Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0683
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9961@2021-11-20/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0683
Netavisen Pio får ikke kritik for omtale af afgørelse fra Datatilsynet I en artikel bragt i august 2021 omtalte Netavisen Pio, at forældrene til en skoleelev havde klaget til Datatilsynet over, at statsminister Mette Frederiksen havde delt et fællesbillede med en skoleklasse, hvor en af eleverne rakte finger. Datatilsynet fandt ikke anledning til at indlede en klagesag. Forældrene klagede til Pressenævnet over, at de ikke var blevet hørt forud for offentliggørelsen, og at artiklens overskrift ”Tilsyn frikender Mette Frederiksen for fuckfinger-billede” ikke havde dækning. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klagernes synspunkter til støtte for klagen til Datatilsynet var gengivet loyalt i artiklen. Nævnet fandt endvidere, at formuleringen ”frikender” måtte anses for unøjagtig i forhold til Datatilsynets afgørelse, og at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt afgørelsen havde været gengivet mere præcist, men fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Tilsyn frikender Mette Frederiksen for fuckfinger-billede” , som blev bragt den 6. august 2021 af Netavisen Pio på netavisen piopio.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at de ikke er blevet hørt forud for offentliggørelsen, og at artiklens overskrift er uden dækning. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Netavisen Pio bragte den 6. august 2021 artiklen ”Tilsyn frikender Mette Frederiksen for fuckfinger-billede” på netavisen piopio.dk . Artiklen har følgende underrubrik: ”Forældrene til drengen med den berømte/berygtede finger burde have vidst, at hans billede ville blive bragt, mener Datatilsynet. ” Af artiklen fremgår følgende: ”Det skulle udvikle sig til en temmelig bizar sag for statsminister Mette Frederiksen (S), hendes besøg i marts på [Skolen] i [Bynavn] på Midtsjælland. Efter besøget delte Mette Frederiksen nemlig på de sociale medier et fællesbillede med 9a, der mildt sagt vakte opsigt. For på forreste række sad den 15-årige [Sønnen] i en grå hættetrøje bag statsministeren, og fik sneget sin langfinger med ind på billedet, hvilket endte med at blive sagens omdrejningspunkt. Billedet gik viralt, på de sociale medier fik [Sønnen] ris og ros, og efter fem dage kontaktede forældrene, Statsministeriet med en opfordring om at fjerne billedet. 20 minutter senere var det væk. Ingen anledning til klagesag Men nu afviser Datatilsynet en klage fra forældrene, som mener, at Statsministeriet ikke havde indhentet tilstrækkelig samtykke fra dem til at bringe billedet i første omgang. Og i hvert fald ikke til ”politisk kampagne på Mette Frederiksens Facebookside eller andre af hendes sociale medier,” som det hedder i klagen. ”På baggrund af sagens oplysninger - særligt at billedet blev fjernet samme dag, I anmodede herom - finder Datatilsynet ikke anledning til at indlede en klagesag,” hedder det i afgørelsen, som Netavisen Pio har fået aktindsigt i. ”Ingen fan” Mens nogle kaldte [Sønnen] for ”uopdragen” og ”møgunge”, og forældrene berettede om hadske beskeder og direkte trusler mod sønnen, så sendte Konservative Studenter i Aarhus en buket blomster og protestgruppen Men In Black mødte endda op på skolen for at takke ham personligt. [Sønnen] har forklaret, at ganske vist er han ”ikke fan af hende (Mette Frederiksen, red.) og hvad hun gør”. Men han vidste ikke, at statsministeren havde tænkt sig efterfølgende at lægge billedet op på Instagram. ”Hvor er det skønt at opleve både børn og lærere, der bare er glade for at være tilbage i skole,” skrev Mette Frederiksen blandt andet i teksten til billedet, hvor hun iført mundbind fik taget foto sammen med afgangsklassen på [Skolen]. Forældre burde have vidst det Datatilsynet henviser i sin afgørelse til, at forældrene havde givet tilsagn om, at medier måtte tage og bruge billeder i forbindelse med besøget, og at der i den forbindelse deltog en journalist, som tog dem. ”Under disse omstændigheder må det have stået jer - og jeres søn - klart, at der ville blive taget billeder, som ville blive offentliggjort med dertilhørende medieomtale,” hedder det i afgørelsen. ”Det fremgår endvidere af sagen, at da I den 22. marts 2021 - bl.a. som følge af de afstedkomne kommentarer - gjorde indsigelse imod offentliggørelsen af det omhandlede billede på Facebookprofilen Mette Frederiksen, blev det allerede samme dag fjernet fra profilen. ” Ikke ansvar for kommentarer Forældrene henviser i klagen samtidig til, at der ikke blev gjort noget på Mette Frederiksens egen Facebookside for at moderere eller bede om en ordentlig tone i debatten. Socialdemokratiet administrerer Mette Frederiksens Facebookprofil og partiet har tidligere oplyst, at kommentarsporet er blevet modereret efter de gældende retningslinjer for dets Facebooksider. Heller ikke efter, at det var kendt for statsministerens stab, at der var mange ”hadefulde og nedladende” kommentarer, og at billedet viste sønnen i en situation, som af mange blev opfattet som kompromitterende. Af samme årsag mener forældrene, at billedet burde have været fjernet af egen drift. Ifølge Datatilsynet er Mette Frederiksen dog ikke dataansvarlig i databeskyttelsesretligt forstand for opslag eller kommentarer, som foretages af andre og havde derfor efter databeskyttelsesreglerne ikke pligt til at moderere eventuelle kommentarer. Tager ”til efterretning” Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Frederiksen. Men Socialdemokratiets politiske ordfører, [Ordføreren], tager Datatilsynets afgørelse ”til efterretning” og henviser til, at [Skolen] i sin tid stod for at indhente samtykke fra forældre til at tage fotos og video ved besøget. ” [Klager 1]s og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. august 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter Forelæggelse [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de ikke er blevet hørt forud for offentliggørelsen og dermed ikke har haft lejlighed til at udtale sig. Klagerne har oplyst, at de let kunne fremsøges på Facebook/Messenger, hvilket andre journalister har gjort. Særlig rådgiver [Rådgiveren] fra Socialdemokratiet har ligeledes ved sagens start kunne ringe klagerne op efter skriftlig henvendelse, så det forekommer mærkeligt, at dette ikke var muligt for Netavisen Pio. Det fremgår derudover ikke af artiklen, at klagerne var blevet forsøgt kontaktet. Klagerne har oplyst, at familien valgte, da afgørelsen faldt i maj 2021, ikke at gå i pressen med denne af hensyn til deres søn. Det må være en skærpende omstændighed, at Netavisen Pio ikke har taget hensyn til deres søns alder (15 år). Klagerne har bemærket, at der tidligere har været påtaler af Netavisen Pio for manglende forelæggelse. Overskriftens dækning [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at artiklens overskrift ”Tilsyn frikender Mette Frederiksen for fuckfinger-billede” ikke har dækning. Klagerne har henvist til, at Datatilsynet ikke har behandlet klagen over det omtalte billede, men afvist denne. Dette fremgår klart af Datatilsynets afgørelse: ”1. Afgørelse På baggrund af sagens oplysninger – særligt at billedet blev fjernet samme dag, I anmodede herom – finder Datatilsynet ikke anledning til at indlede en klagesag, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 57, stk. 41. Nedenfor følger en begrundelse for Datatilsynets afgørelse. ” Datatilsynet har således ikke frikendt nogen, men afvist at indlede en klagesag. Afvisningen begrundes med, at billedet er fjernet, og ikke at det var korrekt at dele det op og dermed ikke, om mistanken var begrundet. Der kan derfor ikke være tale en om frifindelse. En sådan ville have forudsat, at klagen var behandlet i realiteten, hvilket den ikke er. Klagerne har bemærket, at TV 2, Berlingske, Finans, Jyllands-Posten og Se og Hør har formået at fremstille sagen korrekt. Klagerne har henvist til TV 2s artikel ”Datatilsynet afviser at behandle klage om foto med Mette Frederiksen og en udstrakt finger” bragt den 11. august 2021 på netavisen nyheder.tv2.dk, Berlingske artikel ”Datatilsynet afviser at behandle klage over billede med udstrakt langfinger og statsministeren” bragt den 11. august 2021 på netavisen berlingske.dk, Finans’ artikel ”Datatilsynet vil ikke behandle klage fra far til søn, der rakte fuckfinger på Mette Frederiksens Facebook-foto” bragt den 11. august 2021 på netavisen finans.dk, Jyllands-Postens artikel ”Datatilsynet vil ikke behandle klage fra far til søn, der rakte fuckfinger på Mette Frederiksens Facebook-foto” bragt den 11. august 2021 på netavisen jyllands-posten.dk og Se og Hørs artikel ”Mette F. går fri: Fuckfinger-foto bliver ikke til mere” bragt den 11. august 2021 på netavisen seoghoer.dk. 2.2 Netavisen Pios synspunkter Forelæggelse Netavisen Pio har anført, at avisen forsøgte at indhente en kommentar fra enten [Klager 1] eller [Klager 2], ligesom avisen fik en kommentar fra politisk ordfører i Socialdemokratiet, [Ordføreren], i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen, men at avisen rent praktisk ikke kunne finde frem til klagernes offentlige kontaktoplysninger (hvis de da er offentlige). Netavisen Pio har oplyst, at det af afgørelsen fra Datatilsynet kun fremgår, at afgørelsen blev sendt med Digital Post til klagerne. Netavisen Pio prøvede at kontakte Socialdemokratiet for at høre, om de kunne hjælpe med en sådan kontakt, fordi forældrene jo måtte have henvendt sig til partiet i sin tid for at få fjernet det omtalte billede. Socialdemokratiet havde dog ikke nogen kontaktoplysninger på klagerne. Netavisen Pio har bemærket, at avisen ikke har været forpligtet til at forelægge for klagerne i den konkrete sag. Netavisen har henvist til, at Datatilsynets afgørelse ikke indeholder krænkende, skadelige eller agtelsesforringende oplysninger. Klagerne er heller ikke blevet citeret i andre mediers gengivelse af Datatilsynets afgørelse, da denne efterfølgende blev offentliggjort den 11. august 2021 på tilsynets hjemmeside, blandt andet artikler bragt af Berlingske, TV 2 og Jyllands-Posten. Samtidig har klagerne ikke på noget tidspunkt selv rettet henvendelse til Netavisen Pio. Overskriftens dækning Netavisen Pio har anført, at artiklens overskrift ” Tilsyn frikender Mette Frederiksen for fuckfinger-billede” har dækning i artiklen. Af artiklen fremgår følgende: ””På baggrund af sagens oplysninger - særligt at billedet blev fjernet samme dag, I anmodede herom - finder Datatilsynet ikke anledning til at indlede en klagesag,” hedder det i afgørelsen, som Netavisen Pio har fået aktindsigt i. ” Sagens oplysninger er, som det også fremgår af artiklen, at Datatilsynet henviser til, at klagerne havde givet tilsagn om, at medier måtte tage og bruge billeder i forbindelse med besøget, og at der i den forbindelse deltog en journalist, som tog dem: ””Under disse omstændigheder må det have stået jer - og jeres søn - klart, at der ville blive taget billeder, som ville blive offentliggjort med dertilhørende medieomtale,” hedder det i afgørelsen. ”Det fremgår endvidere af sagen, at da I den 22. marts 2021 - bl.a. som følge af de afstedkomne kommentarer - gjorde indsigelse imod offentliggørelsen af det omhandlede billede på Facebookprofilen Mette Frederiksen, blev det allerede samme dag fjernet fra profilen. ”” Netavisen Pio har henvist til, at ordet ”frifinde” ifølge Den Danske Ordbog dækker over at ”erklære en mistanke ubegrundet efter at sagen er undersøgt”, hvilket er tilfældet med Datatilsynets afgørelse. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. God presseskik Forelæggelse [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at de ikke er blevet hørt forud for offentliggørelsen og dermed ikke har haft lejlighed til at udtale sig. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 3. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] og [Klager 2] den 7. april 2021 på vegne af deres søn [Sønnen] rettede henvendelse til Datatilsynet om offentliggørelsen af et billede af ham på Facebook-profilen Mette Frederiksen. Nævnet lægger endvidere til grund, at Datatilsynet ved afgørelse af 31. maj 2021 ikke fandt anledning til at indlede en klagesag, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 57, stk. 4. Nævnet lægger herudover til grund, at Netavisen Pio har bragt oplysningerne i artiklen på baggrund af en aktindsigt i afgørelsen fra Datatilsynet, og at afgørelsen er offentligt tilgængelig på Datatilsynets hjemmeside datatilsynet.dk. Pressenævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio for ikke at have foretaget bestræbelser på at efterprøve oplysninger og indhente yderligere forklaring fra [Klager 1] og [Klager 2]. Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne stammer fra Datatilsynet, der som en offentlig myndighed vurderes som en troværdig kilde. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klagernes synspunkter for klagen til Datatilsynet, som klagerne har givet i forbindelse med indgivelsen af klagen til tilsynet, herunder at Statsministeriet ikke havde indhentet tilstrækkelig samtykke fra dem til at bringe det omtalte billede, er gengivet loyalt i artiklen. Nævnet bemærker, at klagerne ikke er identificerede ved navn i artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik. Overskriftens dækning [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklens overskrift ”Tilsyn frikender Mette Frederiksen for fuckfinger-billede” ikke har dækning. Klagerne har henvist til, at Datatilsynet ikke har behandlet klagen over det omtalte billede, men afvist denne, og at tilsynet således ikke har frikendt nogen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A. 6. Pressenævnet bemærker herefter generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de samlede indtryk giver et retvisende billede. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”Det skulle udviklede sig til en temmelig bizar sag for statsminister Mette Frederiksen (S), hendes besøg i marts på [Skolen] i [Bynavn] på Midtsjælland. Efter besøget delte Mette Frederiksen nemlig på de sociale medier et fællesbillede med 9a, der mildt sagt vakte opsigt. For på forreste række sad den 15-årige [Sønnen] i en grå hættetrøje bag statsministeren, og fik sneget sin langfinger med ind på billedet, hvilket endte med at blive sagens omdrejningspunkt. Billedet gik viralt, på de sociale medier fik [Sønnen] ris og ros, og efter fem dage kontaktede forældrene, Statsministeriet med en opfordring om at fjerne billedet. 20 minutter senere var det væk. Ingen anledning til klagesag Men nu afviser Datatilsynet en klage fra forældrene, som mener, at Statsministeriet ikke havde indhentet tilstrækkelig samtykke fra dem til at bringe billedet i første omgang. Og i hvert fald ikke til ”politisk kampagne på Mette Frederiksens Facebookside eller andre af hendes sociale medier,” som det hedder i klagen. ”På baggrund af sagens oplysninger - særligt at billedet blev fjernet samme dag, I anmodede herom - finder Datatilsynet ikke anledning til at indlede en klagesag,” hedder det i afgørelsen, som Netavisen Pio har fået aktindsigt i. […] Datatilsynet henviser i sin afgørelse til, at forældrene havde givet tilsagn om, at medier måtte tage og bruge billeder i forbindelse med besøget, og at der i den forbindelse deltog en journalist, som tog dem. ”Under disse omstændigheder må det have stået jer - og jeres søn - klart, at der ville blive taget billeder, som ville blive offentliggjort med dertilhørende medieomtale,” hedder det i afgørelsen. ”Det fremgår endvidere af sagen, at da I den 22. marts 2021 - bl.a. som følge af de afstedkomne kommentarer - gjorde indsigelse imod offentliggørelsen af det omhandlede billede på Facebookprofilen Mette Frederiksen, blev det allerede samme dag fjernet fra profilen. ” […]” Pressenævnet finder, at formuleringen ”frikender” må anses for unøjagtig i forhold til Datatilsynets afgørelse om ikke at indlede en klagesag, og at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt afgørelsen havde været gengivet mere præcist, men finder efter en samlet vurdering ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, det fremgår af artiklen, at Datatilsynet ikke fandt anledning til at indlede en klagesag, og at Netavisen Pio har gengivet en række passager fra tilsynets afgørelse. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 18. november 2021