [Journalistens morfar] gifter sig i hast med Champagnepigen [Klagernes mor og mormor], halvt så gammel som ham. [Klagernes mor og mormor]s nevø fortæller sin tante [Klagernes mor og mormor]s historie: Iklædt fineste mode falder hun igennem som societyværtinde for byggematadoren. [Journalisten]s mor og far gifter sig. [Klagernes mor og mormor] dæmper angst og nerver med sprut og piller, og shopper hårdt igennem. Hun faker to graviditeter før parret adopterer to døtre. Morfar [Journalistens morfar]s formue bløder, da der sker en ulykke på Sicilien. Medvirkende: [Journalisten] og [Journalistens far], [Klager A’s fætter], [Journalisten]s mor [Journalistens mor]s breve og erindringer læses af Ghita Nørby, øvrige tekster af Tore Leifer. […] ” Udsendelsen indledes med følgende speak af [Journalisten]: [Tidskode oo:04 – 01:23] ” [Journalisten], speak : Det er midt på dagen og kvælende varmt. Selvom hotellet ligger helt ned til stranden mod Stretto di Messina, har den en stor blødt svunget swimmingpool på terrassen. Solvogne står klar på rækker med parasoller imellem. Men ingen orker endnu at bruge dem. Solens genskin fra hotellets vinduer tegner lyse rektangler på de terracottarøde natursten. Pludselig brydes stilheden. [I udsendelsen høres nu et brag og derefter noget, der knuses, Pressenævnet ]. En høj kvinde ligger nu på ryggen halvejs henover en knust solvogn. Hendes ben stritter forvredet ud fra hofterne som på en kludedukke. Blodet fra hendes kraniebrud siver ud i hendes skæve, blonde paryk. [I baggrunden høres nu, først stille og derefter med stigende lydstyrke, klassisk musik, Pressenævnet ] Og hun stirrer med tomme øjne op i den skyfri sicilianske himmel. Kvinden hedder [Klagernes mor og mormor]. Hun er min morfars anden hustru. Og hun har ikke overlevet faldet fra sit værelse på sjette sal. Hun er iført en dyr bh, fine trusser med blonder og omgivet af, hvad der ligner, en stor hvid knust porcelænsvase. [Baggrundsmusikken fader nu over i titelmelodien til programserien ”Mors afskedsbrev” , Pressenævnet ]” I udsendelsen fortæller [Journalisten] nu om baggrunden for programserien, og der bringes et klip, hvor Ghita Nørby læser op af [Journalistens mor]s afskedsbrev. Herefter fortælles følgende: [Tidskode 02:20 – 06:55] ” [Journalisten], speak : I sidste afsnit mødte vi min driftige byggematador, morfar, arkitekten [Journalistens morfar]. Hans første hustru, min mormor [Journalistens mormor], døde af kræft tre måneder før, at min mor skulle konfirmeres. Ghita Nørby, læser op : [Journalistens morfar] traf [Klagernes mor og mormor] en måned efter [Journalistens mormor]s død. Han mødte hende på Wonder Bar i Studiestræde, hvor forretningsmænd med tegnebogen i orden kunne købe uforpligtende sex. [Journalisten], speak : Min mor beskriver sin fars nye valg af livsledsager sådan her. Ghita Nørby, læser op : [Klagernes mor og mormor] havde ernæret sig som prostitueret i flere år. [Journalistens morfar] var dengang 52 år, og [Klagernes mor og mormor] var 26 år gammel. To dage efter deres møde var hun installeret i Mikkelborg, hvor hun boede, indtil de giftede sig en måned senere. [Journalisten], speak : Jeg mødte aldrig [Klagernes mor og mormor]. Min mor havde ingen billeder af hende, og hvis hun har haft det, må hun have smidt dem ud. Ghita Nørby, læser op : [Klagernes mor og mormor] var født ind i en fattig husmandsfamilie på Fyn med ni børn, som alle blev sendt ud for at tjene til familiens underhold. Undtagen [Klagernes mor og mormor], som gik sine egne veje, og som følge deraf fik en datter, [Klager A], med en tysker under krigen. [Journalisten], speak : Der er næppe mange 14-årige enebørn i begyndelsen af deres pubertet, som kort efter deres mors død med glæde tager imod en ny stedmor og dennes otte år gamle datter. Min mor må nødvendigvis have oplevet et markant dyk i sin fars opmærksomhed, og derfor har jeg altid ment, at min mors beskrivelse af stedmoren [Klagernes mor og mormor] var bagvaskelse. Altså kunne det virkelig passe, at min højtagtede millionærmorfar [Journalistens morfar], formand for Dansk Arkitektforening, giftede sig med en sexarbejder halvt så gammel som ham. Svaret er ja. For første gang nogensinde møder jeg en, som ser historien fra [Klagernes mor og mormor]s synsvinkel. [Klager A’s fætter] : [Klagernes mor og mormor] var et meget varmt og meget kærligt menneske, og var rigtig sød over for hendes forældre og søskende. [Journalisten], speak : [Klagernes mor og mormor]s nevø her dukkede op ud af det blå på Facebook, da jeg fortalte om den serie, du lytter til her. Han hedder [Klager A’s fætter], og han er pensioneret vicekontorchef fra Odense Kommune. [Journalisten] : Så [Klagernes mor og mormor]s bror er din far. [Klager A’s fætter] : Ja, det er korrekt. Han var kriminalinspektør i Odense. [Journalisten], speak : For mig er det helt uvirkeligt, at [Klager A’s fætter] bekræfter, at [Klagernes mor og mormor]s eneste uddannelse var som stuepige på en herregård på Fyn. Da [Klagernes mor og mormor] fødte sin datter [Klager A] uden for ægteskab, overlod hun datteren til sine forældre og tog til København for at søge lykken. Og her er [Klager A’s fætter]s beskrivelse af, hvad hans faster [Klagernes mor og mormor] levede af der. [Klager A’s fætter] : Hun var på de eksklusive barer, De syv små hjem og Adlon, hvor at de her rigmænd nok betalte [Klagernes mor og mormor] for at gå med ud og danse. Hvor [Journalistens morfar] så kommer og opsøger hende. [Journalisten] : Altså hun er en slags escortpige. Eller champagnepige. [Klager A’s fætter] : Ja, champagnepige, det kan man godt sige. Og hvor [Journalistens morfar] så tilbyder hende kost og logi i Trondhjemsgade 12, hvor han havde sin store lejlighed. [Journalisten], speak : Når jeg regner efter, så var champagnepigen [Klagernes mor og mormor] kun sølle 12 år ældre end min mor var på det tidspunkt. Hun beskriver sin stedmor sådan her. Ghita Nørby, læser op : [Klagernes mor og mormor] var en høj kvinde med afbleget hår med mørke rødder. Hun havde dejlige grågrønne øjne, men så tarvelig og billig ud. [Journalistens morfar] besluttede sig som en bedre pygmalion for at skabe hende om til den drømmekvinde, som han ønskede, at hun skulle være. [Klager A’s fætter] : Så derfor fik hun jo lov til at købe tøj i Magasins kjolesaloner, Illums og Uffe Brydegaard. Datidens mest eksklusive tøjforretninger. Og flot, flot var hun. [Journalisten], speak : Men selvom champagnepigen [Klagernes mor og mormor] hurtigt blev draperet i tidens mest elegante mode, havde min morfar svært ved at præsentere hende som værtinde for de middage og fester, som var så vigtige for hans forretning. Ghita Nørby, læser op : Én efter én faldt vennerne fra, fordi de ikke ønskede at være i selskab med frøken [Klagernes mor og mormor]. Han havde brudt den moralske kodeks. Ikke alene giftede han sig alt for tidligt efter [Journalistens mormor]s død. Han giftede sig også med en kvinde, hvis tidligere liv omgangskredsen ikke kunne acceptere. ” I udsendelsen fortælles det nu, at [Journalistens morfar] også ”kappede forbindelsen” til sin egen familie, herunder sin søster, og han derefter helligede sig [Klagernes mor og mormor] og hendes familie. Det beskrives også, hvordan [Klagernes mor og mormor] optræder på smalfilm optaget under hendes ægteskab med [Journalistens morfar]. Udsendelsen fortsætter: [Tidskode 09:54 – 10:52] ” [Journalisten], speak : Min mor mente åbenbart, at [Klagernes mor og mormor] var total fejlcastet i sin nye rolle i det bedrestillede borgerskab. Ghita Nørby, læser op : [Klagernes mor og mormor] havde ikke begreb skabt om at føre et stort herskabshjem. Hun begyndte at kede sig. Der var ikke noget at stå op til. Hun begyndte at sove længe om morgenen. Så hed det sig, at [Klagernes mor og mormor] skulle have ro til at hvile sig, og efterhånden blev det så grelt, at [Journalistens morfar] lod hendes værelse isolere som et lydtæt grammofonstudie. [Klagernes mor og mormor] ejede ikke evnen til at beskæftige sig. Hun gik måske til en ridetime, men kun én gang. Så var hesten for stor, for vild eller havde en forkert farve. Hun fik en smart lille hvid sportsvogn, men opgav sine køretimer, da det blev for svært og kørte videre uden kørekort. Da hun ønskede sig en speedbåd, blev den da også indhandlet. Hun brugte den én gang. Resten af tiden lå den og duvede ved badebroen. ” Med skiftevis oplæsning fra [Journalistens mor]s erindringer og med speak af [Journalisten] fortælles det nu i udsendelsen, hvordan [Klagernes mor og mormor] og [Journalistens morfar] gik på fine restauranter og natklubber. [Journalisten] læser i den forbindelse i udsendelsen op fra en ugebladsreportage om et arrangement, som [Klagernes mor og mormor] og [Journalistens morfar] deltog i. Udsendelsen fortsætter: [Tidskode 12:23 –13:30] ” Ghita Nørby, læser op : Havde det stået til [Klagernes mor og mormor] var der aldrig kommet nogen gæster. Hendes fortid på Wonder Bar gjorde, at hun hadede at repræsentere. Mange af de mandelige gæster havde jo kendt hende intimt, men [Journalistens morfar]s virksomhed gjorde, at hun ikke altid kunne undslå sig. Hun måtte drikke sig mod til og gjorde ofte skandale ved sin utilregnelige og berusede optræden. Desværre var det tit mig, som fik besked på at lægge hende i seng, når hun faldt om på gulvet i sin narkotikarus. Det var ikke et rart syn, men [Journalistens morfar] ville ikke have noget med det at gøre. Han gik sin vej og lod mig bakse med hende i den halvt bevidstløse, lallende tilstand. […] Ghita Nørby, læser op : Det blev i det hele taget en trist barndom for [Klager A] og en meget ensom og restriktiv ungdom for mig fra mit 14. til mit 19. år. ” I udsendelsen fortæller [Journalisten] nu om, hvordan hans forældre mødte hinanden og blev gift kort derefter. [Journalisten] fortæller bl.a., at [Journalistens morfar] aftenen inden [Journalisten]s forældres bryllup fortalte [Journalistens mor], at hun var adopteret. [Journalisten] fortæller også, at [Klagernes mor og mormor] ad to omgange udadtil lod som om, hun var gravid, mens hun og [Journalistens morfar] adopterede to piger. [Tidskode 18:22 – 20:26] [Journalisten], speak : Selvom [Klagernes mor og mormor] og [Journalistens morfar] adopterede [Søster A] og [Søster B] i 1958 og 59, gik deres ægteskab fra galt til værre. Min mor beskriver det sådan her. Ghita Nørby, læser op : [Klagernes mor og mormor]s alkoholisme forværredes med tiden. Hun begyndte at tage narkotika af forskellig art, som hun fik udskrevet af adskillige læger, som hun opsøgte for at [I oplæsningen holdes der her en lille ”kunstpause”, Pressenævnet ] få noget smertestillende. [Journalisten], speak : [Klagernes mor og mormor]s nevø [Klager A’s fætter] beskriver det sådan her. [Klager A’s fætter] : Det gik [Klagernes mor og mormor] tragisk. Der måtte hun i behandling på Sct. Hans. [Journalisten] : Altså i behandling for hvad. [Klager A’s fætter] : Nok for meget spiritus og – hed det sig dengang – flossede, dårlige nerver. [Journalisten], speak : På ferier hjemme i København kunne min mor og min far iagttage, hvordan [Journalistens morfar] og [Klagernes mor og mormor]s ægteskab udviklede sig. [Journalistens far] : Jeg kan ikke nævne hvilket stof, men jeg har set hende. Jeg har været sammen med hende i meget, meget påvirket tilstand. [Journalisten] : Altså hvordan reagerede [Journalistens morfar] på at have en hustru, som var mere og mere rusmiddelforbrugende. [Journalistens far] : Han tolererede det til en vis grad, men han blev så træt af det, at han var klar til at komme af med hende. [Journalisten] : Hvad bygger du det på. Hvorfor tror du det. [Journalistens far] : Jeg har været med til nogen af disse selskaber. [Journalistens mor] og jeg har været med til nogen af disse middage og se, hvordan hun opførte sig. Hun var bestemt ikke nogen født værtinde, kunne man se. Tilbageholdende fra sine gæster. Som om hun var bange for at tale med dem. Det var hun måske også for hustruerne. Og [Journalistens morfar] blev mere og mere træt af at behandle det her menneske, der var vanskeligt at tale med, og vanskeligt at have med at gøre. [Journalisten] : Tror du simpelthen, at [Journalistens morfar] fortrød, at han havde giftet sig med [Klagernes mor og mormor]. [Journalistens far] : Åh, det må han have gjort. Det må han have gjort. ” [Tidskode 20:27 –21:54] ” [Journalisten], speak : Det er svært for mig ikke at få medlidenhed med champagnepigen [Klagernes mor og mormor] i denne her dødstømte alliance. Foragtet af min mor, nødtørftigt tolereret af min morfar. Fanget i en luksusfælde mellem de frygtindgydende forpligtelser som society-værtinde, og så den her økonomiske sikring, som hun har vundet for sig selv, sin datter og sin store fynske familie. Ud over alkohol og pillemisbruget blev det nærmest en hobby for hende at spendere [Journalistens morfar]s penge, og det kan have været rent tidsfordriv. Men det kan også have været hendes underbevidste protest, altså hendes forsøg på at ramme ham det eneste sted, der betød noget for ham. [Klager A’s fætter] : Jeg kan huske, når hun kom til Odense og besøgte mine forældre, så havde hun de flotteste krokodilleskindstasker med over armen. Og der var aldrig, når den blev åbnet, var der aldrig nogen pung med pengene i. De lå løst i tasken. [Journalisten] : Men kan du huske, at du har fået kontanter fra hende. [Klager A’s fætter] : Ja, det kan jeg godt. Det var en 500 kroners seddel, og der var min bror og jeg og mine søskende. Så blev der lige sådan en 500 kroners seddel op givet. Der var nok af dem. [Journalisten] : Men så lyder hun jo også som en decideret ødeland. [Klager A’s fætter] : Ja. [Griner]. ” [Tidskode 21:55 - 26:02] ”[Journalisten], speak : Fra adoptionen af [Søster A] og [Søster B] begynder [Klagernes mor og mormor] at få smag for at rejse væk fra sine hjemlige trængsler. Hvert efterår tager hun i flere måneder af gangen til Taormina på Sicilien for at komme til hægterne. Heller ikke dér blev der sparet på noget. [Klager A’s fætter] : Hun fik sin lille, hvide sportsvogn fragtet ned. Den blev sat på biltoget nede i Hamborg, og blev så kørt helt ned til Taormina. [Journalisten], speak : [Klagernes mor og mormor]s forbrug af [Journalistens morfar]s penge begynder her at nærme sig noget manisk. En veninde rapporterer, at [Klagernes mor og mormor] kan finde på at købe op til 25 par sko på én indkøbstur, og Handelsbanken henvender sig til [Journalistens morfar] og advarer ham om, at selv han må sætte grænser for sit privatforbrug. Ghita Nørby, læser op : [Klagernes mor og mormor] og [Journalistens morfar]s ægteskab var på kollisionskurs, og skilsmissen ville blive dyr. Men problemet løste sig på en anden måde. [Journalisten], speak : Som I måske fornemmer, nærmer vi os scenen fra begyndelsen af det her afsnit. Men før vi kommer til Sicilien, er jeg nødt til at præsentere min morfars nærmeste ven og forretningsforbindelse, Frederiksbergs borgmester, Arne Stæhr Johansen. Af alle kendt som ”Stæren”. For han og hans hustru skal med på [Klagernes mor og mormor]s sidste ferie. Her får I afrejsen beskrevet af min far. [Journalistens far] : Vi som familie var på ferie i Kokkedal. Og vi så [Journalistens morfar] sige farvel til [Klagernes mor og mormor], da hun rejste til Taormina. Stæhr Johansen og hans kone tog [Klagernes mor og mormor] med derned i 14 dage, eller hvad det var, og vi var hos [Journalistens morfar] i Kokkedal og så ham sige farvel til [Klagernes mor og mormor]. Og det var lige som… [[Journalistens far] laver en pustende lyd, Pressenævnet ] en ballon. [Journalisten] : Nå, hvad betyder det. Ligesom en ballon. [Journalistens far] : [Journalistens morfar]… Gudskelov ikke. [Journalisten] : At hun er ude af klappen eller hvad. [Journalistens far] : Ja. Han kom af med hende. [Journalisten], speak : Og nu kommer så ulykken i Taormina. Forløbet er så usædvanligt, at alle, som har hørt om den, kan den udenad, og fortæller den på nøjagtigt samme måde. [Klager A’s fætter] : [Klagernes mor og mormor] dør på den måde, at hun er nede og bade, og Stæhr Johansen og fruen er med dernede. Og så falder hun på den her strand. Den hedder Marcetso, stranden. [Journalistens far] : Hun er på vej op fra vandet, op af den her stentrappe til molen og glider på de glatte sten. De er våde. [Klager A’s fætter] : Der falder hun og slår nakken. Hun kommer på hospitalet, og de lægger en halskrave, så hovedet ligesom bliver sat på plads. [Journalistens far] : Jeg tror, at det er noget med ryggen, fordi hun er i gips i hele overkroppen, eller sådan noget, ret tungt, ret meget af det. [Klager A’s fætter] : Og så bor hun på… Jeg tror, det var sjette etage på hotelværelset. [Journalistens far] : Og hun har det meget varmt og vil åbne vinduet. [Klager A’s fætter] : Og vil læne sig ud af vinduet. [Journalistens far] : Vinduet åbner udad og på grund af vægten, hun falder frem. [Klager A’s fætter] : Får overbalance og styrter ned og dør. Det er i hvert fald den officielle forklaring. [Journalistens far] : Jeg ved ikke, hvor mange etager. [Journalisten] : Hvem har du den historie fra. [Journalistens far] : Arne Stæhr. Eller [Journalistens morfar]. [Journalisten] : Som har den fra Arne Stæhr. [Journalistens far] : Ja. [Klager A’s fætter] : Borgmester Stæhr Johansen, som taler med personalet dernede. Det er i hvert fald det, der blev sagt, og blev sagt hjem til Danmark også. [Journalistens far] : Og samtidig var det åbenbart til gavn, kan man sige, for [Journalistens morfar], at han kom af med hende. Det så sådan ud for os, at det var en velkommen udvikling. Han var godt træt af hende, var vores indtryk. [Journalisten], speak : Som I kan høre, er der i min familie en stærk mistanke om, at min morfar har orkestreret [Klagernes mor og mormor]s død. ” Udsendelsen slutter med, at [Journalisten] kort fortæller om, hvad næste afsnit i programserien ”Mors afskedsbrev” omhandler. Øvrige oplysninger DR har over for Pressenævnet fremlagt kopi af en notits om [Klagernes mor og mormor]s dødsfald, som efter det oplyste blev bragt i Ekstra Bladet i 1962: ” Dansker død på Sicilien TAORMINA (AP) – En københavnsk arkitektfrue, den 39-årige fru [Klagernes mor og mormor] døde i går ved 11-tiden om formiddagen (dansk tid) på et hospital i Taormina på Sicilien. Hun var seks timer tidligere styrtet ud fra et hotelvindue. I torsdags fik fru [Klagernes mor og mormor] beskadiget ryggen ved et fald på Mazzaro-stranden og fik lagt en gibsbandage på. [Original fremhævning, Pressenævnet ] På Hotel San Domenico, hvor hun havde et værelse på 4. sal, blev hun tilset af læge og sygeplejerske. Ulykken skete, da fru [Klagernes mor og mormor] i går morges faldt ud af vinduet og styrtede 16 meter ned. På hospitalet kom hun på operationsbordet men døde kort efter. Fru [Klagernes mor og mormor] efterlader to døtre på henholdsvis to og tre år. ” [Klager B] klagede den 24. juni 2021 til DR, som den 2. juli 2021 afviste klagen. [Klager A] og [Klager B]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 7. juli 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager A] og [Klager B]s synspunkter Retlig interesse [Klager A] har oplyst, at hun er datter af [Klagernes mor og mormor], som omtales i den påklagede udsendelse, mens [Klager B] er [Klager A]s datter og dermed [Klagernes mor og mormor]s barnebarn. God presseskik [Klager A] og [Klager B] har anført, DR har handlet i strid med god presseskik ved i den påklagede udsendelse at have bragt meget private og nedsættende oplysninger om [Klagernes mor og mormor], som tilmed i vid udstrækning er direkte usande. Klagerne har hertil anført, at det helt generelt er uanstændigt at fremsætte nedsættende kommentarer om afdøde, som ikke har mulighed for at udtale sig, og har i den forbindelse henvist til straffelovens § 264d vedrørende videregivelse af en afdød persons private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Endvidere har klagerne anført, at DR ikke har formået at tage et rimeligt hensyn til de efterladte i forbindelse med udsendelsen. Klagerne har anført, at [Klagernes mor og mormor] ikke kan betragtes som at have været en offentlig person. [Journalistens morfars 3. Kone] og [Journalistens morfar]s liv blev derimod omtalt i diverse dagblade i omtaler, der tidsmæssigt ligger efter [Klagernes mor og mormor]s død. At [Klagernes mor og mormor]s død blev omtalt i Ekstra Bladet i 1962, hvilket DR i sagen har hæftet sig ved, kan næppe have været [Klagernes mor og mormor]s eget ønske, hvorfor det heller ikke kan medføre, at [Klagernes mor og mormor] af egen fri vilje har optrådt som offentlig person. Til DRs bemærkninger om, at udsendelsens oplysninger er vigtige for at beskrive [Journalistens morfar]s liv og konsekvenserne for flere efterkommere i generationer, har klagerne anført, at de konsekvenser primært må vedrøre [Journalisten]s og hans brødres forhold til deres mor, [Journalistens mor]. Hertil har klagerne bemærket, at [Journalistens mor] var adopteret af [Journalistens morfar], og at [Journalistens mor]s vanskeligheder meget vel kan stamme fra udfordringer arvet fra hendes biologiske forældre. [Journalistens morfar] adopterede også [Klager A], og hun husker ham hovedsageligt som værende en god nok far. Klagerne har heller ikke oplevet, at [Journalistens morfar]s liv som sådan har haft konsekvenser for efterkommere af deres del af familien. DRs bevæggrund for at bringe udsendelsen virker derfor tyndbenet og bør i hvert fald ikke kunne anvendes som argument for at offentliggøre private oplysninger om [Klagernes mor og mormor]. Som led i klagen har [Klager A] og [Klager B] konkret henvist til udsendelsens oplysninger om, at [Klagernes mor og mormor] skulle have fået [Klager A] med en tysk soldat under besættelsen, at [Klagernes mor og mormor] skulle have været prostitueret, inden hun mødte [Journalistens morfar], at [Klagernes mor og mormor] skulle have været stofmisbruger, samt at [Klagernes mor og mormor] skulle have været såkaldt en ’ødeland’, der brugte alle [Journalistens morfar]s penge. Hertil har klagerne oplyst, at end ikke [Klager A] før udsendelsen havde hørt oplysningerne, som sandsynligvis ikke er sande, om, at [Klagernes mor og mormor] skulle have været prositueret eller, at hun havde fået [Klager A] med en tysk soldat. Imidlertid har DR i udsendelsen ukritisk gengivet ovenstående oplysninger fra [Journalistens mor]s erindringer om [Klagernes mor og mormor]. Disse oplysninger burde slet ikke have været offentliggjort, men efter klagernes opfattelse er det endnu mere forkasteligt, at oplysningerne ikke kan dokumenteres fra en pålidelig kilde. Klagerne har henvist til, at [Journalistens mor] var [Klagernes mor og mormor]s 12 år yngre steddatter, og at [Journalistens mor] og [Klagernes mor og mormor] aldrig fik noget godt forhold til hinanden, da [Journalistens mor] efter sigende var meget jaloux på sin nye stedmor. Uanset, om det i udsendelsen oplyses, at [Journalistens mor] var mytoman, er det efter klagernes opfattelse fuldstændig uanstændigt at videregive oplysninger fra kilder, der ikke er pålidelige. Hertil kommer, at udsendelsens oplysning om, at [Journalistens mor] var upålidelig, ikke bringes i sammenhæng med udsendelsen private, nedsættende og krænkende oplysninger om [Klagernes mor og mormor]. Klagerne har oplyst, at DR inden offentliggørelsen tilbød [Klager A] at medvirke i udsendelsen, hvilket hun afslog, idet hun ikke ønskede at rippe op i fortiden. Ud fra DRs svar til klagerne på deres indledende klage til DR over udsendelsen, er det klagernes opfattelse, at DR er af den overbevisning, at det [Klager A]s egen skyld, at udsendelsens billede af [Klagernes mor og mormor] er blevet fortegnet, fordi [Klager A] afstod fra at medvirke i udsendelsen. Klagerne har herefter henvist til, at de fra DR er blevet oplyst om, at udsendelsen understøttes af oplysninger fra smalfilm og udsagn fra udsendelsens primære kilde, [Klagernes mor og mormor]s nevø [Klager A’s fætter] . Klagerne har imidlertid ikke kendskab til, at der er optaget smalfilm, der understøtter de private og krænkende udtalelser om [Klagernes mor og mormor]. Endvidere har klagerne bemærket, at [Klager A] har fået oplyst fra sin mor, at hendes biologiske far er godsejeren på det nordfynske gods, hvor [Klagernes mor og mormor] var tjenestepige. Oplysningen om den tyske soldat stammer ikke fra DRs primære kilde, [Klager A’s fætter], og klagerne ved ikke, hvor DR har fået den oplysning fra. Klagerne formoder, at oplysninger er ubegrundet og i udsendelsen har til formål at udstille [Klagernes mor og mormor] i det mest tarvelige lys. Der er ligeledes ikke, efter hvad klagerne er bekendt med, dokumentation for påstanden om, at [Klagernes mor og mormor] skulle have været prostitueret inden mødet med [Journalistens morfar]. Oplysningen understøttes i udsendelsen af en udtalelse fra [Klager A’s fætter], hvortil klagerne bl.a. har bemærket, at den såkaldte prostitution må have fundet sted omkring det tidspunkt, hvor [Klager A’s fætter] selv blev født. Også udsendelsens fortælling om, at [Klagernes mor og mormor] var en ødeland, forekommer klagerne meget overdrevet, nedladende og tarveligt beskrevet. Således fremgår detaljer om overdrevne køb eksempelvis af 25 par sko på én indkøbstur, samt at [Klagernes mor og mormor]s forbrug skulle være mere, end [Journalistens morfar]s økonomi kunne bære. Klagerne har hertil bemærket, at [Klagernes mor og mormor] sikkert havde dyrt tøj og kørte i sportsvogn, men at der ved en vurdering af, om hendes forbrug var usædvanligt, burde være skelet til forbruget hos andre familier i samme omgangskreds på samme tidspunkt. Klagerne har herefter anført, at DR også har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med udsendelsens omtale af [Klagernes mor og mormor]s død ved en faldulykke fra et vindue på Sicilien, hvor det i makabre detaljer beskrives, hvordan [Klagernes mor og mormor]s lig så ud efter faldet. Således indeholder udsendelsen oplysninger om eksempelvis ben, der ligger i unaturlige vinkler ud fra hofterne, blod, der flyder fra kraniet, øjne, der stirrer tomt ud i luften, og en paryk, der sidder skævt på hovedet. Samtidig har DR valgt at lægge baggrundsmusik til, hvorved [Klagernes mor og mormor]s tragiske død bliver præsenteret som underholdning. 2.2 DRs synspunkter God presseskik DR har indledningsvist oplyst, at udsendelsen er en del af en programserie på i alt seks afsnit, der alle tager afsæt i journalisten [Journalisten]s personlige fortælling om sin egen familiehistorie, et 18 år gammelt afskedsbrev fra hans mor [Journalistens mor] og morens erindringer. Afskedsbrevet og erindringerne er omdrejningspunktet for alle programseriens afsnit, og lange passager fra disse oplæses i hvert afsnit. Programserien, herunder den påklagede udsendelse, er ikke vinklet som et faktuelt program eller som kritisk journalistik, ligesom programserien heller ikke har haft til formål at krænke eller virke krænkende for de omtalte familiemedlemmer eller deres efterladte. DR har henvist til programseriens foromtale [Gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] og bemærket, at [Journalisten]s familiehistorie og [Journalistens mor] erindringer, som det også fremgår af foromtalen, i væsentlig grad centrerer sig om [Journalisten]s morfar, [Journalistens morfar]. En stor del af programserien fokuserer derfor på [Journalistens morfar]s liv, livsførelse, forskellige ægteskaber samt [Journalistens mor]s opvækst og relationer til sin far og hans hustruer. Hvert afsnit i programserien er dedikeret til én eller flere konkrete episoder eller perioder fra [Journalistens mor]s liv, herunder til de familiemedlemmer der har haft en central rolle i og indflydelse på morens barndom og opvækst og som følge heraf også omtales i morens erindringer. [Journalisten] har som led i sin research og i forbindelse med produktionen af programserien været i kontakt med flere af de nulevende familiemedlemmer og bekendte til bl.a. [Journalistens mor], [Journalistens morfar] og [Klagernes mor og mormor], herunder [Klagernes mor og mormor]s tre børn. Flere af disse familiemedlemmer medvirker i programserien, herunder i den påklagede udsendelse, eller har bidraget hertil. DR har oplyst, at [Journalisten] den 5. maj 2020 kontaktede [Klager A] via Facebook Messenger, hvor han oplyste, at han var i gang med at producere en podcast om [Journalistens mor]s liv og det afskedsbrev, hun havde efterladt dem. Han spurgte i den forbindelse, om [Klager A] ønskede at medvirke eller bidrage til programseriens indhold, hvilket [Klager A] afviste i en mail af 8. maj 2021. Korrespondancen mellem [Journalisten] og [Klager A] fortsatte efterfølgende frem til udsendelsens offentliggørelse. Den 24. juni 2021 klagede [Klager B] til DR over udsendelsen. Klagen angik generelt omtalen af [Klagernes mor og mormor] og fokuserede alene konkret på [Klagernes mor og mormor]s dødsulykke samt DRs anvendelse af [Journalistens mor] som kilde. [Klager B] anmodede på den baggrund om sletning af udsendelsen. DR besvarede den 2. juli 2021 [Klager B]s klagepunkter og tilbød i den forbindelse hende at medvirke i udsendelsen eller på anden vis kommentere udsendelsen indhold med det formål at inddrage disse i udsendelsen. Klagernes klage af 7. juli 2021 til Pressenævnet indeholder nye klagepunkter, idet klagen til DR ikke berørte omtalen af [Klagernes mor og mormor] som prostitueret, [Klagernes mor og mormor]s økonomiske forhold og misbrug af euforiserende stoffer eller hendes forhold til en tysk soldat, som hun angiveligt fik datteren [Klager A] med. DR har derfor ikke haft mulighed for at forholde sig til disse kritikpunkter før klagernes klage til Pressenævnet. Om selve den påklagede udsendelse har DR har bemærket, at udsendelsens oplysninger om [Klagernes mor og mormor]s økonomiske forhold og misbrug af euforiserende stoffer stammer fra [Journalistens mor]s erindringer, som oplæses i udsendelsen. Hertil har DR anført, at oplysningerne er essentielle for beskrivelsen og forståelsen af udsendelsens præmis. Oplysningerne indgår som væsentlige elementer i [Journalisten]s og de øvrige familiemedlemmers forklaringer på [Klagernes mor og mormor]s manglende accept fra familien og dennes omgangskreds samt [Klagernes mor og mormor]s komplicerede forhold til og ægteskab med [Journalistens morfar]. Oplysningerne bidrager tilsvarende til beskrivelsen af [Journalistens morfar] som person, herunder som ægtemand, far og offentlig person. Desuden er oplysningerne væsentlige for beskrivelsen og forståelsen af [Journalistens mor] og hendes komplicerede og bitre forhold ikke kun til [Klagernes mor og mormor], men også til [Journalistens morfar], og for [Journalistens mor]s barndom og opvækst i en kaotisk familie, hvor hun oplevede svigt fra sine nærmeste. DR har endvidere anført, at omtalen af [Klagernes mor og mormor]s baggrund som prostitueret og derigennem forholdet til [Journalistens morfar], penge og euforiserende stoffer har været nødvendig ikke kun for udsendelsen, men også programserien som helhed. På den baggrund udgør omtalen ikke en krænkelse af privatlivets fred i forhold til [Klagernes mor og mormor] eller klagerne. DR har bemærket, at oplysningen om, at [Klagernes mor og mormor] havde et forhold til en tysk soldat uden for ægteskab, med hvem hun fik [Klager A] – som i udsendelsen nævnes ved fornavn – tilsvarende stammer fra [Journalistens mor]s erindringer, som oplæses i udsendelsen, og som [Journalisten] gennem hele programserien tager kraftigt forbehold for. DR har imidlertid ikke har indhentet samtykke fra [Klager A] til omtalen, og oplysningen er heller ikke efterprøvet yderligere, hvilket DR har beklaget. DR har afvist ukritisk at have videreformidlet [Journalistens mor]s udtalelser i udsendelsen. Således har DR anført, at der igennem hele programserien ”Mors afskedsbrev” , herunder også i den påklagede udsendelse, konkret tages adskillige forbehold for [Journalistens mor]s udtalelser. Det fremgår klart af programserien som helhed og af den påklagede udsendelse, at [Journalistens mor] var en forbitret kvinde, der som mytoman havde et lemfældigt forhold til sandheden. Det fremgår også af den påklagede udsendelse, at [Journalistens mor] ikke brød sig om [Klagernes mor og mormor] og hvorfor. I forlængelse heraf har DR anført, at det må stå klart for lytteren, at [Journalistens mor]s påstande om og kritik af [Klagernes mor og mormor] har været farvet af personlig interesse, og at der tydeligt undervejs er taget forbehold herfor. Som anført ovenfor har udsendelsen ikke haft til hensigt at udstille eller i øvrigt krænke [Klagernes mor og mormor] eller hendes efterkommere. Som modstykke til [Journalistens mor]s erindringer medvirker derfor også en række familiemedlemmer, som fortæller deres positive erindringer om [Klagernes mor og mormor] med det formål at nuancere [Journalistens mor]s beskrivelse. [Journalisten] sætter i udsendelsen også selv flere spørgsmålstegn ved sin mors beskrivelse af [Klagernes mor og mormor] og problematiserer disse, ligesom han flere gange tager [Klagernes mor og mormor] i forsvar. Det fremgår også klart af udsendelsen, at han opfatter [Journalistens mor]s påstande om [Klagernes mor og mormor] som bagvaskelse. For så vidt angår DRs efterprøvelse af oplysningerne har DR bemærket, at oplysningerne bekræftes af henholdsvis [Journalisten]s far, [Journalistens far], [Klagernes mor og mormor]s datter, [Søster B] ([Klager A]s søster), samt [Klagernes mor og mormor]s nevø, [Klager A’s fætter], der alle medvirker i udsendelsen. [Journalisten] har også orienteret [Klagernes mor og mormor]s anden datter, [Søster A], om udsendelsen. Under produktionsfasen kontaktede [Journalisten] derudover [Klager A] for at orientere hende om programserien og dennes præmis. I den forbindelse spurgte [Journalisten] [Klager A], om hun ønskede at medvirke eller på anden vis at bidrage til programserien, hvilket hun afslog. [Journalisten] tolkede [Klager A]s svar således, at hun heller ikke ønskede at bidrage med at efterprøve programseriens – og dermed [Journalistens mor]s – beskrivelse af familiehistorien og dennes familiemedlemmer, herunder [Klagernes mor og mormor]. [Journalisten] forelagde derfor ikke [Klager A] de konkrete beskrivelser og påstande om [Klagernes mor og mormor], der fremgår af [Journalistens mor]s erindringer, og som oplæses i udsendelsen. DR har anerkendt, at DR burde have forelagt de oplysninger, der bringes i udsendelsen om [Klagernes mor og mormor]s prostitution, økonomiske forbrug og misbrug af euforiserende stoffer for klagerne. DR har beklaget den manglende forelæggelse. For så vidt angår udsendelsens omtale af [Klagernes mor og mormor]s dødsfald har DR bemærket, at omtale af dødsfald og ulykker ikke i sig selv udgør en krænkelse af privatlivets fred. Det er derudover DRs opfattelse, at en ulykke eller et dødsfalds aktualitet i forhold til publiceringstidspunktet spiller en rolle for krænkelsesvurderingen, og at der bør tages større hensyn til de nærmeste pårørende ved omtale af mere aktuelle ulykker og dødsfald. Dette fremgår også af Pressenævnets praksis. I forlængelse heraf har DR anført, at hensynet til klagerne må antages at være mindre ved DRs omtale – herunder også mere detaljerede omtale – af [Klagernes mor og mormor]s dødsulykke i 1962, som ligger væsentligt tilbage i tid. Hertil har DR bemærket, at dødsulykken også var genstand for offentlig omtale i en notits i Ekstra Bladet i 1962. DR har dog anerkendt, at mediet kunne have været mere skånsom i omtalen af [Klagernes mor og mormor]s dødsulykke. Dette har DR beklaget. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffeloven, hører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Nævnet bemærker endvidere, at nævnet behandler klagen i sin helhed. Retlig interesse Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende. [Klager A] og [Klager B] er henholdsvis datter og barnebarn af [Klagernes mor og mormor], som omtales i den påklagede udsendelse. Pressenævnet bemærker, at klagerne kan klage på vegne af deres afdøde mor og mormor, og at klagen vurderes i forhold til, hvorvidt god presseskik er tilsidesat i relation til [Klagernes mor og mormor] og hendes efterladte. God presseskik [Klager A] og [Klager B] har klaget over, at DR i udsendelsen har bragt meget private og krænkende oplysninger om [Klagernes mor og mormor], som er udokumenterede og ukritisk gengivet fra [Journalistens mor]s erindringer, og at DR med omtalen ikke har taget størst muligt hensyn til de efterladte. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede, jf. punkt B. 1. og B. 3. Det følger videre, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1, A. 2 og A. 3. Klagerne har klaget over, at der i udsendelsen er bragt oplysninger om, at [Klagernes mor og mormor] skulle have fået [Klager A] med en tysk soldat under besættelsen, at [Klagernes mor og mormor] skulle have været prostitueret, inden hun mødte [Journalistens morfar], at [Klagernes mor og mormor] skulle have været stofmisbruger, samt at [Klagernes mor og mormor] skulle have været såkaldt en ’ødeland’, der brugte alle [Journalistens morfar]s penge. Pressenævnet finder, at det har almen interesse at omtale relationerne på tværs af flere generationer i en familie, hvor flere af familiemedlemmerne er eller har været offentlige personer. Pressenævnet finder endvidere, at det fremgår tilstrækkelig klart af udsendelsen, at de påklagede oplysninger stammer fra [Journalistens mor]s erindringer. Samtidig fremgår det, hvordan oplysningerne bliver bekræftet af de øvrige medvirkende kilder, [Journalisten]s far, [Journalistens far] og [Klagernes mor og mormor]s nevø, [Klager A’s fætter]. Eksempelvis fremgår følgende udtalelser vedrørende [Klagernes mor og mormor]s forbrug af alkohol og narkotika: [Tidskode 18:22 – 20:26] ” […] Ghita Nørby, læser op : [Klagernes mor og mormor]s alkoholisme forværredes med tiden. Hun begyndte at tage narkotika af forskellig art, som hun fik udskrevet af adskillige læger, som hun opsøgte for at [I oplæsningen holdes der her en lille ”kunstpause”, Pressenævnet ] få noget smertestillende. [Journalisten], speak : [Klagernes mor og mormor]s nevø [Klager A’s fætter] beskriver det sådan her. [Klager A’s fætter] : Det gik [Klagernes mor og mormor] tragisk. Der måtte hun i behandling på Sct. Hans. [Journalisten] : Altså i behandling for hvad. [Klager A’s fætter] : Nok for meget spiritus og – hed det sig dengang – flossede, dårlige nerver. [Journalisten], speak : På ferier hjemme i København kunne min mor og min far iagttage, hvordan [Journalistens morfar] og [Klagernes mor og mormor]s ægteskab udviklede sig. [Journalistens far] : Jeg kan ikke nævne hvilket stof, men jeg har set hende. Jeg har været sammen med hende i meget, meget påvirket tilstand. […]” Pressenævnet finder derfor ikke, at DR har handlet i strid med god presseskik ved i udsendelsen at have valgt at gengive [Journalistens mor]s erindringer om [Klagernes mor og mormor]. På trods af den tid, der er gået, siden [Klagernes mor og mormor]s ægteskab med [Journalistens morfar] og hendes efterfølgende dødsulykke, finder nævnet imidlertid, at udsendelsens oplysninger om [Klagernes mor og mormor] er af en sådan skadelig og krænkende karakter, at hendes efterladte skulle have mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet finder, at oplysningen om, at [Klagernes mor og mormor] skulle have fået [Klager A] med en tysk soldat under 2. verdenskrig, også er af privat og krænkende karakter for [Klager A] personligt og ikke kun for hende som [Klagernes mor og mormor]s efterladte. Nævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at DR forud for offentliggørelsen kontaktede [Klager A] med en generel forespørgsel om, hvorvidt hun ønskede at medvirke i udsendelsen, hvilket hun afviste. Nævnet finder imidlertid, at DR med den generelle henvendelse ikke loyalt oplyste klagerne om udsendelsens indhold, og dermed ikke tog størst muligt hensyn til dem som efterladte, og at DR derfor burde have forelagt de konkrete oplysninger for klagerne inden offentliggørelsen. Nævnet udtaler derfor kritik af DR for at have bragt de påklagede oplysninger uden forinden at have indhentet klagernes kommentarer hertil. For så vidt angår beskyldningen om [Klager A]s angivelige biologiske far udtaler nævnet kritik af DR for ikke at have indhentet hendes samtykke til offentliggørelsen heraf. Klagerne har også klaget over, at DR i udsendelsen har bragt makabre detaljer i beskrivelsen af [Klagernes mor og mormor]s dødsfald på Sicilien i 1962. Af udsendelsen fremgår følgende beskrivelse af [Klagernes mor og mormor]s død: ”Pludselig brydes stilheden. [I udsendelsen høres nu et brag og derefter noget, der knuses, Pressenævnet ]. En høj kvinde ligger nu på ryggen halvejs henover en knust solvogn. Hendes ben stritter forvredet ud fra hofterne som på en kludedukke. Blodet fra hendes kraniebrud siver ud i hendes skæve, blonde paryk. [I baggrunden høres nu, først stille og derefter med stigende lydstyrke, klassisk musik, Pressenævnet ] Og hun stirrer med tomme øjne op i den skyfri sicilianske himmel. Kvinden hedder [Klagernes mor og mormor]. Hun er min morfars anden hustru. Og hun har ikke overlevet faldet fra sit værelse på sjette sal. Hun er iført en dyr bh, fine trusser med blonder […]” I forbindelse med sagen for Pressenævnet har DR henvist til en notits bragt i Ekstra Bladet i 1962, hvori dødsfaldet blev omtalt: ” Dansker død på Sicilien TAORMINA (AP) – En københavnsk arkitektfrue, den 39-årige fru [Klagernes mor og mormor] døde i går ved 11-tiden om formiddagen (dansk tid) på et hospital i Taormina på Sicilien. Hun var seks timer tidligere styrtet ud fra et hotelvindue. I torsdags fik fru [Klagernes mor og mormor] beskadiget ryggen ved et fald på Mazzaro-stranden og fik lagt en gibsbandage på. [Original fremhævning, Pressenævnet ] På Hotel San Domenico, hvor hun havde et værelse på 4. sal, blev hun tilset af læge og sygeplejerske. Ulykken skete, da fru [Klagernes mor og mormor] i går morges faldt ud af vinduet og styrtede 16 meter ned. På hospitalet kom hun på operationsbordet men døde kort efter. Fru [Klagernes mor og mormor] efterlader to døtre på henholdsvis to og tre år. ” Pressenævnet finder, at det har almen interesse at omtale dødsulykker, og nævnet finder derfor ikke, at DR har handlet i strid med god presseskik ved at have omtalt [Klagernes mor og mormor]s dødsfald. Uanset, at dødsulykken fandt sted for knapt 60 år siden, finder nævnet imidlertid, at DR ikke har udvist størst muligt hensyn til de efterladte i måden, hvorpå selve ulykken er beskrevet i udsendelsen. Således finder nævnet ikke, at det var nødvendigt for omtalen af [Klagernes mor og mormor]s dødsfald at medtage udsendelsens beskrivelse af, hvordan [Klagernes mor og mormor] så ud efter faldet fra hotelvinduet. Nævnet udtaler kritik. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre nævnets kendelse i en tilsvarende udsendelse på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og bringes i følgende udformning: Speakeren oplyser: ”Pressenævnet har udtalt kritik af afsnit tre i programserien ”Mors afskedsbrev” med undertitlen ”Champagnepigen [Klagernes mor og mormor] ”, som vi bragte i sommer ” . Herefter oplæser speakeren følgende om nævnets kendelse: ”I programserien ”Mors afskedsbrev” undersøgte journalist [Journalisten] sin familiehistorie for at prøve at finde ud af, hvorfor hans mor ved sin død havde efterladt et bittert afskedsbrev med kritik af sine egne sønner. Afsnittet ”Champagnepigen [Klagernes mor og mormor]” handlede om [Journalisten]s morfar, [Journalistens morfar]s ægteskab med [Klagernes mor og mormor]. [Klagernes mor og mormor]s datter og barnebarn har klaget til Pressenævnet over afsnittets omtale af deres mor og mormor. De mener, at DR har krænket [Klagernes mor og mormor] og dem som efterladte ved i afsnittet at have medtaget grove og udokumenterede beskyldninger om [Klagernes mor og mormor]. Klagerne har fremhævet, at flere af de omtalte beskyldninger mod [Klagernes mor og mormor] vedrører forhold, som klagerne ikke havde hørt om, før de blev omtalt i udsendelsen. Pressenævnet er enig med klagerne i, at DR ikke har taget det fornødne hensyn til dem som efterladte. Pressenævnet har derfor kritiseret DR for ikke at give klagerne mulighed for at forholde sig til afsnittets beskyldninger mod [Klagernes mor og mormor], inden de blev bragt. Pressenævnet har også kritiseret DR for, hvordan [Klagernes mor og mormor]s dødsulykke er beskrevet i udsendelsen. ” Endvidere oplyser speakeren: ”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk” Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig. Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have hørt indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik. Endvidere skal der ved udsendelsen (om muligt) være et link med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk. ” Afgjort den 18. november 2021

Versioner

1. 2021-11-20