Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2022/9548@2022-05-18/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0795

Fagbladet Journalisten får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning Fagbladet Journalisten bragte i maj 2021 en artikel om Pressenævnets kendelse i en sag mod Berlingske, som fik kritik for at afvise at bringe omtale af en påtaleopgivelse. Sagen omhandlede en artikelserie om en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at Journalisten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Journalisten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C. 3 om retsreportage.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Fagbladet Journalisten har afvist hans anmodning om at bringe omtale af en frifindelse, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Pressenævnets kendelse Berlingske bragte i oktober 2018 artiklerne ”Interne dokumenter afslører: Medarbejder i centralt ministerium lækkede sager og bombarderede topchefer med anonyme e-mail” , ”Ansat truede departementschef: »No f… way du kommer til at overleve det her, om under et år er du arbejdsløs«” og ”Ministerium har fået nok: Tidligere ansat bag lækager er politianmeldt” på Berlingskes netavis berlingske.dk. Artikelserien omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. [Klager], der er den omtalte medarbejder, blev af Københavns Politi den Dag] oktober 2018 sigtet for tyveri, jf. straffelovens § 276, samt for brud på tavshedspligten, jf. straffelovens § 152. Københavns Politi opgav den [Dag] november 2019 sigtelsen mod [Klager] for overtrædelse af straffelovens § 152 om brud på tavshedspligten. Sigtelsen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 276 om tyveri blev opretholdt [Klager] klagede den 30. oktober 2020 til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen, og Pressenævnet fandt ved kendelse af 11. maj 2021 i sag nr. 2020-80-0573 grundlag for at udtale kritik af Berlingske for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning. Fagbladet Journalistens omtale Fagbladet Journalisten bragte den 17. maj 2021 artiklen ”Berlingske får kritik for ikke at omtale opgivet sigtelse” på netavisen journalisten.dk. Af artiklen fremgår følgende: ”Pressenævnet udtaler kritik af Berlingske for ikke at have omtalt en sigtelse, der blev opgivet. Det skriver nævnet i en kendelse. Sagen handler om, at Berlingske i 2018 bragte en artikelserie om en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af medarbejderen. Medarbejderen blev sigtet for tyveri og brud på tavshedspligten. Sidstnævnte sigtelse blev dog opgivet i 2019, hvilket medarbejderen uden held forsøgte at få omtalt i Berlingske, der afviste. Det er den afvisning, der får kritik af Pressenævnet, som lægger vægt på, at Berlingske havde haft en omfattende dækning af episoderne, der førte til politianmeldelsen. ” Efter offentliggørelsen Østre Landsret frifandt ved ankedom af [Dag] januar 2022 [Klager] for tyveri. Den 30. januar 2022 rettede [Klager] henvendelse til Journalisten med anmodning om at bringe omtale af frifindelsen for tyveri. Journalisten afviste den 31. januar 2022 [Klager]s anmodning. [Klager]s klage over Journalistens afvisning er modtaget i Pressenævnet den 31. januar 2022. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Retsreportage – noninformation [Klager] har anført, at Journalisten har afvist hans anmodning om at bringe omtale af en frifindelse. [Klager] har henvist til, at Østre Landsret ved ankedom af [Dag] januar 2022 frifandt ham for tyveri. [Klager] har bemærket, at selv om han ikke er nævnt ved navn i Journalistens artikel, så er mange personer – tidligere kollegaer – i forvejen klar over, at [Klager] var involveret i den sag. Artiklen har derudover haft store konsekvenser for [Klager]; han har oplevet, at personer har forsøgt at undgå ham i den offentlige transport, og at personer har meldt afbud til private arrangementer, hvis de har vidst, at han også ville komme. Det har personerne gjort, fordi de ikke ønsker at være forbundet med en person, som er involveret i en alvorlig efterforskning ved politiet. [Klager] er nu blevet frifundet, og han vil gerne have, at personer – tidligere kollegaer – bliver oplyst om dette, således at de stopper med at undgå ham i den offentlige transport, og således at den sociale isolation/udstødelse, han har oplevet, ophører. [Klager] har forståelse for, at Journalisten – som alle andre – har begrænsede ressourcer, men at bringe en opfølgende artikel kræver ikke særlig meget af Journalisten. Journalisten skal ikke lave noget research, men skal alene bringe et referat af nogle afgørelser fra anklagemyndigheden og domstolene. Det er i øvrigt [Klager]s opfattelse, at det er en vigtig historie. Historien drejer sig blandt andet om to magthavere; nuværende departementschef i Indenrigsministeriet [Departementschefen] og nuværende folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Når man tænker på ”lækagerne fra Økonomi- og Indenrigsministeriet”, så tænker man på offentlighedslovsskandalen i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er imidlertid ikke den lækage, der knytter sig til offentlighedslovsskandalen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, som politiet har efterforsket. Den lækage, der knytter sig til offentlighedslovsskandalen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hører nemlig ind under offentligt ansattes beskyttede meddeleret. [Klager]s anmodning om en opfølgende artikel ville være en god mulighed for Journalisten til at klargøre for læserne, hvad der er ulovlige lækager (læk af regeringens klimaplan), og hvad der er lovlige lækager (læk af en lydfil, der dokumenterer en instruks om at omgå offentlighedsloven). [Klager] har oplyst, at Journalisten også har omtalt sagen vedrørende lækager blandt andet i to artikler fra sommeren 2018. [Klager] har henvist til artiklen ”DJ: Minister må melde ud om åbenhed” bragt den 28. maj 2018 på netavisen journalisten.dk og artiklen ”Minister undrer sig over optagelse fra internt møde” bragt den 31. maj 2018 på netavisen journalisten.dk. Det forhold, at Journalistens dækning af sagen vedrørende lækager mv. har været massiv, taler i sig selv for, at Journalisten burde have imødekommet [Klager]s anmodning om en opfølgende artikel om, hvordan sagen/politisagerne endte. [Klager] har anmodet om, at Pressenævnet udtaler kritik af Journalisten på samme måde, som nævnet i kendelse af 11. maj 2021 udtalte kritik af Berlingske. 2.2 Fagbladet Journalistens synspunkter Retsreportage – noninformation Fagbladet Journalisten har anført, at Journalisten er opmærksom på de presseetiske regler vedrørende objektiv retsreportage. Det er Journalistens opfattelse, at mediet i dette tilfælde ikke er forpligtet til at imødekomme kravet om en opfølgende artikel. Journalisten har henvist til, at der er tale om en meget kort note vinklet på Pressenævnets kendelse i en klage over Berlingske, hvor de tidligere politianmeldelser nævnes, men som en perifer detalje. Der er desuden intet i artiklen, der kan identificere [Klager] som den pågældende medarbejder. Endelig er den omtalte note det eneste, som Journalisten har bragt om sagen, så der er ikke tale om ”en omfattende dækning” eller ”hovedomtalen”, som var det, Pressenævnet lagde vægt på, da nævnet i maj 2021 udtalte kritik af Berlingske i en lignende, men ikke tilsvarende sag. I Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0573 var der ifølge nævnet tale om ”en omfattende artikelserie”, der handlede om ”læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende”. Som eksempel havde en af de påklagede artikler i Berlingske rubrikken ”Ministerium har fået nok: Tidligere ansat bag lækager er politianmeldt” . Journalisten har bemærket, at de to yderligere artikler, som [Klager] har henvist til, ikke omhandler de sigtelser for tyveri og brud på tavshedspligten, som [Klager] mener, at Journalisten burde have bragt en artikel om, og som er grundlaget for den oprindelige klage. De to artikler handler om åbenhed i den offentlige forvaltning og refererer reaktioner på det omtalte læk, og der er intet i artiklerne om en mulig politisag eller beskyldninger om ulovligheder. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen. God presseskik Retsreportage – noninformation [Klager] har klaget over, at Fagbladet Journalisten har afvist hans anmodning om at bringe omtale af en frifindelse. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at reglerne for retsreportagen også gælder sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse, jf. punkt C. 2 og C. 3. [Klager] har henvist til, at Østre Landsret ved ankedom af [Dag] januar 2022 frifandt ham for tyveri. Det er Pressenævnets opfattelse, at kravet om mediets referat af straffesagers afslutning også gælder i de tilfælde, hvor en politianmeldt, sigtet eller tiltalt er anonymiseret i retsreportagen. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] af Københavns Politi den [Dag] oktober 2018 blev sigtet for tyveri, jf. straffelovens § 276, samt for brud på tavshedspligten, jf. straffelovens § 152, efter også at være blevet bortvist fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Nævnet lægger endvidere til grund, at Københavns Politi den [Dag] november 2019 opgav sigtelsen mod [Klager] for brud på tavshedspligten, og at sigtelsen for tyveri blev opretholdt. [Klager] klagede den 30. oktober 2020 til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen, og Pressenævnet fandt ved kendelse af 11. maj 2021 i sag nr. 2020-80-0573 grundlag for at udtale kritik af Berlingske for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning. Journalisten bragte herefter i maj 2021 en artikel, som omtalte Pressenævnets kendelse af 11. maj 2021. Nævnet lægger herudover til grund, at Østre Landsret ved ankedom af [Dag] januar 2022 frifandt [Klager] for tyveri. Journalisten har ikke direkte omtalt straffesagen mod [Klager] i sine artikler. Journalisten har i en artikel beskrevet, at Pressenævnet udtalte kritik af Berlingske for ikke at have omtalt påtaleopgivelsen, herunder Berlingskes omtale i 2018, at [Klager] blev sigtet for tyveri og brud på tavshedspligten, og at sigtelsen for brud på tavshedspligten blev opgivet i 2019. Journalisten har i øvrige artikler bragt generel omtale af åbenhed i den offentlige forvaltning, herunder om læk af en lydfil fra et internt møde i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er efter Pressenævnets vurdering ikke tilstrækkeligt til, at omtalen i forhold til [Klager]s straffesager kan henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C. 3. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Journalisten for at have afvist at omtale frifindelsen af [Klager] for tyveri. Afgjort den 10. maj 2022

Versioner

1. 2022-05-18