Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2021/9968@2021-11-24/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0711

Lokalavisen Aarhus får ikke kritik for omtale af straffesag I en artikel bragt i september 2021 omtalte Lokalavisen Aarhus en straffesag, hvor en psykolog var tiltalt for trusler, vold og afpresning begået mod en ekskæreste. Den omtalte psykolog klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Lokalavisen Aarhus havde nævnt hans navn, selv om der ikke var faldet dom i sagen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på tiltalens karakter og omfang, og at det fremgik af artiklen, at psykologen under sagen nægtede sig skyldig.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Skandalepsykolog [Klager] anklaget for afpresning, vold og psykisk terror: »Jeg var overbevist om, at han ville slå mig ihjel«” , som blev bragt af Lokalavisen Aarhus den 21. september 2021 på netavisen aarhus.lokalavisen.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har navnlig klaget over, at Lokalavisen Aarhus har udeladt væsentlige oplysninger, og at avisen har nævnt hans navn. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel Lokalavisen Aarhus bragte den 21. september 2021 artiklen ” Skandalepsykolog [Klager] anklaget for afpresning, vold og psykisk terror: »Jeg var overbevist om, at han ville slå mig ihjel« ” på netavisen aarhus.lokalavisen.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”[Klager] udeblev fra retten, da de mange anklager mod ham skulle behandles. ” Af artiklen fremgår følgende: ”Tirsdag stod den nu berygtede psykolog [Klager] i Retten i Aarhus anklaget for en række grove straffelovsovertrædelser begået mod sin ekskæreste. Det gjorde han dog ikke fysisk, for skandalepsykologen har glimret ved sit fravær i en række retsmøder, og det var også tilfældet tirsdag, hvor han aftenen forinden havde meddelt retten, at han var for syg til at deltage i sin egen retssag. En lægeerklæring kunne han dog først frembringe over middag. [Klager] blev kendt i offentligheden i sommer, da Ekstra Bladet afdækkede en eklatant mangel på professionalisme og uvidenskabelige metoder i forbindelse med forældreevneundersøgelser i sager om tvangsfjernelse af børn - også i Aarhus. Men ved Retten i Aarhus er det blandt andet en lang række af trusler, gentagen vold og afpresning begået mod ekskæresten, han er tiltalt for, og retssagen gik i gang uden hans tilstedeværelse. Holdt i jerngreb Den unge ekskæreste, som fandt sammen med [Klager], mens han var hendes psykologi-underviser på [Skolen] i Aarhus, var indkaldt som det første vidne. Hun kunne berette om et gruopvækkende forhold fra 2016 til 2018, hvor hun til sidst slap væk og fik et tilhold mod ham. De to levede on/off sammen i hendes lejlighed i [Området], hvor størstedelen af de mange slag, spark og trusler mod såvel hende som hendes familie og venner angiveligt fandt sted. Den unge kvinde beskrev et tumultarisk forhold med psykisk terror, hvor hun blev holdt i et jerngreb og havde meget lidt frihed. Ifølge hende begyndte forholdet for alvor at gå skævt i april 2017, da [Klager] efter et håbløst besøg på Casino Royal havde tabt alle sine penge og med trusler fik presset hende til at overføre ham 30.000 kroner. Hun kunne desuden fortælle, at han generelt havde et spilleproblem og på et tidspunkt havde tabt hele 800.000 kroner på casino. »Jeg havde givet op« Derfra udviklede den psykiske og fysiske vold sig, og først i slutningen af 2018 stoppede forholdet, da politiet troppede op på hendes adresse efter en anmeldelse fra en hendes far og veninde. Nogle af skaderne fra volden havde ekskæresten billeddokumenteret i løbet af forholdet og sendt til sine veninder. De blev også vist i retten. Til anklagemyndighedens spørgsmål om, hvorfor hun ikke droppede forholdet med [Klager], var svaret klart: »Jeg tænkte, at det var for sent at komme ud. Jeg er helt overbevist om, at han ender med at slå mig ihjel. Det er eskaleret så hurtigt på et halvt år og blevet voldsommere og voldsommere. Det var i døgndrift. Jeg ville rigtig gerne væk, men jeg turde ikke, hvis det gik ud over min familie eller mine venner. Jeg havde givet op.« Forholdet mellem den unge kvinde og [Klager] startede, da han tilbød at hjælpe hende med sin angstlidelse, men her - seks år senere - lider hun fortsat af angst, men har nu også fået diagnosen PTSD, fortalte hun slutteligt. [Klager]s egen version af sagen kunne retten i sagens natur ikke få, da han ikke var tilstede. Tre veninder til ekskæresten var derimod kaldt ind for at underbygge hendes forklaring. Tegn på psykopati Forud for retsmødet var der blevet udfærdiget en mentalerklæring af [Klager], og angiveligt konkluderer den, at psykologen - der har været med til at vurdere, om forældre er kompetente nok til at beholde deres børn - har tegn på psykopati, samt dyssocial og antisocial personlighedsstruktur. Hans forsvarer anmodede dog om, at en ny mentalerklæring skulle foretages, da man er uenig i konklusionerne og mener, at den overlæge, der har lavet erklæringen, er inhabil. Det var dommer [Dommeren] dog ikke enig i. »Der er ingen grund til at beklikke det arbejde,« slog hun fast og afviste også, at der skulle laves en supplerende undersøgelse af Retslægerådet. Sagen er berammet til at vare halvanden dag, men der vil først blive afsagt dom, når [Klager] er tilstede. Sagen genoptages først den 22. februar 2022. Anklagemyndigheden går efter at få idømt [Klager] en ubetinget fængselsstraf. [Klager] nægter sig fortsat skyldig i alle anklager. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. september 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Korrekt information [Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han er tiltalt for psykisk terror. [Klager] har henvist til, at bestemmelsen om psykisk vold er ny og blev vedtaget længe efter, at hans ekskæreste anmeldte ham. Udeladelse af oplysninger - Vidnets psykiske tilstand [Klager] har anført, at Lokalavisen Aarhus har udeladt oplysninger om vidnets – hans ekskærestes – psykisk ustabile tilstand. [Klager] har bemærket, at journalist [Journalisten] dermed er særdeles partisk, da ekskæresten har formået at manipulere journalisten på grund af hans generelle uvidenhed. - Mentalundersøgelsen [Klager] har anført, at Lokalavisen Aarhus har udeladt oplysninger om, hvad de førende eksperter i Danmark på det diagnostiske område mener om mentalundersøgelsen af ham. [Klager] har oplyst, at overlæge [Overlæge A], der har indført det psykiatriske klassifikationssystem i Danmark, er dybt uenig, og at overlæge [Overlæge B] fra Glostrup med speciale i diagnostik og som den, der underviser både psykologer og speciallæger i diagnostisk, har dementeret den helt. [Klager] har anført, at overlæge [Overlæge B] vil skrive til Retslægerådet på opfodring af professor og tidligere chef for Justitsministeriets mentalundersøgelsesklinik overlæge [Overlæge C] for at få den omgjort grundet de uendelige fejl i mentalundersøgelsen. Ydermere er en psykolograpport udført med samme test på samme tidspunkt af anden specialpsykolog med fuldstændig modsatte diagnoser forstået som med en helt anden konklusion, der indikerer traumer m.m. Retsreportage [Klager] har anført, at Lokalavisen Aarhus har nævnt hans navn, selv om der ikke er faldet dom i sagen. 2.2 Lokalavisen Aarhus’ synspunkter Korrekt information Lokalavisen Aarhus har anført, at udtrykket ”anklaget for psykisk terror” ikke anvendes i artiklen som en juridisk term, men som gengivelse af det centrale vidnes forklaring for retten og tillige som udtryk for en samlet journalistisk beskrivelse af de af vidnet beskrevne forhold. Der foreligger en uanfægtelig retsreportage, hvori gældende journalistiske og etiske regler er iagttaget. Det er således Lokalavisen Aarhus’ opfattelse, at der er intet at bebrejde mediet. Udeladelse af oplysninger Lokalavisen Aarhus har anført, at [Klager] ikke selv var til stede under retssagen, men lod sig alene repræsentere ved sin advokat, som er korrekt og loyalt refereret i retsreportagen. Lokalavisen Aarhus har henvist til, at det er den ansvarshavende redaktør, der, repræsenteret ved sin medarbejder, afgør, hvad der skal bringes og ikke bringes i mediet. Kun i ganske særlige tilfælde, hvor udeladelse af en for sagen relevant oplysning, der ved sit fravær er egnet til at give et skævt billede af sagen, vil en udeladelse meningsfyldt kunne kritiseres. Retsreportage Lokalavisen Aarhus har anført, at der er intet at bebrejde Lokalavisen Aarhus for at have omtalt [Klager] ved navn. Lokalavisen Aarhus har henvist til, at [Klager] står tiltalt for en række lovovertrædelser. I straffesager er det ganske almindeligt, at tiltaltes navn nævnes, medmindre der er nedlagt navneforbud. Således også i denne sag, hvor det tillige drejer sig om en person, der i forvejen er eksponeret i medierne. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Mads Sandemann, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49. God presseskik Korrekt information [Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han er tiltalt for psykisk terror. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A. 1 og A. 6. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C. 1. Af artiklen ”Skandalepsykolog [Klager] anklaget for afpresning, vold og psykisk terror: »Jeg var overbevist om, at han ville slå mig ihjel«” fremgår blandt andet følgende: ”Tirsdag stod den nu berygtede psykolog [Klager] i Retten i Aarhus anklaget for en række grove straffelovsovertrædelser begået mod sin ekskæreste. Det gjorde han dog ikke fysisk, for skandalepsykologen har glimret ved sit fravær i en række retsmøder, og det var også tilfældet tirsdag, hvor han aftenen forinden havde meddelt retten, at han var for syg til at deltage i sin egen retssag. En lægeerklæring kunne han dog først frembringe over middag. [Klager] blev kendt i offentligheden i sommer, da Ekstra Bladet afdækkede en eklatant mangel på professionalisme og uvidenskabelige metoder i forbindelse med forældreevneundersøgelser i sager om tvangsfjernelse af børn - også i Aarhus. Men ved Retten i Aarhus er det blandt andet en lang række af trusler, gentagen vold og afpresning begået mod ekskæresten, han er tiltalt for, og retssagen gik i gang uden hans tilstedeværelse. Holdt i jerngreb Den unge ekskæreste, som fandt sammen med [Klager], mens han var hendes psykologi-underviser på [Skolen] i Aarhus, var indkaldt som det første vidne. Hun kunne berette om et gruopvækkende forhold fra 2016 til 2018, hvor hun til sidst slap væk og fik et tilhold mod ham. De to levede on/off sammen i hendes lejlighed i [Området], hvor størstedelen af de mange slag, spark og trusler mod såvel hende som hendes familie og venner angiveligt fandt sted. Den unge kvinde beskrev et tumultarisk forhold med psykisk terror, hvor hun blev holdt i et jerngreb og havde meget lidt frihed. […]” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] blev tiltalt ved Retten i Aarhus for trusler, vold og afpresning begået mod en ekskæreste. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] har nægtet sig skyldig i tiltalen. Pressenævnet finder, at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”psykisk terror” , som henviser til den efterfølgende del af sætningen ”»Jeg var overbevist om, at han ville slå mig ihjel«” , og sætningen ”et tumultarisk forhold med psykisk terror” i artiklens brødtekst, klart fremstår som Lokalavisen Aarhus sammenfatning af ekskærestens forklaring for retten. Nævnet finder derfor, at formuleringen i det konkrete tilfælde ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet har derved også lagt vægt på, at det fremgår klart af artiklens brødtekst, at [Klager] blev tiltalt for trusler, vold og afpresning, og at han nægter sig skyldig i tiltalen. Nævnet udtaler ikke kritik. Udeladelse af oplysninger [Klager] har klaget over, at Lokalavisen Aarhus har udeladt oplysninger om vidnets – hans ekskærestes – psykisk ustabile tilstand. [Klager] har desuden klaget over, at Lokalavisen Aarhus har udeladt oplysninger om, hvad de førende eksperter i Danmark på det diagnostiske område mener om mentalundersøgelsen af ham. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de samlede indtryk giver et retvisende billede. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Forholdet mellem den unge kvinde og [Klager] startede, da han tilbød at hjælpe hende med sin angstlidelse, men her - seks år senere - lider hun fortsat af angst, men har nu også fået diagnosen PTSD, fortalte hun slutteligt. [Klager]s egen version af sagen kunne retten i sagens natur ikke få, da han ikke var tilstede. Tre veninder til ekskæresten var derimod kaldt ind for at underbygge hendes forklaring. Tegn på psykopati Forud for retsmødet var der blevet udfærdiget en mentalerklæring af [Klager], og angiveligt konkluderer den, at psykologen - der har været med til at vurdere, om forældre er kompetente nok til at beholde deres børn - har tegn på psykopati, samt dyssocial og antisocial personlighedsstruktur. Hans forsvarer anmodede dog om, at en ny mentalerklæring skulle foretages, da man er uenig i konklusionerne og mener, at den overlæge, der har lavet erklæringen, er inhabil. Det var dommer [Dommeren] dog ikke enig i. »Der er ingen grund til at beklikke det arbejde,« slog hun fast og afviste også, at der skulle laves en supplerende undersøgelse af Retslægerådet. Sagen er berammet til at vare halvanden dag, men der vil først blive afsagt dom, når [Klager] er tilstede. Sagen genoptages først den 22. februar 2022. Anklagemyndigheden går efter at få idømt [Klager] en ubetinget fængselsstraf. [Klager] nægter sig fortsat skyldig i alle anklager. ” Pressenævnet finder, at redaktørens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at det i omtalen korrekt er gengivet, at ekskæresten lider af angst og er diagnosticeret med PTSD, og at [Klager]s forsvarer anmodede retten om, at en ny mentalerklæring skulle foretages af [Klager], idet han var uenig i konklusionerne og mente, at den overlæge, der har lavet erklæringen, var inhabil. Nævnet udtaler ikke kritik. Retsreportage [Klager] har klaget over, at Lokalavisen Aarhus har nævnt hans navn, selv om der ikke er faldet dom i sagen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C. 6. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] blev tiltalt ved Retten i Aarhus for trusler, vold og afpresning begået mod en ekskæreste, og at han efterfølgende har nægtet sig skyldig i tiltalen. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] forud for omtalte retssag var eksponeret i medierne. Pressenævnet finder herefter, at omtalen af straffesagen har klar almen interesse. Nævnet har lagt vægt på tiltalens karakter og omfang, og at det fremgår af artiklen, at [Klager] under sagen nægtede sig skyldig. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Lokalavisen Aarhus for at omtale straffesagen, herunder heller ikke for at nævne [Klager]s navn. Afgjort den 18. november 2021

Versioner

1. 2021-11-24