Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2022/9846@2022-07-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - arbejdsvilkår - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 20-39321 En mand, der kom fra Polen, klagede til Ligebehandlingsnævnet, fordi han mente, at han havde været udsat for forskelsbehandling pga. national oprindelse i forbindelse med lønvilkårene i en stilling som ufaglært gartner i Danmark. Det var for nævnet uklart, om parterne forud for indbringelsen af sagen for nævnet havde indgået forlig om fuld og endelig afgørelse af sagen. Derudover var der mellem parterne uenighed om en række væsentlige oplysninger. Nævnet vurderede derfor, at sagen, såfremt den ikke var forligt, mest hensigtsmæssigt kunne afgøres ved domstolene, hvor der kan ske bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Ligebehandlingsnævnet afviste på den baggrund at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med klagers lønvilkår i stillingen som ufaglært gartner. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af national oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager, der kommer fra Polen, har oplyst, at han blev ansat ved indklagede i november 2010. Af den fremlagte ansættelseskontrakt af 17. marts 2017 fremgår, at klager var ansat i en stilling som ufaglært gartner. Det fremgår desuden, at klager havde en ugentlig arbejdstid på 37 timer og at lønnen udgjorde 140 kr. pr. time. Klager har oplyst, at han 18. september 2017 havde en samtale med indklagede, hvor indklagede bekræftede, at de danske ansatte fik 180 kr. i overarbejdstillæg. Klager har videre oplyst, at han fra november 2010 til november 2017 ca. havde 4200 overarbejdstimer, og at han ikke modtog overarbejdstillæg herfor. Indklagede bestrider klagers oplysninger om, at hans løn var lavere end hans danske kollegers. Klager har oplyst, at han den 14. marts 2019 kontaktede sin faglige organisation, og at han blev tilbudt at indgå et forlig, hvorefter indklagede skulle betale ham 85750 kr. Klager har fremlagt skrivelse af 4. juli 2019 fra sin faglige organisation, hvoraf det fremgår, at den faglige organisation har modtaget et skyldigt beløb på 85.750 fra indklagede. Klager bestrider, at der er indgået forlig i sagen, hvoroverfor indklagede har oplyst, at sagen er forligt. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. september 2020. Klager fremsatte den 8. oktober 2020 en påstand om betaling af en godtgørelse på 75.000 kr. Klager har til brug for sagen indhentet og fremlagt en række skriftlige udsagn fra kolleger. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Klager gør gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling i forbindelse med 1) at han ikke fik tillæg for overarbejde, 2) at han fik tilbudt en mindre erstatning end sine danske kolleger, 3) at han ikke modtog godtgørelse for udgifter til kost og logi, og 4) at han ikke modtog udbetaling fra sin fritvalgskonto. For så vidt angår påstanden om manglende tillæg for overarbejde, bemærker klager, at indklagede udbetalte et tillæg på 180 kr. pr. overarbejdstime til de danske ansatte, mens de polske ansatte, herunder klager, ikke fik tillæg for overarbejde. Klager havde i perioden fra november 2010 til november 2017 ca. 4200 overarbejdstimer, som han har modtaget overarbejdstillæg herfor. Under en samtale den 18. september 2017 bekræftede indklagede over for klager, at de danske ansatte fik udbetalt et tillæg på 180 kr. i timen for overarbejde. Klager er uforstående overfor, at indklagede nu bestride dette. Klager har siden slutningen af 2017 gjort sine krav gældende. Klager søgte først bistand ved en advokat og derefter ved sin faglige organisation. Klagers faglige organisation har afsluttet sagen, men klager har ikke underskrevet en forligsaftale, fordi indholdet af forligsaftalen medførte en forskelsbehandling af klager, idet klagers danske kolleger fik tilbudt større erstatningsbeløb end klager. Klager kan desuden ikke fremlægge kopi af forligsaftalen, fordi han ikke har modtaget den. Klager har desuden ikke fået godtgørelse for udgifter til kost og logi fra indklagede. Indklagede betalte danske medarbejdere 350 kroner pr. døgn for kost og logi, hvilket fem af klagers danske kolleger har bekræftet over for klager. Klager har derudover ikke modtaget penge fra sin fritvalgskonto. En medarbejder ved indklagede oplyste til klager, at den manglende udbetaling ville blive afklaret med indklagedes revisor, men klager har efter et år endnu ikke modtaget sine penge. Det er klagers opfattelse, at han på baggrund af ovenstående er blevet forskelsbehandlet på grund af sin nationale oprindelse, og at han som følge heraf er berettiget til en godtgørelse på 75.000 kr. Indklagede påstår afvisning af sagen. Subsidiært gør indklagede gældende, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af national oprindelse. Indklagede afviser klagers påstand om, at klager har fået en lavere løn for overarbejde end sine danske kolleger og bemærker, at påstanden er udokumenteret. Indklagede afviser også, at klager har afholdt udgifter til kost og logi i arbejdsmæssig sammenhæng. Indklagede har betalt alle overnatninger, og har ikke bedt klager om at afholde udgifter hertil. Indklagede bemærker derudover, at klagers påstande er overenskomstanliggender, som skal behandles i det fagretlige system. Ligebehandlingsnævnet er derfor ikke rette klageinstans, hvorfor klagen bør afvises. Klagers påstand om manglende udbetaling fra sin fritvalgskonto og om overtidsbetaling er i øvrigt allerede konkret behandlet af overenskomstparterne og afsluttet ved forlig. Fordelingen af de beløb, der blev opnået enighed om, er godkendt af klagers faglige organisation på vegne af klager. Samlet set er det indklagedes opfattelse, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale oprindelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om klager har et krav mod indklagede for manglende løn, overarbejdsbetaling mv. Nævnet kan alene tage stilling til, om klagers lønvilkår var udtryk for forskelsbehandling på grund af hans nationale oprindelse. Klager indbragte den 4. september 2020 klagen for Ligebehandlingsnævnet. Der havde på dette tidspunkt været forligsmæssige drøftelser mellem parterne. Hvis der er indgået forlig mellem parterne om en endelig afgørelse af sagen, kan klager ikke derefter få kravet behandlet ved Ligebehandlingsnævnet. Klager har oplyst, at han ikke har modtaget en skriftlig forligsaftale, og at han ikke ønskede at tage imod det forlig, som indklagede havde tilbudt. Indklagede har oplyst, at sagen er forligt, og det fremgår af den af klager fremlagte skrivelse af 4. juli 2019, at klagers faglige organisation har modtaget et skyldigt beløb på 85.750 fra indklagede. Det er for nævnet uklart, hvorvidt parterne indgik forlig om fuld og endelig afgørelse af sagen, herunder omfanget og indholdet af det af indklagede tilbudte forlig, samt hvorvidt klager tog imod det af indklagede tilbudte forlig. Derudover er der mellem parterne uenighed om en række væsentlige oplysninger om sagens faktum, herunder indklagedes aflønning af de polske ansatte, indholdet af den samtale som klager og indklagede angiveligt havde den 18. september 2017, udbetaling af midler fra klagers fritvalgskonto, samt spørgsmålet om udbetaling af godtgørelse for kost og logi. På denne baggrund vurderer nævnet, at sagen, såfremt den ikke er forligt, mest hensigtsmæssigt finder sin afgørelse ved domstolene, hvor der kan ske bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, herunder med henblik på afklaring af om sagen må anses for at være afsluttet med forlig. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet • § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence • § 8, nævnets afvisning af klagen • § 9, stk. 1, om klagebehandling • § 12, stk. 2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven • § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde • § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling • § 7 a, om delt bevisbyrde

Versioner

1. 2022-07-22