Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2022/10030@2022-09-30/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0852

NORDJYSKE får kritik for utilstrækkelig forelæggelse NORDJYSKE bragte i april måned en artikel om en tidligere elev på en efterskole, som var blevet bortvist fra skolen. I artiklen udtalte den omtalte elevs forældre sig om deres oplevelse med bortvisningen, hvor de fremkom med nogle beskyldninger mod skolens daværende forstander. Den omtalte forstander klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt forældrenes beskyldninger. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt alle beskyldningerne inden offentliggørelsen af artiklen, og nævnet udtalte derfor kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Eleven] stoppede brat på efterskolen - årsagen er der ikke enighed om ”, som blev bragt den 13. april 2022 på netavisen nordjyske.dk og den 19. april 2022 i den trykte avis, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder skadelig kritik af ham, som NORDJYSKE ikke har efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Den påklagede artikel NORDJYSKE bragte den 13. april 2022 på netavisen nordjyske.dk og den 19. april 2022 i den trykte avis artiklen ” [Eleven] stoppede brat på efterskolen - årsagen er der ikke enighed om ”. Artiklerne, som er enslydende, har følgende underrubrik: ”Rekordmange unge tager hvert år på efterskole med store forventninger. For nogle slutter oplevelsen med en bortvisning” Over artiklens brødtekst er indsat et billede af [Eleven] ledsaget af billedteksten: ”15-årige [Eleven] måtte stoppe på [Efterskolen], før han ventede det. Skolen og [Eleven]s familie er ikke enige om årsagen. ” Af artiklen fremgår: ”[BYNAVN 1]: Danmarks efterskoler er populære som aldrig før. I dette skoleår har 31.745 unge valgt at flytte ind på en af Danmarks 241 efterskoler. Det er rekord, og fælles for alle de unge skoleelever er, at de tager afsted med store forventninger om en fantastisk tid med nye indtryk, nye venner og nye oplevelser. Det får de fleste. Men for nogle får oplevelsen en slutning, de ikke havde drømt om. Det handler denne historie om. Skiftede ventelisten ud Vi skal en tur til [Efterskolen], som ligger på [Vejnavn] mellem [Bynavn 2] og [Bynavn 3] - blot et stenkast fra [Kysten] i [Farvandet]. Der har skolen ligget siden 1998, hvor den åbnede på ruinerne af [Højskolen], der gik i konkurs i [Årstallet]. I de 24 mellemliggende år er skolen blevet en veldrevet efterskole for ordblinde - i alle årene med forstander [Klager] som frontfigur. I dag rummer skolen 104 elever og 27 medarbejdere, " der alle vil gøre vores bedste til, at eleverne får et rigtigt godt år. Vores mål er at give eleverne den bedste undervisning og en super efterskoleoplevelse ", som skolen selv formulerer ambitionerne på sin hjemmeside. Det håbede [Faren] og [Moren] også, at deres 15-årige søn [Eleven] ville få, da han et par måneder inde i dette skoleår skiftede 9. klasse på [Folkeskolen] og en plads på ventelisten ud med [Efterskolen]. Det fik han også. - Vi var ovenud lykkelige I flere måneder fik forældrene en glad dreng hjem på weekender. - Det var en kæmpe succes. Når [Eleven] kom hjem i weekenderne, havde han også ligesom fundet en hel anden ro og hvile i sig selv. Alle folk kommenterede på det, det var ligesom en hel anden dreng. Så vi var ovenud lykkelige, for det var den rigtige beslutning, vi og [Eleven] havde truffet, fortæller [Moren]. ” Der er i artiklen her indsat et kort over Nordjylland, hvor [Efterskolen]s og [Familien]s adresse er markeret. På kortet er indsat overskriften ”Familie i strid med [Efterskolen]” ledsaget af teksten: ”Efter flere måneder uden påtaler blev [Eleven] 5. april definitivt smidt ud af [Efterskolen]. Familien mistænker, at årsagen er en helt anden end skolens officielle forklaring. ” Artiklen fortsætter herefter: ”Fra efterskolen og [Eleven]s nærmeste lærere hørte forældrene heller aldrig andet, end at de havde en dreng, der trivedes godt med efterskolelivet og de mange nye kammerater. Fagligt var der også fremgang. Den ordblinde og skoletrætte dreng drømmer om at blive murer, så han er skrevet op til en plads på [Erhvervsskolen] i [Bynavn 4]. ” Der er i artiklen her indsat et billede af [Familien] med billedteksten: ”[Familien], mor [Moren], far [Faren] og 15-årige [Eleven], er chokerede over og kede af den afsked, [Eleven] fik med [Efterskolen]” Artiklen fortsætter herefter: ”- Efter terminsprøverne havde han ligesom fået troen på, at det kunne lade sig gøre. Han kunne begynde at se forbedringer i sine karakterer. Han havde genvundet troen på sig selv, forklarer hans mor. Men harmonien er slut. Kørt af sporet på 14 dage På 14 dage sidst i marts kørte forholdet mellem hjem og skole så hårdt af sporet, at det tirsdag 5. april resulterede i en definitiv bortvisning af den 15-årige dreng fra [Efterskolen]. "For os handler det om manglende tillid til [Eleven] og manglende samarbejde med Jer om [Eleven]", forklarede forstander [Klager], da han efter et møde i skolens medarbejderråd først telefonisk og siden skriftligt overbragte forældrene beslutningen om bortvisningen. Her blev det slået fast, at beslutningen om bortvisningen blev truffet på baggrund af mobning, truende adfærd og tyveri. Overfor Nordjyske afviser [Klager] at gå ind i de konkrete årsager til, at [Efterskolen] valgte at bortvise [Eleven]. Helt generelt forklarer han - som det også nævnes på skolens hjemmeside - at fire ting kan udløse en bortvisning. Det er, hvis en elev gør sig skyldig i mobning, overtrædelse af landets love, sex på skolen samt brug af rusmidler. Det er [Familien] helt på det rene med. Og indforstået med. Deres oplevelse er bare, at årsagen til bortvisningen ligger et helt andet sted. Én bestemt episode At en helt bestemt episode er skyld i, at samarbejdet kørte af sporet. I starten af marts tog [Eleven] et foto af [Klager], da forstanderen hen på dagen var i færd med at fylde diesel på sin egen bil fra den tank, som skolens bus og traktor får brændstof fra. Efterfølgende delte han billedet på det sociale medie Snapchat med teksten " Så får [Klager] fylt bilen blå diesle ". Nu skal man lige huske, at [Eleven] gik på efterskolen, fordi han er ordblind. Men meningen er ikke til at misforstå. Efter hans opfattelse gjorde forstanderen sig skyldig i at tanke ulovlig diesel på sin bil. Ifølge lovgivningen må alene landbrugskøretøjer køre på farvet diesel. Det må indregistrerede køretøjer ikke. - De har en opfattelse af, at der bliver begået noget ulovligt, fordi jeg tanker min bil med det dieselolie, en efterskole køber. Men vi betaler afgifter, moms og alting fuldstændigt lige som, hvis det var henne på en tankstation. Det er ikke farvet diesel. Det er fuldstændig legal diesel, forklarer [Klager] til Nordjyske. Han tilføjer, at tilbuddet om at tanke efterskolens diesel på private biler står åben for alle skolens ansatte. - Der sidder en måler, og så aflæser vi, hvor mange liter, vi tanker. Det betaler vi så for over vores løn. Det er billigere, for vi får mængderabat, når vi køber til skolen. Og det er fidusen, siger [Klager]. At det forholder sig sådan, bekræfter [Bestyrelsesmedlemmet], medlem af bestyrelsen for [Efterskolen] og medlem af byrådet i [Kommunen] for partiet [Partiet]. ” Der er i artiklen her indsat et billede af [Eleven] med billedteksten: ”[Eleven] viser det billede på sin telefon, som han tog af forstander [Klager], da han tankede sin bil på skolens anlæg. Og som han senere nægtede at slette, da forstanderen ifølge familien forlangte det” Artiklen fortsætter herefter: ”Nægtede at slette billedet Ifølge [Faren] og [Moren] blev deres søn nogle dage efter, at han tog billedet af [Klager], opsøgt af forstanderen, da han stod sammen med nogle andre drenge på skolens værksted. Her forlangte [Klager] ifølge familien, at [Eleven] skulle fjerne billedet fra sin telefon. Det nægtede han. Onsdag 16. marts om formiddagen ringede telefonen så i [Bynavn 5]. I den anden ende var [Klager], som bad familien komme til møde i [Bynavn 1] samme dag kl. 14.15. - Han lyder, som om det er meget alvorligt. Men vil ikke rigtig sige i telefonen, hvad det drejer sig om, husker [Moren]. Da [Eleven]s forældre nåede til [Bynavn 1], var det imidlertid ikke [Klager], de kom til at sidde overfor. Det var i stedet skolens pædagogiske leder, [Den pædagogiske leder]. Hun forklarede, at [Eleven] i december havde trykket på en brandalarm. At han skulle have kastet en bold efter en lastbil og på den måde skabt en farlig situation. Og at han desuden havde ødelagt en hule, andre elever havde bygget. Episoden med brændstoffet og billedet, [Eleven] tog af forstanderen, som tankede sin bil, blev ikke nævnt med ét ord. Bortset fra brandalarmen, som [Eleven] erkender at have trykket på, kan han ikke genkende de øvrige påstande, og på mødet gav [Faren] og [Moren] udtryk for deres undren over, at de ikke tidligere var blevet informeret om indholdet af det stykke papir, [Den pædagogiske leder] sad med i sine hænder, og som det ifølge [Moren] virkede som om, den pædagogiske leder "bare sad og læste op af". - Vi fik spurgt, om dette var en advarsel, en tænker eller andet, men nej; de ville bare gerne, at [Eleven] fandt den gamle, glade [Eleven] frem. Så det aftalte vi, fortæller [Moren]. Hent ham øjeblikkeligt Små 14 dage senere - tirsdag 29. marts - skrev hun opfølgende til den pædagogiske leder for at høre, om skolen igen var tilfredse med deres søns adfærd. Den henvendelse fik hun ikke svar på, da [Den pædagogiske leder] på det tidspunkt var rejst til Tanzania med et hold af skolens elever. Derimod blev hun dagen efter ringet op af [Klager], som nu bad familien hente sønnen øjeblikkeligt. Angiveligt fordi han havde stjålet to dåser cola fra en skolekammerat. [Eleven] benægter tyveriet. Ifølge ham havde han købt de to sodavand af en anden dreng på skolen, hvilket de to efterfølgende forsøgte at forklare forstanderen. Skolen mener derimod, at [Eleven] stjal colaerne fra en pige – og truede den anden dreng til at dække over det ved at sige, at dåserne var købt af ham. Forstanderen fastholdt derfor, at [Eleven] skulle hjem på "en tænker", som [Klager] forklarer Nordjyske, at der var tale om. En tænker er i efterskolesammenhæng en meget anvendt konsekvens, hvor elever bliver sendt hjem - typisk i nogle dage - for at tænke over deres opførsel. - Men det er jo gensidigt. Eleven skal tænke sig om. Og vi skal tænke os om, forklarer [Klager]. Når tilliden bliver brudt Hos [Familien] tænker de kun én ting. At samarbejdet med skolen kørte af sporet på grund af det foto, deres søn tog af forstanderen - og efterfølgende nægtede at slette. Og at [Klager] derefter målrettet gik efter at få [Eleven] smidt ud af skolen. Alt det afviser den mangeårige forstander. Og pointerer, at beslutningen om at bortvise [Eleven] blev taget af et samlet medarbejderråd. - Vi bortviser normalt ikke elever. Men det gør vi i de sjældne tilfælde, at vi ikke har tillid til, at vi kan komme videre med eleven. Når tilliden er brudt mellem os. Det er der ikke nogen formel for, og det er også derfor, vi ikke lader det være op til en forstander, men et helt medarbejderråd, hvor vi sidder alle pædagogiske medarbejdere, køkkenansatte og pedel og snakker om sagen. Hvis der så ikke er nogen, der kan se, at vi har tillid til, at vi kan komme videre, så er det, vi må sige, at så stopper festen altså, forklarer [Klager]. Ifølge ham sker det en eller to gange i løbet af hvert efterskoleår, at en elev bliver sendt hjem med besked på ikke at komme igen. - Det er da megatræls. Hver eneste gang. Men det er nogle gange nødvendigt. Og det er ikke noget med, at vi så synes, vi har sejret. Tværtimod. Det er et nederlag hver gang, fastslår [Klager]. Nu gælder det murerfaget Der står sagen. Med to parter, som ser vidt forskelligt på årsagen til, at det kom til et brud. Med en part, skolen, der afviser at diskutere detaljerne bag bortvisningen. En elev, der afviser årsagerne. Og hans forældre, der ikke føler, at skolen har vist reel vilje til at løse konflikten. Fra 1. maj er [Klager] ikke længere forstander på [Efterskolen]. Den dag tiltræder han som chef for den nye stabs og støtteafdeling på [Ungdomsuddannelsesinstitutionen]. Som ny forstander har skolens bestyrelse ansat den nuværende pædagogiske leder, [Den pædagogiske leder]. For [Eleven] slutter skoleåret tilbage på [Folkeskolen]. Her håber han at fuldføre Folkeskolens afgangsprøve. - Men det bliver selvfølgelig svært for ham på grund af hans ordblindhed. Men [Folkeskolen] vil prøve at hjælpe os, fortæller [Moren]. Siden bruddet med [Efterskolen] har familien også været til møde med [Erhvervsskolen] i [Bynavn 4], og her kan han – uanset resultatet af hans folkeskoleeksamen - komme til optagelsesprøver for at blive optaget på mureruddannelsen. - Der har han to chancer for at bestå deres optagelsesprøve, så han kan komme ud i det murerfag, han gerne vil, konstaterer [Moren]. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. april 2022. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Privatlivets fred [Klager] har anført, at det er krænkende, at NORDJYSKE har bragt forældrenes beskyldninger mod ham. [Klager] håber at få Pressenævnets ord for, at artiklen går langt over grænsen for, hvad der er god presseskik, når NORDJYSKE passivt og uden yderligere forbehold lægger spalteplads til, at [Klager] personligt angribes på sin ære og troværdighed alene på baggrund af en forurettet 16-årigs billede og påstande. Forelæggelse [Klager] har anført, at NORDJYSKE ikke har forelagt krænkende kritik for ham, og at han ikke har set artiklen i dens helhed inden offentliggørelsen. I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til, at han ikke blev interviewet til bunds i forhold til det omtalte billede, hvor han fylder diesel på sin private bil fra skolens dieseltank. [Klager] udtalte sig alene konkret om sagen i de forhold, hvor han personligt blev direkte involveret i journalistens spørgsmål, og han afkræftede, at der var foregået noget ulovligt, da han ved højlys dag tankede sin bil. Denne oplysning bekræfter skolens bestyrelsesmedlem [Bestyrelsesmedlemmet], og NORDJYSKE kunne også have fået dette bekræftet hos f.eks. skolens statsautoriserede revisor. [Klager] har oplyst, at han blev spurgt, om eleven blev bortvist på grund af billedet, hvor han tanker sin private bil fra skolens dieseltank. Dette benægtede [Klager] med henvisning til, at bortvisninger ikke besluttes af ham, men af et samlet medarbejderråd. Ved medarbejdermødet var der 12-14 medarbejdere til stede, som i enighed traf beslutningen, og på mødet var det ikke på tale, at [Klager] skulle have en personlig aversion imod drengen på grund af billedet. Såfremt NORDJYSKE ville have dette bekræftet, kunne [Klager] have foranlediget, at spørgsmålet blev besvaret af medarbejderne. I stedet valgte NORDJYSKE alene at viderebringe forældrenes beskyldninger og vildfarelser. I forhold til beskyldningen om, at [Klager] skulle have bedt eleven om at slette billedet fra sin telefon, har [Klager] anført, at han ikke anede, at denne vinkel ville blive bragt i avisen, ligesom han ikke anede, at det er familiens påstand, at episoden var årsag til bortvisningen. Såfremt journalisten havde spurgt ind til dette, ville [Klager] have benægtet det, fordi han for det første ikke vidste, at eleven havde billedet, og fordi han med sine 23 års erfaring ved, at sådant et krav fra hans side ville være ulovligt, grænseoverskridende og konfliktskabende. Hertil kommer, at [Klager] mener, at han ville have sværere ved at bevise sin uskyld, idet det er påstand mod påstand, og fordi eleven muligvis kunne finde nogle kammerater, som ville bekræfte vedkommendes historie. Ikke desto mindre er den del af historien direkte løgn. Således personliggør familien bortvisningen med denne relativt uskyldige del af historien, ligesom karaktermordet på [Klager] tager sit udspring herfra. Dette hænger sammen med familiens ønske om, at bortvisningen skal få konsekvenser for [Klager] i form af en offentlig udhængning. [Klager] blev således interviewet af artiklens journalist på baggrund af forældrenes lange og udførlige forklaringer og udtalelser. [Klager] var under interviewet meget opmærksom på ikke at udtale sig om den konkrete sag og særligt årsagen til bortvisningen, fordi der i hans optik er tale om personfølsomme oplysninger både i forhold til den bortviste elev og de øvrige elever på skolen, som kunne blive involveret. Det kommer ikke offentligheden ved, at en elev er blevet bortvist og slet ikke årsagen hertil. [Klager] har dermed alene forsøgt at korrigere de misforståelser og fejlagtige informationer, som han blev præsenteret for. [Klager] har på det generelle plan udtalt sig om, hvad der kan føre til bortvisning på [Efterskolen]. [Klager] har derfor ikke bidraget til historien, selv om der naturligvis er meget, meget mere i den, end det avisen omtaler. Det ville imidlertid være lodret forkert – for ikke at sige ulovligt – hvis [Klager] som forstander begyndte at redegøre for sagens omstændighederne over for NORDJYSKE, selv om journalisten flere gange bad ham om dette. Såfremt [Klager]s manglende bidrag til partsindlæg gør ham skyldig i noget, så påtager han sig det ansvar. [Klager] har endelig anført, at han ”bevidst udtaler sig meget lidt” i artiklen. Det samme gjorde skolens bestyrelsesmedlem [Bestyrelsesmedlemmet], som endda tog skridtet videre og opfordrede journalisten til at droppe historien. Dette er ikke citeret i artiklen, og således ender mediet med alene at referere familiens historie og påstande, og bliver dermed brugt som talerør for den forurettede familie. [Klager] bemærker dog, at han og [Bestyrelsesmedlemmet] er blevet korrekt citeret i artiklen. Kildekritik [Klager] har anført, at NORDJYSKE ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik. I den forbindelse har [Klager] anført, at NORDJYSKE i jagten på den ”gode historie” ukritisk og uden et minimum af journalistisk research har refereret et forældrepar, som er utilfredse med [Klager]s/[Efterskolen]s behandling af deres søn. [Klager] har endvidere anført, at NORDJYSKE dækker sig ind under overskriften ”årsagen er der ikke enighed om”, hvormed mediet mener at have carte blanche til at skrive hvad som helst om [Klager] personligt uden at have undersøgt endsige bevis for noget som helst. Resultatet er en artikel på to hele avissider fyldt med teorier og ærekrænkende udtalelser om [Klager] og [Efterskolen]s laden. [Klager] anser det generelt for problematisk, hvis medier under overskriften ”de to parter er ikke enige” uden konsekvens kan referere den ene parts udokumenterede påstande i jagten på en dramatisk historie, hvor ”Hr og Fru Danmark” føler sig forurettet. 2.2 NORDJYSKEs synspunkter Privatlivets fred NORDJYSKE har afvist at have krænket ham ved at fremføre forældrenes bekymring. NORDJYSKE har navnlig henvist til, at historien har almen interesse, og at [Klager] både blev forelagt historien og givet mulighed for at svare herpå. Forelæggelse NORDJYSKE har afvist, at [Klager] ikke er blevet forelagt artiklens indhold. Hertil har NORDJYSKE anført, at [Klager] ved forelæggelsen svarede på formaliteterne omkring det omtalte billede, hvor han fylder diesel på sin private bil fra skolens dieseltank, men at [Klager] selv afviste at gå yderligere ind i sagen af hensyn til eleven. [Klager] afviste endvidere at uddybe, hvad skolen præcist mente, når de angav, at eleven bortvistes for tyveri, mobning og trusler. Det er således NORDJYSKES opfattelse, hvilket også er bekræftet af [Klager] i klagen, at han er blevet forelagt oplysningerne, og at han er korrekt citeret. Kildekritik NORDJYSKE har anført, at NORDJYSKE har udvist tilstrækkelig kildekritik. I den forbindelse har NORDJYSKE anført, at mediet blev kontaktet af forældrene til eleven, som ikke forstod, hvorfor deres søn var blevet bortvist – eller rettere ikke forstod, hvorfor de ikke var blevet inddraget i processen, der førte til bortvisningen. Som beskrevet i artiklen oplevede de, at samarbejdet gik skævt, da deres søn tog et billede af forstanderen i færd med at tanke fra skolens anlæg, og at sønnen efterfølgende delte billedet. NORDJYSKE bragte historien som en fri kommentar, som er en del af ytringsfrihedens udøvelse, og artiklen er sket til varetagelse af en anerkendelsesværdig og samfundsmæssig interesse ved at lade en familie, der føler sig uretfærdigt behandlet, komme til orde. Idet NORDJYSKE både gav [Klager] som forstander, et medlem af skolens bestyrelse, forældrene samt eleven lejlighed til at udtale sig i sagen, er det derfor NORDJYSKEs opfattelse, at mediet har udført tilstrækkelig grundig research forud for offentliggørelse af artiklen samt udvist tilstrækkelig kildekritik. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at NORDJYSKE har krænket ham ved at bringe forældrenes beskyldning. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1 Af artiklen ” [Eleven] stoppede brat på efterskolen - årsagen er der ikke enighed om ” fremgår blandt andet følgende: ”(…) I starten af marts tog [Eleven] et foto af [Klager], da forstanderen hen på dagen var i færd med at fylde diesel på sin egen bil fra den tank, som skolens bus og traktor får brændstof fra. (…) Efter hans opfattelse gjorde forstanderen sig skyldig i at tanke ulovlig diesel på sin bil. Ifølge lovgivningen må alene landbrugskøretøjer køre på farvet diesel. Det må indregistrerede køretøjer ikke. - De har en opfattelse af, at der bliver begået noget ulovligt, fordi jeg tanker min bil med det dieselolie, en efterskole køber. Men vi betaler afgifter, moms og alting fuldstændigt lige som, hvis det var henne på en tankstation. Det er ikke farvet diesel. Det er fuldstændig legal diesel, forklarer [Klager] til Nordjyske. Han tilføjer, at tilbuddet om at tanke efterskolens diesel på private biler står åben for alle skolens ansatte. - Der sidder en måler, og så aflæser vi, hvor mange liter, vi tanker. Det betaler vi så for over vores løn. Det er billigere, for vi får mængderabat, når vi køber til skolen. Og det er fidusen, siger [Klager]. At det forholder sig sådan, bekræfter [Bestyrelsesmedlemmet], medlem af bestyrelsen for [Efterskolen] og medlem af byrådet i [Kommunen] for partiet [Partiet]. (…) Ifølge [Faren] og [Moren] blev deres søn nogle dage efter, at han tog billedet af [Klager], opsøgt af forstanderen, da han stod sammen med nogle andre drenge på skolens værksted. Her forlangte [Klager] ifølge familien, at [Eleven] skulle fjerne billedet fra sin telefon. Det nægtede han. (…) Hos [Familien] tænker de kun én ting. At samarbejdet med skolen kørte af sporet på grund af det foto, deres søn tog af forstanderen - og efterfølgende nægtede at slette. Og at [Klager] derefter målrettet gik efter at få [Eleven] smidt ud af skolen. Alt det afviser den mangeårige forstander. Og pointerer, at beslutningen om at bortvise [Eleven] blev taget af et samlet medarbejderråd. ” Pressenævnet finder, at omtalen i artiklen ikke er egnet til at krænke [Klager]s privatliv. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen vedrører [Klager]s virke i hvervet som forstander på [Efterskolen], der er i offentlig interesse, at [Klager]s synspunkter er gengivet i artiklen, ligesom kilder i artiklen bekræfter [Klager]s synspunkter. Nævnet udtaler ikke kritik. Forelæggelse [Klager] har klaget over, at forældrenes beskyldninger mod ham ikke blev forelagt tilstrækkeligt for ham. [Klager] har endvidere klaget over, at han ikke har haft artiklen i dens helhed til gennemsyn inden offentliggørelsen. [Klager] har henvist til, at NORDJYSKE ikke har forelagt ham forældrenes beskyldninger om, at deres søn skulle være blevet bortvist på grund af det billede, sønnen havde taget af [Klager], og som sønnen ifølge forældrene efterfølgende nægtede at slette, da [Klager] forlangte det. [Klager] har anført, at NORDJYSKE alene spurgte ham, om eleven blev bortvist på grund af billedet, mens han ikke blev forelagt beskyldningen om, at han skulle have krævet billedet slettet. NORDJYSKE har henvist til, at [Klager] svarede på formaliteterne omkring det omtalte billede, men at [Klager] afviste at gå yderligere ind i bortvisningssagen af hensyn til den omtalte elev. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 3. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale. Pressenævnet bemærker herefter, at forelæggelsespligten ikke indebærer en ret for den omtalte til at få artiklen eller citater til godkendelse, med mindre det er aftalt. Af artiklen ” [Eleven] stoppede brat på efterskolen - årsagen er der ikke enighed om ” fremgår blandt andet følgende: ”(…) Ifølge [Faren] og [Moren] blev deres søn nogle dage efter, at han tog billedet af [Klager], opsøgt af forstanderen, da han stod sammen med nogle andre drenge på skolens værksted. Her forlangte [Klager] ifølge familien, at [Eleven] skulle fjerne billedet fra sin telefon. Det nægtede han. (…) Hos [Familien] tænker de kun én ting. At samarbejdet med skolen kørte af sporet på grund af det foto, deres søn tog af forstanderen - og efterfølgende nægtede at slette. Og at [Klager] derefter målrettet gik efter at få [Eleven] smidt ud af skolen. Alt det afviser den mangeårige forstander. Og pointerer, at beslutningen om at bortvise [Eleven] blev taget af et samlet medarbejderråd. ” Som sagen foreligger oplyst, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at [Klager] skulle have artiklen i dens helhed til gennemsyn inden offentliggørelse. Pressenævnet finder, at beskyldningerne mod [Klager] kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham. Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen deltog i et interview med NORDJYSKE, hvor [Klager] blev præsenteret for artiklens emne og den overordnede kritik af den omtalte elevs bortvisning, og at han fik mulighed for at kommentere dette, hvorefter NORDJYSKE bragte den påklagede artikel. Pressenævnet finder imidlertid, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse af forældrenes beskyldning om, at den omtalte elev skulle være blevet bortvist fra [Efterskolen], fordi han nægtede at slette et billede af [Klager]. [Klager] fik dermed ikke mulighed for at komme med sin fulde udlægning af historien. Nævnet udtaler på den baggrund kritik af NORDJYSKE for ikke på tilstrækkelig vis at have forelagt [Klager] forældrenes beskyldninger mod ham. Kildekritik [Klager] har klaget over, at NORDJYSKE ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. I artiklen medvirker et forældrepar til en tidligere elev på [Efterskolen], som er blevet bortvist fra skolen. Forældreparret og sønnen optræder med navns nævnelse og udtaler sig om deres individuelle oplevelse med bortvisningen. Det forhold, at NORDJYSKE har taget udgangspunkt i forældrenes oplevelse med bortvisningen, giver således NORDJYSKE anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt. Det fremgår imidlertid klart af omtalen, hvem kilderne er, at de er kritiske over for [Klager], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at NORDJYSKE ikke har udvist den fornødne kildekritik, idet det samtidig bemærkes, at kildernes udsagn klart fremstår som deres subjektive vurderinger. Det bemærkes endvidere, at [Klager] er kommet til orde i artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af NORDJYSKE at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer NORDJYSKE [underrubrik] NORDJYSKE får kritik for utilstrækkelig forelæggelse [tekst] NORDJYSKE bragte i april måned en artikel om en tidligere elev på [Efterskolen], som var blevet bortvist fra skolen. I artiklen udtaler den omtalte elevs forældre sig om deres oplevelse med bortvisningen, hvor de fremkommer med nogle beskyldninger mod skolens daværende forstander, [Klager]. [Klager] har klaget til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke fik forelagt alle forældrenes beskyldninger. Pressenævnet kritiserer NORDJYSKE for ikke på tilstrækkelig vis at have forelagt beskyldningerne for [Klager]. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Offentliggørelse i den trykte udgave Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse. Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet i mediets rettelsesspalte (NORDJYSKE har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet på side 2 øverst i højre spalte). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Offentliggørelse på netavisen Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet. Afgjort den 20. september 2022

Versioner

1. 2022-09-30