Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2022/9448@2022-04-30/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - chikane - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 20-32858 En kvinde klagede over, at den indklagede kommune udsatte kvinden og hendes familie for forskelsbehandling som følge af deres grønlandske oprindelse og datterens handicap. Kvinden fremlagde diverse dokumenter og beskrivelser til underbygning heraf. Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller sagens oplysninger i øvrigt var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at den indklagede kommune havde udsat kvinden og dennes familie for direkte eller indirekte forskelsbehandling. Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse Den indklagede kommunes sagsbehandling var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling eller handicapdiskriminationsloven. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab. Sagsfremstilling Klager har oplyst, at hendes datter fra oktober 2017 til marts 2018 led af depression. Klager har videre oplyst, at familien ikke fik tilstrækkelig hjælp i deres daværende kommune, hvorfor familien flyttede til den indklagede kommune. Klager har videre oplyst, at en socialrådgiverpraktikant den 21. november 2017 i den daværende bopælskommune under en samtale om datterens depression vurderede, at forældrene havde usikre forældrekompetencer. Der blev ikke foretaget en forældrekompetenceundersøgelse, og der var ingen fagkyndige på sagen. Klager har fremlagt et uddrag af journalnotatet fra den tidligere bopælskommune: I august 2018 flyttede klager til den indklagede kommune, hvor datteren gerne ville starte i skole. Klager forventede, at kommunen ville lave en ny undersøgelse af datteren. Klager har videre for nævnet oplyst, at hun i december 2018 fik at vide, at den indklagede kommune ikke ville lave en ny undersøgelse, da dette ikke ville ændre på den forrige kommunes vurdering. Den 23. januar 2019 tog en psykolog, som klager havde antaget, kontakt til den indklagede kommune. Kommunens socialrådgiver refererede samtalen således i et telefonnotat: Klager har for nævnet fremlagt psykologens referat fra samtalen, hvoraf følgende fremgår: ”… [Sagsbehandler] spørger deslige om hvorfor [datterens] tristhed skyldes at hun er fra Grønland. Hvilket jeg fandt ganske undrende og ikke sagen vedkommende. …” I marts 2019 var klager med sin datter på den psykiatriske akutmodtagelse. Klager har oplyst, at den indklagede kommune herefter tilbød en kontaktperson til datteren på trods af sagens alvorlige omstændigheder. Der blev ikke tilbudt behandling på trods af, at kommunen havde et behandlingstilbud til børn, der ikke blev behandlet som psykiatriske patienter. Den 18. marts 2019 blev der afholdt møde mellem klager og den indklagede kommune. Klager har oplyst, at det var et nedværdigende møde, og at familien på mødet blev oplyst om, at grunden til datterens mistrivsel måtte findes i hjemmet, da psykiatrien ikke kunne hjælpe. Klager har for nævnet fremlagt en lydoptagelse af et møde mellem klager og indklagede af 3. april 2019. Den 10. april 2019 påbegyndte klagers datter et behandlingsforløb ved den indklagede kommune. Klager har oplyst, at datteren blev indlagt herefter. Den behandlende terapeut havde været meget interesseret i, at klager og familien havde boet på Grønland, og at der måtte være sket noget der. Klager har oplyst, at hendes datter den 2. maj 2019 blev forsøgt anbragt under trussel om tvangsanbringelse, da man ville observere datteren bl.a. som følge af, at hun måtte have været udsat for noget i Grønland. Klager har fremlagt et uddrag fra en besvarelse fra kommunens forvaltningschef af 29. november 2019, hvori følgende blev anført: ”… Ad 2) Det er beklageligt, at I har fået en følelse af, at jeres grønlandske baggrund har haft en betydning for [indklagede] Kommunes behandling af jeres familie. Jeg kan forsikre jer om, at [indklagede] Kommune ingen interesse har i, at miskreditere jer som mennesker eller familie, og jeres baggrund ikke har betydning for de tilbud I modtager eller den behandling I kan forvente. …” Klager har for nævnet fremlagt diverse dokumenter og beskrivelser vedrørende sagsbehandlingen i den indklagede kommune. Disse viser ifølge klager, at familien blev fejlbehandlet, og at familien ikke blev behandlet ordentligt og efter forskrifterne. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. juli 2020. Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 420.000 kr. Klager har efterfølgende oplyst, at den indklagede kommune den 19. august 2020 ophørte med foranstaltningerne til datteren. Det fremgår bl.a. af sagens oplysninger, at dette skyldtes manglende mulighed for at opnå formålet med foranstaltningerne som følge af samarbejdsvanskeligheder. Klager har videre oplyst, at datteren i september 2020 blev udredt til at have social fobi. Efterfølgende er klager og familien flyttet væk fra den indklagede kommune. Klager har fremlagt et uddrag af en tværkommunal underretning fra den indklagede kommune. Det fremgår heraf, at der ikke var iværksat foranstaltninger som følge af samarbejdsvanskeligheder. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun og hendes familie blev diskrimineret med baggrund i deres etniske oprindelse som grønlændere. Den indklagede kommunes sagsbehandling var præget af fordomme og nedværdigende behandling, og der blev aldrig rettidigt iværksat tilstrækkelige tiltag. Familien blev tillige udsat for forskelsbehandling med udgangspunkt i datterens handicap. Klager er efterkommer af forældre med dansk/grønlandsk ægteskab. Sagsbehandlingen ved kommunen blev foretaget ud fra fordomme om grønlændere. Kommunen ønskede at tvangsanbringe datteren for at skjule grov tjenesteforsømmelse og diskrimination mod familien som følge af deres etniske ophav. Den første socialrådgiver i den indklagede kommune havde spurgt en psykolog, hvorvidt klagers datter var i mistrivsel som følge af, at familien havde boet i Grønland. Klager gør gældende, at indklagede lagde vægt på, at forældrene havde kaldt datteren ”grønlandsk stædig”, men at forældrene aldrig havde sagt dette. Klager og familien fremstilles stigmatiserende af den indklagede kommune. Det var usagligt, at kommunen angav og havde dialog om familiens oprindelse. Klager gør gældende, at der forelå en instruks om, at familien skulle behandles ringere som følge af deres grønlandske baggrund. Sagsakterne er fyldt med misinformation, som ingen vil rette. Den indklagede kommune ignorerede deres undersøgelsespligt i relation til datterens velbefindende. Kommunen havde alene et ønske om at anbringe datteren uden for hjemmet, hvorfor kommunen forholdt sig passivt. Klager har politianmeldt kommunen bl.a. for grov tjenesteforsømmelse. Klagers datter reagerer voldsomt på møder med personer, der presser hende, hvilket kommunens sagsbehandlere gjorde. Kontaktpersonen fra den indklagede kommune gjorde, at klagers datter begyndte at få mentale nedbrud. Der blev ikke i sagsbehandlingen taget hensyn til datterens handicap. Først i den nye bopælskommune tog man hensyn til datterens handicap. Familien blev udsat for forskelsbehandling, da datteren ikke modtog kompenserende støtte. Forældrene fik oplyst, at de bare skulle stille krav til datteren. Klager blev udsat for repressalier fordi hun klagede, hvorefter familien blev udstillet som utroværdige. Familien blev udsat for chikane, hvor der blev foretaget lægefaglige og psykologiske vurderinger af familien bl.a. af socialrådgivere, der ikke havde denne kompetence. Indklagede afviser, at klager eller klagers familie blev forskelsbehandlet enten direkte eller indirekte på grund af race og etnisk oprindelse i forhold til den kontakt, som klager og klagers familie havde med den indklagede kommune. Som en naturlig del af sagsbehandlingen blev der spurgt ind til familiens historik for at finde ud af, hvorfor datteren havde det dårligt. Dette skridt blev foretaget, uanset borgerens etniske oprindelse eller hvor borgeren tidligere havde boet. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at familien blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Der har på intet tidspunkt eksisteret en instruks om forskelsbehandling af familien. Kommunen undersøgte og håndterede samtlige klager fra klager, inden de blev besvaret. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes etniske oprindelse eller handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt etnisk oprindelse eller personer med handicap ringere end andre personer. Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til en persons etniske oprindelse eller handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for pågældende. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling. Klager har fremlagt diverse dokumenter og beskrivelser, der ifølge klager viser, at klager og hendes familie blev udsat for forskelsbehandling som følge af deres grønlandske oprindelse og datterens handicap. Klager har bl.a. oplyst, at kommunen var meget interesseret i familiens tidligere ophold på Grønland. Indklagede har afvist, at familien blev udsat for forskelsbehandling. Efter nævnets faste praksis vurderer nævnet, at der ikke i klagen eller sagens oplysninger i øvrigt er påvist nogen faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at den indklagede kommune har udsat klager og dennes familie for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse eller handicap. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, 5 og 6, om nævnets kompetence • § 6, stk. 3, om formandsafgørelser • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 5, stk. 2-4, om forbud mod forskelsbehandling • § 9, om repressalier • § 10, om delt bevisbyrde Lov om etnisk ligebehandling • § 2, om lovens anvendelsesområde • § 3, om forbud mod forskelsbehandling • § 7, om delt bevisbyrde • § 8, om repressalier

Versioner

1. 2022-04-30