Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2022/9430@2022-04-30/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

J.nr. 20-21033 En lærer blev ramt af en blodprop i hjernen, hvorefter hun var helt eller delvist sygemeldt frem til sin afskedigelse. På baggrund af sagens oplysninger vurderede nævnet, at der var tilstrækkelige holdepunkter til at fastslå, at lærerens funktionsbegrænsning på tidspunktet for afskedigelsen var langvarig i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet vurderede videre, at den indklagede skole ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var muligt at beholde læreren i en stilling som lærer ved en rimelig tilpasning af hendes arbejdsvilkår. Skolen havde heller ikke løftet bevisbyrden for, at relevante tilpasningsforanstaltninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde eller, at læreren ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i sin stilling som lærer. Læreren fik derfor medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af en lærer. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 380.000 kr. med procesrente fra den 6. maj 2020 hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Den 1. august 2009 blev klager ansat i et barselsvikariat som lærer på den indklagede skole. Den 1. august 2010 blev klager fastansat som lærer på den samme skole. Klager blev den 9. oktober 2019 ramt af en forbipasserende blodprop i hjernen, hvorefter hun blev fuldtidssygemeldt. Den 14. oktober 2019 skrev klager følgende e-mail til forstanderen og viceforstanderen hos indklagede: ”Hej [forstander] Jeg skriver hermed for at give en status på mit sygdomsforløb som det ser ud ind til videre. Jeg har lige været ved lægen, og har fået at vide at jeg har haft en blodprop i hjernen. Jeg skal dermed sendes videre til apopleksiafdelingen på [hospital]. Her skal jeg indkaldes for at tjekke mine årer fra halsen op til hjernen - for at se om de er forkalkede og om der er risiko for at der opstår en ny blodprop. … Jeg skal stadig være sygemeldt - hvor længe ved jeg ikke helt, da jeg endnu ikke ved hvornår jeg bliver indkaldt til apopleksiafdelingen, men forventeligt 3- 4 uger. Jeg har fået ”ordre” om at jeg skal tage den med ro, sove når jeg har brug for det, og ellers passe på mig selv, og ikke starte op på arbejde endnu. Har i brug for en lægeerklæring fra min læge, eller hvordan skal jeg gribe det an? …” Den 15. oktober 2019 svarede viceforstanderen følgende i en e-mail til klager: ”… Jeg tænker at vi skal lytte til lægerne og finde den bedste måde for dig/jer at komme videre på. Der er sikkert mange tanker som glider igennem dit hoved og sikkert også resten af families. Jeg kender dig godt nok til at vide, at du får energi og livsglæde, ved at være sammen med elever og kollegaer, så når lægerne siger ok til det og du kan mærke i kroppen, at den har lidt overskud igen, så kunne en stille og rolig tilbagevenden til arbejdslivet måske ikke være så tosset. Jeg er lidt i tvivl om, om der skal en lægeerklæring til, men hvis der går lang tid (oplevede jeg sidste år) så kommer kommunen og vil lave en handlingsplan for din tilbagevenden til arbejdsmarkedet m.v. Jeg tænker at vi, når du er klar, skal lavet et ”skåneprogram” som du er med til at sammensætte, måske bare med få undervisnings timer, eller samtaler med elever, og så se hvordan det går der fra? ? …” Den 22. november 2019 var klager til møde på skolen med skolens forstander og viceforstander. Klager har oplyst, at hun her gjorde ledelsen opmærksom på sin sygdom samt de medfølgende funktionsbegrænsninger, herunder bl.a. ved udlevering af pjece. I en status på genoptræningsforløb af 8. januar 2020 er følgende angivet om klagers helbred: ”… [Klager] blev indlagt d.9/10 2019 på Neurologisk afdeling grundet pludselig udvikling af føleforstyrrelser i venstre arm samt nedsat sensorik sv.t. 2. og 3. gren af venstresidig n.trigeminus og diskret venstresidig facialisparese. Blev undersøgt uden tegn på patologi. Blev udskrevet d.14/10 2019 og henvist til Apopleksi dagafsnit. D. 23/10 2019 blev [klager] undersøgt på Apopleksi dagafsnittet, hvor man fortsat fandt tilstedeværelse af ovenstående symptomer samt nedsynkning ved strakt armtest og nedsat kraft over skulder, albue og håndled. Ved besøg i hjemmet d.30/10 2019 af det Udgående Apopleksiteam blev der vurderet behov for specifik genoptræning rettet mod venstre OE i forhold til muskelkraft, udholdenhed, stabilitet, koordination, SI samt finmotorisk træning. Dette kunne med fordel suppleres med kredsløbstræning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger tilpasset pt`s nuværende træthedsproblematik eller vejledning af pt. omkring denne træningsform i hjemmet. Mhp den venstresidige nakkeskulder smerteproblematik anbefales let manuel behandling og træningsterapi samt kropsbevidsthedsøvelser. Der vurderes behov for sansestimulering af ve. kind. Derudover vejledning og støtte ift. postapoplektisk træthed og energiforvaltning og støtte til at genoptage vanlige aktiviteter i hjemmet. Endelig behov for vejledning og støtte ift. tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Af genoptræningsplanen fremgår diagnosen : Hjerneinfarkt UNS (DI639) Genoptræningsforløbet i kommunalt regi startede med forundersøgelse d.4/11 2019, i hjemmet. Efterfølgende træninger 2 x ugentlig, i [sundhedshus], hvor fokus er kontinuerlig undersøgelse og vurdering, vejledning ifht. kropslige symptomer, vejledning ifht. mental/post apoplektisk træthed og energiforvaltning, afferent sensorisk manuel stimulering med fokus på ve. OE, manuel muskelfacilitering, muskelkraft og udholdenhed, truncus stabilitet og mobilitet, nervevævsmobilisering, sansestimulering af ansigt ve.side, instruktion i muskeløvelser, sparring omkring selvtræning. [Klager] supplerer selv med gåturer, løbebånd og crosstrainer. Der har været fremgang ang. minimering af sensoriske forstyrrelser i venstre hånd og fingre samt forbedret grebsfunktion. [Klager] kan nu gribe og holde om ting uden at tabe/miste grebet. Der er dog fortsat nedsat stereognose i ve.hånd, samtlige fingre ved To punkt diskriminerings test. Berøring fra venstre håndflade og håndryg til lige over venstre albueled registreres svagt sammenlignet med berøring af højre side. Har en periode haft tiltagende brystsmerter i venstre side med natlige ufrivillige bevægelser i venstre arm/hånd samt tilbagevendende sensoriske forstyrrelser i venstre hånd/ fingre. Konsulterede egen læge, som ikke fandt indikation til hjerteproblemer, men markante spændinger i brystmuskulaturen. Der har derfor været behov for en vekslen mellem aktive øvelser og manuel muskelbehandling samt nervevævsmobilisering. De sensoriske forstyrrelser i venstre hånd og fingre er herefter aftaget og der resterer lettere ømhed i venstre sides brystmuskulatur. Der er fortsat nedsat kraft og styring over venstre skulderled (grad 3/5). Kan ved strakt armtest fastholde greb om 0,5 ltr. flaske, men ikke opretholde armens stilling i bryst/skulderhøjde. [Klager] har i dagligdagen erfaret at hun fx. ikke kan løfte indkøbspose op/ud af bagagerum med venstre arm/hånd. Mental/post apoplektisk træthed og energiforvaltning : [Klager] har været sygemeldt fra sit arbejde siden indl. d.9/10 2019 og der er nu planlagt delvis genoptagelse af arbejde pr. d.15/1 2020 med 2 timer x 3 ugentlig. Kommunal fastholdelseskonsulent er tilknyttet. Mental Fatigue Scale (MFS) d.7/1 2020 viste Moderat mental træthed med score på 15,5 (næst højeste kategori) samt Døgnvariation med score 2 = Der er en klar forskel på forskellige tidspunkter på døgnet. Jeg kan forudse, at jeg vil føle mig bedre på visse tidspunkter og dårligere på andre tidspunkter. Bedst formiddag og dårligst eftermiddag/aften. [Klager] har til dato haft en næsten konstant sitren, summen,snurren i hovedet samt varierende grader af hovedpine. I forsøg på at minimere disse symptomer anvender [klager] strategier i form af siddende og liggende hvil, gå og løbeturer. Tager smertestillende i form afpamol/panodil. [Klager] sover dårligt om natten. Har i en periode brugt at læse 1-1 ½ time, hvorefter hun er faldet i søvn igen. Har dog ikke længere effekt af denne strategi og har via egen læge fået ordineret melatonin - sovemedicin. Har umiddelbart ikke haft nogen positiv effekt heraf. Er introduceret til kiksemodel og "energi lagkage" og anvender disse modeller i forhold til energiforvaltning i dagligdagen. [Klager] oplever fortsat mental udtrætning i samværet med andre mennesker, vekslende i antal fra 2 personer og opefter, samt i forhold til typen af sociale aktiviteter. Forsøger at lægge strategier og planlægge i forhold til egen energiforvaltning. Genoptræningsforløbet fortsætter sideløbende med [klager]s delvis genoptagelse af arbejde, frem til begyndelsen af februar 2020, hvor nuværende genoptræningsbevilling er opbrugt. Der vil da skulle vurderes, hvilke behov [klager] har for fortsat træning, behandling og vejledning samt i hvilket regi det kan tilbydes / henvises til. ” Den 13. og 14. januar 2020 havde klager og forstanderen skriftlige drøftelser om forslag til opgaver, som klager kunne løse på skolen. Den 15. januar 2020 genoptog klager delvist sit arbejde som lærer med 3 x 2 timer om ugen. I en lægeerklæring af 20. januar 2020 anførte klagers læge følgende: ”[Klager] bliver 9/10/2019 indlagt med symptomer på apoplexia cerebri med venstresidig hemiparese og venstresidig facialisparese. Skannes og undersøges. Symptomer forenelige med ovenstående med apoplexi, men kan ikke verificeres ved den akutte skanning. Set efterfølgende af udegående apoplexiteam, der finder samme symptomer som nævnt. Nu 3½ måned senere fortsat føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i venstre arm (jvf notat fra fysioterapeut) Pt har været fuldt sygemeldt frem til den 15/01/20, hvor hun er startet op med få timer 3 gange om ugen. Fortsat hovedpinetendens, postapoplektisk træthed og kognitivt udfordret, som beskrevet at kommunal hjerneskadekoordinator. Således ingen tvivl om at [klager] har følger efter apoplexi den 9/10/19 tiltrods for skanningsfundet. …” Den 6. februar 2020 blev der afholdt et fastholdelsesmøde mellem klager og skolens ledelse. Følgende fremgår bl.a. af referatet: ”… Beskriv nuværende arbejdsopgaver – gerne detaljeret: [Klager] er ansat som lærer 37 timer pr uge. Hun underviser primært i engelsk og har også små kontaktgrupper af elever, som hun hjælper. Hvilke arbejdsfunktioner og opgaver kan medarbejderen trods sin sygdom fortsat varetage: Arbejdet ifm kontakt gruppen, da det er færre elever ca. 9 elever. Hun er også support for den vikar, som har hendes timer – giver sparring, råd og vejledning til vikaren. Hvilke arbejdsfunktioner har medarbejderen pga. sin sygdom ikke mulighed for at varetage: [Klager] kan pt ikke undervise en hel klasse, da det er svært for hende at være sammen med mange mennesker på en gang pga, høje lyde og larm. … Kan medarbejderen gradvist vende tilbage på fuld tid i en delvis raskmelding Det er målet, at [klager] vender tilbage til sit arbejde på 37 timer pr uge. Hun siger selv, at hun skal tilbage til 37 timer, men hun ved ikke, hvornår det er muligt for hende. Tiden er med til at hjælpe hende tilbage. … Konklusion – hvad er den samlede plan på kort og længere sigt? [Klager] er startet delvis på arbejde og arbejdstiden øges løbende i det omfang, som er muligt for [klager]. Hun siger, at hun pt ikke kan øge arbejdstiden. Hun siger, at hun kan øge arbejdstiden, når hun ikke længere får ondt i hovedet af at være på arbejdet 2 timer pr dag. [Klager] siger, at det er rigtig godt for hende at komme tilbage til arbejdspladsen og [forstander] fortæller, at hun har været savnet af alle. Han tænker det er vigtigt, at hun kommer godt tilbage og der pt ikke er noget pres fra arbejdspladsen. Der er ansat en vikar for hende indtil sommerferien. …” Den 10. marts 2020 havde klager og forstanderen skriftlige drøftelser om, hvilke opgaver hun kunne varetage på skolen. Klager har oplyst, at skolens forstander den 11. marts 2020 italesatte, at han påtænkte at afskedige hende. I en af klager og forstander udfyldt mulighedserklæring af 11. marts 2020 blev det aftalt, at klagers arbejdstid fra den 18. marts 2020 skulle stige til 8 timer pr. uge og fra 1. august 2020 skulle være 15-20 timer pr. uge. Den 13. marts 2020 skrev klager til forstanderen, at klagers lægetid til udfyldelse af mulighedserklæringen var midlertidig udskudt i hvert fald i 14 dage som følge af Covid-19-situationen i Danmark. Klager har oplyst, at skolens forstander den 16. marts 2020 telefonisk kontaktede hende for at drøfte en mulig deltidsansættelse. Klager bekræftede, at hun var interesseret i at drøfte en sådan ansættelse. Der blev afholdt møde herom den 20. marts 2020. Af klagers ægtefælles referat af mødet fremgår: ”… [Forstander], henvendt til [klager]: • … • Eneste udfordring har været din sygdom og dit fravær • Vi har hele tiden haft en nedtælling – på et eller andet tidspunkt skal vi træffe en beslutning • Jeg påtænker at opsige dig med månedens udgang • (Derefter udleverede [forstander] dokument: ”Påtænkt opsigelse”) • [Forstander] fortsatte: Jeg bliver nødt til at se dig i en klasse, hvis jeg skal overveje en ny kontakt • Vi vil først tilbyde noget når du har bevist at du kan mere end nu • … … Yderligere noter: … • Direkte adspurgt (af [klagers ægtefælle]) bekræfter [viceforstander] (og [forstander] nikker samstemmende) at der vil være tale om en opsigelse uden tilbud om anden ansættelse. Og at [klager] skal bevise nogle ting før de vil indgå i en dialog om en mulig ansættelse. [Forstander] siger at det handler om at han vil se [klager] ”i et klasseværelse”. [Klager] spørger ind til betydningen af dette og [forstander] uddyber at han vil se hende undervise. …” Af klagers tillidsrepræsentants referat fra ovenstående møde fremgår bl.a.: ”… Påtænker en opsigelse - pr. 1. april - udleveret. Har behov for at se hende i en undervisningssituation og se hvad hun kan derfra. I maj/juni vil [forstander] gerne have [klager] ind i undervisningslokalet og spisesal for at se om hun kan varetage opgaven. [Ægtefælle] spørger ind til forløbet omkring opsigelsen - forventer skolen hendes fulde arbejdskraft frem mod skoleafslutning og skolestart… til udgangen af september? [Forstander] svarer ja - …” Indklagede har for nævnet oplyst, at skolen ikke kan tiltræde indholdet af de to ovenstående referater. Ved brev af 27. marts 2020 fremsendte klager sine bemærkninger til den påtænkte afskedigelse. Følgende fremgår heraf: ”Jeg gør indsigelse mod opsigelsen, herunder særligt begrundelsen. Jeg bemærker at jeg gentagne gange har formidlet til [forstander], at der er forventning til at jeg bliver i stand til at varetage arbejdet som efterskolelærer i fuldt omfang som tidligere. Ydermere har jeg tilkendegivet en tidshorisont, idet jeg forventes at være fuldt arbejdsdygtig igen i slutningen af det kommende skoleår, og dermed senest til udgangen af juni 2021. Jeg bemærker desuden at [indklagede] ikke har afventet min mulighed for en lægelig vurdering forud for udleveringen af den påtænkte opsigelse. …” Ved brev af 27. marts 2020 blev klager afskediget med følgende begrundelse: ”… Opsigelsen er begrundet i sygdom, herunder dit aktuelle og længerevarende sygefravær. Dette kombineret med en prognose, der ikke klart tager stilling til, hvornår og om du vil være i stand til at varetage arbejdet som efterskolelærer i fuldt omfang som tidligere. Af hensyn til skolens planlægning og stabilitet er denne usikkerhed uholdbar. …” Den 31. marts 2020 blev klager fuldtidssygemeldt. Ved brev af 14. april 2020 gjorde klager indsigelse mod sagligheden af sin afskedigelse. Ved brev af 23. april 2020 blev indsigelsen afvist af indklagedes partsrepræsentant. Der blev ikke opnået enighed. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. maj 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 507.307 kr. svarende til 12 måneders løn. Den 10. juni 2020 anførte klagers læge bl.a. følgende i en lægeerklæring: ”… Der er langsom fremgang, men det vurderes aktuelt ikke sandsynligt at [klager] fuldstændig bliver sig selv igen og tilstanden må således karakteriseres som varig lidelse/handicap. ” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede ikke har iagttaget sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven. I modsætning til indklagedes påstand kan sagen fuldt ud oplyses på skriftligt grundlag og afgøres af Ligebehandlingsnævnet. Et handicap skal ikke nødvendigvis være en varig begrænsning. Klager havde således en langvarig prognose og en langvarig funktionsnedsættelse. Disse har dog på grund af afskedigelsen udviklet sig til varige funktionsnedsættelser. Klager blev afskediget med henvisning til sin sygdom. Indklagede var vidende om, at klagers sygdom indebar en lang prognose. På afskedigelsestidspunktet var der en prognose for tilbagevenden på minimum 15 måneder. Indklagede indhentede på intet tidspunkt lægelig dokumentation for klagers funktionsbegrænsning eller prognose. Den af arbejdsgiver udfyldte mulighedserklæringen nåede ikke at blive udfyldt af klagers læge inden afskedigelsessagens start. Indklagede var dog orienteret af klager om sygdommen og hendes funktionsbegrænsninger. Der var derfor rigelig mulighed for indklagede til at anmode om lægelig dokumentation, såfremt denne var ønsket. Klager havde mulighed for at løfte en del af sin undervisningsopgave. Klager varetog tillige eneundervisning. Det var ikke en uforholdsmæssig byrde, at bibeholde klager i beskæftigelse, da indklagede f.eks. kunne supplere med vikarer eller en deltidsansat lærer, som det skete under klagers sygemelding. Klager blev presset til at skulle overskride sin funktionsbegrænsning for at bevise, at hun kunne varetage en deltidsstilling. Flere af klagers kollegaer var ansat på nedsat tid samt andre individuelle vilkår. Klager har løbende udelukkende fået positiv feedback på sit arbejde. Klager var gennem hele forløbet og tilbagevenden til arbejdet kompetent, egnet og disponibel. Der er henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 25. september 2019 (j.nr.: 18-59359), af 24. april 2019 (j.nr.: 18-66468), af 8. august 2019 (j.nr.: 19-3937), af 23. maj 2018 (j. nr.: 2017-6810-42946) og af 27. februar 2017 (j.nr.: 2015-6810-12027). Der er også henvist til Højesterets dom af 22. november 2017 i sag 305/2016 (U. 2018.853). Indklagede påstår principalt, at sagen skal afvises. Indklagede påstår subsidiært, at der skal ske frifindelse af indklagede og mere subsidiært, at der skal betales et mindre beløb i godtgørelse. Sagen kan ikke afgøres på skriftlig grundlag, herunder fordi en del af sagens kerne omhandler, hvad der blev sagt på diverse møder. Man kan ikke som efterskolelærer undlade at forholde sig til større grupper af mennesker. På intet tidspunkt forud for afskedigelsen blev det italesat, at klager havde fået, ville få eller risikerede at få en varig funktionsnedsættelse, der kunne betegnes som et handicap. Klager forventede således at være fuldt arbejdsdygtig ved udgangen af juni 2021. Sagen vedrører således ikke lov om forbud mod forskelsbehandling, men alene afskedigelsens saglighed. Det er derfor åbenbart, at klager ikke kan få medhold. Klager har i øvrigt ikke løftet sin bevisbyrde, idet der ikke er påvist et eneste moment, der kunne indikere, at hun blev opsagt helt eller delvist begrundet i det af klager påståede handicap. Øvrige personalesager er ikke relevante for klagers sag. Såfremt klager havde et handicap på afskedigelsestidspunktet gøres det gældende, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i sin stilling som lærer. Der er henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 16. september 2015 (j.nr.: 2014-6810-42328), af 11. april 2019 (j.nr.: 18-31049), af 14. maj 2020 (j.nr.: 18-64591) og af 14. maj 2020 (j.nr.: 19-43632). Der er også henvist til Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 19. november 2019 (j.nr.: 20190224). Der er endeligt henvist til Vestre Landsrets afgørelse af 27. marts 2014 (U. 2014.1875), til Østre Landsrets dom af 6. december 2016 i sag B-2828-15 samt til Højesterets afgørelse af 23. juni 2015 i sag 25-2014 (U. 2015.3301H). Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet. Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H. Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. Den 9. oktober 2019 blev klager ramt af en blodprop i hjernen. Klager var herefter helt eller delvist sygemeldt frem til afskedigelsen den 27. marts 2020. Nævnet finder herefter, at klager på dette tidspunkt havde en funktionsbegrænsning. Klager skal herefter løfte bevisbyrden for, at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter. På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang. Vurderingen af, om funktionsbegrænsningen på afskedigelsestidspunktet var af lang varighed, må derfor bero på en prognose. Der forelå ikke på afskedigelsestidspunktet lægelige oplysninger, der fastslog, at klagers begrænsninger måtte anses at have en lang varighed. Blandt de indicier, der i en sådan situation kan udgøre holdepunkter for at fastslå, at en begrænsning er langvarig, er blandt andet den omstændighed, at funktionsbegrænsningen på tidspunktet for forskelsbehandlingen ikke har udsigt til på kort sigt at ophøre, eller at funktionsbegrænsningen kan vare ved i betydeligt længere tid, inden den pågældende er blevet rehabiliteret (EU-Domstolens dom af 1. december 2016 i C395/15 Daouidi, præmis 56). I vurderingen af, hvorvidt begrænsningen er langvarig, skal samtlige de objektive beviselementer, man råder over, lægges til grund – navnlig dokumenter og certifikater, vedrørende den pågældende persons tilstand, der er udarbejdet på grundlag af aktuel medicinsk og videnskabelig viden og oplysninger (EU-Domstolens dom af 1. december 2016 i C395/15 Daouidi, præmis 57). Lægeerklæringen af 20. januar 2020 angav, at klager fortsat havde klassiske følger efter sin blodprop i hjernen den 9. oktober 2019. I status for genoptræningsforløbet af 8. januar 2020 anføres, at det i februar 2020 skulle vurderes, hvilke behov klager havde for fortsat træning, behandling og vejledning samt i hvilket regi, dette skulle tilbydes. Af referat af fastholdelsesmøde den 6. februar 2020 mellem klager og skolens ledelse anføres, at det var målet, at klager skulle vende tilbage til sit arbejde, men at hun ikke vidste, hvornår dette ville være muligt. Det fremgår endvidere, at der var blevet ansat en vikar for klager frem til sommerferien. Parterne havde i mulighedserklæringen af 11. marts 2020 i fællesskab anført, at arbejdstiden skulle stige til 8 timer ugentligt og derfra stige yderligere til fra 1. august 2020 at udgøre 15-20 timer ugentligt. Der var ikke anført arbejdstider for tiden herefter, herunder hvornår klager eventuelt ville kunne arbejde fuld tid. På den baggrund vurderer nævnet, at der var tilstrækkelig med holdepunkter til at fastslå, at funktionsbegrænsningen på tidspunktet for afskedigelsen den 20. marts 2020 var langvarig i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager har således løftet bevisbyrden for, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand. Faktiske omstændigheder Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ved brev af 27. marts 2020 blev klager afskediget under henvisning til sin sygdom og sit sygefravær samt den usikre prognose for tilbagevenden til arbejde. Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor. Nævnet vurderer, at indklagede, der havde tilrettelagt arbejdet efter klagers sygdomsforløb, var eller burde være vidende herom. Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte. Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt. Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling. Indklagede har oplyst, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i sin stilling som lærer. Klager har bestridt dette og oplyst, at indklagede bl.a. kunne have suppleret hendes undervisningstimer med en deltidsansat lærer eller vikar. Det fremgår af mulighedserklæringen af 11. marts 2020, at klagers arbejdstid fra 1. august 2020 skulle udgøre 15-20 timer ugentligt, men indklagede afskedigede desuagtet klager ved brev af 27. marts 2020. Indklagede afprøvede således ikke fuldt ud konkret de foranstaltninger parterne havde aftalt i mulighedserklæringen af 11. marts 2020. Indklagede afprøvede heller ikke konkret inden afskedigelsen, hvilke tilpasningsforanstaltninger, der i klagers tilfælde, ellers kunne være relevante og hensigtsmæssige i relation til at fastholde klager i beskæftigelse. Indklagede undersøgte heller ikke konkret f.eks. ved klagers læge, hvilke tiltag der kunne iværksættes for at bibeholde klager i beskæftigelse. Nævnet vurderer på den baggrund, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at det ikke var muligt at beholde klager i en stilling som lærer ved indklagede ved en rimelig tilpasning af hendes arbejdsvilkår. Nævnet vurderer endvidere, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for at relevante tilpasningsforanstaltninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. Nævnet finder endelig ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at klager uanset tilpasninger ikke var kompetent, egent og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i den pågældende stilling som lærer. Indklagede har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingsloven ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i sin klage. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 380.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 380.000 kr. til klager med procesrente fra den 6. maj 2020, hvor det beløbsmæssige krav om godtgørelse blev fremsat. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, om forbud mod forskelsbehandling • § 2 a, om tilpasning • § 7, stk. 1, om godtgørelse • § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2022-04-30