Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2022/9213@2022-03-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sagsbehandling - kompetence - ej medhold

J.nr. 20-27326 En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han havde modtaget afslag på at ansøge om SU telefonisk. Manden oplyste, at han havde rettet henvendelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet med henblik på at ansøge om SU telefonisk, men at myndigheden afviste at tage imod en telefonisk ansøgning om SU. Det følger af SU-lovens § 38, at ansøgning om SU skal foregå digitalt via et designeret selvbetjeningssystem (minSU). Det følger af SU-bekendtgørelsens § 49, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan bestemme, at en ansøgning i visse tilfælde kan modtages på papir. Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Ligebehandlingsnævnet kunne på den baggrund ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med udformningen af en hjemmeside tilhørende Uddannelses- og Forskningsministeriet og i forbindelse med, at klager har modtaget afslag på at ansøge om SU telefonisk. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling Klager har oplyst, at han er blevet optaget på en uddannelse i hvilken forbindelse, han ønsker at ansøge om SU. Uddannelses- og Forskningsministeriet har en hjemmeside, hvorfra man kan ansøge om SU. Klager, der er ordblind, har klaget over, at hjemmesiden ikke er ordblindevenlig, herunder at oplæsning fra hjemmesiden kræver installation af et program. Klager har oplyst, at han har rettet henvendelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet med henblik på at ansøge om SU telefonisk, men at myndigheden afviste at tage imod en telefonisk ansøgning om SU. Det følger af SU-lovens § 38, at ansøgning om SU skal foregå digitalt via et designeret selvbetjeningssystem (minSU). Det følger af SU-bekendtgørelsens § 49, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan bestemme, at en ansøgning i visse tilfælde kan modtages på papir. Af SU-bekendtgørelsens § 77, stk. 6, jf. SU-lovens § 43 følger, at den relevante uddannelsesinstitution skal bistå den uddannelsessøgende med at ansøge om SU i elektronisk form, såfremt den uddannelsessøgende har vanskeligt ved at benytte styrelsens selvbetjeningssystem. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. juni 2020. Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb. Det fremgår af konklusionen af en læse- og retskrivningsundersøgelse, som klager gennemførte på en dag- og aftenskole den 13. juni 2017: ¬ ”… Undersøgelsen viser, at [klager] har specifikke ordblindevanskeligheder, og han anbefales derfor kompenserende ordblindeundervisning. …” Specifikt om klagers læsehastighed blev det i den udførte læse- og retskrivningsundersøgelse konkluderet: ”Læsning af tekst viser en læsehastighed væsentlig under normen. ” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Klager har en tablet og fik via talesøgning adgang til den indklagede myndigheds hjemmeside. Der er en mikrofon i det ene hjørne af myndighedens hjemmeside. Mikrofonen er næsten gemt væk. Klager troede, at funktionen med mikrofonen ville læse teksten fra hjemmesiden op. Han trykkede derfor på mikrofonen, men oplæsning kræver installation af et program. Klager har ikke en computer. Klager ønsker desuden ikke at installere programmer fra det offentlige af hensyn til persondata. Sådanne programmer beder ofte om adgang til personlige ting såsom kamera, kontakter mv. Klager burde have mulighed for at søge om SU via hjemmesiden. Klager ringede efterfølgende til den indklagede myndighed og flere andre myndigheder med henblik på at søge om SU telefonisk. Det var ikke muligt at finde en løsning telefonisk. Klager er bekendt med, at der findes et program, som vil kunne gøre myndighedens hjemmeside tilgængelig og ordblindevenlig for alle, uden at man som bruger først skal hente programmet. Uddannelses- og Forskningsministeriet gør gældende, at det efter SU-reglerne ikke er muligt at indgive en mundtlig ansøgning om SU. Efter forarbejderne til SU-bekendtgørelsen er hensigten med Uddannelses- og Forskningsministeriets mulighed for at tillade papiransøgninger alene at gøre papiransøgninger mulig, hvor det af tekniske årsager ikke er muligt at anvende minSU. Dette kan fx være tilfældet, hvis den uddannelsessøgende er bosat i udlandet og ikke kan få NemId. Det er således efter SU-reglerne ikke muligt at indgive en mundtlig ansøgning. I forbindelse med indførelsen af obligatorisk digital ansøgning er der taget højde for, at nogle studerende kan have forskellige udfordringer forbundet med at udfylde en elektronisk ansøgning eller forstå en vejledning. Det lokale SU-kontor på uddannelsesstedet er forpligtet til at hjælpe den enkelte studerende med at søge via minSU. En studerende, der som følge af ordblindhed har vanskeligt ved at benytte sig af minSU, kan derfor altid kontakte en SU-medarbejder på det uddannelsessted, hvor vedkommende er indskrevet og få vejledning og hjælp til ansøgning. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.). Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå. Klager har oplyst, at han er ordblind. Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremlagt resultatet af en læse- og retskrivningsundersøgelse gennemført på en dag- og aftenskole. Om resultatet af undersøgelsen fremgår, at klager har specifikke ordblindevanskeligheder, og at han har en læsehastighed væsentlig under normen. Efter oplysningerne om omfanget af klagers ordblindhed, herunder navnlig resultatet af den fremlagte læse- og retskrivningsundersøgelse, lægger nævnet til grund, at klagers ordblindhed hindrer ham i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Det er på den baggrund godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Webtilgængelighed Klager gør gældende, at Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside ikke er tilgængelig for ordblinde. Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed. Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed m.v. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, der trådte i kraft den 23. september 2018 (lov nr. 692 af 8. juni 2018). Loven finder anvendelse fra den 23. september 2020 på offentlige organers websteder, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med offentlige organers overholdelse af loven. Nævnet vurderer på den baggrund, at nævnet ikke kan behandle denne del af klagen. Der henvises til nævnets afgørelser af 19. januar 2021 i sagerne 19-59728, 20-6466 og 20-17595. Ansøgning om SU Uddannelses- og Forskningsministeriet har meddelt klager afslag på at ansøge om SU telefonisk. Efter det af klager anførte vedrører denne del af klagen alene det materielle indhold af lov om statens uddannelsesstøtte, hvoraf det af lovens § 38 a blandt andet fremgår, at den uddannelsessøgende skal indgive ansøgning om uddannelsesstøtte i elektronisk form. Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. På den baggrund kan Ligebehandlingsnævnet heller ikke behandle denne del af klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

Versioner

1. 2022-03-10